SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om man bør indføre nogle klarere retningslinjer for, hvordan man sikrer børns tarv, når de bor i et fængsel under en forælders afsoning

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Socialudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

3. februar 2023

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Anne Louise Bengt Je-

spersen

Sagsnr.: 2023-0032/49-0017

Dok.:

2688669

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 10 (Alm. del) fra Folketingets Socialudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 (Alm. del), som Folketingets

Socialudvalg har stillet til justitsministeren den 6. januar 2023. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).

Peter Hummelgaard

Mie Vinkel Sørensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om man bør indføre nogle klarere retningslinjer for, hvordan man sikrer børns tarv, når de bor i et fængsel under en forælders afsoning

Spørgsmål nr. 10 (Alm. del) fra Folketingets Socialudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om reportagen “Børn bag trem-

mer” på 24Syv afsnit 1 fra den 25. december 2022 og afsnit 2

fra den 26. december 2022, der omhandler forholdene for børn,

der opholder sig i danske fængsler, giver ministeren anledning

til overvejelser om, hvorvidt man bør ændre reglerne, så indsatte

som udgangspunkt ikke kan afsone med deres børn?”

Svar

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Reportagen ”Børn bag tremmer” omhandler en dreng, som i

sine tre første leveår er opvokset i et lukket fængsel med sin mor,

der afsoner en dom på 12 år.

I reportagen stilles spørgsmål ved indsattes ret til at have deres

børn hos sig i fængslet. Dømtes ret hertil fremgår af straffuld-

byrdelseslovens § 54 og er nærmere reguleret i besøgsbekendt-

gørelsens §§ 16-18 og besøgsvejledningen.

For i videst muligt omfang at undgå at børn anbringes i fængsler,

skal det ved en anmodning om at medbringe et barn under afso-

ningen indledningsvist vurderes, om den dømte kan anbringes i

et familiehus i et udslusningsfængsel, hvor der kan afsones un-

der mere familievenlige omstændigheder. Placering i et familie-

hus kan enten ske som en anbringelse efter straffuldbyrdelses-

lovens § 78 eller som led i udstationering til et udslusningsfæng-

sel, jf. reglerne om udstationering i straffuldbyrdelseslovens §

50 a eller udgangsbekendtgørelsens § 77.

Tilladelse til at medbringe et barn under afsoning i et fængsel

forudsætter, at den indsatte selv er i stand til at tage vare på bar-

net. Inden der gives tilladelse til, at et barn medbringes i institu-

tionen, skal der indhentes en udtalelse fra de sociale myndighe-

der om, hvorvidt ophold i institutionen hos den dømte er forene-

ligt med hensynet til barnet, samt at der i øvrigt ikke foreligger

omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at den dømte

ikke selv kan passe barnet i institutionen.

Hvis de sociale myndigheder mener, at ophold i institutionen

hos den dømte er foreneligt med hensynet til barnet, imødekom-

mes ansøgningen, medmindre der foreligger helt særlige om-

stændigheder, som

–

trods udtalelsen fra de sociale myndighe-

der - giver grundlag for at antage, at den dømte, ikke selv kan

passe barnet i institutionen. I kravet om, at den dømte skal være

Side 2/4

”i stand til at passe barnet”, ligger ikke blot, at den dømte skal

være i stand til at imødekomme barnets fysiske behov, men til-

lige efter kriminalforsorgsområdets vurdering skal være i stand

til at imødekomme barnets behov i bredere forstand, herunder

barnets sociale, følelsesmæssige og omsorgsmæssige behov.

Tilladelse til at have sit barn under et år hos sig i institutionen

kan dog undtagelsesvis gives uden indhentelse af en udtalelse

fra de sociale myndigheder, hvis særlige omstændigheder i det

enkelte tilfælde taler for det, f.eks. hvis den straf, der skal udstås,

er ganske kort, og institutionen eventuelt på grundlag af sagens

oplysninger eller forhåndskendskab til dømte umiddelbart vur-

derer, at den pågældende er i stand til selv at passe barnet under

opholdet i institutionen.

Hvis barnet er mellem 1 og 3 år er det yderligere en betingelse,

at kriminalforsorgsområdet og de sociale myndigheder finder,

at forholdene i fængslet er forenelige med hensynet til barnet.

Formålet med denne yderligere betingelse er at sikre, at de ak-

tuelle forhold i fængslet indgår i vurderingen af, om barnet kan

anbringes i fængslet.

Det påhviler kriminalforsorgsområdet løbende at påse, at det

fortsatte ophold i fængslet er foreneligt med hensynet til barnet

og om nødvendigt at tage fornyet kontakt til de sociale myndig-

heder, jf. også den skærpede underretningspligt efter servicelo-

vens § 153.

Varetægtsarrestanters ret til at have deres børn hos sig i institu-

tionen er reguleret af varetægtsbekendtgørelsens §§ 54-55 og

varetægtsvejledningen.

Reglerne for varetægtsarrestanter svarer med enkelte undtagel-

ser til reglerne herom for dømte. En væsentlig forskel er dog, at

der - efter barnet er fyldt 1 år - kun kan gives tilladelse til ophold

i en arrest for en begrænset periode. Dette skyldes blandt andet,

at de bygningsmæssige forhold og opholdsvilkårene generelt i

arresthusene er mindre egnede til ophold for børn.”

Hele familien påvirkes, når et familiemedlem kommer i fængsel, og det gæl-

der i særdeleshed for de børn, hvis far eller mor skal i fængsel. Børn af ind-

satte er generelt en sårbar gruppe, der er i risiko for at blive udsatte. De

anbringes eksempelvis oftere uden for hjemmet og modtager oftere forebyg-

gende indsatser end andre børn. Derfor er det vigtigt, at vi har et system,

der sikrer bedst mulige vilkår for de børn, som nu skal vænne sig til en hver-

dag med en far eller mor i fængsel.

Side 3/4

Jeg ved, at kriminalforsorgen har et stort fokus på, at opholdet for medbragte

børn bliver så godt som muligt. Samtidig er det vigtigt at understrege, at det

er de sociale myndigheder, der har de børnefaglige kompetencer, og således

som det klare udgangspunkt vurderer, om det samlet set er i barnets tarv at

opholde sig i en af kriminalforsorgens institutioner. Det er således også de

sociale myndigheder, der kan træffe bestemmelse om anden anbringelse, li-

gesom de kan iværksætte støtteforanstaltninger for at varetage barnets tarv

bedst muligt.

Det er vigtigt, at børn af indsatte i perioder har mulighed for at opholde sig

sammen med deres mor eller far, hvis det vurderes at være til barnets bedste.

Jeg mener derfor ikke, at der på nuværende tidspunkt er behov for at ændre

reglerne.

Side 4/4