SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om at redegøre for provenuet ved solidaritetsbidraget

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

14. marts 2023

J.nr. 2023 - 1331

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 82 af 15. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).

Jeppe Bruus

/ Lasse Bank

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om at redegøre for provenuet ved solidaritetsbidraget

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for provenuet ved solidaritetsbidraget med henholdsvis

følgende ændringer:

a) Man beskatter overnormal profit for de virksomheder, der er omfattet af bidraget

i EU-forordningen om midlertidigt solidaritetsbidrag i både 2022 og 2023.

b) Man ændrer gennemsnitsberegningen af årsindkomsten fra at basere sig på årene

2018-2021 til at basere sig på henholdsvis 2017-2020 og 2016-2019

c) Man medtager mellemhandlere på energimarkedet i solidaritetsbidraget i både

2022 og 2023.

d) Man beskatter overnormal profit i hele energisektoren i både 2022 og 2023.

e) Man lader alle sektorer, hvor overnormal profit har fundet sted omfatte. Herun-

der bedes ministeren udspecificere det selvstændige provenubidrag fra ship-

ping/transport, energisektoren, handel, fødevarer og øvrige sektorer.

f) Man foretager alle ændringer i a-e på én gang. Ministeren bedes opgive provenuet

i umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd for årene

2023, 2024 og 2025.

Svar

Efter nødindgrebsforordningen skal solidaritetsbidraget på minimum 33 pct. pålægges

selskaber med nærmere bestemte aktiviteter i råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisekto-

rerne i 2022, 2023 eller i begge år. Det er bl.a. en betingelse, at mindst 75 pct. af deres

omsætning hidrører fra de pågældende aktiviteter. Når denne betingelse er opfyldt, pålæg-

ges selskaberne solidaritetsbidraget på den del af deres samlede indkomst, der overstiger

den gennemsnitlige årsindkomst i 2018-2021 med tillæg af 20 pct.

Regeringen foreslår, at solidaritetsbidraget skal pålægges i indkomståret 2023, og at bidra-

get skal udgøre 33 pct. Hertil foreslås det, at kulbrinteindvindingsvirksomheder skal

kunne modregne det midlertidige solidaritetsbidrag i kulbrinteskat, som de skal betale af

den kulbrinteskattepligtige indkomst i indkomståret 2023. Det foreslås i tilknytning hertil,

at de skal kunne bortse fra fremførbare underskud fra tidligere år ved opgørelsen af kul-

brinteindkomsten i indkomståret 2023, i det omfang det er nødvendigt for at kunne ud-

nytte adgangen til at modregne det midlertidige solidaritetsbidrag i kulbrinteskat vedrø-

rende indkomståret 2023. Lovforslaget vurderes at medføre et samlet merprovenu for det

offentlige på 0,3 mia. kr.

Det bemærkes, at provenuvirkningen fra solidaritetsbidraget er forbundet med væsentlig

usikkerhed, idet den afhænger af resultatet i et år og for ganske få selskaber, som er præ-

get af kraftigt svingende resultater. Resultatet afhænger fx af udviklingen i oliepriser og

valutakurser samt afkastet på finansielle kontrakter.

Det er lagt til grund, at den foreslåede indførelse af solidaritetsbidraget ikke vil have en

strukturel påvirkning på selskabernes investeringer, BNP eller arbejdsudbuddet. Det be-

ror på en antagelse om, at selskaberne har tillid til, at der alene er tale om en midlertidig

særskat, som alene pålægges i ét enkelt år. Der indregnes således ikke en adfærdsbetinget

provenuvirkning af lovforslaget. Det bemærkes dog, de berørte selskaber i praksis vil

Side 2 af 6

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om at redegøre for provenuet ved solidaritetsbidraget

have mulighed for at udskyde indkomster eller fremrykke udgifter med henblik på at mi-

nimere skattens størrelse. Det kan fx ske ved at fremrykke investeringer eller store vedli-

geholdelsesprojekter. Det er en iboende ulempe ved midlertidige skatter, som ikke kan

undgås.

