Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 1592
Doknr.
670269
Dato
14-03-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 14. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
101 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 101:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke handlepligter en kommune har, når det
fremgår af kommunens psykologvurdering, at et anbragt barn eller en ung ikke
er velplaceret på en døgninstitution eller et opholdssted? Der henvises til
artiklen på ekstrabladet.dk den 12. februar 2023 "Trods advarsler: Kostskole-
piger tog deres eget liv".”
Svar:
Indledningsvist kan jeg oplyse, at kommunen, inden der træffes afgørelse om
en anbringelse af et barn eller en ung, skal foretage en børnefaglig
undersøgelse, hvor barnets eller den unges behov for særlig støtte afdækkes.
Ydermere skal der udarbejdes en handleplan efter servicelovens § 140, hvor
formålet med anbringelsen beskrives, og hvor der opstilles konkrete mål for
barnets eller den unges udvikling og trivsel.
På baggrund af den børnefaglige undersøgelse kan der iværksættes en
foranstaltning efter servicelovens § 52, stk. 3, som eksempelvis en anbringelse.
Der skal efter 3 måneder laves en opfølgning, hvor det vurderes, hvorvidt
foranstaltningen fortsat imødekommer barnets eller den unges behov for støtte.
Opfølgning skal herefter ske løbende med højst 6 måneders mellemrum. I
forbindelse med opfølgningen skal handleplanen ligeledes revurderes løbende.
Ved anbringelse uden for hjemmet, skal opfølgningen ske på baggrunden af et
løbende personrettet tilsyn med barnet eller den unge samt kontakt med
forældremyndigheden mindst to gange årligt. Tilsynet sker ved besøg på
anbringelsesstedet. Samtaler med barnet eller den unge under tilsynsbesøget
skal så vidt muligt ske uden tilstedeværelse af ansatte på anbringelsesstedet.
Opfølgningen skal dermed både ske på baggrund af sagsbehandlerens eget
indtryk efter en samtale med barnet eller den unge samt indhentede udtalelser
fra eksempelvis anbringelsesstedet eller andre fagpersoner, eksempelvis
psykologer mv. Herefter skal kommunen på baggrund af den samlede
opfølgning vurdere, hvorvidt anbringelsen fortsat er den rigtige for at kunne
imødekomme barnet eller den unges behov for støtte. Dette gælder både i
forhold til, om anbringelsesstedet bør ændres, om barnet eller den unge helt
bør hjemgives til sine forældre, eller om der eventuelt skal iværksættes
supplerende støtte.
1