SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om talepapir fra samrådet den 23. februar 2023 om handicapområdet, jf. SOU alm. del – samrådsspørgsmål A-C, til social- og boligministeren

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theils

talepapir

Anledning

Besvarelse af samrådsspørgsmål A-

Torsdag d. 23. februar kl. 14.15-

15.15

Christiansborg

Ca. 15 minutter

Samråd

SOU

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Talens formål

Publikum og

programpunkt

Samrådsspørgsmål A

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen op til jul 2022 foreslog at bruge

midler afsat til handicapområdet på finansloven for 2022 til ekstra vinter- og

julehjælp, jf. pressemeddelelse fra ministeriet af den 21. dec. 2022.”

Samrådsspørgsmål B

”Vil ministeren redegøre for, om SVM-regeringen vil leve op til allerede

indgåede aftaler på handicapområdet fra finansloven for 2022 og dermed på ny

invitere til forhandlinger om udmøntning af midlerne bl.a. i forlængelse af

evalueringen på det specialiserede socialområde?”

Samrådsspørgsmål C

”Vil ministeren redegøre for, hvilke planer regeringen har på handicapområdet

– udover den tidligere S-regerings forslag om en specialeplan uden særlige

forpligtelser for kommunerne?”

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om talepapir fra samrådet den 23. februar 2023 om handicapområdet, jf. SOU alm. del – samrådsspørgsmål A-C, til social- og boligministeren

Det talte ord gælder

[Indledning]

Tak for spørgsmålene og muligheden for at drøfte

regeringens ambitioner på handicapområdet.

Som statsministeren sagde i sin åbningstale, så skal borgere

med handicap kunne mærke, at vi har et velfærdssamfund.

Og der er altså et stykke vej igen. I det her samråd vender vi

nogle af de spørgsmål, der er på handicapområdet.

Men jeg vil gerne sige, at jeg mener, at det er noget, der skal

fylde rigtig meget i den her valgperiode, fordi der er lang vej

hjem.

Og hvis man skulle være i tvivl om, at der er lang vej hjem,

så kan man bl.a. læse den tråd, der var på min Facebook-

profil i forbindelse med, at jeg som ny minister lagde ud og

spurgte til input på området.

Jeg har været væk fra området tre-et-halvt år og vender

tilbage og siger, hvordan stikker snablen ned i, hvordan står

det til lige nu? Så hvis man mangler historier på, hvordan det

står til, så vælter det ind med historier der

Altså personlige beretninger om et system, der møder

borgerne med mistillid, hvor rigtig mange borgere føler sig

stavnsbundet til den kommune, de bor i. Hvor der er rigtig

store problemer med overgangene fra ung til voksen, som

ordførerne også er inde på, og i øvrigt også fra voksen til

ældre, hvis jeg må lægge til. Der er rigtig store

vanskeligheder på handicapområdet, og hvis man skal gå

lidt analytisk til værks, hvorfor er det så, at vi har haft et

sundhedsområde, altså et somatisk sundhedsområde, som

har bygget oven på sig selv de sidste tusinde år, hvor man

har forfinet og udviklet og videregjort, og gjort det typisk også

i fællesskab med hinanden, man har tilmeld samme sprog,

nemlig latin, på tværs af landegrænser, og har på den måde

kunne forfine maskerne i det sikkerhedsnet, man har på

sundhedsområdet.

På skoleområdet det samme, altså siden oprettelsen af

University of Oxford i England, så har man i den vestlige

verden forfinet og puttet ovenpå, videreudviklet og gjort op

med uddannelsesområdet, og i øvrigt også, hvor lande har

ladet sig at inspirere hinanden.

Altså vi skal jo ikke mere end nogle årtier tilbage, før det

man gjorde med borgere med handicap, det var, at man

sendte dem ud på nogle øer, og så smed man nøglerne til

færgen væk, eller hvad man nu gjorde, altså det er jo

fuldstændig horribelt, hvis man går ikke særlig lang tid

tilbage i historien og ser i hvor lille et omfang man

overhovedet havde en handicappolitik, som vi i dag ville

anerkende som en handicappolitik.