De skitserede ændringer i spørgsmålet vurderes at ændre markedets forventninger til, at

der rent faktisk er tale om en midlertidig særskat. Det skyldes bl.a., at det vil være udtryk

for, at Danmark går enegang med en udvidet og midlertidig beskatning af overnormal

profit ift. det, som generelt indføres i EU, og det som Danmark er forpligtet til i henhold

til forordningen. Det kan skabe væsentlig usikkerhed om de generelle skattemæssige

ramme vilkår i Danmark, som kan have en række negative afledte effekter. Øget usikker-

hed må således forventes at føre til højere afkastkrav og færre investeringer i Danmark,

som på sigt vil føre til lavere lønninger mv., som vil påvirke provenuet i en negativ ret-

ning. De skitserede ændringer må derfor overordnet forventes at have negative adfærds-

mæssige konsekvenser, som dog ikke er kvantificeret. Virkningen kan potentielt være væ-

sentlig.

Spørgsmålene a)

–

f) besvares nedenfor så vidt muligt. Det lægges i alle svarene til grund,

at solidaritetsbidraget skal udgøre 33 pct., og at ”overnormal profit” skal defineres som i

forordningen.

a) Overnormal profit for de virksomheder, der er omfattet af bidraget i EU-forordningen om midlerti-

digt solidaritetsbidrag beskattes i både 2022 og 2023.

Det skønnes med væsentlig usikkerhed at medføre et merprovenu på samlet set 0,5 mia.

kr., hvis solidaritetsbidraget pålægges i både 2022 og 2023,

jf. tabel 1.

Til sammenligning

skønnes det at medføre et merprovenu på 0,3 mia. kr., hvis solidaritetsbidraget pålægges i

2023, som foreslået af regeringen.

Tabel 1. Merprovenu ved implementering af solidaritetsbidraget

Mia. kr., 2023-niveau

Solidaritetsbidrag pålægges i 2022 og 2023

Solidaritetsbidrag pålægges i 2023

2022

0,2

0,0

2023

0,8

2024

-0,1

2025

-0,4

I alt

0,5

0,3

Varigt

0,0

Anm: Det forudsættes i beregningerne, at en indførelse af solidaritetsbidraget i begge år vil udløse kompensation til selska-

berne i DUC, hvorefter solidaritetsbidraget fra disse selskaber for 2022 vil blive tilbagebetalt som kompensation. Beregnin-

gen er foretaget på baggrund af Skatteministeriets kulbrintebeskatningsmodel, hvorfor der ikke tages udgangspunkt i de

faktiske regnskabsmæssige resultater i de historiske år. Virkningen er opgjort efter tilbageløb fra Nordsøfonden, idet en

merbeskatning fuldt ud vil blive modsvaret af en reduktion i statens fremtidige udbytter fra Nordsøfonden. Det vurderes

ikke, at solidaritetsbidraget vil give anledning til tilbageløb i øvrigt, ligesom der ikke antages at være adfærdsændringer af

provenumæssig betydning. Beregningen vedr. raffinaderierne er foretaget på baggrund af de relevante selskabers regnska-

ber for 2021. Forordningen omfatter ligeledes virksomheder med aktiviteter inden for fremstilling af koksovnsprodukter.

Kilde: Skatteministeriet.

Efter kompensationsaftalen, der blev indgået som led i Nordsøaftalen fra 2003, skal sta-

ten kompensere selskaberne i Dansk Undergrunds Consortium (DUC) for nye og forhø-

jede skatter, der specifikt rammer kulbrinteproducenterne i Nordsøen. Nye og forhøjede

skatter, der skyldes

bindende

EU-regler, udløser dog ikke kompensation. Det er

Side 3 af 6

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om at redegøre for provenuet ved solidaritetsbidraget

vurderingen, at det ville udløse kompensation til DUC-partnerne, hvis solidaritetsbidraget

blev pålagt i både 2022 og 2023. Det skyldes, at der ikke består en EU-retlig forpligtelse

til at pålægge solidaritetsbidraget i mere end et enkelt år.

Pålægges solidaritetsbidraget i begge år, vil det derfor reelt kun være de to danske raffina-

derier og de kulbrinteselskaber, der ikke er DUC-partnere, der vil skulle svare bidraget i

begge år. Regeringen mener ikke, at der skal være en sådan forskel i beskatningen. Rege-

ringen foreslår, at solidaritetsbidraget skal pålægges i 2023, fordi det sikrer, at bidraget

ikke pålægges med tilbagevirkende kraft for et allerede udløbet indkomstår.

b) Gennemsnitsberegningen af årsindkomsten ændres fra at basere sig på årene 2018-2021 til at ba-

sere sig på henholdsvis 2017-2020 og 2016-2019.

