Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2660647_0001.png
10. februar 2023
J.nr. 2023 - 1334
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 48 af 20. januar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Lasse Bank
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om det er retfærdigt, at virksomheder, medarbejdere og danske investorer skal beskattes af gevinster, der ikke er realiserede, som det er tilfældet med lagerbeskattede investeringsprodukter
2660647_0002.png
Spørgsmål
Mener ministeren, at det er retfærdigt, at virksomheder, medarbejdere og danske investo-
rer skal beskattes af gevinster, der ikke er realiserede, som det er tilfældet med lagerbe-
skattede investeringsprodukter? Herunder at sådanne urealiserede gevinster på samme in-
vesteringer kan være erstattet af urealiserede tab, hvor skatten af sådanne ”forsvundne”
gevinster skal betales.
Svar
Efter lagerprincippet sker beskatningen løbende på baggrund af udviklingen i aktivets
værdi, fx værdien af et investeringsbevis. Det vil sige, at der årligt sker beskatning af vær-
distigninger, selvom gevinsten ikke er realiseret i forbindelse med et salg. Lagerprincippet
indebærer på tilsvarende vis, at det ikke er nødvendigt at sælge for at opnå fradrag for tab.
De danske skatteregler for investering via investeringsinstitutter er indrettet således, at in-
vesteringsinstituttet som udgangspunkt ikke betaler skat af deres realiserede gevinster ved
salg af aktier mv. Hvis der indføres en ordning, hvor der ikke er en eller anden form for
løbende beskatning
enten via den årlige beskatning af en minimumsindkomst
1
i mini-
mumsbeskattede investeringsinstitutter eller via en lagerbeskatning i andre investeringsin-
stitutter
vil beskatningen kunne udskydes i betydeligt omfang. Det gælder både ift. urea-
liserede afkast, og til afkast der er realiseret i investeringsinstituttet. Der er ikke på tilsva-
rende vis mulighed for at udskyde beskatningen af realiserede afkast ved direkte investe-
ringer i aktier mv.
Investorerne vil således kunne realisere kursgevinster samt modtage renter og udbytter via
et institut uden beskatning, hvis der ikke sikres en løbende beskatning af afkast fra inve-
steringsinstitutter. Reglerne for beskatning af afkast fra investeringsinstitutter ville dermed
blive mere gunstige, end dem der gælder, når personer mv. investerer direkte i aktier og
obligationer mv. Ved direkte investeringer er der således ikke mulighed for at udskyde be-
skatningen af realiserede afkast.
Det er på den baggrund min opfattelse, at en løbende beskatning af visse investeringspro-
dukter er både nødvendig og retfærdig. I øvrigt skal det bemærkes, at en omlægning fra
lager- til realisationsbeskatning vil medføre et betydeligt mindreprovenu for det offentlige,
der i givet fald vil skulle finansieres.
1
Minimumsindkomsten besår overordnet af de afkast, som realiseres i instituttet. Det vil sige de udbytter, som instituttet
modtager fra de underliggende aktier, og de realiserede nettogevinster fra salg af aktier mv. Investeringsinstituttet vælger
frit, om de vil opgøre minimumsindkomsten, som dermed kan danne grundlag for den løbende beskatning på kundeni-
veau. Hvis de vælger ikke at opgøre minimumsindkomsten, som det typisk er tilfældet for udenlandske institutter, da vil
beskatningen ske efter lagerprincippet på baggrund af udviklingen i værdien af investeringsbeviserne.
Side 2 af 2