Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2668606_0001.png
28. februar 2023
J.nr. 2023 - 2060
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 15. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Jeppe Bruus
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om at redegøre for implementering af solidaritetsbidraget i samtlige EU-lande
2668606_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for implementering af solidaritetsbidraget i samtlige EU-lande,
herunder hvilke år der er medtaget i ordningen, hvorvidt omfattede selskaber kan mod-
regne bidraget i andre skatter, anvendt sats og hvorvidt beregningsgrundlaget adskiller sig
fra det foreslåede i EU-forordningen?
Svar
Der foreligger kun meget begrænsede oplysninger om, hvordan de øvrige EU-lande har
gennemført eller planlægger at gennemføre solidaritetsbidraget.
En lang række EU-lande har
–
ligesom Danmark
–
umiddelbart endnu ikke gennemført
de nødvendige nationale gennemførelsesforanstaltninger. I hvert fald Frankrig, Holland,
Rumænien og Sverige har dog gennemført solidaritetsbidraget i national ret.
I Frankrig og Holland er solidaritetsbidraget gennemført med virkning for 2022 og op-
kræves med forordningens mindstesats på 33 pct. I Sverige er solidaritetsbidraget gen-
nemført med virkning for 2023 og opkræves ligeledes med forordningens mindstesats på
33 pct. Beregningsgrundlaget for solidaritetsbidraget er i alle 3 lande fastsat i overens-
stemmelse med forordningens regler.
I Rumænien er solidaritetsbidraget gennemført med virkning for både 2022 og 2023 og
opkræves med en sats på 60 pct. Der kan dog opnås en række særlige fradrag i grundlaget
for solidaritetsbidraget, fx fradrag for investeringsudgifter, så satsen på 60 pct. kan ikke
umiddelbart sammenlignes med den i forordningen fastsatte minimumssats på 33 pct.
Ingen af de nævnte lande giver selskaberne adgang til at modregne solidaritetsbidraget i
andre skatter. Ingen af landene synes dog i forvejen at have haft andre særlige skatter på
overnormale profitter, der
–
som kulbrinteskatten i Danmark
–
opkræves af de berørte
selskabers overnormale profitter.
Side 2 af 2