Det lægges til grund, at de øvrige elementer i forordningen fastlægges som foreslået af re-

geringen, hvormed forskelle i provenuet alene vedrører den ændrede referenceperiode.

Det skønnes med væsentlig usikkerhed, at det vil medføre et merprovenu på ca. 0,2 mia.

kr. i alt, hvis solidaritetsbidraget pålægges i 2023 med de angivne referenceperioder. Det

gælder uanset, om den gennemsnitlige årsindkomst baseres på årene 2016-19 eller 2017-

20.

Den gennemsnitlige indkomst i de to foreslåede referenceperioder er

højere

for de største

selskaber i Nordsøen og for raffinaderierne. Det indebærer, at de ikke

–

eller i mindre

grad

– skønnes at opnå ”overnormale overskud” i 2023, som defineret i forordningen.

Det vurderes ikke, at der vil være provenumæssige konsekvenser i 2024 eller senere år un-

der de givne referenceperioder.

c) Mellemhandlere på energimarkedet medtages i solidaritetsbidraget i både 2022 og 2023.

Det bemærkes indledningsvist, at nogle mellemhandlere er omfattet af det såkaldte ind-

tægtsloft i forordningen, som ligeledes sigter mod at beskatte ekstraordinær profit. Som

indtægtsloftet er udformet, vil indtægterne hos mellemhandlere, der er koncernforbundne

med elproducenter, være omfattet af indtægtsloftet. Det er således kun indtægterne hos

de uafhængige mellemhandlere, der ikke omfattes af indtægtsloftet.

Der findes ikke en eksisterende brugbar afgrænsning eller registrering af selskaber, der

handler med el eller gas og olie, som vil kunne danne grundlag for at pålægge sådanne sel-

skaber at betale solidaritetsbidrag. Afgrænsningen vil derfor skulle baseres på objektive

kriterier, der ikke nødvendigvis kan målrettes mellemhandlere af energi.

Den øgede beskatning vil endvidere omfatte al aktivitet i et selskab og ikke alene de akti-

viteter, der vedrører handel med el eller andre energityper. Eksempelvis vil to selskaber,

som har opnået identiske overnormale overskud på el, kunne opleve forskellig beskat-

ning, såfremt det ene har handel med el som primær aktivitet, og det andet ikke har.

Side 4 af 6

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om at redegøre for provenuet ved solidaritetsbidraget

Det vurderes på den anførte baggrund ikke umiddelbart muligt at vurdere, hvad der ville

være provenuvirkningen af at pålægge uafhængige mellemhandlere af el eller andre energi-

typer et solidaritetsbidrag efter forordningens regler herom.

Som det fremgår af

Aftale om inflationshjælp

fra 10. februar 2023, er Skatteministeriet i gang

med at analysere mulighederne for at tilvejebringe et finansieringsbidrag fra mellemhand-

klere med overnormal profit. Såfremt der kan etableres en sådan beskatningsmodel, drøf-

ter partierne bag aftalen anvendelsen af provenuet.

d) Overnormal profit i hele energisektoren beskattes i både 2022 og 2023.

Det er ikke umiddelbart muligt at foretage en provenuvurdering, hvor solidaritetsbidraget

pålægges

hele

energisektoren, som er konsistent med provenuvurderingen i det lovforslag,

som indfører solidaritetsbidraget for selskaber med aktiviteter i råolie-, naturgas-, kul- og

raffinaderisektorerne. Det skyldes, at der ikke foreligger et grundlag for at foretage skøn

over de skattepligtige indkomster i 2022 og 2023 for samtlige selskaber i sektoren, hvilket

danner grundlag for skønnet i lovforslaget.

På baggrund af historiske oplysninger skønnes det med betydelig usikkerhed at medføre

et merprovenu på i omegnen af 0,2 mia. kr. i de år, hvor solidaritetsbidraget pålægges alle

selskaber indenfor energiforsyning og råstofindvinding,

jf. tabel 2

nedenfor. Det vurderes

dog, at der er tale om en betydelig undervurdering, idet beregningen er foretaget på bag-

grund af oplysninger om selskabernes skattebetalinger fra de åbne skattelister for ind-

komstårene 2017-2021. Det vil sige, at der fx ikke tages højde for de stigende energipriser

i 2022. Der indebærer isoleret set, at solidaritetsbidraget fra selskaber med aktiviteter i rå-

olie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne undervurderes i tabel 2.

