Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2675369_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 2681
Doknr.
570005
Dato
16-05-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 4. maj 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 400 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (Ø).
Spørgsmål nr. 400:
”
Vil ministeren på baggrund af artiklen ”Embedsværket: Er fald i omgørelser af
klagesager et skrivebordsmirakel?” fra Altinget den 3. maj 2022 undersøge og
redegøre for, hvad der er forklaringen på den i artiklen omtalte udvikling i omfanget af
omgørelser ved klager over afgørelser på servicelovens område, herunder komme
med en forklaring på den markante forskel på udviklingen i omgørelsesprocenten i de
sager, der hører under socialministeriets to specifikke Danmarkskort og udviklingen i
omgørelserne på den resterende del af området samt det forhold, at det markante fald
sker nøjagtigt ved overgangen fra et kalenderår til et andet?”
Svar:
Jeg vil gerne indlede med at understrege, at man skal udvise stor forsigtighed i
tolkningen af omgørelsesprocenterne. Omgørelsesprocenterne viser ikke, hvor
stor en andel af det samlede antal sager eller afgørelser i kommunerne som
indeholder fejl, men alene andelen af fejl i klagesagerne. Da antallet af
klagesager varierer, afspejler udviklingen i omgørelsesprocenterne ikke
nødvendigvis udviklingen i den generelle kvalitet af kommunernes
sagsbehandling
Jeg henholder mig til Ankestyrelsen anførte svar på forklaringen i udviklingen
af omgørelsesprocenterne.
Ankestyrelsen har oplyst følgende:
”1.
I artiklen ”Er fald i omgørelser af klagesager et skrivebordsmirakel?”
bemærker Sanne Møller bl.a., at fra 4. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 er
omgørelsesprocenten på børne- og voksenhandicapbestemmelserne i
serviceloven faldet mere end på de øvrige bestemmelser i serviceloven.
Det kan Ankestyrelsen bekræfte. Styrelsen kan imidlertid ikke sige noget om
årsager til det fald i omgørelsesprocenten, der beskrives i artiklen. Styrelsen kan
heller ikke sige noget om, hvorfor der sker et fald på det pågældende tidspunkt.
Ankestyrelsen bemærker imidlertid, at omgørelsesprocenten for børne- og
voksenhandicapområdet uanset det beskrevne fald fortsat er høj, idet den i 2021
ligger på ca. 35 pct. svarende til, at over en tredjedel af sagerne omgøres.
1
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om ministeren vil oplyse, om der over de seneste fem år er sket en ændring af Ankestyrelsens måde at vurdere kommunernes skønsmæssige vurderinger
2675369_0002.png
Ankestyrelsen bemærker også, at når de øvrige sagsemner i serviceloven, som
ikke indgår i danmarkskortet for børne- og voksenhandicapområdet, opgøres
samlet, er ændringen i omgørelsesprocenten fra 2020 til 2021 på 1,3
procentpoint, jf. figur 1.
Ændringen dækker dog over både stigninger og fald, når det samlede tal
nedbrydes til sagsemneniveau. Der er således ikke tale om, at der udelukkende
sker et fald i omgørelsesprocenten på de 8 sagsemner, der indgår i de to
specifikke danmarkskort om handicap.
Figur 1: Omgørelsesprocent på serviceloven 2014-
2021
60
50
40
30
20
10
0
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Børne- og voksenhandicap
Øvrig servicelov
Kilde: Ankestyrelsen (2022)
Ankestyrelsen kan også oplyse, at der over tid generelt er fluktueringer i
omgørelsesprocenten for henholdsvis børne- og voksenhandicapområdet samt
de øvrige sagsområder i serviceloven. Der henvises til figur 2, som viser
omgørelsesprocenten fordelt på kvartaler fra 3. kvartal 2013 til 4. kvartal 2021.
Som det også ses af figur 2, er tallene efter faldet omkring årsskiftet 2020/21 støt
stigende igen fra 2. kvartal til 3. og 4. kvartal 2021.
2
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om ministeren vil oplyse, om der over de seneste fem år er sket en ændring af Ankestyrelsens måde at vurdere kommunernes skønsmæssige vurderinger
2675369_0003.png
60
50
40
30
20
10
0
Figur 2: Omgørelsesprocent på serviceloven 3. kvartal 2013 - 4.
kvartal 2021
Børne- og voksenhandicap
Øvrig servicelov
Kilde: Ankestyrelsen (2022)
Herudover bemærkes, at ikke alle kommuner har oplevet en faldende
omgørelsesprocent. 20 ud af de 98 kommuner har således haft en stigende
omgørelsesprocent. Generelt skal det dog bemærkes, at der er tale om få
sager for de enkelte kommuner, og at ændringen i omgørelsesprocenten derfor
også skal ses i relation til antallet af realitetsbehandlede sager.
2.
I artiklen anfører Sanne Møller, at faldet må skyldes, at Ankestyrelsen har
ændret praksis og vurderer kommunernes sagsbehandling anderledes og
lempeligere end tidligere.
