SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: MFU spm. om at redegøre for den store forskel imellem den daværende regeringens vurdering og de økonomiske vismænds vurdering af effekten på reduktion af CO2e af ’Aftale om Grøn skattereform for industri m.v. af 24. juni 2022’, til skatteministeren

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

DOKUMENTATIONSNOTAT

Februar 2022

Ekspertgruppen for en

grøn skattereform

Dokumentation og følsom-

hedsberegninger af effekter

for erhverv og rumvarme

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: MFU spm. om at redegøre for den store forskel imellem den daværende regeringens vurdering og de økonomiske vismænds vurdering af effekten på reduktion af CO2e af ’Aftale om Grøn skattereform for industri m.v. af 24. juni 2022’, til skatteministeren

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 1

Indhold

0. Overordnet metode ........................................................................2

1. Beregningsprincipper for erhverv ..................................................4

1.1. Grundlag for erhverv ....................................................................................... 4

1.2. Form på efterspørgselskurven ......................................................................... 6

1.3. Efterspørgslens prisfølsomhed ......................................................................... 9

1.3.1. Samspil mellem teknisk effekt og struktureffekt ........................................... 11

1.3.2. Teknisk effekt ............................................................................................. 12

1.3.3. Effekt på erhvervsstrukturen ....................................................................... 21

1.4. Korrektion af grundlag som følge af højere kvotepris ...................................... 28

1.5. Modellering af bundfradrag ........................................................................... 29

1.6. Indfasning af adfærdseffekt ........................................................................... 30

2. Beregningsprincipper for CCS/BECCS........................................ 32

2.1. Tilskuds-/afgiftsincitament til CCS/BECCS ..................................................... 32

3. Opgørelse af provenuer, samfunds-, omstillings- og

erhvervsøkonomiske effekter................................................ 36

4. Beregningsprincipper for rumvarme .......................................... 41

5. Følsomhedsberegninger for erhverv .......................................... 45

5.1. Centralt skøn ................................................................................................ 45

5.2. Ændret makropriselasticitet fsva. teknisk effekt ............................................. 46

5.3. Ændret elasticitet fsva. struktureffekt ............................................................ 48

5.4. Ændrede struktureffekter for mineralogiske processer mv. og

raffinaderierne ........................................................................................... 50

6. Overvejelser frem mod den endelige afrapportering................ 52

Bilag 1. Udledning af ligninger vedr. struktureffekter .................. 53

Bilag 2. Resultater af følsomhedsmodellerne for teknisk

semielasticitet ........................................................................ 56

Bilag 3. Resultater af følsomhedsmodellerne for strukturel

semielasticitet ........................................................................ 60

Bilag 4. Følsomhedsanalyse for mineralogiske processer

mv. og raffinaderier................................................................. 64

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 2

0. Overordnet

metode

Dette notat dokumenterer de beregningsmetoder, der benyttes i Ekspertgruppens

første delrapport. Beregningerne bygger på samme analytiske tilgang, som blev an-

vendt i den tværministerielle

Afgifts- og tilskudsanalyse på energiområdet,

som blev

færdiggjort i 2017. Der er opstillet en partiel analysemodel, hvor branchespecifikke

efterspørgselskurver efter CO

er fastlagt, og som medtager de væsentligste effek-

ter vedr. CO

, branchebelastning, provenu og samfundsøkonomi. Resultaterne er

konsistente med en generel ligevægtsmodellering, og der indgår (implicit) generelle

ligevægtseffekter i form af ændrede priser, lønninger og branchetilpasninger

Der pågår et tværministerielt arbejde med at færdigudvikle den generelle ligevægts-

model GrønREFORM, som vil blive anvendt i Ekspertgruppens endelige afrapporte-

ring i det omfang, det er muligt. Modellen forventes både at kunne anvendes på de

områder, som er omfattet af første delrapport, samt nye områder som landbrugets

ikke-energirelaterede udledninger. Derudover vil modellen direkte kunne tage højde

for generelle ligevægtseffekter og bl.a. tage højde for samspilseffekter mellem afgifts-

omlægningerne for de forskellige brancher.

I Ekspertgruppens første delrapport beregnes effekter af afgiftsændringer på CO

udledningen ud fra data for og antagelser om:

Grundlaget for CO

-udledningerne

Den funktionelle form for efterspørgsel efter energi/CO

Efterspørgslens prisfølsomhed (elasticiteten)

Fastlæggelsen af disse er belyst i det følgende. Der er meget stor usikkerhed knyttet

til de opgjorte effekter, idet der er meget stor usikkerhed om den funktionelle form

og elasticiteterne, ligesom der også er knyttet stor usikkerhed til grundlagene og

fremskrivningen heraf, særligt når de fordeles på de forskellige afgiftskategorier. Ved

70 pct.-målsætningen er det kvantitative mål kendt. Med den meget store usikker-

hed om grundlag og effekter ved at indføre afgifter og tilskud, som behandles i

denne rapport, er det meget usikkert at fastsætte en afgiftssats/tilskudspulje, som vil

medføre en bestemt CO

-reduktion. Dermed er det også meget usikkert at opgøre

den samfundsøkonomiske omkostning ved at nå en given målsætning. Der er derfor

lavet en række følsomhedsanalyser på afgiftsmodellen.

Der indgår i første delrapport modeller med en tilskudspulje, som er forudsat målret-

tet CCS/BECCS. Herudover er der skitseret modeller, hvor der gives bundfradrag i

afgiften. Modellering af tilskudspulje til CCS/BECCS samt bundfradrag er ligeledes

Eksempelvis tages der højde for forskydning fra CO

-intensive erhverv mod mindre CO

-intensive erhverv via en

højere afgiftsbelastning på de CO

-intensive erhverv. Afgiftsbelastningen forventes i stort omfang at blive nedvæltet i

lavere lønninger og vil forskyde arbejdskraft fra CO

-intensive erhverv mod mindre CO

-intensive erhverv.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 3

beskrevet i det følgende. Begge dele er modelleret i sammenhæng med afgifter og

er konsistent hermed.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 4

1. Beregningsprincip-

per for erhverv

1.1. Grundlag for erhverv

For at beregne effekten af en given CO

-afgift kræver det kendskab til forbruget af

de enkelte energiarter og CO

-udledningerne fordelt på brancher.

I beregningerne til første delrapport anvendes en brancheopdeling, der afspejler

dels forskellige afgiftsbaser, dels om afgiftsbasen er kvoteomfattet eller ej. CO

grundlaget for erhverv omfatter udledninger fra deres produktionsprocesser, mens

udledningerne fra rumvarme, inkl. erhvervenes rumvarme, og vejtransport ikke er

omfattet. Fremskrivningen af energiforbruget og CO

-udledningerne er forbundet

med betydelig usikkerhed, hvilket også er tilfældet for fordelingen af energiforbruget

på afgiftsgrundlag.

-grundlaget er i udgangspunktet baseret på energibalancen fra Klimastatus og -

fremskrivning 2021. Der foretages dog en korrektion, idet der med Finansministeri-

ets seneste fremskrivning af kvoteprisen forventes en langt højere kvotepris fremad-

rettet end kvoteprisen lagt til grund for Klimastatus og -fremskrivning 2021. Den hø-

jere kvotepris må forventes at reducere kvoteomfattede erhvervs CO

-udledning i

forhold til det skønnede i Klimastatus og -fremskrivning 2021.

Med Klimastatus og -fremskrivning 2021 blev konkret lagt en fremskrivning til grund

med en kvotepris på ca. 300 og 350 kr. i hhv. 2025 og 2030. Med den seneste

fremskrivning skønnes en kvotepris på ca. 650 og 750 kr. i hhv. 2025 og 2030, dvs.

ca. 350 og 400 kr./ton mere (2022-priser). Der er i Ekspertgruppens første delrap-

port skønnet over den isolerede effekt af den højere kvotepris i 2025 og 2030 med

udgangspunkt i samme tilgang som ved beregning af effekter af afgiftsændringer,

jf.

afsnit 1.4.

Med det korrigerede grundlag udgør CO

-udledningerne for erhverv i alt ca. 7,33

mio. tons i 2030, svarende til en nedjustering ift. Klimastatus og -fremskrivning 2021

på 1,18 mio. tons CO

jf. tabel 1.

Udledninger fra mineralogiske processer mv. ud-

gør ca. 31 pct. af det samlede CO

-grundlag i 2030 og er således langt den største

branche målt på CO

-udledninger. Branchen er kendetegnet ved, at der er forholds-

vis store udledninger fra produktionsprocessen, som ikke knytter sig direkte til ener-

giforbrug. Udledningerne mellem energi og ikke-energi er nogenlunde ligeligt fordelt.

Cementproduktion er forbundet med de største udledninger i branchen og står for

ca. 70 pct. af sektorens udledninger.

De øvrige brancher med store udledninger er primært Nordsø og raffinaderier.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 5

Tabel 1

Grundlag i 2025 og 2030

Klimastatus og -fremskrivning 2021

Anvendt grundlag

–

opdateret pba. ny

kvoteprisfremskrivning

Grund-

lag i

2025

Mio. ton

Alm. proces (kvote)

Alm. proces (ikke-kvote)

Landbrug mv. ekskl.

landbrugsdiesel

Landbrugsdiesel

Gartnerier (kvote)

Gartnerier (ikke-kvote)

Mineralogiske processer

mv. (energi - cement)

Mineralogiske processer

mv. (energi - ikke-ce-

ment)

Mineralogiske processer

mv. (ikke-energi - ce-

ment)

Mineralogisk processer

mv. (ikke-energi - ikke-

cement)

Nordsø

Raffinaderier

Fiskere

Færger

Jernbane

Fossile til elproduktion

Indenrigsflyvninger

I alt

0,70

0,22

0,57

0,04

0,07

1,00

Andel af

grundlag

i 2025

Pct.

Grund-

lag i

2030

Mio. ton

0,66

0,16

0,54

0,03

0,05

0,97

Andel af

grundlag

i 2030

Pct.

Grund-

lag i

2025

Mio. ton

0,60

0,70

0,22

0,57

0,03

0,07

0,85

Andel af

grundlag

i 2025

Pct.

Grund-

lag i

2030

Mio. ton

0,49

0,66

0,16

0,54

0,02

0,05

0,73

Andel af

grundlag

i 2030

Pct.

0,52

0,54

0,48

0,47

1,11

1,05

0,95

0,78

0,32

1,06

0,98

0,25

0,61

0,18

1,14

0,16

9,63

100

0,33

1,16

0,98

0,25

0,60

0,06

0,31

0,17

8,51

100

0,30

0,96

0,88

0,25

0,61

0,18

1,10

0,15

8,90

100

0,28

0,99

0,81

0,25

0,60

0,06

0,28

0,16

7,33

100

Anm.: Grundlaget er opgjort som CO

-udledninger og udledninger af andre drivhusgasser, knyttet til afbrænding af fossile brændsler samt ikke energirelaterede

udledninger fra mineralogiske processer. Udledningerne fra andre drivhusgasser end CO

er meget begrænsede. Der er herudover mindre udledninger fra andre

drivhusgasser end CO

knyttet til afbrænding af biogene brændsler, som ikke er medtaget i grundlaget. I 2030 skønnes de med Klimastatus og -fremskrivning 2021 at

udgøre ca. 0,1 mio. tons CO

e. Der er usikkerhed knyttet til fordelingen af andre drivhusgasser end CO

på fossile brændsler hhv. biogene brændsler. Der anvendes en

begrænset mængde fjernvarme til proces, som ikke er medtaget. Al ledningsført gas er opgjort som fossilt, da det marginale forbrug af ledningsgas påvirker det fossile

ledningsgasforbrug, idet mængden af biogas i naturgasnettet er forudsat at udgøre en fast mængde. 1) Grundlagt for almindelig proces er inden korrektion for den

højere kvotepris fordelt ligeligt mellem kvote og ikke-kvotesektoren, idet det skønnes, at de er omtrent fordelt ligeligt. 2) Raffinaderier anvender lidt raffinaderigas til at

producere el- og fjernvarme, hvilket indgår i grundlaget for raffinaderierne. 3) For så vidt angår fossile brændsler til elproduktion er det samlede grundlag for kollektiv

varme og el inkl. affald fordelt på varme hhv. el på baggrund af nuværende regler om fordeling af afgiftsgrundlag til varme på kraftvarmeværker. Fordelingen mellem el

og varme vil afhænge af konkret model.

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2021 og egne beregninger.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 6

tabel 2

er vist erhvervenes energiforbrug til deres produktionsprocesser opgjort på

brændsler i 2030. Energiforbruget er baseret på Klimastatus og -fremskrivning 2021

og er ikke korrigeret for effekten af den højere kvotepris.

Tabel 2

Energiforbrug fordelt på brændselssammensætning for erhverv i 2030

Bio-

Elektrici-

Biomasse brænd-

tet

stoffer

Fjern-

varme

Overskuds-

varme og

omgivelses-

varme

Kul

Olie

Gas

Affald

I alt

Alm. proces

Landbrug og gartnerier,

ekskl. landbrugsdiesel

Landbrugsdiesel

Mineralogiske processer

mv.