Så hvis man skal gribe lidt analytisk til, hvordan kan vi have

så relativt store forskelle, altså med fejl og mangler, fordi

dem kender vi jo også både på skoleområdet og på

sundhedsområdet, det er jo langt fra fordi alt er perfekt, men

sammenligner man med socialområdet, så er de to andre

områder jo fantastisk godt kørende, og så kigger man ind på

socialområdet og tænker, oh my osv., fordi vi mangler

fundamentale kvalitetsstandarder, vi mangler

uddannelseskrav, vi mangler specialeplanlægning, vi

mangler systematik, vi mangler viden, vi mangler data, vi

mangler erfaringer, vi mangler alle mulige andre ting, og det

er dén saks, de mange historier vidner om, og som jo også

gør, at man som borger, hvis man får et barn med handicap,

og hvis man nu ikke har været så meget i kontakt med sit

velfærdssamfund, andet end når man skulle melde ungerne i

skole, i daginstitutioner eller de gange man har været på

hospitalet, så har man en forventning om et meget velsmurt

maskineri, og så får man et barn med handicap, og så bliver

man faktisk en anelse rystet over, hvordan virkeligheden så

ser ud i det, der skulle være et af verdens bedste

velfærdssamfund, fordi det så slet ikke har den standard,

man på en eller anden måde som borger, kunne have

forventning om.

Der er altså nogle helt grundlæggende problemer og det er

det, der er opgaven, det er at få dem frem, hvor de er i dag,

på tværs af både handicap og meget store dele af

socialområdet, og så få dem flyttet hen et sted, hvor vi kan

være det bekendt, og hvor der er en sammenlignelighed

med de andre velfærdsområder.

Det er jo ikke meningen med vores velfærdssamfund, at det

er den opfattelse, og det man skal møde, som man møder i

dag på handicapområdet. Derfor er det også rigtig vigtigt,

efter min mening, at både den tidlige regering og den

nuværende regering, ligger så meget vægt på at komme

videre med det her område.

[Spm. C: Regeringens planer på handicapområdet]

Altså, jeg har så valgt at svare lidt omvendt, det vil sige

spørgsmål C først, i forhold til planerne på

samrådsspørgsmålet

Og der bemærker jeg, at spørgeren har en præmis om, at vi

blot viderefører den

”tidligere S-regerings

specialeplanlægning uden særlige forpligtelser for

kommunerne.”

Det synes jeg jo er lidt tidligt at konkludere på i spørgsmålet -

vil jeg gerne sige.

[Specialeplanlægning]

I al beskedenhed har jeg selv som socialordfører stået

fadder til idéen om en specialeplanlægning på socialområdet

og handicapområdet. Og har i øvrigt også gennemført det på

undervisningsområdet, der jeg sad der i forhold til

specialeundervisning.

Og når vi optaget af specialeplanlægning og specialiseret

hjælp, så er det jo fordi, at en del af de borgere vi taler om

har meget komplekse problemstillinger. Og hvis vi bare tager

almengruppen af børn på skoleområdet, så har vi jo knap

4.000 regler for, hvordan vi skal undervise dem.

Det er så måske lige over kanten. Vi kunne nok klare os med

lidt færre regler. Men når vi taler om det her område, så taler

vi om noget, hvor kvalitetsstandarderne ikke er der. De

findes simpelthen ikke. Og det vil sige, at det kan godt være,

at vi skal gå fra de der knap 4.000 regler på skoleområdet til

100 eller 20.

Det må min gode kollega Mathias Tesfaye finde ud af. Men

på handicapområdet er det så nok en god idé, at vi indfører

nogle kvalitetsstandarder. Og det vil sige, at der er

manøvren en anden. Og jeg vil sige i forbindelse med, at vi

skal tale specialeplanlægning, der er jo simpelthen et

spørgsmål om, at tilbuddet skal bygge på den nyeste viden.

Og så i øvrigt selvfølgelig, at de mennesker, der arbejder på

området, også har fået den uddannelse, der skal til i videre

udstrækning end det tilfældet i dag.

Og som det jo fremgår af regeringsgrundlaget, skal vi være

bedre til at udnytte den ressource, som mennesker med

handicap er i vores samfund.

Det er mig fuldstændig komplet ubegribeligt, at så mange

mennesker med handicap har et stort ønske om at få et

arbejde. Og vi hører virksomheder sige, at der mangler

arbejdskraft i Danmark, og så lykkes det så alligevel

åbenbart ikke for borgere med handicap at kunne komme ind

i de jobs. Det tror jeg, at vi kan gøre rigtig meget bedre, og

det er noget af det, vi har forpligtet os på at kigge på i

forbindelse med handicapområdet i regeringsgrundlaget.

