Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2700738_0001.png
J.nr. 2023 - 2401
3. maj 2023
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 83 af 16. februar 2023 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 86: MFU spm. om, hvilken effekt en forhøjelse af afgiften på cigaretter vil have for graden af ulighed målt ved Ginikoefficienten, såfremt afgiften hæves, således at gennemsnitsprisen på en pakke cigaretter er henholdsvis 65, 70, 80, 90 eller 100 kr.
2700738_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform og grafisk vurdere, hvordan de økonomiske effekter, herunder
fordelingseffekterne, af højere priser på cigaretter påvirker forskellige indkomstgrupper,
der som minimum omfatter kontanthjælpsmodtagere, almindelige LO-arbejdere, pensio-
nister, funktionærer og direktører, ud fra en gennemsnitspris pr. pakke på 60, 70, 80, 90
og 100 kr.? Det er en opdatering af svaret på SAU alm. del
spørgsmål 683 (folketings-
året 2020-21).
Svar
Følgende besvarer udover SAU alm. del - spm. 83 også SAU alm. del
spm. 86. Først vi-
ses den skønnede virkning på Gini-koefficienten af de adspurgte forhøjelser af afgiften på
cigaretter. Dernæst vises en række eksempler på afgiftsforhøjelsernes effekt på udvalgte
familietyper med udgangspunkt i Økonomiministeriets familietypemodel.
Med
Aftale om finansloven for 2020
blev det aftalt at forhøje tobaksafgifterne svarende til en
gennemsnitlig prisstigning på i alt 19 kr. for en pakke med 20 cigaretter. Det blev aftalt at
forhøje afgifterne over to omgange, således at gennemsnitsprisen på en pakke cigaretter
skønnedes at stige med 14 kr. til ca. 55 kr. fra 1. april 2020 og yderligere med 5 kr. til ca.
60 kr. fra 1. januar 2022. Der vil således ingen effekter være af en gennemsnitlig pris pr.
pakke på 60 kr., da det svarer til en fastholdelse af gældende regler.
Der er i svaret taget udgangspunkt i en forhøjelse af afgiftssatserne gældende fra 1. januar
2024. Det forudsættes samtidig, at afgifterne på røgtobak forhøjes tilsvarende.
Fordelingsvirkninger af forhøjelse af afgift på cigaretter
Afgifter påvirker ikke direkte de disponible indkomster, der normalt danner grundlag for
fordelingsberegninger. Det skyldes, at de disponible indkomster opgøres som den ind-
komst, der rådes over efter indkomstskat mv., men inden betaling af afgifter. Afgifter har
dog betydning for hvor stort et forbrug, der kan afholdes for en given disponibel ind-
komst, idet afgifter udhuler den reale værdi af den disponible indkomst. Beregningstek-
nisk kan en afgiftsændring opgøres som en
ækvivalent
ændring af den disponible indkomst,
hvorved der kan opgøres en ændring i de ækvivalente indkomstforskelle og dermed en
ækvivalent ændring i Gini-koefficienten.
Det bør bemærkes, at der ved beregning af fordelingsvirkninger tages udgangspunkt i den
umiddelbare virkning af afgiftsændringen. Der tages altså ikke højde for eventuelle afledte
adfærdsvirkninger, der også kan variere på tværs af indkomstgrupper.
Fordelingsvirkningerne er beregnet for en satsstigning i 2024. Eftersom tobaksafgiften
primært er en punktafgift (i kroner), der ikke løbende indekseres, vil fordelingsvirkningen
(når den måles i pct. af de disponible indkomster) reduceres over tid, i takt med at de dis-
ponible indkomster stiger.
Stigende cigaretpriser som følge af en afgiftsforhøjelse skønnes at øge indkomstforskel-
lene målt som en ækvivalent ændring i Gini-koefficienten. Forøgelsen af
Side 2 af 5
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 86: MFU spm. om, hvilken effekt en forhøjelse af afgiften på cigaretter vil have for graden af ulighed målt ved Ginikoefficienten, såfremt afgiften hæves, således at gennemsnitsprisen på en pakke cigaretter er henholdsvis 65, 70, 80, 90 eller 100 kr.
