SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om, hvad ministeren agter at gøre for at forhindre, at ganske små børn kan blive pålagt at betale sagsomkostningerne i en sag, som familien har kørt mod kommunen

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og Ældreudvalget 2021-22

SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 465

Offentligt

Folketinget

Social- og Ældreudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

29. juni 2022

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Anders Svane Restorff

Caspersen

Sagsnr.: 2022-0032/49-0013

Dok.:

2464396

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 465 (Alm. del) fra Folketingets Social- og

Ældreudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 465 (Alm. del), som Folketin-

gets Social- og Ældreudvalg har stillet til justitsministeren den 1. juni 2022.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina

Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mattias Tesfaye

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om, hvad ministeren agter at gøre for at forhindre, at ganske små børn kan blive pålagt at betale sagsomkostningerne i en sag, som familien har kørt mod kommunen

Spørgsmål nr. 465 (Alm. del) fra Folketingets Social- og Ældreudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, om ministeren mener, at det er en

hensigtsmæssig retstilstand, at et barn skal betale sagsomkost-

ninger, fordi barnet ikke kan få fri proces til at føre sagen?”

Svar:

Jeg lægger til grund for besvarelsen, at baggrunden for spørgsmålet er en

konkret sag, der har været omtalt i pressen, hvor tre børn af byretten er ble-

vet pålagt at betale sagsomkostninger i en retssag, som forældrene på deres

vegne har anlagt mod kommunen for at få godtgørelse for, at børnene i en

periode har været anbragt uden for hjemmet.

Det bemærkes, at den omtalte sag ikke ses at dreje sig om en prøvelse af

selve tvangsanbringelsen. Som det fremgår nedenfor under punkt 2, er reg-

lerne sådan, at retten i disse tilfælde beskikker en advokat for familien, li-

gesom familien ikke skal betale sagsomkostninger til modparten.

Det er derimod de almindelige regler om sagsomkostninger, der finder an-

vendelse, hvis forældre på deres børns vegne herefter anlægger en sag mod

kommunen med påstand om godtgørelse i anledning af tvangsanbringelsen,

jf. nærmere nedenfor under punkt 2. Hvis forældre, der på deres børns vegne

anlægger en retssag, som hæves eller tabes, efterfølgende undlader at betale

sagsomkostningerne, er det naturligvis en svær situation for børnene.

Forældre, som på deres børns vegne anlægger en retssag, kan vælge at betale

eventuelle sagsomkostninger og derved friholde barnet eller børnene for

kravet. Ligeledes er der efter omstændighederne mulighed for at få fri pro-

ces til en sag, hvis Civilstyrelsen vurderer, at der er rimelig grund til at føre

sagen, jf. nærmere nedenfor under punkt 4.

Reglerne om sagsomkostninger er fastsat i retsplejelovens kapitel 30. Det

følger af retsplejelovens § 312, stk. 1, at den tabende part skal erstatte mod-

parten de udgifter, retssagen har påført modparten, medmindre parterne har

aftalt andet. Når en part får medhold i en retssag, pålægges modparten altså

som udgangspunkt at betale et beløb til dækning af den vindende parts sags-

omkostninger, herunder navnlig udgifter til advokat.

Side 2/5

Hensynet bag disse regler er bl.a. at sikre, at borgere og virksomheder har

adgang til domstolene. Den vindende part, der med rette har anlagt en sag,

kan således få sagsomkostningerne dækket af modparten. Samtidig medvir-

ker risikoen for at skulle betale sagens omkostninger til, at der ikke indbrin-

ges uberettigede sager for domstolene.

Byrettens afgørelse om sagsomkostninger kan kæres til landsretten efter

reglerne i retsplejelovens kapitel 37. Kærefristen, der regnes fra den dag,

afgørelsen er truffet, er 2 uger.

Det bemærkes, at der i bestemte sagstyper ikke skal betales sagsomkostnin-

ger, fordi staten afholder udgifterne til at føre sagen. Det drejer sig f.eks. om

sager om tvangsanbringelse af børn, som forelægges for retten i medfør af

servicelovens § 169, stk. 1. Disse sager behandles efter retsplejelovens ka-

pitel 43 a.

Når en sag falder inden for reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, vil retten

som udgangspunkt beskikke en advokat til at varetage borgerens tarv, lige-

som statskassen afholder udgifter til eventuel bevisførelse i sagen. Derud-

over følger det af retsplejelovens § 312, stk. 7, at der ikke skal betales sags-

omkostninger, medmindre særlige grunde taler for det.

Hvis en sag om selve grundlaget for en tvangsanbringelse indbringes for

retten, vil sagen således blive behandlet, uden at barnet eller forældrene skal

betale for en advokat eller betale sagsomkostninger til den anden part.

Hvis forældrene derimod vælger at anlægge en sag om godtgørelse i anled-

ning af en tvangsanbringelse, fordi man f.eks. mener, at kommunen har

handlet ansvarspådragende, er det retsplejelovens almindelige regler om

sagsomkostninger, der finder anvendelse.

