SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om, hvad provenuet er ved indførelse af et solidaritetsbidrag i 2022 på 33 pct., hvor alle brancher inkluderes for virksomheder med en omsætning på over 500 mio.kr.

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

14. marts 2023

J.nr. 2023 - 2278

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 81 af 15. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).

Jeppe Bruus

/ Lasse Bank

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om, hvad provenuet er ved indførelse af et solidaritetsbidrag i 2022 på 33 pct., hvor alle brancher inkluderes for virksomheder med en omsætning på over 500 mio.kr.

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvad provenuet er ved indførelse af et solidaritetsbidrag i

2022 på 33 pct., hvor alle brancher inkluderes for virksomheder med en omsætning på

over 500 mio.kr.? Solidaritetsbidraget bedes beregnet af den del af det selskabsskatteplig-

tige overskud i 2022, som overstiger 20 pct. af det gennemsnitlige overskud, som selska-

berne har opnået i perioden 2018-2021, som det er tilfældet i EU-forordningen. Ministe-

ren bedes opgøre provenuet i umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter tilbageløb og

adfærd.

Svar

Efter EU´s nødindgrebsforordning skal solidaritetsbidraget pålægges selskaber med nær-

mere bestemte aktiviteter i råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne i 2022 og/eller

2023. Solidaritetsbidraget på mindst 33 pct. pålægges den del af selskabernes samlede ind-

komst, der overstiger den gennemsnitlige årsindkomst i 2018-2021 med tillæg af 20 pct.

I besvarelsen lægges til det grund, at der ønskes en vurdering af de provenumæssige kon-

sekvenser ved at indføre et tilsvarende solidaritetsbidrag i 2022 for alle virksomheder med

en omsætning over 500 mio. kr. uafhængigt af branche.

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere de provenumæssige konsekvenser

af merbeskatningen, da det bl.a. vil afhænge af den enkelte virksomheds skattemæssige

forhold i indkomståret 2022, som først være endeligt opgjort i november 2023. Derud-

over er der stor usikkerhed omkring de adfærdsmæssige konsekvenser af en så markant

midlertidig skattestigning, og hvordan det påvirker den fremtidige tilbøjelighed til at inve-

stere.

I provenuvurderingen er det pba. selskabernes aconto-indbetalinger lagt til grund, at sel-

skabsskatten i 2022 vil udgøre i alt ca. 80 mia. kr. (2023-niveau).

Med udgangspunkt i oplysninger om selskabernes skattebetalinger fra de åbne skattelister

for indkomstårene 2017-2021 skønnes, at ovenstående solidaritetsbidrag vil medføre et

umiddelbart merprovenu svarende til ca. ¼ af det almindelige selskabsskatteprovenu.

På den baggrund skønnes det med stor usikkerhed, at ovenstående solidaritetsbidrag vil

medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 20 mia. kr., hvilket svarer til ca. 17 mia. kr. ef-

ter tilbageløb. Da indkomståret 2022 er afsluttet, og da der alene er tale om en midlertidig

særskat, lægges der i beregningen til grund, at solidaritetsbidraget ikke vil give anledning

til adfærdsændringer blandt de berørte selskaber. Det må dog som redegjort for i ovenstå-

ende forventes, at en så kraftig forøgelse af beskatningen i et enkelt afsluttet indkomstår

kan have en negativ afsmitning på selskabernes fremtidige investeringer, hvilket vil trække

i retning af et lavere selskabsskatteniveau i de kommende år. Det er ikke muligt at kvanti-

ficere en sådan eventuel adfærdspåvirkning.

De skitserede ændringer i spørgsmålet vurderes at ændre markedets forventninger til, at

der rent faktisk er tale om en midlertidig særskat. Det skyldes bl.a., at det vil være udtryk

for, at Danmark går enegang med en udvidet og midlertidig beskatning af overnormal

profit ift. det, som generelt indføres i EU, og det som Danmark er forpligtet til i henhold

Side 2 af 3

til forordningen. Det kan skabe væsentlig usikkerhed om de generelle skattemæssige

ramme vilkår i Danmark, som kan have en række negative afledte effekter. Øget usikker-

hed må således forventes at føre til højere afkastkrav og færre investeringer i Danmark,

som på sigt vil føre til lavere lønninger mv., som vil påvirke provenuet i en negativ ret-

ning. De skitserede ændringer må derfor overordnet forventes at have negative adfærds-

mæssige konsekvenser, som dog ikke er kvantificeret. Virkningen kan potentielt være væ-

sentlig.

Side 3 af 3