Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2660951_0001.png
10. februar 2023
J.nr. 2023 - 1368
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 55 af 23. januar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: MFU spm. om ministeren enig med Nobelprisvinder Joseph Stiglitz i, at der bør indføres en marginalskat på 70 pct. og en formueskat på 2-3 pct. for at bekæmpe uligheden
2660951_0002.png
Spørgsmål
Er ministeren enig med Nobelprisvinder Joseph Stiglitz i, at der bør indføres en marginal-
skat på 70 pct. og en formueskat på 2-3 pct. for at bekæmpe uligheden? Der henvises til
»Joseph Stiglitz: tax high earners at 70% to tackle widening inequality«, www.theguard-
ian.com, den 22. januar 2023 (https://www.theguardian.com/news/2023/jan/22/jo-
seph-stiglitz-economist-income-tax-high-earners-70-per-cent-inequality)
Svar
Efter gældende regler udgør den højeste marginalskat for arbejdsindkomst knap 56 pct. i
2023 (opgjort uden kirkeskat). Med regeringens foreslåede
”top-topskat”
for indkomster
højere end 2,5 mio. kr. øges den højeste marginalskat til ca. 60�½ pct. Udvides den højeste
marginalskat med den indirekte beskatning via forbrugsskatterne, kan den højeste
effektive
marginalskat i Danmark opgøres til ca. 69,5 pct.
En forøgelse af den højeste marginalbeskatning af indkomst vil på den ene side reducere
de målte indkomstforskelle, men vil på en anden side også reducere incitamentet til at ar-
bejde, hvilket vil medføre en reduktion af den samlede velstand i Danmark. Særligt for
personer, som i forvejen har en relativt høj marginalskat, vil en given yderligere forøgelse
af marginalskatten indebære en forholdsvis stor reduktion af marginallønnen efter skat og
dermed en forholdsvis stor reduktion af incitamentet til at arbejde. Det indebærer også, at
en forøgelse af den højeste marginalskat vil have en relativt stor afledt negativ dynamisk
provenuvirkning som følge af ændret adfærd.
Det bemærkes, at der kan være andre adfærdsvirkninger end kvantitative arbejdsudbuds-
effekter målt i timer, såsom indkomsttransformation, som kan betyde relativt meget for
personer med meget høje indkomster. Det er dog ikke muligt at kvantificere disse ad-
færdseffekter med de gængse regnemetoder.
Efter gældende regler er der ikke en formueskat i Danmark. Det er især en udfordring i
forhold til at implementere en formueskat i praksis, at der ikke foreligger en præcis og ro-
bust opgørelse af alle danskernes formuer. Derudover vil en formueskat i høj grad virke
som en yderligere beskatning af kapitalindkomst, hvilket reducerer incitamentet til at
spare op og øger incitamentet til skattespekulation, og til at midler flyttes ud af landet.
Det bemærkes afslutningsvis, at artiklen »Joseph Stiglitz: tax high earners at 70% to tackle
widening inequality« alene omtaler Storbritannien og USA, der sammenlignet med Dan-
mark både har en markant lavere marginalbeskatning af de højeste indkomster og en la-
vere beskatning af det løbende formueafkast.
Side 2 af 2