SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om at redegøre for de provenumæssige konsekvenser af at indføre et retskrav på værdiansættelsesmetoder

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2021-22

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 137

Offentligt

21. december 2021

J.nr. 2021 - 9252

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 137 af 2. december 2021 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Katrine Olldag (RV).

Morten Bødskov

/ Morten Hedegaard Rasmussen

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om at redegøre for de provenumæssige konsekvenser af at indføre et retskrav på værdiansættelsesmetoder

Spørgsmål

Ministeren bedes udarbejde en oversigt, hvor følgende provenuskøn angives (alle angivet

efter tilbageløb og adfærd):

1. Provenueffekten af at genindføre et retskrav på at blive generationsskiftet efter formu-

eskattekursen

2. Provenueffekten af at indføre et retskrav på at blive generationsskiftet efter de nuvæ-

rende værdiansættelsescirkulærer

3. Provenueffekten af at indføre et retskrav på at blive generationsskiftet efter de nuvæ-

rende værdiansættelsescirkulærer med de justeringer, som et enigt ekspertudvalg har

anbefalet (uden nedslag)

4. Provenueffekten af at indføre et retskrav på at blive generationsskiftet efter de nuvæ-

rende værdiansættelsescirkulærer med de justeringer, som et enigt ekspertudvalg har

anbefalet (med nedslag på 30 pct. af goodwillværdien)

5. Provenueffekten af at indføre et retskrav på at blive generationsskiftet efter de nuvæ-

rende værdiansættelsescirkulærer med de justeringer, som et enigt ekspertudvalg har

anbefalet (med nedslag på 20 pct. af den samlede værdi)

For hver af beregningerne bedes det anført, hvor stor en del af provenueffekten der kan

henføres til ændringer i bo-/gaveafgiftsbetalingen, og hvor stor en del der kan henføres til

ændringer i betalingen af aktieavanceskat eller andre skatter.

Svar

Ved overdragelse af ejerandele i en erhvervsvirksomhed skal der efter gældende regler be-

tales bo- og gaveafgift på 15 pct. af handelsværdien. Når handelsværdien ikke er kendt,

fastsættes den skønsmæssigt. I langt de fleste tilfælde vil dette i dag ske efter de skemati-

ske regler i aktie- og goodwillcirkulærerne, hvor handelsværdien beregnes på baggrund af

virksomhedens historiske regnskabstal.

Når værdiansættelsen foretages efter skematiske regler, som tager udgangspunkt i virk-

somhedens historiske regnskaber, vil der være en risiko for, at værdiansættelsen ikke sva-

rer til handelsværdien. Det vil fx være tilfældet, hvis virksomhedens indtjening forventes

at være betydeligt højere i de kommende år end i årene op til generationsskiftet. Efter

gældende regler har skattemyndighederne mulighed for at anvende individuelle værdian-

sættelsesmetoder, fx baseret på en vurdering af virksomhedens fremtidige indtjenings-

evne, når det kan godtgøres, at aktie- og goodwillcirkulærerne ikke giver en værdiansæt-

telse svarende til handelsværdien.

Et retskrav på anvendelse af skematiske regler vil kunne medføre, at værdiansættelsen bli-

ver markant lavere end handelsværdien. Der er således set eksempler på, at værdiansættel-

sen ved anvendelse af de nuværende aktie- og goodwillcirkulærer kan afvige væsentligt fra

den handelsværdi, som virksomheden er blevet handlet til. Ekspertgruppen om værdian-

sættelse ved generationsskifte har foreslået justeringer, der vil forbedre værdiansættelsen

ved anvendelsen af de to cirkulærer, men det er deres vurdering, at der stadig vil være si-

tuationer, hvor den skematiske værdiansættelse afviger væsentligt fra handelsværdien. Det

er baggrunden for, at et flertal i ekspertgruppen ikke har anbefalet et retskrav. I forhold til

Side 2 af 4

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om at redegøre for de provenumæssige konsekvenser af at indføre et retskrav på værdiansættelsesmetoder

de skematiske regler i formueskattekursen, der kunne anvendes før 2015, var der også ek-

sempler på, at værdiansættelsen lå meget langt fra handelsværdien.

Et retskrav på anvendelse af skematiske regler vil således kunne føre til en værdiansæt-

telse og dermed et bo- og gaveafgiftsgrundlag væsentligt under handelsværdien. Desuden

vil et retskrav på skematisk værdiansættelse indebære, at avancer vil kunne føres ud af lan-

det ved overdragelse til et familiemedlem i udlandet til en værdi væsentligt under handels-

værdien.

Dette vil medføre et potentielt betydeligt mindreprovenu. En kvantificering af dette min-

dreprovenu er forbundet med stor usikkerhed, da det bl.a. afhænger af hvilke virksomhe-

der, der vælger at generationsskifte indenfor familien. Hertil kommer, at virksomheds-

ejere kan begynde at spekulere i bl.a. at nedbringe deres regnskabsmæssige indtjening og

egenkapital i årene umiddelbart op til generationsskiftet - fx ved at fremrykke omkostnin-

ger og investeringer.