Nordsø

Raffinaderier

Fiskere

Færger

Jernbane

Fossile til elproduktion

Indenrigsflyvninger

0,1

0,2

0,0

9,3

0,0

1,6

2,1

7,2

0,5

0,0

0,2

3,3

6,7

0,8

0,2

2,3

22,1

1,8

0,0

7,0

20,3

16,9

0,0

1,5

0,0

6,6

0,0

0,7

0,0

5,0

0,0

8,3

0,0

2,8

2,1

0,0

0,2

0,0

17,8

0,0

0,2

0,4

0,0

0,1

0,0

5,4

6,4

0,0

0,2

0,0

3,2

0,0

1,2

1,6

0,0

3,7

2,3

0,0

37,9

16,5

7,7

22,2

20,3

17,1

3,3

8,2

4,2

33,0

2,3

Anm.: 1) Energiforbruget for Nordsøen og raffinaderier er opgjort inkl. flaring, som udgør 2,1 PJ hhv. 0,3 PJ gas. 2) For så vidt angår fossile brændsler til elproduktion er

det samlede grundlag for kollektiv varme og el inkl. affald fordelt på varme hhv. el på baggrund af nuværende regler om fordeling af afgiftsgrundlag til varme på

kraftvarmeværker. Fordelingen mellem el og varme vil afhænge af konkret model. 3) Gas og affald omfatter både fossilt og biogent brændsel. Energiforbruget i

ovenstående tabel afviger fra energibalancen der kan findes på Energistyrelsens hjemmeside. For mineralogiske processer mv. skyldes afvigelselsen blandt andet

medtagelse af rumvarme i energibalancen. For fiskere skyldes forskellen, at der i energibalancen indgår diesel til fritidsfartøjer, hvilket ikke er medtaget i ovenstående.

Forskellen i energiforbruget til indenrigsflyvninger og færger skyldes, at der her er medtaget sø- og luftfart til Grønland og Færørerne.

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2021 og egne beregninger.

1.2. Form på efterspørgselskurven

I dette afsnit gennemgås de metodiske overvejelser bag antagelserne om formen på

efterspørgselskurven for CO

-udledninger.

Ved en stigning i CO

-afgiften stiger prisen på et givent fossilt energiprodukt, fx olie

eller naturgas. Derved falder forbruget af energiproduktet og CO

-udledningen her-

fra. Forbruget af et givent energiprodukt, og dermed efterspørgselskurven, afhæn-

ger af tre led, der hver for sig afhænger af prisen på energiproduktet og de relative

prisforhold til andre energiprodukter og produktionsfaktorer.

For eksempel er forbrug af olie bestemt som:

(1) Forbrug af olie = (Produktion af vare, hvortil der bruges energi) x (energifor-

brug/produktion af vare, hvortil der bruges energi) x (olieforbrug/energiforbrug).

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 7

Forbrug af energiprodukter i ren form giver meget sjældent direkte nytte. Energi an-

vendes imidlertid sammen med andre produktionsfaktorer til at fremstille varer og

tjenester, der giver nytte, eller som input til fremstilling af de egentlige varer og tje-

nester. Energi er på den måde ikke en tjeneste, men en produktionsfaktor.

Det første led, som er et udtryk for forbruget af en given vare eller tjeneste, peger i

retning af en efterspørgselskurve, hvor forbruget af energi, her olie, aldrig bliver nul

(Se fx Nordhaus, William D. "Do Real-Output and Real-Wage Measures Captur Rea-

lity? The History of Lighting Suggests not" NBER (1996)), idet forbruget af en vare

sjældent ophører fuldstændig, selv ved meget høje priser.

For mange af de varer eller tjenester, der produceres ved at bruge energi, udgør ud-

giften til energi en mindre del af prisen. Der findes dog også varer og tjenester, som

er meget energiintensive. Effekten via første led er således meget forskellig. Hvis

priselasticiteten for en given vare er -1, og energiomkostningerne isoleret set bidra-

ger med 2 pct. af den samlede pris, er bidraget til elasticiteten fra første led -0,02.

Udgør energiomkostningerne derimod 20 pct., er bidraget til elasticiteten fra første

led -0,2 etc.

Det andet led, som er et udtryk for en given vare eller tjenestes energiintensitet (ty-

pisk substitution mellem energi og arbejdskraft eller substitution mellem energi og

kapital), peger også i retning af en efterspørgselskurve, hvor forbruget af energi, her

olie, ikke bliver nul, da anvendelsen af energi til en given vare eller tjeneste typisk vil

være vanskelig at erstatte fuldt ud med andre produktionsfaktorer. Disse substituti-

onselasticiteter er meget vanskelige at estimere på aggregerede data, da energiin-

tensitet varierer langt voldsommere end fx kapitalintensitet og arbejdskraftintensitet i

produktionserhverv, hvor det gælder, at visse former for kapital er substitutter til

energi, mens andre er komplementære.

Det tredje led, som er et udtryk for det konkrete energiprodukts andel af det sam-

lede energiforbrug

(”andelskurven”), peger i retning af en kurve, der ved en endelig

pris bringer forbruget af det givne energiprodukt til ophør. Fx vil fossil olie kunne ud-

skiftes med biobrændsler. Formen på ”andelskurven” vil afhænge af prisforholdet

mellem den anvendte type energi og substitutterne hertil. Andelskurven kan fx være

en kurve, der har en stejl hældning ved en høj pris (hvor mange alt andet lige alle-

rede har skiftet til alternativet, men for de sidste, skal der meget til) og tilsvarende

ved en lav pris (hvor alternativerne alt andet lige i lav grad er konkurrencedygtige),

mens hældningen vil være lille i det prisinterval, hvor prisen på fossilet og alternati-

verne for mange er omtrent ens.

Man kender reelt ikke formen på den egentlige efterspørgselskurve efter energi. I

stedet for at efterspørgselskurven har konstant priselasticitet (isoelastisk) eller er li-

neær, vurderes det som et mere realistisk udgangspunkt, at den faktiske overord-

nede form på efterspørgselskurven ligger et sted imellem disse to kurver. Både ef-

terspørgselskurven med konstant priselasticitet og den lineære efterspørgselskurve

vurderes således at have egenskaber, som ikke er troværdige eller rimelige, ved

større ændringer af priserne. Ved efterspørgselskurven med konstant priselasticitet

vil værdien af energiforbruget som andel af det samlede forbrug kunne blive meget

høj, hvis den konstante elasticitet er lav, og prisen bliver meget høj. Ved den lineære

efterspørgselskurve kan der omvendt ske en meget hurtig udfasning af energifor-

brug og dermed CO

-udledning. Derfor anvendes en efterspørgselskurve med kon-

stant semielasticitet,

jf. figur 1.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 8

Effekten af afgiftsændringer vil ofte være estimeret inden for et mindre prisspænd,

hvormed store afgiftsændringer typisk vil være uden for erfaringsgrundlaget. Ved

mindre ændringer har valg af funktionel form endvidere mindre betydning, men ved

større ændringer får den funktionelle form på efterspørgselskurven væsentlig betyd-

ning for de beregnede effekter. Det bidrager til usikkerhed i vurderingen af hvilken

sats, der skal til for at nå en given CO

-reduktion.

Figur 1. Tre typer af efterspørgselskurver

Pris

2500

2000

1500

1000

500

Mængde

Konstant semielasticitet

Lineær

100

120

2500

2000

1500

1000

500

Konstant elasicitet

Kilde: Egne beregninger.

Efterspørgselskurven med konstant semielasticitet kan skrives som:

(1)

�� = ��

−�� +��

Hvor

��

er semielasticteten,

��

er prisen,

��

er mængden, og

��

er et konstantled.

Ved en given mængde,

��

, kan mængden

��,

ved en ændring af prisen fra

��

til

��

findes ved:

(2)

�� = ��

��

−��∙(��−��)

Ved den anvendte efterspørgselskurve i første delrapport opgøres mængden

(��)

mængdeændringen

(∆��)

i mio. ton CO

og prisen (P) samt ændringen (∆��) i kr./ton

. Efterspørgselskurven er dermed ikke defineret i energienheder men i CO

-en-

heder.

Ved at differentiere ligning (2) mht.

��,

kan følgende udtryk fås:

(3)

�� = −( ) /∆��

��

∆��

En efterspørgselskurve med konstant semielasticitet (��) er således karakteriseret

ved, at en ændring af prisen med én enhed (∆��) medfører samme procentvise æn-

dring af mængden

( ).

Semielasticiteten (��) udtrykker dermed den procentvise

��

∆��

ændring i CO

-udledningen ved en fast ændring i prisen pr. ton CO

. Semielasticite-

terne er imidlertid beregningsteknisk først opgjort i energienheder og dernæst om-

regnet til CO

via en emissionsfaktor,

jf. afsnit 1.3.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 9

Ligning (3) kan omskrives til:

(4)

∆�� = −�� ∆��

I et givent punkt (��,

��)

på kurven svarer tangentens hældningskoefficient således til

−�� .

Leddet

�� ∆��

angiver det umiddelbare provenu i mio. kr. ved en given

mængde CO

i mio. tons (��) og en given afgiftsændring i kr./ton CO

(∆��). Semiela-

sticiteten (��) kan således i et givent punkt

(��, ��)

omregnes til et antal mio. ton CO

pr. 100 mio. kr. provenu.

Priselasticiteten, som den konventionelt er defineret, dvs. procentvis mængdeæn-

dring over procentvis prisændring, kan findes ved at omskrive ligning (4):

(5)

�� ≡

∆��/��

= −��

Priselasticiteten (��) for kurven er dermed ikke konstant, men er proportional med

prisen og semielasticiteten (som er konstant). Det vil sige, at priselasticiteten (��) sti-

ger med stigende pris langs efterspørgselskurven med konstant semielasticitet. Det

skyldes, at med efterspørgselskurven med konstant semielasticitet reduceres

grundlaget med samme procentvise ændring pr. enhed ændring i prisen, jf. ovenfor.

Men én enhed ændring i prisen udgør en mindre og mindre procentvis stigning i pri-

∆��

sen. Det vil sige, at tælleren

( )

i ligning (5) er den samme pr. enhed ændring i pri-

��

sen, mens nævneren

( )

bliver mindre og mindre.

��

∆��

Når der i det følgende omtales ”priselasticitet”,

er der tale om konventionelt define-

rede priselasticiteter, jf. ligning (5).

1.3. Efterspørgslens prisfølsomhed

Efterspørgslens prisfølsomhed (hældningen på efterspørgselskurven) er bestemt af

semielasticiteten (��). Denne opdeles på parametrene:

Den tekniske effekt (��

��

)

Effekt på erhvervsstrukturen (��

��

)

Det vil sige, at formel (1), jf.

afsnit 1.2.,

kan skrives som:

(6)

�� = ��

−(��

��

+��

��

) �� +��

hvor

��

+ ��

��

= ��.

Den tekniske effekt (��

��

) er omstilling af produktion via energieffektivisering samt om-

stilling fra anvendelse af fossile brændsler til VE eller el, fx via investering i varme-

pumpe og i nogle tilfælde også skift mellem fossile brændsler. Effekten på erhvervs-

strukturen (��

��

) udgøres dels af grænsehandelseffekter, dels af forskydning af pro-

duktion fra CO

-intensive virksomheder mod ikke-CO

-intensive, herunder via udflyt-

ning af produktion.

tabel 3

fremgår de anvendte semielasticiteter for de forskellige brancher, opdelt på

den tekniske semielasticitet hhv. den strukturelle semielasticitet. Semielasticiteten

varierer betydeligt mellem brancherne, herunder fordelingen på teknisk og

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 10

erhvervsstrukturel effekt.

Tabel 3

Semielasticiteter ved CO

-afgift, som også omfatter procesudledninger fra

mineralogiske processer mv.

Semielasticitet

(Z = Z

+ Z

)

heraf teknisk

heraf strukturel

semielasticitet (Z

) semielasticitet (Z

)

- - Pct.vis ændring i CO

ved en ændring af prisen

med 1 kr./ton - -

Alm. proces (kvote)

Alm. proces (ikke-kvote)

Landbrug mv. ekskl. landbrugsdie-

sel

Landbrugsdiesel

Gartnerier (kvote)

Gartnerier (ikke-kvote)

Mineralogiske processer mv.

(cement)

Mineralogiske processer mv.

(ikke-cement)

Nordsø

Raffinaderier

Fiskere

Færger

Jernbane

Fossile til elproduktion

Indenrigsflyvninger

0,10

0,02

0,10

0,59

0,07

0,02

0,07

0,03

0,52

0,13

0,05

0,15

0,09

0,05

0,02

0,05

0,03

0,04

0,05

0,03

0,02

0,01

0,09

0,01

0,10

0,06

0,02

0,01

Anm: Semielasticiteterne er vist som positive tal, men afspejler et fald i CO

-udledningen ved en stigning i prisen. Den

samlede semielasticitet summer ikke nødvendigvis til summen af teknisk og strukturel semielastictiet pga. afrundinger.

I beregningerne er anvendt semielasticiteter med flere decimaler. 1) Beregningsteknisk elasticitet,

jf. tabel 5 og note til

tabel 4.

Kilde: Egne beregninger.

Den samlede semielasticitet er højest for mineralogiske processer mv. (cement),

hvor CO

-grundlaget reduceres med ca. 0,59 pct., for hver kr./ton CO

-afgiften for-

højes. Heraf tilskrives ca. 0,52 pct.-point struktureffekt, dvs. langt størstedelen, og

ca. 0,07 pct.-point tilskrives teknisk effekt. Reduktionen på de ca. 0,59 pct. pr. 1

kr./ton afgiftsforhøjelse afspejler i et givent punkt på efterspørgselskurven, (Q,P), et

fald i CO

-udledningen på ca. 0,59 mio. tons pr. 100 mio. kr. umiddelbart provenu.

Den samlede semielasticitet er lavest for landbrugsdiesel og jernbane, hvor CO

grundlaget for hver af de to brancher reduceres med ca. 0,02 pct., når CO

-afgiften

forhøjes med 1 kr./ton CO

. For begge brancher gælder, at hele reduktionen tilskri-

ves teknisk effekt.

Semielasticiteterne er fastsat med udgangspunkt i Klimastatus og -fremskrivning

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 11

2021, herunder de bagvedliggende priser, dvs. før korrektion for den højere kvote-

pris. I de følgende afsnit er der yderligere redegjort for fastsættelsen af semielastici-

teterne.

