Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2674660_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 1692
Doknr.
671441
Dato
14-03-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 16. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
111 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 111:
”Vil ministeren redegøre for antallet af klager over bevilliget hjælp efter
serviceloven i perioden 2017-2022 – samt redegøre for et eventuelt mørketal?
Der spørges til klager over bevilliget hjælp, som er ydet af en kommune under
henvisning til faktisk forvaltningsvirksomhed, som borgeren, pga. af den form
hjælpen er ydet i, ikke kan tilgå.”
Svar:
Jeg henholder mig til Ankestyrelsens svar på spørgsmålet vedrørende
klagesager over bevilget hjælp. Ankestyrelsen har oplyst følgende:
”Ankestyrelsen registrerer ikke klager over bevilget hjælp efter serviceloven,
der handler om klager over faktisk forvaltningsvirksomhed. Det vil kræve en
manuel gennemgang af alle klager over bevilget hjælp efter serviceloven i
perioden 2017 - 2022. Ankestyrelsen kan derfor ikke oplyse antallet af klager
over bevilget hjælp efter serviceloven, der handler om klager over faktisk
forvaltningsvirksomhed.
Ankestyrelsen kan i øvrigt henlede opmærksomheden på principmeddelelserne
76-17 og 9-20, der omhandler faktisk forvaltningsvirksomhed, samt styrelsens
vejledning fra juni 2021 om afgørelsesbegrebet i relation til servicelovens §§
85, 95, 96, 97, 100, 107 og 108, som også adresserer spørgsmålet om faktisk
forvaltningsvirksomhed.”
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1