Beregningerne kan ikke sammenlignes med provenuvurderingen i tabel 1 ovenfor og i

lovforslaget, som implementerer solidaritetsbidraget i Danmark. Det skyldes, at beregnin-

gerne baserer sig på to forskellige metoder. Provenuvurderingen i lovforslaget (og tabel 1)

er således baseret på egentlige skøn over de skattepligtige indkomster i 2022 og 2023 for

de berørte selskaber, ligesom der bl.a. tages særskilt højde for kompensationsaftalen mel-

lem DUC og staten. Det giver fx mulighed for, at der kan tages højde for udviklingen i

energipriser i de relevante år. Provenuvurderingen i lovforslaget, som implementerer soli-

daritetsbidraget i Danmark, og de angivne beregninger i tabel 1 ovenfor, er udtryk for det

centrale skøn for provenuvirkningen fra disse selskaber.

Alle sektorer, hvor overnormal profit har fundet sted, omfattes. Herunder bedes ministeren udspecifi-

cere det selvstændige provenubidrag fra shipping/transport, energisektoren, handel, fødevarer og øvrige

sektorer.

Det skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et umiddelbart merprovenu på i omeg-

nen af 20 mia. kr. i de år, hvor solidaritetsbidraget pålægges alle selskaber, og 17 mia. kr.

efter tilbageløb,

jf. tabel 2.

Ændringen må forventes at have negative adfærdsmæssige kon-

sekvenser, som dog ikke er kvantificeret. Virkningen kan potentielt være væsentlig. Der er

i beregningerne taget udgangspunkt i de samme beregningsforudsætninger som i besva-

relse af SAU alm. del - spm. 81 af 15. februar 2022.

Side 5 af 6

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om at redegøre for provenuet ved solidaritetsbidraget

Tabel 2. Merprovenu ved indførelse af solidaritetsbidraget for alle selskaber, sektorfordelt

Mia. kr., 2023-niveau

Umiddelbar

virkning

Energiforsyning og råstofind-

vinding

Føde-, drikke- og tobaksva-

reindustri

Handel

Transport, herunder shipping

Øvrige

I alt

2022

Virkning efter

tilbageløb

0,2

3,0

0,4

13,2

17,0

Umiddelbar

virkning

2023

Virkning efter til-

bageløb

0,2

3,0

0,4

13,2

17,0

0,2

3,6

0,5

15,5

20,0

0,2

3,6

0,5

15,5

20,0

Anm.: Det er er taget udgangspunkt i de samme beregningsforudsætninger som i besvarelse af SAU alm. del - spm. 81 af

15. februar 2022, herunder at solidaritetsbidraget kun vil omfatte selskaber med en omsætning over 500 mio. kr. Den

samme metode anvendes på tværs af sektorer, og der tages ikke særskilt højde for de specifikke forhold, der fx gør sig

gældende for kulbrinteindvindingsselskaber.

Kilde: Skatteministeriet.

Alle ændringer i a-e foretages på én gang. Ministeren bedes opgive provenuet i umiddelbart provenu,

efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd for årene 2023, 2024 og 2025.

Det er ikke muligt at gennemføre alle ændringer på en gang, da der bl.a. ikke kan anven-

des flere forskellige referenceperioder på samme tid, som der er spurgt til i spørgsmål b).

Hertil kommer, at indførelsen af solidaritetsbidraget for alle sektorer (spørgsmål e) nød-

vendigvis rummer alle de øvrige spørgsmål.

Det skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et umiddelbart merprovenu på i omeg-

nen af 20 mia. kr. i de år, hvor solidaritetsbidraget pålægges alle selskaber, og 17 mia. kr.

efter tilbageløb,

jf. tabel 2.

Her tages dog forbehold for, at skønnet fsva. de selskaber, som

er omfattet af regeringens forslag om indførelsen af solidaritetsbidraget, vurderes at blive

undervurderet ved den anvendte metode i tabel 2. Den anvendte metode i tabel 2 giver

ikke grundlag for at skønne over virkningen i 2024 og 2025.

Side 6 af 6