Så bare for at sige, at jeg mener jo ikke kun, at vi taler

specialeplanlægning. Der er også nogle andre ting, der skal

lægges til det i forhold til, hvad der skal til. Der er simpelthen

for mange, der står uden job og uden at være en del af

uddannelsessystemet.

Samtidig peger DH på – med udgangspunkt i en analyse fra

VIVE – at 49.000 er ledige med et selvopfattet handicap,

som er klar til at tage et arbejde. Nogle på fuld tid på

almindelige vilkår, mens andre kan arbejde fem timer om

ugen med noget støtte. Nogle har for eksempel et synligt og

fysisk handicap, imens andre har et psykisk og usynligt

handicap.

Fælles for dem er, at de har et stærkt ønske om at komme

ind og bidrage på arbejdsmarkedet med det, de kan.

Det mener jeg simpelthen er et problem, vi kan og skal løse.

[Handlingsplan for uddannelse og beskæftigelse]

For at lægge lidt oven i det med specialeplanlægningen, så

vil regeringen udarbejde en handlingsplan med det formål at

skabe muligheder for mennesker med handicap.

Hvor vi bl.a. vil sætte mål for, at flere med handicap ud på

arbejdsmarkedet, og se på muligheder for at skabe mere

fleksible uddannelsesveje, også for studerende med

handicap.

Det er jo ikke fordi vi fra regeringens side har alle

løsningerne. Altså når vi taler om noget, hvor de to andre

velfærdsområder har tusindårige udviklinger bag sig, så tror

jeg man skal være lige lovlig koldhøne, hvis man siger vi

bare har alle svarene på, hvordan vi så kommer derhen og

socialområdet kan det samme.

Vi skal i gang, og det mener jeg vi skal - alle i fælleskab.

Folketingets parti er bredt, og ikke bare i regeringen, og i

øvrigt også sammen med de interessenter, der er på

området. Og så skal det selvfølgelig involvere flere

ministerier end blot mig eget. Nemlig også

Beskæftigelsesministeriet og Uddannelses- og

Forskningsministeriet, hvor vi skal drøfte sammen med

bruger- og fagorganisationer, hvordan vi kommer videre.

[Forenkling af reglerne for visitation til hjælpemidler]

Regeringen ønsker at forenkle reglerne for visitation til

hjælpemidler, også noget som jeg mener er helt vildt vigtigt,

så borgerne oplever øget tilgængelighed, mindre ventetid og

meget mere smidig visitation.

Og hvis jeg skal komme med et billede på, hvor håbløst

gammeldags jeg synes det er. Hvis man i dag får stjålet en

cykel - det er der nogle af os der bor i København, der har

prøvet enkelte gange i vores tilværelse. Så logger man ind

på en app, skriver tingene ned som man skal, og 24-48 timer

senere er pengene leveret på ens konto.

Altså de forsikringsselskaber har jo fanget, at der er et eller

andet trade-off mellem kontrol og mistillid på den ene side.

Og så at det jo koster, og det derfor ender med at være dyre

med kontrol og mistillid. End bare at udbetale pengene og så

lave en stikprøvekontrol.

Der er et eller andet, efter min mening, håbløst umoderne

ved, at vi ikke kan finde ud af at levere en stor del af den

service, der er i vores velfærdssamfund. På lige så smidig

vis som det forsikringsselskaberne er gået over til henover

den sidste 20-årige periode

Ja, så der er jo et eller andet i at lade os inspirere af,

hvordan de gør og overveje om vi bruger ressourcerne

rigtigt.

Jeg så en sag her for nylig, hvor jeg sad og gennemgik,

hvordan de visiterede, hvor man jo simpelthen er inde og

visitere til, om der er ekstra vask forbundet med at have et

barn med det og det handicap. Og om man så skal have

nogle bestemte typer af underlag i forhold til sengevædning

Altså, jeg ved godt hvad en djøffer eller en sagsbehandler

koster i timen. Og det vil sige, at det godt nok ikke er meget

tid man skal bruge på at sidde og gøre de ting op, før

sagsbehandlingen er væsentligt dyrere end at udbetale

pengene på det glatte ansigt.

