Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2670315_0001.png
3. marts 2023
J.nr. 2023 - 1331
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 67 af 6. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Lasse Bank
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om ministeren ser nogle negative afledte effekter ved Danmarks forholdsvis høje skatter på kapitalafkast
2670315_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om han ser nogle negative afledte effekter ved Danmarks forholds-
vis høje skatter på kapitalafkast, herunder om der er foretaget relevante beregninger af ef-
fekterne af lavere skatter på kapitalafkast?
Svar
Beskatningen af forskellige former for kapitalafkast påvirker personers adfærd ad flere
veje og vil i større eller mindre omfang indebære afledte adfærdseffekter.
Isoleret set vil en
høj
beskatning af kapitalafkast fx indebære en reduceret opsparing og ar-
bejdsudbud, men kan samtidig bidrage til at begrænse uligheden i et samfund. Samtidig vil
en
uensartet
beskatning af forskellige former for kapitalafkast (fx afkast fra investeringer i
bolig ift. afkast fra aktier) føre til, at der investeres mere i de aktiver, hvor beskatningen er
lavest, og mindre i de aktiver hvor skatten er højest. Det kan indebære et samfundsøko-
nomisk tab, idet personer vil investere i de aktiver, hvor afkastet
efter skat
er størst, og ikke
nødvendigvis de aktiver, hvor afkastet
før skat
er størst, og dermed hvor det for samfun-
det er mest rentabelt, at der investeres.
Der foretages regelmæssigt beregninger af forskellige justeringer af beskatningen af kapi-
talafkast. I svaret på
SAU alm. del spørgsmål 693 (2021-22)
er der fx foretaget beregninger
af effekten på BNP, arbejdsudbud og provenu ved at sænke den lave sats for beskatning
af aktieindkomst.
Side 2 af 2