1.3.1. Samspil mellem teknisk effekt og

struktureffekt

Den tekniske elasticitet hhv. elasticiteten vedr. strukturtilpasning er i udgangspunk-

tet opgjort som isolerede/marginale effekter. På marginalen gælder det, at CO

-re-

duktioner kan dekomponeres til teknisk effekt og struktureffekt:

��

(7)

�� = ∙ ��

��

(8)

⇒

∆��

��

∆��

��

∆( )

��

Ligning (7) angiver, at CO

-udledningen (Q), kan opgøres som produktion (Y) gan-

get med CO

-indholdet i en produceret enhed (Q/Y).

Ligning (7) kan omskrives til ligning (8), som angiver, at CO

-reduktioner er en sum

af struktureffekten (∆��/��), dvs. nedgang i produktion for givent CO

-indhold pr. pro-

��

duceret enhed og den tekniske effekt (∆

/ ),

dvs. nedgang i CO

-indhold i en pro-

duceret enhed ved given produktion. Denne sammenhæng gælder uanset efter-

spørgselskurvens funktionelle form.

For meget små afgiftsstød vil de to effekter kunne sammenlægges, idet adfærdsef-

fekterne vil være begrænsede og dermed også overlappet mellem den tekniske ef-

fekt og struktureffekten. For marginale afgiftsforhøjelser gælder endvidere, at belast-

ningen efter adfærd stort set svarer til den umiddelbare belastning. Dels via de be-

grænsede adfærdseffekter, dels via omstillingsomkostningen forbundet med at æn-

dre adfærd (fx investering i energieffektiviseringstiltag eller varmepumpe)

–

dvs. ge-

vinsten ved at skifte adfærd er mindre end afgiftsbesparelsen, der opnås herved.

Ved større afgiftsstød vil der i udgangspunktet være et overlap. Virksomheder vil

kunne undgå en andel af den umiddelbare omkostningsstigning via teknologisk om-

stilling (elektrificering, energieffektivisering mv.), hvormed der opstår et samspil mel-

lem den tekniske og strukturelle virkning (tekniske omstillingsmuligheder, reducerer

strukturelle virkninger). Omvendt kan det også siges, at strukturvirkninger reducerer

effekten af teknisk omstilling (ved en reduktion af produktion, kan energiforbruget fra

det reducerede forbrug ikke også omstilles).

Med efterspørgselskurven med den konstant semielastiske form tages der højde for

dette samspil/overlap på den måde, at grundlaget (CO

-udledningerne) gradvist re-

duceres som følge af marginale ændringer af prisen (fx via marginal afgiftsforhø-

jelse). Ved hver marginal stigning i prisen reduceres grundlaget som følge af dels

den tekniske effekt, dels struktureffekten. Langs efterspørgselskurven med konstant

semielasticitet fastholdes forholdet mellem teknisk semielasticitet og erhvervsstruk-

turel semielasticitet.

Der er ikke en ”korrekt” metode til

at opgøre den isolerede effekt af bidraget fra hhv.

teknisk effekt og struktureffekt ved større ændringer. Det vil afhænge af rækkefølge

(igen det kan ikke afgøres om der først konverteres til varmepumpe, og dernæst re-

duceres produktionen, eller om produktionen reduceres først, og derefter omstilles

��

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 12

det tilbageværende energiforbrug til varmepumpe). Ved opgørelse af den tekniske

effekts andel af den samlede CO

-effekt i Ekspertgruppens først delrapport er an-

vendt den tekniske semielasticitets andel af den samlede semielasticitet.

1.3.2. Teknisk effekt

Den tekniske effekt opdeles i to hovedkomponenter:

a. Energieffektivitet

b. Skift fra fossile brændsler til VE eller el og skift mellem fossile brændsler

Vurderingen af tekniske effekter baserer sig blandt andet på studiet Labandeira et al.

(2017)

, som er et metastudie af priselasticiteter knyttet til energiforbrug. Metastudiet

er baseret på ca. 400 forskningsartikler, hvoraf nogle ser på det samlede energifor-

brug og andre alene på en delmængde, fx olieforbruget. Valget af det pågældende

metastudie skal ses i lyset af, at øvrige meta-studier primært har fokus på transport-

sektoren, hvorimod Labandeira et al. (2017) inkorporerer andre energityper såsom el

og naturgas. Labandeira et al. (2017) finder en samlet priselasticitet for det samlede

energiforbrug mht. energipriser på ca. -0,2 på kort sigt og ca. -0,6 på lang sigt.

Denne priselasticitet fanger i udgangspunktet alle reduktionsmuligheder (både tek-

niske og strukturelle), men det vurderes, at for fx olie følger langt størstedelen af

brændselsprisvariationen i internationale studier af internationale fluktuationer i

brændselspris (frem for nationale afgiftsstød). Da internationale prisændringer i hø-

jere grad kan overvæltes til forbrugerne end nationale afgiftsstød, indebærer det alt

andet lige, at tidligere studier hovedsageligt fanger teknisk omstilling af produktion

frem for erhvervsforskydning.

Ved fastsættelsen af de tekniske semielasticiteter tages der udgangspunkt i, at den

vægtede effekt af energiafgifter fsva. tekniske effekter omtrent skal tilsvare den

langsigtede priselasticitet fra Labandeira et al. (2017) på ca. -0,6, opgjort ved for-

ventede priser i 2030 ekskl. afgift og kvote, jf. også senere. Da der er meget stor

usikkerhed om denne langsigtede priselasticitet for det samlede energiforbrug samt

store usikkerheder knyttet til at afstemme priselasticiteter for de forskellige

afgiftsgrundlag med denne samlede priselasticitet, er det dog ikke lagt til grund, at

den vægtede priselasticitet skal svare helt præcist til -0,6. Fastsættelsen af de

tekniske semielasticiteter er således også foretaget på bagrund af vurderinger af

tekniske omstillingsmuligheder og potentialer i de forskellige sektorer.

Det er lagt til grund, at langsigtselasticiteten gælder i 2030, men det er forbundet

med usikkerhed, hvornår ”kort” og ”langt” sigt er,

jf. afsnit 1.6.

De skønnede elasticiteter i de bagvedliggende studier, som ligger til grund for elasti-

citeten på de ca. -0,6 fra Labandeira et al. (2017), fordeler sig med to

”pukler”.

Den

første pukkel har et lokalt maksimum ved ca. -0,2, og den anden pukkel har et lokalt

maksimum ved ca. -0,9,

jf. figur 2.

De to pukler vurderes i høj grad at kunne forkla-

res af forskellige estimationsmetoder. Studierne bag elasticiteterne på omkring de -

0,2 er således i stort omfang baseret på tidsrækkeanalyser, mens studierne koncen-

treret omkring de -0,9 i høj grad er baseret på tværsnitsanalyser. Det vægtede

Labandeira, Xavier, José M. Labeaga, and Xiral López-Otero. "A meta-analysis on the price elasticity of energy de-

mand." Energy policy 102 (2017): 549-568.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 13

gennemsnit udgør ca. -0,6. Ved at tage udgangspunkt i gennemsnittet, når den an-

vendte samlede vægtede priselasticitet holdes op mod den langsigtede priselastici-

tet fra Labandeira et al. (2017), anvendes dermed oplysninger fra samtlige de stu-

dier, der ligger til grund for metastudiet.

Figur 2. Fordeling af elasticiteter i meta-studiet Labandeira et al. (2017)

Andel

-1,5 -1,4 -1,3 -1,2 -1,1 -1 -0,9 -0,8 -0,7 -0,6 -0,5 -0,4 -0,3 -0,2 -0,1 0 0,1 0,2 0,3

Tæthed for energistudier i Labandeira et al. (2017)

Kilde: Data bag meta-studiet rekvireret fra Labandeira, Xavier og egne beregninger.

Elasticiteten på ca. -0,6 afspejler det samlede energiforbrug. For de enkelte bran-

cher kan der afviges fra denne elasticitet, når branchespecifikke forhold tilsiger det.

For eksempel vil der typisk være færre substitutionsmuligheder over mod VE for

transport, hvorfor dette område vil have en lavere elasticitet. Når der er belæg for at

afvige fra den generelle elasticitet på en mindre del af økonomien, vil der være an-

dre områder, for hvilket at elasticiteterne vil skulle tilpasses for at ramme den over-

ordnede effekt.

Når der ses på elasticiteter for fossile brændsler alene inden for forskellige bran-

cher, kan der endvidere være krydspriselasticiteter mellem andre energiformer, som

ikke vil være indeholdt i en elasticitet for det samlede energiforbrug. I Danmark an-

vendes således også langt mere VE end i andre lande, bl.a. via det høje afgiftsni-

veau, mens priserne på fossile brændsler i andre lande typisk ikke har været til-

strækkeligt høje til substitution mod VE. Det taler isoleret set for højere danske ela-

sticiteter på fossile brændsler.

De konkrete branchespecifikke tekniske semielasticiteter, som er anvendt i Ekspert-

gruppens første delrapport, kan ses i

tabel 4

(samme som i

tabel 3).

Semielasticite-

terne er opdelt på bidrag fra energieffektivisering, omstilling til el hhv. biomasse

samt omstilling til andre fossile brændsler med lavere CO

-indhold. Denne fordeling

er forbundet med stor usikkerhed. De angivne semielasticiteter i

tabel 4

gælder ved

en CO

-afgift, som omfatter procesudledninger fra mineralogiske processer mv.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 14

Tabel 4

Semielasticiteter for tekniske effekter ved CO

-afgift, som også omfatter procesudledninger fra mineralogiske

processer mv. samt priselasticitet ved priser inkl. afgift og kvote

Teknisk prisela-

sticitet i alt

(v. pris inkl.

afgift og kvote)

Teknisk

semielasticitet

heraf

effektivise-

ring

heraf

omstilling til el

heraf

omstilling til

biomasse

heraf

omstilling til

andre fossile

brændsler

- - Pct.vis ændring i CO

ved en ændring af prisen med 1 kr./ton - -

Alm. proces (kvote)

Alm. proces (ikke-kvote)

Landbrug mv. ekskl.

landbrugsdiesel

Landbrugsdiesel

Gartnerier (kvote)

Gartnerier (ikke-kvote)

Mineralogiske processer

mv. (cement)

Mineralogiske processer

mv. (ikke-cement)

Nordsø

Raffinaderier

Fiskere

Færger

Jernbane

Fossile til elproduktion

Indenrigsflyvninger

I alt

1,1

0,3

1,1

0,3

0,4

0,5

0,4

0,3

0,6

0,2

0,6

0,07

0,02

0,07

0,04

0,05

0,03

0,02

0,01

0,05

0,01

0,02

0,04

0,02

0,03

0,01

0,02

0,01

0,02

0,01

+0,00

Anm.: Elasticiteterne og semielasticiteterne er vist som positive tal, men afspejler et fald i CO

-udledningen ved en stigning i prisen. Den samlede tekniske semielasticitet

summer ikke nødvendigvis til summen af de enkelte del-semielasticiteter pga. afrundinger. I beregningerne er anvendt semielasticiteter med flere decimaler. Priserne

lagt til grund for beregningen af priselasticiteterne er baseret på Klimastatus og -fremskrivning 2021, ligesom kvoteprisen, og opgjort i 2021-priser. Der er taget

udgangspunkt i gældende afgifter inkl. forhøjelsen på de 6 kr./GJ aftalt med Grøn Skattereform. Almindelig proces, landbrug (bortset fra landbrugsdiesel) og gartnerier

er set under ét, og ved omreging af semielasticitet til priselastictet er anvendt en gennemsnitlig pris for disse brancher. 1) Ved afgift på både brændselsrelaterede

udledninger samt procesudledninger fra mineralogiske processer mv. Lægges alene en afgift på fx de brændselsrelaterede udledninger vil semielasticiteterne være

anderledes. Punktelasticiteten er beregnet på baggrund af en pris som udgør et vægtet gennemsnit af prisen på procesudledningerne (kvoteprisen) og prisen på de

brændselsrelaterede udledninger. 2) Der er for fossile brændsler til elproduktion taget udgangspunkt i en samlet konventionel priselasticitet på -1 (dvs. tekniske effekter

og struktureffekter, som er antaget at fordele sig ligeligt) ved en energiafgift, som er omregnet til en semielasticitet i energienheder ved en forudsat pris på 85 kr./GJ (el-

producenternes afsætningspris), baseret på Klimastatus og -fremskrivning 2021. Dermed er der anvendt en semielasticitet på -1,18 opgjort i energienheder (1/85 x

100), som igen er omregnet til en samlet semielasticitet på ca. 0,05 opgjort i CO

-udledningsenheder. Ved omregning fra energienheder til CO

-enheder, er der

forudsat et højere CO

-indhold i det reducerede energiforbrug til elproduktion ved en CO

-afgift end ved en energiafgift. Det kan forklare, at punktelasticiteten for teknisk

effekt, som angivet i

tabel 4,

på -0,6 er højere end -0,5 (punktelasticiteten for teknisk effekt ved energiafgift). Elasticiteten for fossile brændsler til elproduktion er en

beregningsteknisk elasticitet, som igen beregningsteknisk er ligeligt fordelt mellem teknisk effekt og struktureffekt. Den faktiske effekt vil bl.a. afhænge af effekterne på

affald, hvor virkemidlerne endnu ikke er endelig fastlagt,

jf. afsnit 4.

Den anvendte beregningstekniske effekt kan potentielt afvige meget fra en effekt baseret på en

nærmere analyse.

Kilde: Egne beregninger.

Den tekniske semielasticitet er højest for cement, almindelig proces samt landbruget

(ekskl. landbrugsdiesel) og gartnerier efterfulgt af raffinaderierne. Dvs. der forventes

her at ske den største CO

-reduktion pr. afgiftskrone via teknisk omstilling. Omvendt

forventes teknisk omstilling i mindst grad at ske for bl.a. landbrugsdiesel, indenrigs-

flyvninger og jernbane. Generelt er den samlede tekniske elasticitet højere i

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 15

sektorer, hvor der anvendes energi til at lave varme, end på områder hvor der an-

vendes motorer. De højere elasticiteter på varmeområdet skyldes dels, at der vur-

deres at være bedre mulighed for omstilling til el og biomasse, dels at der kan være

bedre mulighed for effektiviseringer, fx via udnyttelse af intern overskudsvarme.