Her i Folketinget har vi jo for mange, mange år siden fundet

ud af at gøre det med vores eget vederlag. Altså fordi der er

det jo simpelthen sådan, at man i gamle dage fik penge på

bong, så at sige. Og så gik man over til, at vi får det der

ekstra omkostningstillæg ved siden af, simpelthen i

erkendelse af, at det vil fjerne nogle af de store frustrationer,

mennesker med behov for hjælpemidler oplever i dag.

Det vil fjerne nogle af de store frustrationer, mennesker med

behov for hjælpemidler oplever i dag.

[Spm. B.: Om regeringen vil leve op til FL22]

Og så i forhold til spørgsmål B, om regeringen vil leve op til

finansloven for 2022, de aftaler der er blevet indgået der, og en

redegørelse for det.

Så skulle FL22 udmøntes ved bl.a. to lovforslag.

Og så kom der et folketingsvalg, der kom i vejen, og det

betød, at lovforslaget om

hurtigere og mere fleksibel hjælp til

mennesker med hastigt fremadskridende sygdomme,

der

blev fremsat i oktober sidste år, det bortfaldt. Dette lovforslag

har vi på lovprogrammet til fremsættelse Mar I - altså i

begyndelsen af marts i år, i stedet for

Og i forhold til

lovforslaget om udvidelse af ordningen med

varsling ved kommunernes afgørelser om frakendelse eller

nedsættelse af hjælp,

som ordføreren også refererede sig og

spurgte til, så blev DUT-forhandlingerne, som det så

mundret hedder – til dem der ser med, så er det

forhandlingerne mellem kommuner og stat om priserne –

ikke gennemført. Det vil sige, at som tingene står lige nu, ser

det ud til ændringen gennemføres inden for den afsatte

økonomi.

Men pengene er jo sat af og ministeriet fortsætter

forhandlingerne med KL, i forhold til at få afklaret, hvilken

økonomi der så forbundet til det her forslag. Derfor afventer

fremsættelsen, og jeg kan ikke sige nu på hvilket tidspunkt vi

kommer til at fremsætte det

Men den bekendtgørelsesændring, der sikrer borgere med

en hjælperordning får flere aktive hjælpertimer fremfor

rådighedstimer trådte i kraft 1. januar 2023. Så den er altså

udmøntet og er trådt i kraft.

[Spm. A: Finanslovsmidler til ekstra vinter- og julehjælp]

Endelig er der udmøntningen af midlerne til

specialeplanlægning, som vi i regeringsgrundlaget har

bekræftet, at vi vil gennemføre. Og som ordførerne

selvfølgeligvil blive indkaldt til forhandlinger om.

Og det var faktisk fordi, at de forhandlinger ikke blev

afsluttet, og de penge stod og blinkede op mod årsskiftet. Og

det vil sige, det var et spørgsmål om, om pengene skulle

ryge tilbage og ikke blive udmøntet overhovedet, eller om vi

skulle finde noget andet at bruge dem på fra det år. Altså det

vil sige, der er jo igen penge i år til området.

Og det vil sige, det var et spørgsmål om, hvis man må være

så fri at sige, om pengene skulle falde tilbage i den store

kasse, eller om vi skulle bruge dem til noget andet fornuftigt,

nu det ikke var lykkedes at lande en aftale inden valget.

Og der derfor ikke var lovhjemmel til at udbetale dem til

specialeplanlægning, fordi det lå der jo simpelthen ikke

aftaler og lovgivning omkring.

Og derfor kan man sige, at jeg er faktisk ret glad for, at vi

foretog den prioritering, fordi de ellers ville være røget tilbage

i den store kasse, og jeg synes jo, det er fornuftigt at bruge

dem til nogen, der står og mangler penge, nu vi ikke havde

grundlag for at bruge dem på det andet. Og så vil jeg sige, at

det har ikke nogen som helst betydning for, at der er de

midler, der er i 2023 i forhold til det specialiserede område,

og derfor har vi uforandret også den økonomi at arbejde med

i forhold til det aftaleværk, der skal laves.

Men jeg synes, vi har rigtig meget arbejde foran os, og jeg

glæder mig til samarbejdet omkring det. Og tak for

anledningen til at drøfte her.