Ankestyrelsen kan overordnet oplyse, at styrelsen er optaget af kvalitet i
sagsbehandlingen, herunder på handicapområdet. Det gælder både
kommunernes sagsbehandling og vores egen.
Ankestyrelsen kan i relation til det, Sanne Møller anfører om praksisændringer,
generelt oplyse, at styrelsen udmelder principielle og generelle afgørelser via
styrelsens principmeddelelser. Ændringer af den praksis, der er offentliggjort, sker
i en ny principmeddelelse. I enkelte situationer kan en principmeddelelse
afpubliceres uden at offentliggøre en ny principmeddelelse, fx fordi reglerne på
det område, som principmeddelelsen omhandler, er blevet ændret.
Ankestyrelsen har ikke ændret praksis på børne- og voksenhandicapområdet, og
styrelsen har ikke i øvrigt offentliggjort principmeddelelser på området i 2020.
Ankestyrelsen har i 2021 offentliggjort tre principmeddelelser inden for børne- og
voksenhandicapområdet, men styrelsen har heller ikke i 2021 ændret praksis på
området
3
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om ministeren vil oplyse, om der over de seneste fem år er sket en ændring af Ankestyrelsens måde at vurdere kommunernes skønsmæssige vurderinger
2675369_0004.png
Sanne Møller anfører i artiklen, at hendes forklaring om, at faldet må skyldes, at
Ankestyrelsen vurderer kommunernes sagsbehandling anderledes og lempeligere
end tidligere, understøttes af nogle konkrete sager, som hun har haft mulighed for
at se fra perioden.
Ankestyrelsen har ikke umiddelbart kunnet identificere de to konkrete sager, der
er nærmere omtalt i artiklen, men har taget kontakt til Sanne Møller med henblik
herpå.
Sanne Møller anfører i artiklen også, at forklaringen om, at Ankestyrelsen ”har
sænket barren” kan understøttes af den ”fast-track praksis på genbehandlinger
af tidligere hjemviste sager, så borgerne nu kun har syv dage til at komme med
kommentarer i et forløb på et til to år. Når de det ikke, bliver kommunens
afgørelse lagt uimodsagt til grund”.
Hertil bemærker Ankestyrelsen, at selv om borger ikke kommer med
bemærkninger ved en høring, vil styrelsen tage stilling til kommunens afgørelse
på det grundlag, der ligger i sagen. Der er således ikke tale om, at kommunens
afgørelse vil blive ”lagt uimodsagt til grund”.
Ankestyrelsen efterprøver kommunernes afgørelser inden for rammerne af
retssikkerhedslovens § 69. Det fremgår af bestemmelsen, at styrelsen kan
efterprøve retlige spørgsmål. Bestemmelsen indebærer, at der altid er en række
forhold, som styrelsen skal efterprøve, uanset om en given regel i større eller
mindre grad giver kommunen mulighed for at foretage et skøn. Styrelsen skal
således altid efterprøve, om sagen eksempelvis er tilstrækkeligt oplyst, om der er
sket fejl i sagsbehandlingen, og om førsteinstansen har respekteret de
almindelige forvaltningsretlige principper om lovlig forvaltning. Styrelsen
tilsidesætter derimod – som udgangspunkt – ikke eksempelvis socialfaglige
vurderinger (skøn). Styrelsen tager eksempelvis heller ikke stilling til, om resultatet
fremstår konkret rimeligt.
Derudover kan Ankestyrelsen oplyse, at tidligere hjemviste sager er omfattet af
et aftalebaseret krav om en sagsbehandlingstid på otte uger. Dette krav blev
indført af hensyn til borgers retssikkerhed, da der – som nævnt – er tale om
sager, der tidligere har været hjemvist. I en række tilfælde beder borger eller
partsrepræsentant også i fast-track sagerne om udsættelse af sagen for at få
mere tid til at afgive høringssvar. Et sådant ønske imødekommer styrelsen, jf.
forvaltningslovens § 21.
Ankestyrelsen kan i øvrigt oplyse, at en række af de tidligere hjemviste sager på
børne-og voksenhandicapområdet bliver hjemvist igen. Se tabel 1.
Tabel 1: Tidligere hjemviste sager på børne- og voksenhandicapområdet,
fordelt på udfald og år
Antal tidligere hjemvise
Andel af samlede tidligere
sager
hjemvise sager (procent)
Sagsudfald
2018 2019 2020 2021 2018 2019 2020 2021
4
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om ministeren vil oplyse, om der over de seneste fem år er sket en ændring af Ankestyrelsens måde at vurdere kommunernes skønsmæssige vurderinger
2675369_0005.png
Hjemvisning
41
98
Ophævelse
2
2
Stadfæstelse
99
129
Ændring
28
48
I alt
170
277
Kilde: Ankestyrelsen (2022 )
109
7
146
44
306
62
3
194
28
287
24
1
58
16
100
35
1
47
17
100
36
2
48
14
100
22
1
68
10
100
Ankestyrelsen kan endvidere oplyse, at styrelsen ud over principmeddelelser
også gennemfører andre praksiskoordinerende aktiviteter.