Det følger af retsplejelovens § 257, stk. 1, at en umyndig ikke kan optræde

på egen hånd i retssager. Dette gælder bl.a. personer under 18 år, jf. værge-

målslovens § 1, stk. 1.

Det følger herefter af værgemålsloven, at det er værgen, der optræder på den

umyndiges vegne. For børn og unge under 18 år vil det være indehaveren af

forældremyndigheden, der er værge.

Side 3/5

Det følger af værgemålslovens § 24, at værgen inden for hvervets omfang

skal varetage interesserne for den, der er under værgemål. Værgen kan som

udgangspunkt anlægge en retssag uden at indhente samtykke til sagsanlæg-

get hos den mindreårige. Under sagen bør retten i en række tilfælde sikre

sig, at der tages behørigt hensyn til den umyndiges tarv.

Anlægger værgen en retssag, er det den umyndige selv, der er part i sagen,

og det er derfor

–

juridisk set

–

den umyndige, der hæfter for sagsomkost-

ningerne. Værgen eller værgerne

–

det vil sige i praksis ofte forældrene

–

kan naturligvis vælge at betale sagsomkostningerne på barnets vegne og der-

med holde barnet fri af kravet.

Det bemærkes endvidere, at retsplejelovens § 319 om adgang til at pålægge

rettergangsfuldmægtige pligt til at udrede omkostninger forårsaget af pligt-

stridig opførsel antages at finde analog anvendelse på værgen. Det vil sige,

at retten efter omstændighederne kan pålægge en værge at betale omkost-

ninger, der er forårsaget af pligtstridig opførsel fra værgens side.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af denne del af spørgsmålet

desuden indhentet en udtalelse fra Familieretshuset, der har oplyst følgende:

”Familieretshuset skal oplyse, at anlæggelse af en retssag på

vegne af en person under værgemål, ikke kræver Familieretshu-

sets godkendelse. Dog skal bemærkes, at hvis et eller flere af

nedenstående forhold gør sig gældende, vil der skulle indhentes

godkendelse fra Familieretshuset.

Hvis anlæggelse af retssag nødvendiggør forbrug af formue til-

hørende personen under værgemål, eksempelvis til dækning af

advokatudgifter m.m., vil dette skulle godkendes af Familierets-

huset, jf. værgemålslovens § 39.

Medfører sagsanlægget gældsstiftelse eller en usædvanlig øko-

nomisk disposition, herunder usædvanligt indtægtsforbrug, vil

også dette skulle godkendes af Familieretshuset, jf. værgemåls-

bekendtgørelsens §§ 7 og 10, stk. 1.

Inden Familieretshusets stillingtagen til værgens ansøgning om

godkendelse, vil Familieretshuset anmode værgen om at under-

søge, om det er muligt at få fri proces, eller om man via forsik-

ring har retshjælpsdækning.

Tilsidesætter værgen sine forpligtelser, er denne erstatningsan-

svarlig over for den, der er under værgemål, for skade, der

Side 4/5

forvoldes ved forsætligt eller uagtsomt forhold, jf. værgemåls-

lovens § 31.”

Reglerne om fri proces findes i retsplejelovens kapitel 31. Fri proces in-

debærer, at staten betaler for omkostningerne i forbindelse med en retssag.

En værge kan søge om fri proces på vegne af en mindreårig person, der er

part i en retssag.

Det fremgår i den forbindelse af retsplejelovens § 325, stk. 1, at der efter

ansøgning kan meddeles fri proces efter reglerne i retsplejelovens § 328 til

personer, der opfylder de økonomiske betingelser for fri proces, og som ikke

har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostnin-

gerne ved sagen.

Af retsplejelovens § 328, stk. 1, fremgår det, at der kan meddeles fri proces,

hvis ansøgeren opfylder betingelserne i § 325 og skønnes at have rimelig

grund til at føre proces. I vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund til

at føre proces, indgår bl.a. sagens betydning for ansøgeren, udsigten til at

ansøgeren vil få medhold i sagen, sagsgenstandens størrelse, størrelsen af

de forventede omkostninger og muligheden for at få sagen afgjort ved et

administrativt nævn eller et godkendt privat klage- eller ankenævn, jf. rets-

plejelovens § 328, stk. 2, nr. 1-5.

Det fremgår desuden af retsplejelovens § 329, at fri proces efter ansøgning

kan meddeles, når særlige grunde taler for det, selv om betingelserne i rets-

plejelovens §§ 325 og 328 ikke er opfyldt. Det gælder navnlig i sager, som

er af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, eller som har

væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation.

Det tillægges i denne forbindelse også betydning, om der er udsigt til at få

medhold i sagen.

Det kan supplerende oplyses, at den tidligere justitsminister i april 2020 ned-

satte et lovforberedende udvalg, som skal gennemgå de gældende ordninger

for retshjælp og fri proces samt ordningernes samspil med private rets-

hjælpsforsikringer med henblik på at komme med anbefalinger til en æn-

dring af ordningerne. Udvalget skal så vidt muligt afslutte arbejdet senest i

sommeren 2023.

Side 5/5