Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2655152_0001.png
2. februar 2023
J.nr. 2023 - 660
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 5. januar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra (MFU) Niels Flemming Hansen (KF).
Jeppe Bruus
/ Mette Kildegaard Graversen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om, hvordan ministeren forholder sig til Dansk e-Mobilitets forsalg til justering af reglerne for refusion af elafgift af el anvendt i ladestandere, til skatteministeren
2655152_0002.png
Spørgsmål
Hvordan forholder ministeren sig til Dansk e-Mobilitets forslag til justering af reglerne
for elafgift af el anvendt i ladestandere? Der henvises til følgende:
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/TRU/bilag/373/2614766.pdf
Svar
Der eksisterer i dag en særordning, hvor der ved erhvervsmæssig opladning af elbiler kan
ske refusion af elafgiften ned til processatsen på 0,4 øre pr. kWh. Særordningen er tidsbe-
grænset og løber til og med 2030. Det er en betingelse for at anvende ordningen, at virk-
somheder, der har opstillet ladestandere, driver dem for egen regning og risiko, og at virk-
somhederne er involveret i driften af ladestanderne.
Dansk e-Mobilitets forslag til en justering af reglerne indebærer, at operatører af ladestan-
dere ikke skal bære risikoen for, at en privatejet ladestander udsættes for brand, hærværk,
tyveri mv. for at være berettiget til at få refunderet elafgiften.
Den eksisterende særordning indebærer en række uhensigtsmæssigheder, hvilket også
fremgår af Kommissionen for grøn omstilling af personbilers anden delrapport om
Veje
til en veludbygget ladeinfrastruktur af februar 2021.
I rapporten anbefales forskellige modeller
for, hvordan en afgiftslempelse for opladning af elbiler kan udbredes til private hushold-
ninger.
På den baggrund overvejer Skatteministeriet, hvordan indretningen af afgift på el til op-
ladning bedst kan understøtte en øget udbredelse af elbiler. I overvejelserne indgår også
Dansk e-Mobilitets forslag til justering af reglerne.
Side 2 af 2