Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2678164_0001.png
20. marts 2023
J.nr. 2023 - 2364
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 22. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Jeppe Bruus
/ Mette Kildegaard Graversen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om, hvilket provenu indtægtsloftet på elproduktionen forventes at medføre for perioden 1. december 2022 – 31. januar 2023
2678164_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilket provenu indtægtsloftet på elproduktionen forventes at
medføre for perioden 1. december 2022
31. januar 2023? Vil ministeren opgøre, hvad
provenuet er for perioden 1. december 2022
31. januar 2023, hvis det antages, at de rea-
liserede indtægter opgøres på henholdsvis 1) uge-, 2) dags- og 3) timebasis i stedet for
månedsbasis? Vil ministeren dertil oplyse, hvorvidt Tyskland har indført indtægtsloftet
med udgangspunkt i indtægter på timebasis?
Svar
For perioden 1. december 2022 til 31. januar 2023 skønnes indtægtsloftet under stor usik-
kerhed at medføre et umiddelbart provenu på ca. 0,1 mia. kr. og ca. 0,02 mia. kr. efter til-
bageløb og adfærd. Der er i provenuskønnet taget udgangspunkt i spotprisen for el i peri-
oden. De realiserede indtægter under indtægtsloftet er opgjort på månedsbasis. Der er
usikkerhed om grundlaget for indtægtsloftet og de adfærdsmæssige effekter, hvorfor det
faktiske provenu for perioden kan afvige fra det skønnede provenu.
Er opgørelsesperioden kortere end måneden, må det generelt forventes at medføre et hø-
jere provenu, da producenterne i mindre grad har mulighed for at udligne perioder med
indtjening under loftet. Med de faktiske spotpriser for el i perioden vil grundlaget for ind-
tægtsloftet blive større ved at gå fra månedsbasis til ugebasis. Der vil i den aktuelle peri-
ode ikke være den store forskel ved at gå fra ugebasis til dags- eller timebasis. I andre pe-
rioder kan forskellene være større mellem de forskellige perioder. Det umiddelbare pro-
venu ved time-, uge- eller ugebasis skønnes at udgøre ca. 0,3 mia. kr. og ca. 0,1 mia. kr.
efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Det bemærkes, at et stort antal af producenterne foretager månedsafregning frem for
timeafregning. En model med timeafregning vil således være vanskelig at administrere,
fordi producenterne ville skulle administrere på baggrund af oplysninger, som evt. kun
vanskeligt ville kunne fremskaffes. Dette skal navnlig ses i lyset af, at loven ifølge lov-
forslaget skal have virkning fra den 1. december 2022, hvorfor producenterne ikke har
kunnet indrette sig i overensstemmelse hermed.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af indtægtsloft under forskellige opgørelsesperioder i peri-
oden 1. december 2022 til 31. januar 2023
Opgørelsesperiode
Mia. kr.
Umiddelbart provenu
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter adfærd og tilbageløb
Time
0,3
0,1
0,1
Dag
0,3
0,1
0,1
Uge
0,3
0,1
0,1
Måned
0,1
0,04
0,02
Anm.: Der er taget udgangspunkt i spotprisen for el i perioden samt de anvendte skøn for afgiftsgrundlag og adfærd mv. i
Forslag til Lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven).
Kilder: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Skatteministeriet.
Tyskland har indført indtægtsloftet med udgangspunkt i indtægter på timebasis.
Side 2 af 2