Alle praksiskoordinerende aktiviteter har til formål at understøtte, at borgerne får
en korrekt afgørelse allerede i førsteinstans.
Styrelsens praksiskoordinerende aktiviteter bliver som udgangspunkt udvalgt på
bagrund af styrelsens systematiske vidensopsamling, hvor data fra ankestatistik
bliver koblet med viden fra Ankestyrelsens sagsbehandling samt viden fra bl.a.
dialogmøder, taskforce- og læringsforløb, undervisning og undersøgelser.
Den systematiske vidensopsamling fra 2020 viste bl.a. høje omgørelsesprocenter
i sager om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste på børnehandicapområdet.
Vidensopsamlingen afdækkede, at det især var personkredsvurderingen,
sagsoplysning og begrundelse, der voldte problemer generelt i kommunerne.
Ankestyrelsen valgte på den baggrund at beskrive kravene til
personkredsvurderingen i en række artikler i Nyt fra Ankestyrelsen. Derudover
blev der gennemført bl.a. et webinar og udbudt betalingskurser.
Vidensopsamlingen for 2020 viste også, at omgørelsesprocenten var høj for
sager om socialpædagogisk støtte. Ankestyrelsen havde afdækket, at en stor del
af sagerne blev hjemvist på grund af manglende opfyldelse af kravet om udvidet
begrundelse ved ophør eller nedsættelse af hjælpen. Ankestyrelsen udbød
betalingskurser om socialpædagogisk støtte i 2021, hvor der bl.a. var fokus på
begrundelseskravet.
Ankestyrelsen kan derudover oplyse, at styrelsen hele tiden har fokus på at sikre
kvaliteten af styrelsens arbejde, herunder at sikre ensartethed på tværs af de 13
sagsbehandlende kontorer. Styrelsen har derfor i mange år gennemført en årlig
central kvalitetsmåling, og – som et nyere tiltag, der blev indført i 2020 – centrale
tematiske kvalitetsopfølgninger, hvor forskellige spørgsmål af tværgående
relevans undersøges nærmere med henblik på at sikre ensartethed i styrelsen.
Emnerne til de tematiske kvalitetsopfølgninger kan blive identificeret via den
centrale kvalitetsmåling.
Emnet for den første tematiske kvalitetsopfølgning var rammerne for styrelsens
prøvelse (primært på social- og beskæftigelsesområdet). Der var tale om et
projekt, der blev lanceret i styrelsen i første halvår 2021. Formålet var at
understøtte en ensartet tilgang til styrelsens prøvelse efter retssikkerhedslovens §
69.
5
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om ministeren vil oplyse, om der over de seneste fem år er sket en ændring af Ankestyrelsens måde at vurdere kommunernes skønsmæssige vurderinger
2675369_0006.png
I 2021 blev endvidere påbegyndt en central tematisk kvalitetsopfølgning om
vurdering af god/ond tro i spørgsmål om tilbagebetalinger. Dette projekt forventes
afsluttet i løbet af sommeren 2022. I 2022 gennemføres yderligere en tematisk
kvalitetsopfølgning om forældelse.
Derudover overvåger Ankestyrelsen løbende styrelsens ankestatistik, herunder
omgørelsesprocenterne. Da styrelsen i sensommeren 2021 på børne- og
voksenhandicapområderne kunne konstatere en faldende omgørelsesprocent,
foretog styrelsen en mindre stikprøvevis kvalitetsmåling af nogle sager på disse
områder. Styrelsen kunne i den forbindelse ikke konstatere, at der er blevet
stadfæstet afgørelser, som ikke burde være blevet stadfæstet. Endvidere
bemærkes, at på nogle af de områder, som indgår i Danmarkskortet, er den
samlede sagsmængde så lille, at relativt få yderligere stadfæstelser kan rykke
omgørelsesprocenten markant.
Ankestyrelsen inddrager også eksterne kvalitetsparametre som
ombudsmandssager og sager ved domstolene i vurderingen af styrelsens kvalitet
i arbejdet. Styrelsen traf i 2021 ca. 43.000 afgørelser i alt (ekskl. afgørelser fra de
6 nævn, som styrelsen sekretariatsbetjener). I 2021 afsluttede ombudsmanden
563 sager vedrørende Ankestyrelsens afgørelser, svarende til 1,2 pct. af
styrelsens samlede afgørelser i 2021, og udtalte kritik i 3 af sagerne. I 2020
modtog styrelsen kritik i 5 ud af 672 afsluttede sager hos ombudsmanden.
Ombudsmanden har i 2021 offentliggjort to udtalelser på socialområdet, hvor
ombudsmanden ikke har fundet anledning til at kritisere Ankestyrelsens praksis.
Det drejer sig om FOB 2021-2 og FOB 2021-19. Ombudsmanden har også
offentliggjort en kritiksag på området i 2021 (FOB 2021-27).”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
6