Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2792559_0001.png
4. december 2023
J.nr. 2023 - 7487
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 420 af 2. oktober 2023 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Jeppe Bruus
/ Didde Riggelsen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 420: MFU spm. om at redegøre for omfanget af illegal handel med slik i kiosker og tag-selv slikbutikker
2792559_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for omfanget af illegal handel med slik i kiosker og tag-selv slik-
butikker? Ministeren bedes herunder oplyse antallet af kontroller, der er udført i kioskmil-
jøet årligt de seneste fem år og om antallet af tilfælde, hvor der ikke er betalt punktafgift
af varerne.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”I forhold til spørgsmålet om
omfanget af illegal handel kan det oplyses, at Skattestyrelsen
senest for indkomståret 2016 har estimeret værdien af den manglende regelefterlevelse for
chokolade- og sukkerafgiften til at udgøre 327 mio. kr. årligt. Det svarer til, at 86 pct. af det
samlede teoretiske provenu på området angives korrekt. Det bemærkes, at estimatet er be-
hæftet med usikkerhed, og at det ikke er muligt at dekomponere tallene på brancheniveau.
Det formodes dog, at størstedelen af den illegale handel med chokolade og slik kan henfø-
res til kiosker og bland-selv-butikker.
Til brug for besvarelse af spørgsmålet om antal kontroller har Skattestyrelsen foretaget en
udsøgning af relevante afgiftskontroller udført under projektet
”Illegal import af punktaf-
giftspligtige varer”
i perioden 2018-2022. Projektet har til formål at forhindre, at varer ind-
føres illegalt og bringes til forbrug uden betaling af punktafgifter. Det skal bemærkes, at
projektet sigter bredere end blot kioskmiljøet, men det er Skattestyrelsens vurdering, at
resultaterne fra projektet giver det mest retvisende billede af antal kontroller i forhold til
det område, der spørges til.
Skattestyrelsen har i perioden 2018-2022 foretaget 2.554 kontroller af chokolade- og suk-
kervareafgiften, dækningsafgift for chokolade- og sukkervarer samt råstofafgiften (nødder),
hvoraf der er foretaget regulering i 1.665 tilfælde. Det giver en træfprocent på 65,2 pct. i
den pågældende periode,
jf. tabel 1.
Den høje træfprocent skyldes Skattestyrelsens risikoba-
serede kontrol på området, der betyder, at kontrollen målrettes, hvor risikoen for fejl og
snyd er størst.
Tabel 1. Udvalgte kontroller i projektet
”Illegal import af punktafgiftspligtige varer” 2018-2022
2018
Antal kontroller
1
Antal kontroller med
reguleringer
2
Træfprocent (pct.)
477
311
65,2
2019
590
431
73,1
2020
453
293
64,7
2021
416
279
67,1
2022
618
351
56,8
I alt
2.554
1.665
65,2
Anm.: Ovenstående tabel tager udgangspunkt i kontrolafslutningsåret. Der kan derfor være sager, hvor selve kontrollen er fore-
taget i et foregående år, men ikke afsluttet inden for det samme år.
1) Skattestyrelsen opgør generelt kontroller som kontrol af én skatte- eller afgiftsart hos én fysisk person/juridisk person
(cpr.nr/cvr-nr.) i ét kalenderår. Antallet af kontroller svarer dermed ikke direkte til antallet af kontrollerede virksomheder, da der
kan være foretaget flere kontroller i samme virksomhed inden for perioden. Samme virksomhed kan desuden være kontrolleret
i mere end et år og vil dermed fremgå under flere år.
2) Antal kontroller med reguleringer opgøres som antallet af kontroller, der har medført en beløbsmæssig forhøjelse eller ned-
sættelse af skatten eller afgiften.
Side 2 af 2