2700738_0003.png
indkomstforskellene er stigende med afgiftsforhøjelsens størrelse,
jf. tabel 1.
Det afspejler,
at forhøjelse af afgiften på cigaretter har størst virkning i bunden af indkomstfordelingen.
Tabel 1. Fordelingsvirkninger af højere cigaretpriser
Gennemsnitlig pris for en pakke cigaretter
65 kr.
70 kr.
80 kr.
90 kr.
100 kr.
Fordelingsvirkning målt ved Gini-
koefficient, pct.-point
0,01
0,02
0,04
0,06
0,07
Anm.: Forbrugsskatter påvirker ikke Gini-koefficienten, da denne beregnes på baggrund af de disponible indkomster. Der
beregnes derfor en ækvivalent ændring i Gini-koefficienten - dvs. udhulingen af de disponible indkomsters købekraft om-
regnes til en ækvivalent virkning på de disponible indkomster.
Kilde: Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse 2015-2018 samt egne beregninger på baggrund af 33,3 pct. stikprøve af
befolkningen i 2018 fremregnet til 2023-niveau.
Virkning på udvalgte typefamiliers privatøkonomi af forhøjelse af afgift på cigaretter
Ministeriernes konsekvensberegninger for familietyper af politikændringer omfatter efter
gængse regneprincipper som udgangspunkt de direkte virkninger på familiernes dispo-
nible indkomster af ændringer i personskatter eller overførsler, som indgår som en del af
forudsætningerne i Økonomiministeriets familietypemodel. Visse typer af skatte- eller af-
giftsændringer
herunder afgifter på nydelsesmidler som fx tobak og alkohol
er ikke
omfattet af de gængse regneprincipper for familietypeberegninger.
Det kræver således konkrete antagelser om de enkelte familietypers cigaretforbrug, hvis
en hypotetisk forhøjelse af afgiften på cigaretter skal omsættes til virkninger for konkrete
familietyper. Det er i den aktuelle besvarelse valgt
som en helt summarisk, beregnings-
mæssig antagelse
at illustrere virkningen af de respektive hypotetiske afgiftsforhøjelser
ved at forudsætte et dagligt cigaretforbrug på 20 stk. om dagen for
alle
voksne i
alle
de be-
tragtede familietyper. Dette afspejler ikke en konkret vurdering af de enkelte familietypers
faktiske rygevaner, men er alene en beregningsmæssig antagelse.
Med de nævnte antagelser udgør den ekstra afgiftsbetaling det samme beløb i kroner pr.
voksen i alle de betragtede familietyper. Den ekstra afgiftsbetaling vil dog udgøre en hø-
jere andel af den disponible indkomst, jo mindre den disponible indkomst er i udgangs-
punktet,
jf. figur 1.
Det bør bemærkes, at en stor del af befolkningen ikke ryger. De ekstra omkostninger ved
at ryge gælder således de familier, der ryger. Beregningerne er ikke relevante for familier,
uanset type, hvor der ikke ryges. Undersøgelsen
Danskernes Rygevaner 2022
viser, at 13 pct.
af de 15-79-årige ryger dagligt, mens 6 pct. ryger lejlighedsvist.
Side 3 af 5
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 86: MFU spm. om, hvilken effekt en forhøjelse af afgiften på cigaretter vil have for graden af ulighed målt ved Ginikoefficienten, såfremt afgiften hæves, således at gennemsnitsprisen på en pakke cigaretter er henholdsvis 65, 70, 80, 90 eller 100 kr.
2700738_0004.png
Figur 1. Ekstra årlig omkostning ved en gennemsnitlig pris for en pakke cigaretter på 70 kr. for
udvalgte familietyper med et forudsat dagligt cigaretforbrug på en pakke (20 stk.) per voksen (2023-
niveau, 2025-regler)
Kr.
