Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2667957_0001.png
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 28
Offentligt
6. februar 2023
J.nr. 2023 - 993
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 28 af 12. januar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Sigurd Agersnap (SF).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om, hvilke, om nogen, fordelingsmæssige konsekvenser regeringens skatteplan forventes at få, herunder eventuelle fordelingsmæssige konsekvenser såfremt dele af indkomsten over 2,5 mio. kr. årligt udbetales som udbytter
2667957_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for den direkte påvirkning af regeringens skatteplan på de dispo-
nible indkomster opdelt efter indkomstdeciler/-grupper?
Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage inden samråd om SAU - alm. del - samråds-
spørgsmål B, C og D.
Svar
De i regeringsgrundlaget afsatte midler til en skattereform vil indebære en gennemsnitlig
forøgelse af de familieækvivalerede disponible indkomster på ca. 0,6 pct. for hele befolk-
ningen, svarende til omkring 1.700 kr. pr. voksen i familien,
jf. tabel 1,
der viser virkningen
i procent af de disponible indkomster og i kroner på tværs af indkomstdeciler. 1.200 ud af
1.700 kr. (svarende til knap 2/3 af ændringen) kan henføres til forhøjelsen af beskæftigel-
sesfradraget.
Tabel 1. Fordelingsvirkninger på indkomstdeciler af de i regeringsgrundlaget afsatte provenuer til en
skattereform
Beskæftigelses-
fradrag for enlige
forsørgere
Kr.
0
200
200
200
100
100
100
0
0
0
100
Pct.
0,0
0,1
0,1
0,1
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Nedsættelse af
topskatten (ny
mellemskat og ny
topskat)
Kr.
0
0
0
0
100
200
400
700
1.600
3.500
700
Pct.
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,1
0,3
0,4
0,6
0,3
”top-topskat”
på
5 pct. af ind-
komst over 2,5
mio. kr.
Kr.
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-2.000
-200
Pct.
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,4
-0,1
Kr.
300
600
700
1.100
1.400
1.700
2.000
2.500
3.500
3.400
1.700
Deciler
Beskæftigelses-
fradrag
Kr.
Pct.
0,2
0,3
0,3
0,4
0,5
0,5
0,5
0,5
0,5
0,3
0,4
I alt
Pct.
0,3
0,4
0,4
0,5
0,6
0,7
0,7
0,8
0,9
0,5
0,6
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Hele befolk-
ningen
200
500
500
900
1.200
1.400
1.600
1.700
1.800
1.900
1.200
Anm.: Virkningen i kr. er beregnet pr. voksen i familien og afrundet til nærmeste 100 kr. Den procentvise ændring i disponi-
bel indkomst er beregnet ud fra familieækvivaleret disponibel indkomst, hvor der er taget højde for stordriftsfordele. Tallene
konsolideres.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2022, og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.
Forøgelsen af de disponible indkomster er samlet set voksende med indkomsten
–
både i
kroner og procentuelt
–
op til 9. indkomstdecil, mens 10. indkomstdecil har en mindre
indkomstfremgang end gennemsnittet af befolkningen blandt andet som følge af indførel-
sen af
”top-topskat”.
Forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget er isoleret set omtrent fordelingsmæssigt neutral
målt ved Gini-koefficienten,
jf. svar på SAU 27.
Det skyldes, at selvom skatteværdien af
forhøjelsen er størst i absolut værdi for personer med en arbejdsindkomst højere end den
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om, hvilke, om nogen, fordelingsmæssige konsekvenser regeringens skatteplan forventes at få, herunder eventuelle fordelingsmæssige konsekvenser såfremt dele af indkomsten over 2,5 mio. kr. årligt udbetales som udbytter
2667957_0003.png
gennemsnitlige indkomst, så har forhøjelsen relativt set en større betydning for personer
med en arbejdsindkomst under den gennemsnitlige indkomst.
Forhøjelsen af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere tilfalder hovedsage-
ligt personer med en indkomst, som er lavere end den gennemsnitlige indkomst i befolk-
ningen,
jf. tabel 1.
Derfor bidrager forøgelsen af dette fradrag isoleret set til at mindske
indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten,
jf. svar på SAU 27.
Nedsættelsen af topskatten (ny mellemskat og ny topskat) tilfalder hovedsageligt personer
med en indkomst, der er højere end den gennemsnitlige indkomst,
jf. tabel 1,
og bidrager
derfor isoleret set til at øge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten,
jf. svar på
SAU 27.
Indførelsen af en
”top-topskat”
på 5 pct. af indkomst over 2,5 mio. kr. (før arbejdsmar-
kedsbidrag) rammer personer i det øverste indkomstdecil,
jf. tabel 1,
og bidrager derfor
isoleret set til at mindske indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten,
jf. svar på SAU
27.
Side 3 af 3