Rent beregningsteknisk er semielasticiteterne først opgjort som ændring i energifor-

brug ved en ændring af energiprisen og derefter omregnet til ændring i CO

-udled-

ning ved en ændring af prisen på CO

på baggrund af et forudsat CO

-indhold i det

energiforbrug som påvirkes og evt. procesudledninger. Opgjort i energienheder er

semielasticiteten vedr. effektivisering for jernbane og indenrigsfly fx ens, men lidt for-

skellig opgjort i CO

-enheder pga. forudsat forskelligt CO

-indhold.

Endvidere fremgår af

tabel 4

de beregnede priselasticiteter, som gælder i punktet

ved forventet grundlag og skønnede priser inkl. afgift og kvote i 2030. Det vil sige, at

det er priselasticiteter, som gælder ved en marginal forhøjelse af prisen i forhold til

det forventede udgangspunkt i 2030, før korrektion for højere kvotepris. Der er taget

udgangspunkt i priser baseret på Klimastatus og -fremskrivning 2021, herunder

kvoteprisen. Som illustreret i ligning (5) i

afsnit 1.2

kan semielasticiteterne omregnes

til priselasticiteter i et konkret punkt på efterspørgselskurven (Q,P) på baggrund af

prisen i det givne punkt. Der er redegjort for denne omregning senere i afsnittet.

Elasticiteterne, og dermed effekterne på CO

-udledningerne, må forventes at være

anderledes ved en energiafgift end ved en afgift på CO

-udledninger, som ikke om-

fatter procesudledninger. Ved en energiafgift forventes ikke skift mellem fossile

brændsler. Det fossile energiforbrug, som reduceres indenfor en branche, kan end-

videre have et lavere gennemsnitligt CO

-indhold ved en energiafgift end ved en

-afgift, fordi en ensartet energiafgift giver samme afgift på alle fossile brændsler i

kr./GJ, mens en ensartet CO

-afgift giver den relativt højeste afgift på de mest CO

holdige brændsler i kr./GJ. I mange af brancherne er imidlertid ét fossilt brændsel

dominerende, hvorfor der ikke er forudsat en markant forskel på en energiafgift hhv.

-afgift. Ved en energiafgift vil procesudledninger fra mineralogiske processer

mv. endvidere ikke blive afgiftsbelagt.

Med de anførte beregningsantagelser, er det ved en CO

-afgift, inkl. procesudled-

ninger for mineralogiske processer mv., lagt til grund, at der vil ske et skifte mod fos-

sile brændsler for færger og cement. For almindelig proces, landbrug ekskl. land-

brugsdiesel og gartnerier samt for fossile brændsler til elproduktion er der forudsat

et højere CO

-indhold i det reducerede energiforbrug end ved en energiafgift, via at

fossile brændsler med det højeste CO

-indhold får den største afgiftsstigning. Den

største forskel på en energiafgift og en CO

-afgift, inkl. procesudledninger for mine-

ralogiske processer mv., vedrører imidlertid mineralogiske processer mv., idet pro-

cesudledningerne udgør en stor andel af udledningerne.

tabel 5

er meget kort redegjort for, hvad der ligger til grund for fastsættelsen af se-

mielasticiteterne.

Afstemning af de tekniske semielasticiteter til samlet vægtet priselasticitet

(makropriselasticitet)

Med de anvendte semielasticiteter udgør den samlede vægtede priselasticitet (eller

”makropriselasticiteten”) ca.

-0,5, opgjort ved forventede priser i 2030 ekskl. afgift

og kvote. Dermed ligger den lidt under estimatet fra Labandeira et al. (2017) på -

0,6.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 16

Tabel 5

Semielasticiteter samt priselasticiteter for tekniske effekter for erhverv ved energiafgift som anvendt ved bereg-

ning af samlet vægtet priselasticitet (makropriselasticiteten)

Teknisk

semielasticitet

(pct.vis ændring i

Priselasticitet

PJ ved en ændring (v. skønnet pris

af prisen med 1 før afgift og kvote)

kr./GJ)

Baggrund for elasticitet ved CO

-afgift

Alm. proces

(kvote og ikke-

kvote)

1,20

0,7

Gas bruges i stort omfang, og andre fossile brændsler kun i begrænset

omfang. Derfor forventes ikke skift mellem fossile brændsler. Der forven-

tes samlet set et relativt stort skifte mod biomasse og varmepumper,

idet der anvendes energi til at lave varme. For mange virksomheder vil

biomasse eller varmepumpe formentlig være et konkurrencedygtigt al-

ternativ, også uden en afgiftsforhøjelse. Fordelingen mellem omstilling til

biomasse hhv. varmepumpe er meget usikker. Der forventes endvidere

at være et effektiviseringspotentiale, bl.a. via udnyttelse af intern over-

skudsvarme.

Samme som almindelig proces, da der i høj grad er tale om samme type

af energiforbrug.

Der forventes ikke at ske skifte til VE-brændsel før ved meget høje af-

giftsniveauer. Endvidere forekommer skift fra diesel til andet fossilt

brændsel ikke sandsynligt. Ved en isoleret dansk afgift forventes endvi-

dere relativt begrænsede effektiviseringer, da markedet ikke er tilstræk-

kelig stort til at traktorproducenter mv. vil have tilskyndelse til at udvikle

mere brændstofeffektive motorer. Effektivisering kan således bestå i fx

bedre tilpasning af traktorstørrelse ift. behov og lavere energiforbrug ved

givent antal hestekræfter.

Samme som almindelig proces, da der i høj grad er tale om samme type

af energiforbrug.

Der anvendes en blanding af kul, petrokoks og affald. Der forventes at

kunne ske et skifte fra petrokoks og kul mod gas samt til biomasse.

Kombinationer af brændselspriser, CO

-kvotepriser og afgifter mv. afgør,

i hvilket omfang det er fordelagtigt at skifte til hhv. gas og biomasse. Skift

til varmepumpe vurderes ikke relevant, da der er tale om direkte fyring

ved meget høje temperaturer. Der forventes at være et forholdsvis stort

effektiviseringspotentiale, baseret på bl.a. sammenligninger med energi-

forbruget på cementfabrikker i udlandet. Endvidere forventes der at

kunne ske en reduktion af kalciumoxid i cementen (som bestemmer pro-

cesudledningerne), bl.a. via reduktion af klinkerandelen, som erstattes af

kalcineret ler.

Der anvendes i høj grad gas, og der forventes derfor ikke skift til andre

fossile brændsler i modsætning til cement. Der forventes at ske effektivi-

sering samt skift til biomasse.

Der anvendes gas til at drive turbiner, hvorfor der ikke forventes skift til

VE-brændsler. Det vurderes endvidere, at effektviseringspotentialet er af

mindre størrelsesorden, ligesom reduktion af flaring. Den største tekni-

ske effekt forventes at være en omstilling til el. Størrelsesordenen heraf

er skønnet bl.a. på baggrund af norske erfaringer, hvor der dog

Landbrug mv.

ekskl. land-

brugsdiesel

1,20

0,7

Landbrugsdie-

sel

0,25

0,3

Gartnerier

(kvote og ikke-

kvote)

1,20

0,7

Mineralogiske

processer mv.

(cement)

0,77

0,1

Mineralogiske

processer mv.

(ikke-cement)

0,67

0,3

Nordsø

0,70

0,3

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 17

forventes lavere skifte til el end i Norge, da effekt af kvoter synes at have

været begrænset i Nordsøen, de danske felter ligger længere fra land, er

mindre og har kortere forventet restlevetid.

Raffinaderier

0,83

0,3

Der anvendes i høj grad gas, og der forventes ikke skift til andre fossile

brændsler. Der er lagt forholdsvis højt effektiviseringspotentiale til grund.

Endvidere indgår et skift til biomasse.

Substitution fra diesel til andre fossile brændsler forekommer ikke sand-

synligt. Brændselsskifte til VE-brændsler forventes først at ske ved me-

get store afgiftsforhøjelser. Derfor forventes alene effektiviseringspotenti-

ale.

Brændselsskifte til VE-brændsler forventes først at ske ved meget store

afgiftsforhøjelser. Der kan ske et skifte fra diesel mod el, ligesom der kan

ske skift mod gas. Hertil kommer et effektiviseringspotentiale.

Brændselsskifte fra diesel til VE-brændsler forventes først at ske ved me-

get store afgiftsforhøjelser. Skift til andet fossilt brændsel vurderes ikke

relevant. Selv ved mindre afgiftsforhøjelser forventes at kunne ske et vist

skifte til el. Fra i dag frem mod 2030 forventes således også elektrifice-

ring af visse strækninger. Hertil kommer begrænset effektiviseringspo-

tentiale.

Der er taget udgangspunkt i en samlet konventionel priselasticitet på -1

(tekniske effekter og struktureffekter) ved energiafgift, som er omregnet

til en semielasticitet i energienheder ved en forudsat pris på 85 kr./GJ

(el-producenternes afsætningspris), baseret på Klimastatus- og frem-

skrivning 2021. Dermed er der anvendt en semielasticitet på -1,18 op-

gjort i energienheder (1/85 x 100), som igen er omregnet til en semiela-

sticitet på ca. 0,05 opgjort i CO

-udledningsenheder på baggrund af et

forudsat CO

-indhold pr. GJ. Dette er en beregningsteknisk semielastici-

tet, som igen beregningsteknisk er ligeligt fordelt mellem teknisk effekt

og struktureffekt, dvs. den tekniske semielasticitet udgør 0,59 opgjort i

energienheder (-1,18/2). Den faktiske effekt vil bl.a. afhænge af effek-

terne på affald, hvor virkemidlerne endnu ikke er endelig fastlagt, jf.

af-

snit 4.

Den anvendte beregningstekniske effekt kan potentielt afvige me-

get fra en effekt baseret på en nærmere analyse.

Brændselsskifte fra jetfuel til VE-brændsler forventes først at ske ved

meget store afgiftsforhøjelser. Skift til andet fossilt brændsel vurderes

ikke relevant. Der forventes at være et begrænset effektiviseringspoten-

tiale.

Fiskere

0,40

0,4

Færger

0,40

0,4

Jernbane

0,30

0,3

Fossile til elpro-

duktion

0,59

0,4

Indenrigsflyv-

ninger

I alt

0,20

0,2

0,76

0,4

Anm.: Elasticiteterne og semielasticiteterne er vist som positive tal, men afspejler et fald i CO

-udledningen ved en stigning i prisen. Priserne lagt til grund for

beregningen af elasticiteterne er baseret på Klimastatus og -fremskrivning 2021, ligesom kvoteprisen. Der er taget udgangspunkt i gældende afgifter inkl. forhøjelsen på

de 6 kr./GJ aftalt med Grøn Skattereform. Priser er 2021-priser.

Kilde: Egne beregninger.

Ved afstemning af de branchespecifikke tekniske semielasticiteter til den samlede

vægtede priselasticitet (makropriselasticiteten) er taget udgangspunkt i semielastici-

teter ved forhøjelse af energiafgift og ikke CO

-afgift. Det skyldes, at de studier der

ligger til grund for metastudiet af Labandeira et. al (2017), vurderes at se på stignin-

ger i energipriser. Dermed vurderes en afstemning baseret på semielasticiteter ved

ændring af energiafgift bedst at afspejle den samlede makropriselasticitet. I

tabel 5

er de tekniske semielasticiteter, som ligger til grund for afstemningen, opgjort i ener-

gienheder. De afspejler semielasticiteterne opgjort i CO

-udledningsenheder, dog er

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 18

de for cement og færger lavere end i

tabel 4,

da der ved en energiafgift ikke er skift

mellem fossile brændsler, ligesom de for mineralogiske processer mv. afviger, da

procesudledningerne ikke omfattes af energiafgift.

tabel 5

er de tekniske semielasticiteter opgjort i energienheder endvidere omregnet

til en priselasticitet. Priselasticiteten er opgjort på baggrund af en skønnet pris ekskl.

afgifter og kvote til forskel fra

tabel 4.

Det skyldes, jf. ovenfor, at makropriselasticite-

ten er opgjort på baggrund af priser ekskl. afgifter og kvoter. I

boks 1

er redegjort

for omregningen fra semielasticiteten til priselasticitet, samt afstemning af semiela-

sticiteterne til den samlede makropriselasticitet på ca. -0,5.

Ud over ovenstående semielasticiteter for erhverv indgår semielasticiteter for indivi-

duel og kollektiv rumvarme samt teknisk olie i beregningen af den samlede vægtede

priselasticitet (makropriselasticiteten),

jf. tabel 6.

Tabel 6

Semielasticiteter og priselasticiteter for tekniske effekter for individuel og kol-

lektiv rumvarme samt teknisk olie ved energiafgift

Teknisk semielasticitet

(pct.vis ændring i PJ

ved en ændring af pri-

sen med 1 kr./GJ)

Priselasticitet

(v. skønnet pris

før afgift og

kvote)

0,8

0,4

0,5

Priselasticitet

(v. skønnet pris

inkl. afgift og

kvote)

1,5

1,0

0,4

0,6

0,7

Individuel rumvarme

Kollektiv rumvarme

Teknisk olie

Erhverv i alt, jf.

tabel 5

I alt (makroelasticitet)

1,0

0,9

0,4

0,8

Anm.: Elasticiteterne og semielasticiteterne er vist som positive tal, men afspejler et fald i CO

-udledningen ved en

stigning i prisen. Priserne lagt til grund for beregningen af elasticiteterne er baseret på Klimastatus og -fremskrivning

2021, ligesom kvoteprisen. Der er taget udgangspunkt i gældende afgifter. Priser er 2021-priser. 1) Der er for

kollektiv rumvarme taget udgangspunkt i en konventionel priselasticitet på -1 ved en energiafgift, som er omregnet til

en semielasticitet ved en forudsat pris på 110 kr./GJ, baseret på Klimastatus og -fremskrivning 2021. Dermed er der

anvendt en semielasticitet på 0,9 opgjort i energienheder (1/110 x 100). Dette er en beregningsteknisk elasticitet.