Pct.
4.000
4
3.000
3
2.000
2
1.000
1
0
Enlig
kontant-
hjælps-
modtager
Enlig
arbejder
Enlig
Pensionist- Kontant-
pensionist
par
hjælps-
familie
Arbejder- Funktionær- Direktør-
familie
familie
familie
0
Kr. pr. voksen
Pct. af disponibel indkomst
Anm.: Se anm. til tabel 2.
De ekstra omkostninger i kroner og pct. af disponibel indkomst i en række scenarier
fremgår af
tabel 2.
Disse scenarier dækker et dagligt forbrug af cigaretter pr. voksen på en
hel pakke (20 stk.) samt afgiftsforhøjelser, der vil medføre en gennemsnitlig pakkepris på
hhv. 70, 80, 90 og 100 kr.
Side 4 af 5
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 86: MFU spm. om, hvilken effekt en forhøjelse af afgiften på cigaretter vil have for graden af ulighed målt ved Ginikoefficienten, såfremt afgiften hæves, således at gennemsnitsprisen på en pakke cigaretter er henholdsvis 65, 70, 80, 90 eller 100 kr.
2700738_0005.png
Tabel 2. Ekstra årlig omkostning ved rygning givet en række tobaksafgiftsforhøjelser i kroner og andel
af disponibel indkomst for udvalgte familietyper (2023-niveau, 2025-regler)
Pris for en pakke cigaretter
70 kr.
kr.
Enlig kontanthjælpsmodtager
Enlig arbejder
Enlig pensionist
Pensionistpar
Kontanthjælpsfamilie
Arbejderfamilie
Funktionærfamilie
Direktørfamilie
3.650
3.650
3.650
3.650
3.650
3.650
3.650
3.650
pct.
3,2
1,4
1,9
2,4
2,4
1,2
0,9
0,7
80 kr.
kr.
7.300
7.300
7.300
7.300
7.300
7.300
7.300
7.300
pct.
6,5
2,8
3,9
4,9
4,9
2,4
1,8
1,4
90 kr.
kr.
10.950
10.950
10.950
10.950
10.950
10.950
10.950
10.950
pct.
9,7
4,1
5,8
7,3
7,3
3,6
2,6
2,0
100 kr.
kr.
14.600
14.600
14.600
14.600
14.600
14.600
14.600
14.600
pct.
12,9
5,5
7,8
9,7
9,7
4,8
3,5
2,7
Forudsat
disponibel
indkomst
kr.
113.097
264.260
187.485
150.403
150.444
303.583
413.455
539.395
Anm.: I tabellen er alle kronebeløb beregnet som kroner pr. voksen i husstanden. De forudsatte disponible indkomster for de
viste familietyper afhænger (udover beskæftigelsesstatus og arbejds- eller overførselsindkomst) af det forudsatte antal hjem-
meboende børn og deres alder, boligtype, gæld og pensionsopsparing mv. De tre enlige familietyper forudsættes at bo i leje-
bolig. Den enlige kontanthjælpsmodtager forudsættes desuden at være over 30 år, mens den enlige pensionist forudsættes at
have en ATP. Det viste pensionistpar forudsættes at bo i ejerbolig samt have én ATP. De resterende fire familietyper med to
voksne forudsættes at have to børn (ét i børnehave og ét i SFO). Kontanthjælpsfamilien forudsættes at bo i lejebolig, imens de
resterende tre forudsættes at bo i ejerbolig. En direktørfamilie består af én direktør og én funktionær. Forbrugsskatter påvirker
ikke direkte de disponible indkomster, da disse opgøres som den indkomst, der rådes over efter indkomstskat mv.
Kilde: Økonomiministeriets familietypemodel på baggrund af Økonomisk Redegørelse, august 2022 samt egne beregninger.
Disponible indkomster er opgjort via familietypemodellen med 2025-regler i 2023-niveau.
Side 5 af 5