Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2657768_0001.png
7. februar 2023
J.nr. 2023 - 1018
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 43 af 18. januar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra (MFU) Nick Zimmermann (DF).
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43: MFU spm. om, hvilke konkrete skridt ministeren har taget siden 2018, hvor den daværende skatteminister udtrykte, at han ville styrke inddrivelsen af SU-gæld i udlandet
2657768_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke konkrete skridt ministeren har taget siden 2018, hvor
den daværende skatteminister udtrykte, at han ville styrke inddrivelsen af SU-gæld i udlan-
det?
Svar
Indledningsvist vil jeg bemærke, at der ikke er nogen nemme løsninger for at inddrive
SU-gæld, når skyldnerne rejser ud af Danmark, da Gældsstyrelsen ikke har myndighedsbe-
føjelser i udlandet. Det har skiftende regeringer og skatteministre måttet erkende.
I 2018 iværksatte den daværende regering en syvpunktsplan benævnt
Stærkere indsats til
inddrivelse af SU-gæld i udlandet.
Nedenfor beskrives status for de syv punkter.
Initiativ I: Oprettelse af ny særlig enhed i Gældsstyrelsen
Der er i Gældsstyrelsen oprettet en enhed, der er geografisk placeret i Tønder, hvor opga-
ver med udlandsrelaterede krav, herunder SU-gæld, er forankret. Opgaverne består dels i
efter anmodning at bistå udenlandske myndigheder i henhold til bistandsaftaler om ind-
drivelse af udenlandske krav hos skyldnere med bopæl i Danmark, dels gennem bistands-
aftalerne at inddrive danske krav hos skyldnere bosiddende i udlandet.
Initiativ II: Udbud
Samarbejde med private inkassofirmaer
Der blev i 2019 indgået en samarbejdsaftale med et privat inkassofirma om inddrivelse af
SU-gæld og anden gæld hos skyldnere bosiddende i de nordiske lande. De hidtidige erfa-
ringer viser dog, at effekten af samarbejdet er meget begrænset.
Gældsstyrelsen gennemførte i 2021 et udbud på bistand fra private inkassofirmaer for øv-
rige dele af Europa og eventuelt USA, men modtog ingen tilbud. Erfaringen peger på, at
der i branchen generelt er begrænset interesse for opgaven.
Initiativ III: Tvangsinddrivelse gennem retssager
Der er igangsat et pilotprojekt, der har til formål at afklare, om den såkaldte Bruxelles I-
forordning om adgang til at få udenlandske domstole til at bistå med inddrivelse kan an-
vendes på SU-gæld. Der er indtil nu behandlet 39 sager, hvoraf ingen dog indtil nu er ble-
vet underlagt fuldbyrdelse i udlandet.
Der er generelt tale om en administrativt tung og omstændelig sagsgang, hvorfor der ses
en begrænset fremdrift.
Initiativ IV: Adresseoplysningspligt
Ifølge gældende regler skal skyldnere, der har gæld under inddrivelse hos Gældsstyrelsen
på mindst 100 kr., og som fraflytter Danmark, oplyse deres (fremtidige) adresse i udlandet
inden udrejsen. Undladelse af at give oplysningerne kan straffes med bøde. Men hvis en
skyldner er rejst til udlandet uden at oplyse sin udenlandske adresse, er det vanskeligt at
pålægge bøden. Hertil kommer, at afgivne adresseoplysninger over tid har risiko for at
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43: MFU spm. om, hvilke konkrete skridt ministeren har taget siden 2018, hvor den daværende skatteminister udtrykte, at han ville styrke inddrivelsen af SU-gæld i udlandet
2657768_0003.png
være forældede, da skyldner efterfølgende kan skifte adresse eller bopælsland uden som
påkrævet at have oplyst herom.
Initiativ V: Nordisk samarbejde
Skatteministeriet arbejder på at indgå en aftale med de øvrige nordiske lande om udvidet
samarbejde om inddrivelse af gæld til det offentlige, der bl.a. skal omfatte krav om mislig-
holdt SU-gæld. Den tidligere skatteminister inviterede i sommeren 2021, sammen med
den tidligere finansminister i Norge, alle de nordiske lande til at deltage i en arbejds-
gruppe, der nærmere skal undersøge muligheden for at udvide det nordiske samarbejde.
Der har siden været arbejdet på at få nedsat arbejdsgruppen, hvor Skatteministeriet har
påtaget sig en drivende rolle som sekretariat for gruppen. Sagen er senest blevet drøftet
mellem de nordiske lande i august 2022, hvor det blev aftalt, at Skatteministeriet skulle
indkalde til første møde i arbejdsgruppen i efteråret 2022. Grundet valgudskrivelsen blev
indkaldelsen imidlertid forsinket. Skatteministeriet har inviteret til første møde i arbejds-
gruppen i april 2023.
Initiativ VI: Bilaterale aftaler
Skatteministeriet har tidligere rettet henvendelse til Tyskland, Storbritannien og Polen, der
foruden de nordiske lande Island, Sverige og Norge
er blandt de lande, hvor flest
statsborgere har misligholdt SU-gæld til Danmark. Formålet var at indlede forhandlinger
om at indgå bilaterale aftaler om gensidig bistand ved inddrivelse af blandt andet SU-
gæld. Det er ikke lykkedes at indlede forhandlinger med disse lande, og dette initiativ er
derfor foreløbig sat i bero.
Initiativ VII: Nyt EU-redskab
Skatteministeriet har indledt dialog med Europa-Kommissionen med henblik på at under-
søge mulighederne for en langsigtet løsning, der indebærer et fælles EU-redskab til inddri-
velse af andre offentlige gældsposter end skattegæld, herunder misligholdt SU-gæld. Skat-
teministeriet afholdt blandt andet på embedsmandsniveau møde med Kommissionen i
slutningen af 2019, hvor de danske udfordringer og forslag til løsninger blev fremlagt.
Der henvises i øvrigt til svaret på SAU alm. del
spørgsmål 44 af 18. januar 2023.
Side 3 af 3