Effekten forventes alene at være teknisk effekt, dvs. ingen struktureffekt. Den faktiske effekt vil bl.a. afhænge af

effekterne på affald, hvor virkemidlerne endnu ikke er endelig fastlagt,

jf. afsnit 4.

Den anvendte beregningstekniske

elasticitet kan potentielt afvige meget fra en effekt baseret på en nærmere analyse. 2) Teknisk olie er olieforbrug til

ikke-energiformål. Det omfatter bitumen, som bl.a. anvendes til asfalt, smøreolier samt terpentin.

Kilde: Egne beregninger.

Givet den store usikkerhed om de tekniske elasticiteter, herunder niveauet for den

samlede makropriselasticitet, er der i senere afsnit illustreret følsomhed, hvor de an-

vendte tekniske elasticiteter øges hhv. reduceres med 70 pct. Det afspejler tilnær-

melsesvis, at den samlede anvendte makropriselasticitet på ca. -0,5 sænkes til -0,2

hhv. øges til -0,9, som udgør de to pukler ift. elasticiteten på de ca. -0,6 fra Laban-

deira et al. (2017),

jf. figur 2.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 19

Boks 1

Omregning fra semielasticiteter til priselasticiteter samt afstemning af priselasticiteter for de

forskellige brancher med elasticitet for det samlede energiforbrug

Omregning fra semielasticitet til priselasticitet

Semielasticiteten omregnet til PJ pr. 100 mio. kr. i et givent punkt (Q,P) kan i samme punkt

omregnes til en konventionel priselasticitet på baggrund af formlen angivet i

afsnit 1.2:

�� =

∆�� ∆��

= −��

��

Ud over semielasticiteten (Z) indgår prisen (P) i beregningen af priselasticiteten.

Tages der fx udgangspunkt i semielasticiteten for almindelig proces og landbrug mv. (ekskl.

landbrugsdiesel) på 1,20 PJ pr. 100 mio. kr.,

jf. tabel 5,

svarer denne til en priselasticitet på ca.

-0,7 ved den forventede danske pris på deres fossile energiforbrug i 2030 ekskl. afgifter og

kvoter på i runde tal skønnet gennemsnitligt ca. 60 kr./GJ:

�� = −�� = −��

��.

��

�� , ��

��

�� .��.

−��

��. ��.

��

�� , ��

��

�� .��.

= −�� , ��

��

= −��, ��

Opgøres priselasticiteten alternativt på baggrund af den forventede pris inkl. afgifter og kvoter i

2030 på groft skønnet gennemsnitligt ca. 85 kr./GJ, vil semielasticiteten svare til en priselasti-

citet på ca. -1,0 (beregnet som

–(85

x 1,20/100)).

Afstemning af de tekniske semielasticiteter til samlet vægtet priselasticitet (makropriselastici-

tet)

Når de branchespecifikke semielasticiteter afstemmes til den samlede vægtede priselasticitet

(makropriselasticiteten), anvendes der en pris ekskl. afgifter og kvoter. Det skyldes, at prisela-

sticiteten på ca. -0,6 for det samlede energiforbrug, jf. Labandeira et al. (2017), er fundet ved

priser, der typisk er lavere end de danske, jf. at Danmark har særligt høje afgifter, og nu kvote-

omkostninger, sammenlignet med lande i almindelighed, herunder USA og Asien mv.

Derfor opgøres den samlede vægtede priselasticitet (makropriselasticiteten) på baggrund af

skøn for de danske priser uden afgift og kvote, som approksimation for internationalt prisni-

veau i de sidste 25 eller 50 år. Dette er forbundet med usikkerhed.

I beregningen af det vægtede gennemsnit for det samlede energiforbrug (makropriselasticite-

ten) indgår semielasticiteterne for erhverv,

jf. tabel 5.

Herudover indgår semielasticiteter for

rumvarme og teknisk olie,

jf. tabel 6.

Der indgår ikke semielasticiteter for transport, ud over

den transport som indgår under erhverv,

jf. tabel 5.

I Labandeira et al. (2017) er de -0,6 der-

imod opgjort inklusiv priselasticiteter fra transport.

Afstemningen foretages endvidere ved det forventede grundlag i 2030. Der er anvendt grund-

lag før korrektion for den højere kvotepris, dvs. grundlaget fra Klimastatus og -fremskrivning

2021, konsistent med, at der tages udgangspunkt i priser fra Klimastatus og -fremskrivning

2021, ligesom semielasticiteterne er fastsat med udgangspunkt i Klimastatus og -fremskriv-

ning 2021. Dette grundlag afspejler alt andet lige det relativt høje danske prisniveau inkl. afgif-

ter og kvote. Dermed afspejler det ikke grundlagets størrelse eller sammensætning på de for-

skellige områder, som ville være gældende uden afgifter og kvoter (dvs. det approksimerede

grundlag ved internationale priser), hvilket udgør en yderligere usikkerhed.

Konkret beregnes det vægtede gennemsnit for det samlede energiforbrug (makropriselastici-

teten, som er procentvis mængdeændring over procentvis prisændring) ved en ændring af

afgiften med 1 kr./GJ for alle sektorerne. Den samlede mængdeændring opgøres pba. de tek-

niske semielasticiteter. Denne holdes op imod det samlede grundlag, for at finde den procent-

vise mængdeændring. Den samlede prisændring svarer til det umiddelbare provenu. Denne

holdes op mod den samlede værdi af grundlaget (pris x grundlag for hver sektor), for at finde

den procentvise prisændring.

Med de anvendte branchespecifikke semielasticiteter og forudsætninger om priser udgør det

vægtede gennemsnit for det samlede energiforbrug (makropriselasticiteten) ca. -0,5.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 20

Med den konstant semielastiske kurve tillades ikke en fuld teknisk omstilling til VE

og/eller el. Det vil sige, at det fossile grundlag og CO

-udledningerne ikke kan redu-

ceres til nul. Der må imidlertid forventes at være en ”bagstopperteknologi”, dvs. en

teknologi som fører til et fuldt skifte fra fossilt brændsel til denne teknologi. Det kan

for de mobile kilder, som landbrugets traktorer mv., indenrigsfly og fiskere, være i

form af fx PtX-produkter eller HVO-biodiesel, og for de stationære anlæg i fx almin-

delig proces, hvor der anvendes energi til at producere varme, være omstilling til di-

rekte el.

Bagstopperteknologierne forventes først at blive rentable ved meget høje afgiftsni-

veauer og dermed ved meget høje satser for CO

-afgiften. Hvornår bagstoppertek-

nologien træder ind - dvs. ved hvilken afgiftsforhøjelse der påbegyndes et skifte til

denne teknologi - vil alt andet lige variere mellem de forskellige brancher, afhængig

af hvilken teknologi der er bagstopperteknologi, fremtidige prisforhold, afgifter på

branchens brændsler mv. Der er meget stor usikkerhed om de fremtidige prisfor-

hold. Samtidig må det forventes at variere mellem virksomheder mv., hvornår bag-

stopperteknologien bliver rentabel. Derfor vil en modellering af bagstopperteknologi-

ens udfasning af fossilt brændsel alt andet lige være over et interval.

Der er i første delrapport ikke taget højde for sådanne teknologier

–

dog er der for

cement mulighed for CCS,

jf. afsnit 2.

Det er lagt til grund, at CCS for cement ind-

træder ved et afgiftsniveau på 600 kr./ton CO

og udfaser herfra lineært 90 pct. af

det resterende grundlag indtil et afgiftsniveau på 700 kr./ton

3,4

. Den erhvervsstruk-

turelle effekt er forudsat at virke sammen med den tekniske effekt

Med den anvendte tilgang for fastsættelse af tekniske effekter tages der

udgangspunkt i en top-down tilgang med empiriske sammenhænge mellem priser

og forbrug af energi, kombineret med en antagelse om efterspørgselskurvens

funktionelle form. Der findes imidlertid ikke empiriske analyser af disse

sammenhænge (elasticiteter) for de konkrete danske afgiftsgrundlag. Ved

fastsættelse af semielasiticeterne på brancheniveau tages der derfor også afsæt i

vurderinger af de enkelte branchers relevante teknologier og brændsler samt

effektiviseringsmuligheder, og der er set på de forventede prisforhold mellem de

forskellige teknologier (bottom-up vurderinger). Der er imidlertid meget stor

usikkerhed om de faktiske prisforhold mellem teknologierne fremadrettet, og her-

med ved hvilket afgiftsniveau en given teknologi bliver rentabel. Tilsvarende vil det

variere mellem virksomheder, hvornår et givent tiltag bliver rentabelt på grund af in-

dividuelle forhold, og virksomhederne har forskellige forventninger til de fremtidige

prisforhold mv. Derfor afspejles disse vurderinger ikke i såkaldte Marginal Abate-

ment Costs (MAC)

kurver, men ”udglattes” via efterspørgselskurvens funktionelle

form og afspejles i hældningen på efterspørgselskurven. Semielasticiteterne skal

dermed også i et vist omfang tolkes som sandsynligheder for omstilling. Det gælder

Ved en kvotepris på ca. 750 kr./ton CO

i 2030, afspejler det et forudsat omkostningsniveau for CCS for cement på

mellem 1.350 og 1.450 kr./ton CO

jf. afsnit 2.

Det er antaget, at der ved CCS/BECCS opfanges 90 pct. af en given mængde CO

-udledninger, idet en andel af

siver ud i processen,

jf. afsnit 2.

Ved afgiftsniveauer på mere end 600 kr./ton bliver den tekniske effekt lineær, mens struktureffekten er konstant se-

mielastisk. Den samlede efterspørgselskurve bliver dermed en blanding af en lineær kurve og en kurve med kon-

stant semielasticitet. I de tilfælde, hvor bagstopperen er relevant

–

dvs. i modeller, hvor afgiften på cement er højere

end 600 kr./ton, hvilket alene gør sig gældende for modeller med bundfradrag, approksimeres efterspørgselskurven

fra de 600 kr./ton til en stykvis lineær kurve. Der anvendes ”stykker”/intervaller på 10 kr./ton, hvilket indebærer,

approksimationen er meget tæt på den ikke-approksimerede kurve.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 21

fx for semielasticiteten vedr. omstilling til el i Nordsøen, som indebærer, at selv en

begrænset afgiftsforhøjelse vil give anledning til en begrænset omstilling til el. En

omstilling til el vil dog

nok snarere ske i større ”ryk”.

Dermed kan de tekniske effek-

ter estimeret i første delrapport alt andet lige afvige fra estimater baseret på en til-

gang som i højere grad baserer sig på anvendelsen af MAC-kurver. Særligt ved

større afgiftsændringer kan de forskellige tilgange medføre substantielle forskelle i

resultater. Jf. tidligere er der uanset metodevalg meget stor usikkerhed forbundet

med de beregnede effekter, da store afgiftsændringer ligger langt ud over erfarings-

grundlaget.

1.3.3. Effekt på erhvervsstrukturen

Struktureffekten udgøres overordnet af følgende effekter:

a. Øget grænsehandel

b. Forskydning af produktion fra CO

-intensive virksomheder mod ikke-CO

intensive, herunder udflytning af produktion

De anvendte semielasticiteter fsva. struktureffekten er vist i

tabel 7

(samme som i

tabel 3).

Endvidere er kort beskrevet hvilken metode, der er anvendt for opgørelse

af struktureffekten. For så vidt angår effekten fra forskydning af produktion, jf. punkt

b. ovenfor, er der i udgangspunktet anvendt en metode, hvor afgiftsbelastningen er

holdt op imod BFI. For nogle områder er der afveget fra denne generelle metode.

Det gælder fx fiskeri samt Nordsøen, hvor der må forventes at være intramarginal

indtjening (ressourcerente), hvorfor der her er anvendt alt andet lige lavere semiela-

sticiteter. Det gælder fx også landbrugsdiesel, hvor en afgift først og fremmest for-

ventes nedvæltet i lavere grundværdier, og indenrigsfly hvor der ikke er tale om in-

ternational konkurrence.

Den strukturelle semielasticitet er markant større for cement end for de øvrige bran-

cher, hvilket kan tilskrives branchens høje CO

-intensitet holdt op imod BFI. Semi-

elasticiteterne for mineralogiske processer mv. (ikke- cement) og raffinaderier er på

tilsvarende vis også relativt høje, mens der for jernbane og landbrugsdiesel ikke er

forudsat struktureffekter.

Endvidere fremgår af

tabel 7

de beregnede priselasticiteter, som gælder i punktet

ved forventet grundlag og skønnede priser inkl. afgift og kvote i 2030. Det vil sige, at

det er priselasticiteter, som gælder ved en marginal forhøjelse af prisen i forhold til

det forventede udgangspunkt i 2030, før korrektion for højere kvotepris. Der er taget

udgangspunkt i priser baseret på Klimastatus- og fremskrivning 2021, herunder

kvoteprisen.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 22

Tabel 7

Semielasticiteter for struktureffekter samt priselasticitet ved pris inkl. afgift og kvote

Semielasticitet

Pris-

(Pct.vis ændring i

elasticitet

ved en ændring Beregningsmetode

(v. pris inkl.

af prisen med 1

afgift og kvote)

kr./ton)

Alm. proces (kvote

og ikke-kvote)

Landbrug mv. ekskl.

landbrugsdiesel

0,4

0,03

Afgiftsbelastning divideret med BFI ganget med elasticitet på -2. Al-

mindelig proces, landbrug (bortset fra landbrugsdiesel) og gartnerier

er set under ét, hvorfor semielasticiteten er den samme.

Afgiftsbelastning divideret med BFI ganget med elasticitet på -2.

En øget afgiftsbelastning på fx 100 mio. kr. er formentlig under 1 pct.

af værdien af markbrug opgjort som BFI med EU-tilskud. Grundrenten

i landbruget er ca. 10 mia. kr. ved ca. 4.000 kr./ha. Der kan derfor ikke

forventes nogen større ændring i erhvervsstruktur for afgiften, der ho-

vedsageligt væltes ned i lavere grundværdier.

Afgiftsbelastning divideret med BFI ganget med elasticitet på -2.

0,4

0,03

Landbrugsdiesel

Gartnerier (kvote og

ikke-kvote)

Mineralogiske pro-

cesser mv. (ce-

ment)

Mineralogiske pro-

cesser mv. (ikke-ce-

ment)

0,4

0,03

2,4

0,52

Afgiftsbelastning divideret med BFI ganget med elasticitet på -2.

0,8

0,09

Afgiftsbelastning divideret med BFI ganget med elasticitet på -2.

Afgiftsbelastning divideret med samlede produktionsomkostninger

ganget med elasticitet på -1. Der er anvendt en lavere elasticitet end

svarende til afgiftsbelastning divideret med BFI ganget med elasticitet

på -2, idet der for Nordsøen vurderes at være intramarginal indtjening

(ressourcerente).

Afgiftsbelastning divideret med BFI ganget med elasticitet på -2.

Effekt udgøres af grænsehandelseffekt samt effekt som følge af ned-

gang i fiskeri. Grænsehandelseffekten må forventes at udgøre hoved-

parten af effekten. Fsva. nedgang i fiskeri forventes en lavere elastici-

tet end svarende til afgiftsbelastning divideret med BFI ganget med

elasticitet på -2, idet alene en del af afgiften belaster danske fiskere.

Hertil kommer, at fiskeriet er reguleret af kvoter, hvorfor en del af til-

pasningen må forventes at ske via kvoteprisen frem for aktiviteten.

Semielasticiteten er summarisk fastsat. Den kan indeholde både aktivi-

tetsnedgang og potentielt grænsehandelseffekter afhængig af, hvor-

dan en afgift indrettes.

Ingen strukturforskydninger.

Det er beregningsteknisk lagt til grund, at halvdelen af den samlede

anvendte beregningstekniske effekt er struktureffekt og den anden

halvdel teknisk effekt. Se

tabel 5

samt note til

tabel 4.

Nordsø

0,1

0,01

Raffinaderier

1,0

0,10

Fiskere

0,8

0,06

Færger

Jernbane

Fossile til elproduk-

tion

0,3

0,6

0,02

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 23

Indenrigsflyvninger

0,2

0,01

For indenrigsfly antages, at der bruges knap 1 GJ eller for 80 kr. fly-

brændstof for en indenrigstur, mens der antages en gennemsnitlig bil-

letpris på 400 kr./tur, dvs. omkostningerne til flybrændstof udgør ca.

20 pct. af billetprisen. Antages en konventionel elasticitet på -1 ift.

brændstofforbrug, bliver den konventionelle elasticitet på -0,2 (0,2 x -

1) på grund af mindre aktivitet, når priserne på flybrændstof stiger.

I alt

1,7

0,15

Anm.: Elasticiteterne og semielasticiteterne er vist som positive tal, men afspejler et fald i CO

-udledningen ved en stigning i prisen. Til modelberegningerne er anvendt

semielasticiteter med flere decimaler. Opgørelse af semielasticiteter baseret på afgiftsbelastning ift. BFI er blandt andet baseret på virksomheders regnskaber,

kvotestatistik og tal fra Danmarks Statistik. Der er dermed søgt at tage højde for spredningen i CO

-intensitet ift. BFI mellem virksomheder inden for de forskellige

brancher. Priserne lagt til grund for beregningen af punktelasticiteterne er baseret på Klimastatus og fremskrivning 2021, ligesom kvoteprisen. Der er taget

udgangspunkt i gældende afgifter inkl. forhøjelsen på de 6 kr./GJ aftalt med Grøn Skattereform. Almindelig proces, landbrug (bortset fra landbrugsdiesel) og gartnerier

er set under ét, og ved omreging af semielasticitet til priselastictet er anvendt en gennemsnitlig pris for disse brancher. Priser er 2021-priser. 1) Punktelasticiteten er

beregnet på baggrund af en pris som udgør et vægtet gennemsnit af prisen på procesudledningerne (kvoteprisen) og prisen på de brændselsrelaterede udledninger.

Kilde: Egne beregninger.

I det følgende er der yderligere redegjort for beregningsmetoden for så vidt angår

metoden, der tager udgangspunkt i afgiftsbelastning holdt op imod BFI.

Ad a. Øget grænsehandel

Effekten af grænsehandel er, når der ses bort fra transportområdet, relevant for fi-

skeriet og kan også være relevant for færger

. I forbindelse med

Afgifts- og Tilskuds-

analysen på energiområdet

fra 2017 blev grænsehandelseffekter for fiskeriet under-

søgt. Disse undersøgelser peger på, at grænsehandelseffekterne for fiskeriet poten-

tielt kan være betydelige, hvilket er afspejlet i de struktureffekter, der er lagt til grund

for fiskeriet.

Ad b. Forskydning af produktion

En CO

-afgift vil reducere dansk produktion af varer, der er forbundet med en høj

-udledning (og omvendt for aktiviteter der er forbundet med lav CO

-udledning),

herunder via forskydninger i dansk udenrigshandel. Hvor stor en CO

-reduktion, der

sker som følge af ændret sammensætning af produktion, afhænger af, hvorvidt dan-

ske virksomheder kan overvælte de ekstra produktionsomkostninger i deres afsæt-

ningspriser eller ej (og eventuelt nedvælte i råvarepriser, hvilket dog formentlig alene

vil gøre sig gældende i få tilfælde).

Overvæltningsgraden

afhænger af størrelsesordenen af efterspørgsels- og udbud-

selasticiteterne på følgende måde:

(1)

��æ�� =

��

+{(1−��)

��

+ }

��

hvor

��

er udbudselasticiteten i dansk produktion, mens

��

er efterspørgslens pris-

elasticitet på verdensmarkedet, og

��

er elasticiteten for producenter i den øvrige

verden, mens

betegner danske virksomheders andel af det globale marked. Det

viste udtryk er udledt i

bilag 1.

Hvis udbudselasticiteten

��

er høj, og efterspørgselselasticiteten

��

er moderat,

samtidig med at danske virksomheder har stor markedsandel (dvs.

er tæt på én,

Danske fiskere kan fx i højere grad købe brændstof eller lande fisk i udlandet, og udenlandske fiskere kan i mindre

grad købe brændstof og lande fisk i Danmark ved en højere beskatning. For færger kan det potentielt også blive at-

traktivt at tanke i andre lande, fx Tyskland eller Sverige, selvom ruterne er i Danmark.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 24

fx fordi der er tale om et ”hjemmemarkedserhverv”), vil overvæltningsgraden

være

tæt på én. De priser, danske virksomheder sælger til, vil da stige stort set svarende

til afgiften. Virksomhedernes salg vil da reduceres i et omfang, der overvejende af-

spejler efterspørgslens følsomhed overfor den højere markedspris.

For virksomheder/brancher i international konkurrence vil efterspørgselselasticiteten

{(1 − ��)

��

}

kunne være (potentielt meget) høj, grundlæggende fordi verdens-

markedet er stort set i forhold til dansk økonomi (dvs.

er lille). Da vil overvælt-

ningsgraden

være tæt på nul, dvs. der er lav overvæltningsgrad. Når afgiften ikke

kan overvæltes, vil afgiften umiddelbart belaste virksomhedernes overskud, hvilket

vil føre til en tilpasning via lavere dansk udbud.

Hvor meget, dansk produktion i dette tilfælde reduceres, afhænger af, hvor meget

dansk produktion, der ikke længere er lønsom ved de højere produktionsomkostnin-

ger. Det bestemmes grundlæggende af udbudskurvens hældning, dvs. udbudsela-

sticiteten

��

En betydelig del af den danske produktion, der belastes særligt kraftigt af en dansk

-afgift, fordi den er meget energiintensiv (fx cement, raffinering af olie, fødevare-

industri, byggematerialer), må netop forventes at være udsat for en høj grad af inter-

national konkurrence. Det taler for lav overvæltning af afgiften i de berørte virksom-

heders afsætningspriser og dermed, at prisfølsomheden af dansk udbud er styrende

for mængdereaktionen.

Samlet set udgør bidraget til lavere CO

-udledninger via ændret erhvervsstruktur og

udenrigshandel:

(2)

�� æ�� =

∆��

��

=−

��

)

��

(1−��) �� + ��

∆��

��

Hvor

��

er verdensmarkedsprisen,

��

er dansk afgift, dvs.

�� − ��

er dansk producent-

pris, og

∆��

er ændring i dansk afgift. Hvis fx danske virksomheders markedsandel

(dvs.

er ganske lille, vil det som anført ovenfor trække i retning af, at ændringen i

danske CO

-udledninger via ændret erhvervsstruktur overvejende drives af udbuds-

elasticiteten. Det viste udtryk er udledt i

bilag 1.

Hvor store er priselasticiteterne i udbud og efterspørgsel?

Der findes en betydelig litteratur om

efterspørgselselasticiteter

i udenrigshandelen,

og der har i mange år været diskussion af disses betydning for fx kort- og mellemfri-

stede makroøkonomiske tilpasningsforløb.

Finansredegørelse 2014,

kapitel 5, ses der på betydningen af priselasticiteter i

udenrigshandelen for virkningerne i fx pensionsreformer. Der benyttes her elasticite-

ter på cirka -2�½ til -5, som bygger på summarisk korrektion af de forholdsvis lave

udenrigshandelselasticiteter i ADAM (der ganges med 2�½). I analysen refereres

endvidere en række andre, forholdsvis nye undersøgelser, der indikerer noget hø-

jere priselasticiteter på cirka -3 til -11.

For så vidt angår

udbudselasticiteten

findes der så vidt vides ikke empiri på samme

måde som for efterspørgselsfølsomheden.

Med henblik på at identificere en helt grov størrelsesorden, som kan forankres i dan-

ske data, kan der tages udgangspunkt i

figur 3

nedenfor. I figuren er vist to

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 25

udbudskurver, nemlig lineær kurve og kurve med konstant elasticitet. Der udbydes

en mængde på 100 til en pris på 100 ved både den isoelastiske og lineære udbuds-

kurve.

Udbudskurven på aggregeret niveau er en vandret addition af de forskellige virk-

somheders udbudskurver og afspejler derfor virksomhedernes marginalomkostnin-

ger. Det skal understreges, at de viste beregninger har karakter af eksempler, der

giver et indtryk af nogle helt grove størrelsesordener under de to ”polære” forudsæt-

ninger om linearitet henholdsvis konstant elasticitet.

Figur 3. Illustration af lineær og isoelastisk udbudskurve

Arealet under udbudskurven til punktet (100,100) udgør de totale omkostninger,

arealet over udgør overskud, og summen af de to arealer udgør produktionsvær-

dien. Er udbudskurven fx lineær, kan punktudbudselasticiteten opgøres som:

(3)

��

= (

��æ��

��

) ∙ 1/2

Er udbudskurven isoelastisk, kan punktudbudselasticiteten opgøres som:

(4)

��

= (

��æ��

��

)−1

Det praktiske ved disse to udtryk består i, at de kan anvendes til

–

ved hjælp af nati-

onalregnskabsdata

–

at beregne skønnede udbudselasticiteter, som er konsistente

med danske data for erhvervenes produktionsværdi og faktorindkomstens sammen-

sætning (som afspejles i overskud), under de to forskellige antagelser om udbuds-

kurvens form. Disse udtryk er udledt i

bilag 1.

På baggrund af nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik kan det opgøres, at

dansk industris overskud i perioden 1966-2019 har udgjort gennemsnitligt ca. 11,8

pct. af produktionsværdien

. Ved en lineær udbudskurve svarer det dermed til en

Overskud er her og i det følgende opgjort på baggrund af tal fra Statistikbanken tabel NABP69 og NABB69.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 26

punktelasticitet på ca. 4,2 (1/0,118 x �½), mens det ved en isoelastisk kurve svarer til

en elasticitet på ca. 7,5 (1/0,118

–

1). Overskuddet er her opgjort som bruttoover-

skud, dvs. overskud før afskrivning af kapital, men efter aflønning af ansatte

8,9

. I

gennemsnit indikerer det en elasticitet på i størrelsesordenen 5�½ eller noget over ef-

terspørgselselasticiteterne anvendt i analysen i

Finansredegørelse 2014

omtalt

ovenfor.

Ligesom det gælder for efterspørgselskurvens form,

jf. afsnit 1.2,

gælder det også

for udbudskurven, at formen på udbudskurven ikke er kendt, hvilket udgør en selv-

stændig kilde til usikkerhed. Udbudskurven er formentlig hverken lineær eller isoela-

stisk. Isoelastiske kurver er fx karakteriseret ved at gå igennem punktet (0,0), dvs.

selv ved en meget lille pris, vil der blive produceret en (om end ganske lille)

mængde af en given vare. Det vil formentlig sjældent være realistisk.

Udbudselasticiteten vil endvidere være forskellig på kort og langt sigt. Der er ved

beregningen ovenfor taget udgangspunkt i en tidshorisont på kort-/mellemlang sigt,

svarende til, at den omtrent afspejler en overskudsgrad opgjort på baggrund af brut-

tooverskud. På længere sigt vil et overskudsbegreb, som ikke indeholder afskrivning

af kapital, være mere relevant. Tages der udgangspunkt i dansk industris nettoover-

skud, dvs. overskud efter afskrivninger, som i perioden 1966-2019 har udgjort ca.

6,3 pct. af produktionen, svarer det til en punktelasticitet på ca. 7,9 ved en lineær

udbudskurve, mens det ved en isoelastisk kurve svarer til en elasticitet på ca. 14,9,

og i gennemsnit godt 11.

På meget langt sigt vil udbudselasticiteten kunne være endnu højere, idet der i over-

skuddet efter afskrivninger indgår normalforrentning. På længere sigt må det anta-

ges, at der skal opnås et afkast svarende til den alternative forrentning. På helt kort

sigt vil udbudselasticiteten være lavere, idet det vil være marginalomkostningerne,

der skal dækkes, hvilket afspejler et overskud opgjort som bruttorestindkomsten.

Det skal understreges, at der

–

som spændvidden af de viste udbudselasticiteter

ovenfor viser

–

ikke er tale om præcise skøn, men indikative grove størrelsesorde-

ner. Disse indikationer taler imidlertid

–

sammen med det forhold, at der må forven-

tes en forholdsvis lav overvæltningsgrad

–

for, at tilpasninger på udbudssiden på

mellemfristet og langt sigt vil stå for en stor del af virkningen af en dansk CO

-afgift

på erhvervenes udledninger. Og de simple regneeksempler illustrerer, at størrelsen

af relevante udbudselasticiteter kan være potentielt betydeligt større end typisk an-

vendte udenrigshandelspriselasticiteter.

På baggrund af ovenstående er anvendt en vægtet priselasticitet på -5 for relativ

ændring i dansk produktion. Det er umiddelbart lidt i underkanten af de ovenfor be-

skrevne estimater og skøn. Dette skal dog bl.a. ses på baggrund af, at ændringer i

erhvervsstrukturen i et vist omfang allerede kan indgå i de skønnede tekniske

I nationalregnskabsstatistikken, jf. tabel NABP69, er der ved opgørelse af overskud ikke fratrukket aflønning af selv-

stændige. Overskuddet er ved opgørelsen her reduceret med et skøn for denne aflønning. Skønnet er baseret på tal

for præsterede timer, jf. tabel NABB69, og under forudsætning af, at timeaflønningen for en selvstændig svarer til

timelønnen for en lønmodtager.

Medicinalindustrien har pt. meget store overskudsgrader, hvilket påvirker den gennemsnitlige overskudsgrad for

industrien forholdsvis meget. Ses på industrien ekskl. medicinalindustrien udgør overskudsgraden i perioden 1966-

2019 gennemsnitligt 10,4 pct. Ved en lineær udbudskurve svarer det til en punktelasticitet på ca. 4,8, mens det ved

en isoelastisk kurve svarer til en elasticitet på ca. 8,6. I det omfang der er tale om overnormale overskud i medicinal-

industrien pt., kan der argumenteres for, at der snarere bør ses på overskud for industrien ekskl. medicinalindu-

strien, når der skønnes over elasticiteten.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 27

effekter. En del af den gennemsnitlige makropriselasticitet på de ca. -0,6, som rap-

porteret i Labandeira et al. (2017) kan således formentlig forklares af en (national)

nedgang i energiefterspørgslen via højere pris, og ikke alene via effektivisering mv.

Det taler alt andet lige for et lidt lavere bidrag fra erhvervsstruktur, givet de an-

vendte forudsætninger vedrørende tekniske effekt.

Omskalering af elasticitet fra produktionsværdi til BFI

Konkret tager regnemetoden for beregning af forskydningen af produktion fra CO

intensive virksomheder mod ikke-CO

-intensive udgangspunkt i den umiddelbare af-

giftsbelastning ift. bruttofaktorindkomsten og en elasticitet på -2, dvs. struktureffek-

ten beregnes som:

(5)

∆��

��

)∙

��æ��

−5 = (

��

)∙

��

−2

∆��/��

angiver den procentvise ændring i produktionen. Leddet (afgiftsbelast-

ning/produktionsværdi) i ligning (5) afspejler leddet

(1−��)

��

∆��

��

i ligning (2) ganget med pro-

duktionsmængden,

��

, i både tæller og nævner, mens de -5 afspejler leddet

1/(

��

+ (

��

))

i ligning (2).

Elasticiteten på -2 i forhold til BFI svarer til den ovenfor omtalte elasticitet på -5, der

skal ses i forhold til produktionsværdien. Omregningen baseres på, at BFI udgør ca.

40 pct. af produktionen i danske fremstillingserhverv (dvs. de -2 er opgjort som -5 x

0,4).

For dansk industri set under ét har BFI udgjort fra godt 30 til knap 40 pct. af produk-

tionsværdien siden 1965, dog med tilsyneladende svag tendens til stigning de se-

nere år. På tværs af brancher er der tendens til sammenklumpning omkring de 40

pct. Med den her anvendte brancheinddeling er det alene raffinaderier, som ligger

væsentligt under de 40 pct., idet BFI i forhold til produktionsværdi har udgjort mel-

lem cirka 0 og 15 pct., samt føde-, drikke- og tobaksvareindustri, hvor den har ud-

gjort mellem 20 og 25 pct. For medicinalindustrien har den ligget over, særligt de

senere år,

jf. også fodnote 9.

Ved indførelse af en afgift på erhvervenes CO

-udledninger forekommer det rimeligt

at opgøre effekten på dansk produktion ud fra afgiftsbelastningen set i forhold til BFI

(eller NFI), da adfærdsvirkningen løst formuleret må forventes at afspejle, at det fort-

sat skal være lønsomt at anvende arbejdskraft og kapital i erhvervet til den tilbage-

værende aktivitet. Som nævnt har omskaleringen reelt alene betydning for raffinade-

rierne, hvor struktureffekterne uden denne omskalering vil blive utroværdigt små.

Der kan argumenteres for, at afgiftsbelastningen burde relateres til overskuddet i de

enkelte erhverv. Overskudsgraden i et givent år varierer imidlertid markant på tværs

af brancher, ligesom den inden for den enkelte branche varierer betydeligt mellem

år. Det afgørende for den fremtidige virkning på produktionen af en afgift er imidler-

tid det forventede overskud og ikke det nuværende. Hertil kommer, at tallene for en-

keltbrancher kan afspejle interne organisatoriske forhold m.v. i større koncerner

snarere end realøkonomiske.

Opgjort på baggrund af tal fra Statistikbanken tabel NABP69.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 28

Af disse pragmatiske årsager benyttes ved opgørelsen af bidraget til CO

-effekten

fra ændret erhvervsstruktur afgiftsbelastningen set i forhold til BFI.

Omregning fra konventionelle priselasticiteter til semielasticiter

De estimater for efterspørgselselasticiteter, der som omtalt ovenfor kendes fra litte-

raturen, har karakter af konventionelt definerede elasticiteter, hvor den relative

mængdeændring sættes i forhold til den relative prisændring. De omregnes til semi-

elasticiteter, da der anvendes en kurve med konstant semielasticitet, jf. tidligere.

Ligning (5) kan skrives som:

(6)

∆��

��

)

∙ −2

��

∆��∙��

��

∙ −2

Denne kan igen omskrives til:

(7)

�� =

∆��

��

/∆�� =

��

∙ −2

Det vil sige, at semielasticiteten, som er den procentvise nedgang i produktion ved

ændring af prisen med én enhed, kan opgøres som produktion delt med BFI ganget

med elasticiteten på -2. Produktion og nedgang i produktion kan omsættes til CO

udledninger hhv. nedgang i CO

-udledning på baggrund af forudsat CO

-indhold i

den produktion, som reduceres. Semielasticiteten opgjort i CO

-udledningsenheder

kan dermed beregnes som CO

-udledning delt med BFI ganget med -2.

Da der er meget stor usikkerhed om de anvendte semielasticiteter for struktureffek-

ter er der i senere afsnit illustreret følsomhed, hvor de anvendte semielasticiteter

øges hhv. reduceres med 70 pct.

1.4. Korrektion af grundlag som følge af

højere kvotepris

-grundlaget for erhverv er i udgangspunktet baseret på energibalancen fra Kli-

mastatus og -fremskrivning 2021. Der foretages dog en korrektion af grundlaget i

2025 og 2030, idet der med Finansministeriets seneste fremskrivning af kvoteprisen

forventes en langt højere kvotepris fremadrettet end kvoteprisen lagt til grund for Kli-

mastatus og -fremskrivning 2021. En højere kvotepris må forventes at reducere de

kvoteomfattede erhvervs CO

-udledning i forhold til det skønnede i Klimastatus og -

fremskrivning 2021.

I Klimastatus og -fremskrivning 2021 blev anvendt en kvotepris i 2025 og 2030 på

ca. 300 hhv. ca. 350 kr./ton. Med den seneste fremskrivning skønnes en kvotepris

på ca. 650 kr./ton i 2025 og ca. 750 kr./ton i 2030, dvs. skønnet er forhøjet med ca.

350 kr./ton i 2025 og ca. 400 kr./ton i 2030 (2022-priser).

Korrektionen af grundlaget for de kvoteomfattede brancher, dvs. almindelig proces

(ETS), gartnerier (ETS), mineralogiske processer mv. (cement og ikke-cement),

Nordsøen, raffinaderier, fossile brændsler til elproduktion og indenrigsfly er modelle-

ret som en afgiftsforhøjelse på ca. 350 kr./ton CO

i 2025 og på ca. 400 kr./ton CO

for disse brancher med udgangspunkt i CO

-grundlaget baseret på Klimastatus og -

fremskrivning 2021. Der er anvendt forudsætninger om efterspørgselskurvens funk-

tionelle form som beskrevet ovenfor, dvs. en efterspørgselskurve med konstant se-

mielasticitet, hvor alene de tekniske semielasticiteter,

jf. tabel 4,

er anvendt. Der er

således ikke indregnet struktureffekter. For effekten i 2025 er det endvidere lagt til

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 29

grund, at denne påvirkes af den højere kvotepris i såvel 2025 som i 2030, efter prin-

cipperne skitseret i

afsnit 1.6. Indfasning af adfærdseffekter.

Når der alene er forudsat at ske en teknisk omstilling, skyldes det, at stigningen i

kvoteprisen omfatter alle kvoteomfattede virksomheder i EU. Dermed må det forven-

tes, at virksomhederne i høj grad kan overvælte den højere kvotepris i afsætnings-

prisen, og at det kun i mindre omfang vil ændres danske virksomheders konkurren-

ceevne i forhold til øvrige virksomheder i EU. Denne antagelse om ingen strukturef-

fekter er forbundet med meget stor usikkerhed, da lande uden for EU i sagens natur

ikke pålægges øgede kvoteomkostninger, ligesom fx forskelle i CO

-intensitet mel-

lem danske virksomheder og andre virksomheder i EU kan give anledning til struk-

tureffekter.

Den højere kvotepris vil også blive lagt til grund for Klimastatus og -fremskrivning

2022. Her vil den imidlertid indgå sammen med en lang række øvrige ændringer, og

blandt andet derfor må det anvendte grundlag i 2030 i Ekspertgruppens første del-

rapport alt andet lige forventes at afvige fra grundlaget i Klimastatus og -fremskriv-

ning 2022.

1.5. Modellering af bundfradrag

Der er i første delrapport skitseret to modeller, hvor der gives bundfradrag i CO

-af-

giften. Bundfradrag gives med henblik på at reducere afgiftens effekt på erhvervs-

strukturen. Der er taget udgangspunkt i, at der gives et aktivitetsbaseret bundfra-

drag, dvs. det knytter sig til virksomhedens produktion, uden at der er taget konkret

stilling til, præcis hvordan det indrettes. Det er dermed antaget, at bundfradraget

kan indrettes, så det fastholder afgiftens fulde incitament til teknisk omstilling på

marginalen, men reducerer struktureffekten.

Et aktivitetsbaseret bundfradrag kan indrettes på flere forskellige måder, fx kan

bundfradraget gives til produktionen målt i antal producerede enheder eller målt i

produceret værdi (værditilvækst). Et aktivitetsbaseret bundfradrag vil øge den aktivi-

tet, som tilskuddet målrettes, og alt efter hvad det målrettes, vil det medføre forvrid-

ninger af virksomheders adfærd,

jf. rapportens afsnit 4.5.

Ved et bundfradrag til an-

tal producerede enheder vil bundfradraget give tilskyndelse til at producere flere en-

heder, og ved værditilvækst vil det give tilskyndelse til at øge værditilvæksten.

Effekten af bundfradrag modelleres konkret ved at nedskalere de anvendte semiela-

sticiteter for struktureffekter. Semielasticiteterne nedskaleres med størrelsen af

bundfradraget. Ved fx en afgiftsforhøjelse op til en sats på 750 kr./ton med et bund-

fradrag på 86 pct., modelleres effekten ved afgiften og bundfradrag ved at nedska-

lere den erhvervsstrukturelle elasticitet til 86 pct. af den oprindelige og regne på en

afgiftsforhøjelse op til 750 kr./ton. Efterspørgselskurven får således en anden hæld-

ning, men har den samme funktionelle form. Det vil øge andelen af tekniske redukti-

oner i forhold til erhvervsstrukturelle reduktioner ved en given CO

-reduktion.

Ved en given afgiftsforhøjelse vil introduktion af bundfradrag ved den anvendte me-

tode mindske CO

-reduktionen ift. ved afgiften alene. Dermed kræver det yderligere

forhøjelse af afgiftssatsen at nå samme CO

-reduktion som ved afgiftsforhøjelsen

alene. Det vil øge den samfundsøkonomiske omkostning ved en given CO

-reduk-

tion. Der er ikke taget højde for utilsigtede forvridningseffekter som følge af bundfra-

drag, hvilket isoleret set trækker i retning af, at de samfundsøkonomiske

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 30

omkostninger er underestimerede, ligesom det kan påvirke CO

-effekten ved en af-

giftsforhøjelse kombineret med et bundfradrag.

