Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
14. marts 2023
Besvarelse af spørgsmål 104 alm. del stillet af udvalget den 14. februar
2023 efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om bankernes fortolkning af reglerne om hvid-
vask er korrekt, når fortolkningen bruges til at opsige socialt udsatte som
kunder og lukke deres konti, hvis de eksempelvis modtager mange små
kontantbetalinger på MobilePay? Der henvises til artiklen ”Banker slår
hårdt ned på samfundets svageste og øger deres
desperation” fra Politiken
d. 12. februar 2023?
Svar:
Indledningsvis vil jeg understrege, at bankerne er forpligtet til at stille en
basal betalingskonto til rådighed for alle, og jeg vil opfordre til, at man i
bankerne strækker sig langt for at hjælpe de borgere, der har brug for en
hjælpende hånd til at få adgang til en konto.
Jeg har inviteret Finans Danmark til et møde sammen med Kommunernes
Landsforening, Hus Forbi og andre organisationer på området for socialt
udsatte borgere med henblik på at finde mulige løsninger på de udfordrin-
ger som udsatte borgere oplever i mødet med pengeinstitutter.
I forhold til hvidvaskloven og eksemplet i artiklen fra Politiken har jeg fo-
relagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:
”Artiklen
fra Politiken omtaler et eksempel, hvor der sker brug af en privat
basal betalingskonto til erhvervsmæssige formål i forbindelse med salg af
Hus Forbi. Et pengeinstitut er ikke forpligtet til at acceptere, at en privat-
person bruger sin private konto til erhvervsmæssige formål, hvorfor pen-
geinstituttet berettiget kan opsige en konto, såfremt kontoen bruges til er-
hvervsmæssige formål. Det fremgår af en afgørelse fra Pengeinstitutanke-
nævnet fra 2013.
Formålet med reglerne i hvidvaskloven er at forebygge hvidvask og finan-
siering af terrorisme. Det følger af hvidvaskloven, at pengeinstitutter skal
kende alle deres kunder, og derfor er forpligtede til at foretage kundekend-
skabsprocedurer i forhold til hver enkelt kunde.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk