SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 83: MFU spm. om, hvordan de økonomiske effekter, herunder fordelingseffekterne, af højere priser på cigaretter påvirker forskellige indkomstgrupper

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

8. november 2023

J.nr. 2023 - 2401

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes berigtigelse af svar på spørgsmål nr. 83 af 16. februar 2023 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 83: MFU spm. om, hvordan de økonomiske effekter, herunder fordelingseffekterne, af højere priser på cigaretter påvirker forskellige indkomstgrupper

Spørgsmål

Vil ministeren i tabelform og grafisk vurdere, hvordan de økonomiske effekter, herunder

fordelingseffekterne, af højere priser på cigaretter påvirker forskellige indkomstgrupper,

der som minimum omfatter kontanthjælpsmodtagere, almindelige LO-arbejdere, pensio-

nister, funktionærer og direktører, ud fra en gennemsnitspris pr. pakke på 60, 70, 80, 90

og 100 kr.? Det er en opdatering af svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 683 (folketings-

året 2020-21).

Svar

I den besvarelse af spørgsmålet, der blev fremsendt til Skatteudvalget den 3. maj 2023,

fremgik det ved en fejl, at de ækvivalente virkninger på Gini-koefficienten af at forhøje

tobaksafgifterne var hhv. 0,01 pct.-point (ved forhøjelse, så en gennemsnitlig pakke ciga-

retter koster 65 kr.), 0,02 pct.-point (70 kr.), 0,04 pct.-point (80 kr.), 0,06 pct.-point (90

kr.) og 0,07 pct.-point (100 kr.).

Virkningerne skulle i stedet have været angivet som hhv. 0,03 pct.-point (65 kr.), 0,05

pct.-point (70 kr.), 0,10 pct.-point (80 kr.), 0,15 pct.-point (90 kr.) og 0,20 pct.-point (100

kr.).

Skatteministeriet beklager denne fejl. Det bemærkes, at der alene er tale om en korrektion

af de angivne ækvivalente virkninger på Gini-koefficienten. Det samlede svar skal således

være følgende:

Følgende besvarer udover SAU alm. del - spm. 83 også SAU alm. del

–

spm. 86. Først vi-

ses den skønnede virkning på Gini-koefficienten af de adspurgte forhøjelser af afgiften på

cigaretter. Dernæst vises en række eksempler på afgiftsforhøjelsernes effekt på udvalgte

familietyper med udgangspunkt i Økonomiministeriets familietypemodel.

Med

Aftale om finansloven for 2020

blev det aftalt at forhøje tobaksafgifterne svarende til en

gennemsnitlig prisstigning på i alt 19 kr. for en pakke med 20 cigaretter. Det blev aftalt at

forhøje afgifterne over to omgange, således at gennemsnitsprisen på en pakke cigaretter

skønnedes at stige med 14 kr. til ca. 55 kr. fra 1. april 2020 og yderligere med 5 kr. til ca.

60 kr. fra 1. januar 2022. Der vil således ingen effekter være af en gennemsnitlig pris pr.

pakke på 60 kr., da det svarer til en fastholdelse af gældende regler.

Der er i svaret taget udgangspunkt i en forhøjelse af afgiftssatserne gældende fra 1. januar

2024. Det forudsættes samtidig, at afgifterne på røgtobak forhøjes tilsvarende.

Fordelingsvirkninger af forhøjelse af afgift på cigaretter

Afgifter påvirker ikke direkte de disponible indkomster, der normalt danner grundlag for

fordelingsberegninger. Det skyldes, at de disponible indkomster opgøres som den ind-

komst, der rådes over efter indkomstskat mv., men inden betaling af afgifter. Afgifter har

dog betydning for hvor stort et forbrug, der kan afholdes for en given disponibel ind-

komst, idet afgifter udhuler den reale værdi af den disponible indkomst. Beregningstek-

nisk kan en afgiftsændring opgøres som en

ækvivalent

ændring af den disponible indkomst,

Side 2 af 5

hvorved der kan opgøres en ændring i de ækvivalente indkomstforskelle og dermed en

ækvivalent ændring i Gini-koefficienten.

Det bør bemærkes, at der ved beregning af fordelingsvirkninger tages udgangspunkt i den

umiddelbare virkning af afgiftsændringen. Der tages altså ikke højde for eventuelle afledte

adfærdsvirkninger, der også kan variere på tværs af indkomstgrupper.

Fordelingsvirkningerne er beregnet for en satsstigning i 2024. Eftersom tobaksafgiften

primært er en punktafgift (i kroner), der ikke løbende indekseres, vil fordelingsvirkningen

(når den måles i pct. af de disponible indkomster) reduceres over tid, i takt med at de di-

sponible indkomster stiger.

Stigende cigaretpriser som følge af en afgiftsforhøjelse skønnes at øge indkomstforskel-

lene målt som en ækvivalent ændring i Gini-koefficienten. Forøgelsen af indkomstforskel-

lene er stigende med afgiftsforhøjelsens størrelse,

jf. tabel 1.

Det afspejler, at forhøjelse af

afgiften på cigaretter har størst virkning i bunden af indkomstfordelingen.

Tabel 1. Fordelingsvirkninger af højere cigaretpriser

Gennemsnitlig pris for en pakke cigaretter

65 kr.

70 kr.

80 kr.

90 kr.

100 kr.

Fordelingsvirkning målt ved Gini-

koefficient, pct.-point

0,03

0,05

0,10

0,15

0,20

Anm.: Forbrugsskatter påvirker ikke Gini-koefficienten, da denne beregnes på baggrund af de disponible indkomster. Der

beregnes derfor en ækvivalent ændring i Gini-koefficienten - dvs. udhulingen af de disponible indkomsters købekraft om-

regnes til en ækvivalent virkning på de disponible indkomster. Opgjort i år 2025.

Kilde: Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse 2015-2018 samt egne beregninger på baggrund af 33,3 pct. stikprøve af

befolkningen i 2018 fremregnet til 2023-niveau.

Virkning på udvalgte typefamiliers privatøkonomi af forhøjelse af afgift på cigaretter

Ministeriernes konsekvensberegninger for familietyper af politikændringer omfatter efter

gængse regneprincipper som udgangspunkt de direkte virkninger på familiernes dispo-

nible indkomster af ændringer i personskatter eller overførsler, som indgår som en del af

forudsætningerne i Økonomiministeriets familietypemodel. Visse typer af skatte- eller af-

giftsændringer

–

herunder afgifter på nydelsesmidler som fx tobak og alkohol

–

er ikke

omfattet af de gængse regneprincipper for familietypeberegninger.

Det kræver således konkrete antagelser om de enkelte familietypers cigaretforbrug, hvis

en hypotetisk forhøjelse af afgiften på cigaretter skal omsættes til virkninger for konkrete

familietyper. Det er i den aktuelle besvarelse valgt

–

som en helt summarisk, beregnings-

mæssig antagelse

–

at illustrere virkningen af de respektive hypotetiske afgiftsforhøjelser

ved at forudsætte et dagligt cigaretforbrug på 20 stk. om dagen for

alle

voksne i

alle

de be-

tragtede familietyper. Dette afspejler ikke en konkret vurdering af de enkelte familietypers

faktiske rygevaner, men er alene en beregningsmæssig antagelse.

Med de nævnte antagelser udgør den ekstra afgiftsbetaling det samme beløb i kroner pr.

voksen i alle de betragtede familietyper. Den ekstra afgiftsbetaling vil dog udgøre en

Side 3 af 5

højere andel af den disponible indkomst, jo mindre den disponible indkomst er i ud-

gangspunktet,

jf. figur 1.

Det bør bemærkes, at en stor del af befolkningen ikke ryger. De ekstra omkostninger ved

at ryge gælder således de familier, der ryger. Beregningerne er ikke relevante for familier,

uanset type, hvor der ikke ryges. Undersøgelsen

Danskernes Rygevaner 2022

viser, at 13 pct.

af de 15-79-årige ryger dagligt, mens 6 pct. ryger lejlighedsvist.

Figur 1. Ekstra årlig omkostning ved en gennemsnitlig pris for en pakke cigaretter på 70 kr. for

udvalgte familietyper med et forudsat dagligt cigaretforbrug på en pakke (20 stk.) per voksen (2023-

niveau, 2025-regler)

Kr.

4.000

Pct.

3.000

2.000

1.000

Enlig

kontant-

hjælps-

modtager

Enlig

arbejder

Enlig

Pensionist- Kontant-

pensionist

par

hjælps-

familie

Arbejder- Funktionær- Direktør-

familie

Kr. pr. voksen

Pct. af disponibel indkomst

Anm.: Se anm. til tabel 2.

De ekstra omkostninger i kroner og pct. af disponibel indkomst i en række scenarier

fremgår af

tabel 2.

Disse scenarier dækker et dagligt forbrug af cigaretter pr. voksen på en

hel pakke (20 stk.) samt afgiftsforhøjelser, der vil medføre en gennemsnitlig pakkepris på

hhv. 70, 80, 90 og 100 kr.

Side 4 af 5

Tabel 2. Ekstra årlig omkostning ved rygning givet en række tobaksafgiftsforhøjelser i kroner og andel

af disponibel indkomst for udvalgte familietyper (2023-niveau, 2025-regler)

Pris for en pakke cigaretter

70 kr.

kr.

Enlig kontanthjælpsmodtager

Enlig arbejder

Enlig pensionist

Pensionistpar

Kontanthjælpsfamilie

Arbejderfamilie

Funktionærfamilie

Direktørfamilie

3.650

pct.

3,2

1,4

1,9

2,4

1,2

0,9

0,7

80 kr.

kr.

7.300

pct.

6,5

2,8

3,9

4,9

2,4

1,8

1,4

90 kr.

kr.

10.950

pct.

9,7

4,1

5,8

7,3

3,6

2,6

2,0

100 kr.

kr.

14.600

pct.

12,9

5,5

7,8

9,7

4,8

3,5

2,7

Forudsat

disponibel

indkomst

kr.

113.097

264.260

187.485

150.403

150.444

303.583

413.455

539.395

Anm.: I tabellen er alle kronebeløb beregnet som kroner pr. voksen i husstanden. De forudsatte disponible indkomster for de

viste familietyper afhænger (udover beskæftigelsesstatus og arbejds- eller overførselsindkomst) af det forudsatte antal hjem-

meboende børn og deres alder, boligtype, gæld og pensionsopsparing mv. De tre enlige familietyper forudsættes at bo i leje-

bolig. Den enlige kontanthjælpsmodtager forudsættes desuden at være over 30 år, mens den enlige pensionist forudsættes at

have en ATP. Det viste pensionistpar forudsættes at bo i ejerbolig samt have én ATP. De resterende fire familietyper med to

voksne forudsættes at have to børn (ét i børnehave og ét i SFO). Kontanthjælpsfamilien forudsættes at bo i lejebolig, imens de

resterende tre forudsættes at bo i ejerbolig. En direktørfamilie består af én direktør og én funktionær. Forbrugsskatter påvirker

ikke direkte de disponible indkomster, da disse opgøres som den indkomst, der rådes over efter indkomstskat mv.

Kilde: Økonomiministeriets familietypemodel på baggrund af Økonomisk Redegørelse, august 2022 samt egne beregninger.

Disponible indkomster er opgjort via familietypemodellen med 2025-regler i 2023-niveau.

Side 5 af 5