Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 1913
Doknr.
676835
Dato
09-03-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 23. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
116 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 116:
”
Vil ministeren redegøre for, om ministeren finder det retssikkerhedsmæssigt
forsvarligt, at der er så mange fejl på anbringelsesområdet, samt redegøre for
hvilke initiativer ministeren vil tage for at imødegå denne fejlkultur? Der
henvises til artiklen ”Halvdelen af Langelands anbringelser bør genåbnes ifølge
ekstern rapport” bragt på tv2fyn.dk den 20. februar 2023
.”
Svar:
En god sagsbehandling er helt grundlæggende for både børn og forældres
retssikkerhed, og det er med til at sikre, at det er de rette indsatser for barnet
og familien, der sættes i værk.
Artiklen, der henvises til i spørgsmålet, samt undersøgelser såsom
Børnesagsbarometeret, viser dog, at kommunerne i mange tilfælde har svært
ved at overholde reglerne på anbringelsesområdet. Det er selvfølgelig helt
uacceptabelt.
Derfor er jeg glad for, at der med barnets lov tages et vigtigt første skridt for at
sikre en bedre indsats over for udsatte børn og unge. Formålet er blandt andet
at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen og sikre, at børnene får den rette hjælp
i tide ved at sikre en mere enkel og fleksibel lovgivning, der er overskuelig for
både sagsbehandler, barn og familie. Det indebærer fx en sanering af unødigt
bureaukratiske proceskrav, og at loven bygges op om en struktur, der
understøtter et dynamisk sagsforløb, hvor bestemmelser om det samme emne
står i naturlig forlængelse af hinanden. Samtidig skal tidssvarende og enkle
sproglige formuleringer sikre overskuelighed og forståelighed.
Foruden barnets lov omfatter aftalen om Børnene Først en række initiativer,
der skal styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. Af eksempler på initiativer, der
har til formål at styrke sagsbehandlingen, kan bl.a. fremhæves:
Varige midler til at styrke den permanente Task Force på området for
udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i den forbindelse foretaget en
erfaringsopsamling med henblik på at afdække kommunernes erfaringer
med og dermed udviklingspotentialerne for Task Forcen.
1