1. Retskrav på formueskattekursen

I besvarelsen af SAU alm. del spørgsmål nr. 670 (folketingsåret 2020-21) er der nærmere

redegjort for de provenumæssige konsekvenser ved at genindføre formueskattekursen.

Merprovenuet ved at ophæve formueskattekursen blev vurderet til ca. 0,6 mia. kr. efter

tilbageløb og adfærd i forbindelse med ophævelsen i 2015. Omregnet til 2021-niveau sva-

rer det til et mindreprovenu på ca. 0,7 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, hvoraf ca. 0,6

mia. kr. vedrører provenuet fra bo- og gaveafgift, mens de resterende ca. 0,1 mia. kr. ved-

rører aktieavancebeskatning som følge af, at det ville blive muligt at føre avancer ud af

landet til en lav beskatning. Skønnene er forbundet med stor usikkerhed.

Der foreligger ikke et grundlag, der muliggør en opdatering af det skønnede merprovenu

ved at afskaffe formueskattekursen. Det må dog forventes, at mindreprovenuet ved en

genindførelse kan blive væsentligt højere end det ovenfor nævnte opregnede skøn på ca.

0,7 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd (2021-niveau). Det skal ses i lyset af, at et retskrav

på formueskattekursen vil indebære, at avancer igen vil kunne føres ud af landet ved over-

dragelse til et familiemedlem i udlandet til en kurs væsentligt under handelsværdien. Ved

ophævelsen af formueskattekursen var denne mulighed relativ ukendt og anvendelsen re-

lativ begrænset. Ved en genindførelse vil muligheden imidlertid være velkendt, og anven-

delsen må forventes at være højere. På denne baggrund forventes det med betydelig usik-

kerhed, at et retskrav på formueskattekursen vil medføre et årligt mindreprovenu på over

1 mia. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.

2. Retskrav på nuværende aktie- og goodwillcirkulærer

I besvarelsen af SAU alm. del - spørgsmål nr. 671 (folketingsåret 2020-21) er der rede-

gjort for de provenumæssige konsekvenser ved at indføre et retskrav på anvendelsen af

aktie- og goodwillcirkulærerne.

Side 3 af 4

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om at redegøre for de provenumæssige konsekvenser af at indføre et retskrav på værdiansættelsesmetoder

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at et retskrav på at kunne anvende de to cirkulæ-

rer vil medføre et årligt mindreprovenu på �½-1 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Heraf

skønnes 0,1-0,2 mia. kr. at vedrøre avancer, der føres ud af landet til en lav beskatning.

3. Retskrav på justerede aktie- og goodwillcirkulærer og uden nedslag

I rapporten fra

Ekspertgruppen om værdiansættelse ved generationsskifte

foreslår ekspertgruppens

flertal justeringer til de nuværende aktie- og goodwillcirkulærer, der skønnes at medføre et

umiddelbart merprovenu på ca. 0,3 mia. kr. årligt. Det skønnes på dette grundlag med be-

tydelig usikkerhed, at indførelse af et retskrav på aktie- og goodwillcirkulærerne med de af

ekspertgruppens flertal foreslåede justeringer, vil medføre et årligt mindreprovenu på ca.

�½ mia. kr. om året, hvor ca. 0,1 mia. kr. vedrører avancer, der kan føres ud af landet til en

lav beskatning.

4. Retskrav på justerede aktie- og goodwillcirkulærer med nedslag på 30 pct. af goodwillværdien

Det skønnes, at et nedslag på 30 pct. af virksomhedernes goodwill isoleret set vil medføre

et umiddelbart mindreprovenu på ca. 0,3 mia. kr. årligt, hvilket svarer til ca. 0,25 mia. kr.

årligt efter tilbageløb og adfærd. Dette mindreprovenu vedrører alene bo- og gaveafgifts-

provenuet og ikke avancebeskatningen, da nedslaget alene gives ved opgørelsen af bo- og

afgiftsgrundlaget.

Samlet skønnes et retskrav på de justerede aktie- og goodwillcirkulærer og et nedslag på

30 pct. af værdien af virksomhedens goodwill og andre immaterielle aktiver at medføre et

mindreprovenu på ca. ¾ mia. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd. Heraf skønnes ca. 0,1

mia. kr. at vedrøre avancer, der kan føres ud af landet til en lav beskatning.

5. Retskrav på justerede aktie- og goodwillcirkulærer med nedslag på 20 pct. af den samlede værdi

Det skønnes, at et nedslag på 20 pct. af virksomhedernes samlede værdi isoleret set vil

medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 0,6 mia. kr. årligt svarende til ca. 0,45 mia.

kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.

Samlet skønnes et retskrav på de justerede aktie- og goodwillcirkulærer og et nedslag på

20 pct. af virksomhedens samlede værdi at medføre et mindreprovenu på ca. 1 mia. kr.

årligt efter tilbageløb og adfærd. Heraf skønnes ca. 0,1 mia. kr. at vedrøre avancer, der

kan føres ud af landet til en lav beskatning.

Side 4 af 4