Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2657638_0001.png
7. februar 2023
J.nr. 2023 - 1100
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 50 af 20. januar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om oplyse effekten på provenu, arbejdsudbud og BNP af hvert af regeringens forslag om at sænke og hæve skatten på arbejde målt relativt til allerede aftalte og vedtagne skattelettelser
2657638_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse effekten på provenu, arbejdsudbud og BNP af hvert af regeringens
forslag om at sænke og hæve skatten på arbejde målt relativt til allerede aftalte og ved-
tagne skattelettelser, dvs. at det lægges til grund, at bortfaldet af den allerede planlagte for-
højelse af beskæftigelsesfradraget i Danmark mere betragtes som en stramning?
Svar
De i regeringsgrundlaget afsatte midler til en skattereform indebærer et mindreprovenu
efter tilbageløb og adfærd på ca. 5,0 mia. kr. (2023-niveau) og skønnes at forøge arbejds-
udbuddet med 4.200 fuldtidspersoner, øge indkomstforskellene med 0,04 pct.-point målt
ved Gini-koefficienten, forøge BNP med 4,0 mia. kr. samt indebære en samfundsøkono-
misk gevinst på 1,7 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af den i regeringsgrundlaget præsenterede skattereform
Provenu
virkning
efter tilba-
geløb og
adfærd
Sam-
fundsøko-
nomisk
virkning
2)
2023-niveau
Umiddelbar
provenu
virkning
Arbejds-
udbud
Ændring i
Gini-ko-
efficient
BNP-
virkning
1)
Mia. kr.
Beskæftigelsesfradrag
Ekstra beskæftigelsesfradrag for
enlige forsørgere
Nedsættelse af topskatten (ny mel-
lemskat og ny topskat)
Indførelse af ”top-topskat”
I alt
-5,5
-0,4
-3,1
1,0
-8,1
-4,0
-0,3
-1,4
0,7
-5,0
Fuldtids-
personer
1.350
150
2.800
-100
4.200
Pct. point
0,00
-0,02
0,11
-0,06
0,04
0,8
0,1
3,5
-0,4
4,0
Mia. kr.
0,6
0,1
1,2
-0,2
1,7
Planlagt forhøjelse af maksimalt
beskæftigelsesfradrag, givet at der
kunne findes konkret finansiering
via sanering af erhvervsstøtten
3)
-1,1
-0,7
800
0,02
0,7
0,3
Anm.: De opgjorte provenuvirkninger er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. og konsolideres.
1) BNP-virkningen afspejler den isolerede effekt af den skønnede, afledte ændring i lønsummen som følge af ændringen i arbejdsudbuddet. Det
vil sige ekskl. virkningen af automatisk tilbageløb via moms og afgifter.
2) Den samfundsøkonomiske virkning er her opgjort i faktorpriser.
3) Se
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi (opdateret aftaleøkonomi), tabel 2, fodnote 1.
Tallene er angivet i 2022-niveau.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau med forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse, august 2022 og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.
Der er i regeringsgrundlaget afsat et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 4,0
mia. kr. til forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, hvilket skønnes at forøge arbejdsudbud-
det med 1.350 fuldtidspersoner, forøge BNP med 0,8 mia. kr. samt indebære en sam-
fundsøkonomisk gevinst på 0,6 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Indkomstforskellene målt ved Gini-ko-
efficienten skønnes at være omtrent upåvirkede.
Forhøjelsen af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere skønnes at indebære
et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,3 mia. kr., en forøgelse af arbejdsud-
buddet med 150 fuldtidspersoner, en reduktion af indkomstforskellene med 0,02 pct.-
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om oplyse effekten på provenu, arbejdsudbud og BNP af hvert af regeringens forslag om at sænke og hæve skatten på arbejde målt relativt til allerede aftalte og vedtagne skattelettelser
2657638_0003.png
point målt ved Gini-koefficienten, en forøgelse af BNP med 0,1 mia. kr. og en samfunds-
økonomisk gevinst på 0,1 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Der er i regeringsgrundlaget tilsvarende afsat et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
på ca. 1,4 mia. kr. til nedsættelse af den eksisterende topskat (ny mellemskat og ny top-
skat), hvilket skønnes at indebære en forøgelse af arbejdsudbuddet med 2.800 fuldtidsper-
soner, en forøgelse af indkomstforskellene med 0,11 pct.-point målt ved Gini-koefficien-
ten, en forøgelse af BNP med 3,5 mia. kr. og en samfundsøkonomisk gevinst på 1,2 mia.
kr.,
jf. tabel 1.
I regeringsgrundlaget forudsættes endvidere et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på
ca. 0,7 mia. kr. fra indførelsen af en
”top-topskat”
på 5 pct.-point. af personlig indkomst
over 2,5 mio. kr. (før arbejdsmarkedsbidrag), som skønnes at indebære en reduktion af
arbejdsudbuddet med 100 fuldtidspersoner, en reduktion af indkomstforskellene med
0,06 pct.-point målt ved Gini-koefficienten, en reduktion af BNP med 0,4 mia. kr. og et
samfundsøkonomisk tab på 0,2 mia. kr.,
jf. tabel 1.
I forlængelsen af
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi
(januar 2022) blev det med
”Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om skattefri kompensation for forhøjede
energi- og miljøafgifter og ligningsloven”
vedtaget at forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag
frem mod 2025 med i alt 1.900 kr. (i 2022-niveau).
Med beslutning om yderligere konkrete finansieringstiltag via sanering af erhvervsstøtten
blev det ligeledes aftalt at forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag for yderligere 0,7
mia. kr. frem mod 2025 (i 2022-niveau),
jf. tabel 1.
Der har ikke været fremsat lovforslag
vedr. den yderligere forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, og denne er nu bortfaldet.
Side 3 af 3