Det er med metoden ikke søgt at give et præcist skøn over effekten af at indføre et

aktivitetsbaseret bundfradrag i praksis, men derimod mere overordnet at illustrere

effekten af et (ikke præcist defineret) aktivitetsbaseret bundfradrag. Det vil kræve et

større analysearbejde, herunder at bestemme præcis hvilken karakter og størrelse

forvridningseffekten har for de forskellige typer af bundfradrag. Men beregningerne

illustrerer, at med et bundfradrag er der nogle samfundsøkonomisk relativt billige re-

duktioner, som ikke gennemføres, og til gengæld må der

–

for at nå en given CO

reduktion - gennemføres dyrere reduktioner via øgede afgiftssatser. Derfor

–

og idet

ikke alle forvridninger er medtaget

–

skal den præcise størrelse af de konkrete op-

gjorte skyggepriser tolkes med forsigtighed.

1.6. Indfasning af adfærdseffekt

De anvendte semielasticiteter skal opfattes som ”langsigtede” elasticiteter, jf. tidli-

gere. Der kan findes elasticiteter i den økonomiske litteratur både på kort og langt

sigt, men det er sjældent angivet hvor lang tid ”kort sigt” og ”lang sigt” er,

og det er

forbundet med usikkerhed.

Ved fastlæggelse af indfasning, er det lagt til grund, at 1/3 af den samlede semiela-

sticitet Z (teknisk og strukturel effekt) er kortsigtet adfærdseffekt, mens 2/3 af den

samlede semielasticitet er langsigtet adfærdseffekt. Det baserer sig på forholdet

mellem effekten på kort sigt hhv. langt sigt,

jf. Labandeira et al. (2017),

hvor kort-

sigtselasticiteten og langsigtselasticiteten er estimeret til i størrelsesordenen hhv.

ca. -0,2 og ca. -0,6 i gennemsnit,

jf. boks 2.

Boks 2

Indfasning af adfærdseffekter - elasticiteter på kort og lang sigt

-reduktionen ved forhøjelse af afgiftssatser er en kombination af en langtidseffekt, som er

en gradvis reaktion på den endelige afgiftssats, og en kortsigtseffekt, som er en reaktion umid-

delbart i året ved en afgiftsstigning.

Kortsigtseffekten repræsenter tilpasninger som kan indføres øjeblikkeligt, fx kan færger sænke

farten for at mindske brændstofforbruget.

Lang sigt er ikke defineret i år, men efter den tid, det tager at skifte andre produktionsfaktorer

som varen anvendes sammen med, ud. Energi anvendes sjældent direkte til produktion af en

vare eller tjeneste, men sammen med andre faktorer til at fremstille andre varer eller nytte i

husholdningerne. Er der tale om maskiner, er lang sigt formentlig mellem 5 og 15 år, hvor an-

læg formentlig har en levetid omkring 30 år, mens isolering har levetid svarende til boligens le-

vetid, der ofte er over 100 år. Som tiden går, vil den samlede priseffekt formentlig stige, hvor

det årlige bidrag hertil vil være aftagende. Estimationer af langsigtseffekter vil derfor formentlig i

gennemsnit undervurdere langsigtseffekterne og oftest være mere usikre. En anden årsag til

en evt. undervurdering af langsigtseffekter kan være, at estimationsperioden er for kort. Det vil

automatisk gælde, hvis man undersøger effekten af en nylig prisændring.

Ved fastlæggelse af indfasning er det lagt til grund, at 1/3 af den samlede semielasticitet Z

(teknisk og strukturel effekt) er kortsigtet adfærdseffekt, mens 2/3 af den samlede semielastici-

tet er langsigtet adfærdseffekt. Det baserer sig på forholdet mellem effekten på kort sigt hhv.

langt sigt, jf. Labandeira et. al (2017), hvor kortsigtselasticiteten og langsigtselasticiteten er

estimeret til i størrelsesordenen hhv. ca. -0,2 og ca. -0,6 i gennemsnit.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 31

Det er endvidere lagt til grund, at en aftale om første fase af Grøn skattereform kan indgås i

2022, men at omlægningen fra energiafgift til CO

-afgift træder i kraft i 2025.

Eksempel med afgiftsstigning i ét bestemt år

Kortsigtselasticiteten

Kortsigtseffekten på 1/3 af den endelige adfærdseffekt indtræffer i året, hvor afgiftssatsen sti-

ger. Vedtages en aftale fx i 2022, som træder i kraft i 2025, slår kortsigtseffekten igennem i

2025. Træder den fx først i kraft i 2030, slår kortsigtseffekten igennem i 2030.

Langsigtselasticiteten

Langsigtseffekten på 2/3 af den endelige adfærdseffekt indfases gradvis fra en aftale vedtages

og frem mod ikrafttræden, dog indfases den som minimum over 5 år. Vedtages en aftale igen i

fx 2022, som træder i kraft i 2025, dvs. der er mindre end 5 år fra vedtagelse til ikrafttræden,

indfases langsigtseffekten lineært fra 2022 frem til 2026, hvor effekten er fuldt indfaset. Træder

afgiftsforhøjelsen fx først i kraft i 2030, indfases effekten lineært over perioden fra 2022 frem til

2030, hvor effekten er fuldt indfaset.

Eksempel med lineære afgiftsstigninger hvert år frem mod 2030

I stedet for en afgiftsstigning indføres i ét bestemt år, kan der indføres gradvise afgiftsstignin-

ger, fx lige store årlige trinvise stigninger frem mod 2030 (lineære afgiftsstigninger). Derved

forhøjes de eksisterende differentierede afgiftssatser gradvist frem mod en ensrettet sats i

2030.

Der kan opstilles et eksempel, hvor det antages, at en aftale vedtages i år 2022, og det i

denne aftale indgår, at en lineær afgiftsstigning indfases fra 2025 til 2030.

Kortsigtselasticiteten

Kortsigtseffekten på 1/3 af den endelige adfærdseffekt indtræffer i året, hvor afgiftssatsen sti-

ger. Idet afgiften lineært forhøjes over den 8-årige periode fra 2023 frem mod 2030, indfases

kortsigtseffekten på samme vis lineært over perioden, og slår fuldt igennem i 2030.

Langsigtselasticiteten

Langsigtseffekten på 2/3 af den endelige adfærdseffekt indfases lineært over den 9-årige peri-

ode fra aftalen vedtages i 2022 frem mod 2030, hvor effekten er fuldt indfaset.

Den langsigtede makropriselasticitet fsva. tekniske effekter på ca. -0,5 indfases således grad-

vis over 5 år, dog frem til ikrafttræden af afgiften, hvis den træder i kraft mere end 5 år efter

vedtagelse. Samme gør sig gældende for struktureffekten. Ved en gradvis indfasning af afgif-

ten frem mod 2030, indfases den langsigtede makropriselasticitet fsva. tekniske effekter såle-

des over den 9-årige periode fra 2022 frem mod 2030. Tilsvarende indfases struktureffekten

over den 9-årige periode.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 32

2. Beregningsprincip-

per for CCS/BECCS

Der indgår i Ekspertgruppens første delrapport modeller, hvor der ud over ændring i

afgifter indføres en tilskudsordning/-pulje, der er forudsat at understøtte fangst og

lagring af CO

fra fossile og biogene udledningskilder (CCS/BECCS).

Der er i første delrapport ikke lavet et samlet model-setup, som omfatter både afgif-

ter og tilskud generelt. Effekterne af en støttepulje er dog modelleret konsistent med

tilgangen anvendt ved afgifter, idet det er lagt til grund, at incitamentet til

CCS/BECCS er det samme, uanset om der lægges en CO

-afgift på 1 kr./ton CO

eller gives et tilskud på 1 kr./ton CO

I modellerne i første delrapport pålægges de fossile udledninger i udgangspunktet

en CO

-afgift, der lægges til grund at kunne spares ved CCS, hvorfor der gennem

afgiftsinstrumentet gives tilskyndelse til CCS. De biogene udledninger er ikke pålagt

-afgift, og et reguleringsmæssigt incitament til BECCS omfatter derfor et tilskud.

Modellerne i rapporten omfatter henholdsvis puljer målrettet BECCS (negative ud-

ledninger) og puljer som omfatter både CCS/BECCS.

2.1. Tilskuds-/afgiftsincitament til

CCS/BECCS

En pulje til understøttelse af fangst og lagring af CO

fra fossile og biogene udled-

ningskilder (CCS/BECCS) vurderes at være relevant for en række industri-, kraft-

varme- og affaldsværker.

Vurderingen af, hvorvidt CCS/BECCS er relevant for givne kilder, baseres på en

sammenligning af skøn for tekniske omkostninger forbundet med CCS/BECCS og

gevinsten ved at installere CCS/BECCS. Gevinsten afgøres først og fremmest af

mængden af puljemidler, der modtages, samt den afgifts- og kvotebetaling, der kan

spares for kilden ved at lagre CO

’en. Den sparede afgifts-

og kvotebetaling afhæn-

ger af mængden af fossile udledninger fra kilden, da de biogene udledninger er

både afgifts- og kvotefritaget. Ud fra skøn for tekniske omkostninger, fossile udled-

ninger samt forventet kvotepris udregnes en sammenhæng mellem afgifts-/tilskuds-

behov og CO

-reduktioner.

Afgifts/tilskudsbehovet og CO

-reduktionspotentiale er således fastlagt med ud-

gangspunkt i bottom-up regnestykker over omkostninger og besparelser ved

CCS/BECCS. Idet der er betydelig usikkerhed om disse regnestykker, herunder om

de forudsatte priser mv., er det lagt til grund for beregningerne i første delrapport, at

et potentiale på ca. 3,3 mio. tons kan realiseres ved et initialt støtteniveau (tilskuds-

behov uden afgiftsbidrag) stigende fra 600 kr./tons til 1.000 kr./tons CO

jf. neden-

for.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 33

Forudsætninger for beregning af støttebehov

Det er antaget, at støtten udbetales pr. ton CO

, der reduceres via CCS/BECCS, så

kilderne har et vedvarende incitament til at lagre CO

’en. Puljen

antages endvidere

at udbydes som en konkurrencemodel, hvor laveste bud pr. CO

-reduktion vinder

tilskuddet, indtil puljen er tømt. Det antages som udgangspunkt, at kilderne byder

ind med deres sande omkostninger, og at der dermed ikke er overkompensation.

Det skønnede afgifts-/tilskudsbehov er udarbejdet af Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriet pba. overordnede beregningseksempler med generelle tekniske omkost-

ninger ved CCS/BECCS på enkelte, udvalgte punktkilder. Beregningsteknisk er

skøn over det potentiale af CO

-reduktioner, der forventes at kunne realiseres ved

CCS/BECCS, fordelt ud på de samlede omkostninger.

De tekniske omkostningskøn dækker både over faste omkostninger til investering i

fangstanlæg og infrastruktur til transport og lagring, samt variable omkostninger til

transport, lagring og drift af fangstanlæg. De tekniske omkostninger er præget af

stor usikkerhed, og der er i udgangspunktet anvendt nogle generelle prisskøn for

CCS/BECCS for diverse punktkilder, hvorfor beregningerne kun i begrænset om-

fang dækker den heterogenitet, der i praksis må forventes at være punktkilderne

imellem ved anvendelse af CCS/BECCS. Omkostningerne afspejler dog en vis diffe-

rentiering mellem de forskellige punktkilder inden for industri-, kraftvarme- og af-

faldsværker blandt andet i forhold til den fossile andel af udledningerne. At potentia-

let for CCS håndteres ved indfasning over et spænd, skal ses i det lys, at det bereg-

ningsteknisk tager højde for den heterogenitet, der i praksis vil forventes at være

ved tildeling af puljemidler i en konkurrencemodel. Dvs. ved tilførsel af flere puljemid-

ler øges prisen på reduktioner.

For at beregne afgifts-/tilskudsbehov fratrækkes omkostningerne fra den gevinst

værkerne skønnes at kunne opnå, ved at de ikke skal betale kvotepris for den CO

der reduceres via CCS/BECCS. Konkret fratrækkes (andel

fossilt indhold x kvote-

pris)

fra omkostningerne pr. ton CO

. Dette er primært relevant for industrien, som

udelukkende har fossile udledninger. Derudover har affaldsværker en andel fossile

udledninger. Der er taget højde for den forventede reduktion som følge af

Aftale om

Klimaneutral Affaldssektor i 2030 (2020).

Med udgangspunkt i de tekniske omkostninger og den forventede kvotepris, skøn-

ner Klima, Energi- og Forsyningsministeriet, at ca. 3,3 mio. ton reduktioner via

CCS/BECCS kan realiseres ved et initialt støtteniveau stigende fra 600 til 1.000 kr.

pr. ton CO

, dvs. støtteniveau når der ses bort fra afgifter og evt. vigende grundlag

som følge af afgiftsforhøjelser. Set i lyset af en markant stigning i den forventede

kvotepris i 2030 er det desuden vurderet, at reduktioner fra CCS for industrien vil

ligge i den nedre del af spændet fra 600-700 kr. pr. ton, hvilket skyldes, at udlednin-

ger herfra er omfattet af kvotesystemet (overvejende fossile), mens udledninger fra

affaldsværker og kraftvarmeværker er overvejende biogene. De samlede omkost-

ninger til CCS for industrien skønnes således at udgøre 1.350-1.450 kr./ton CO

Ved en forventet CO

-kvotepris i 2030 på ca. 750 kr./ton CO

, er der dermed et af-

gifts-/tilskudsbehov på 600-700 kr./ton,

jf. tabel 8.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 34

Tabel 8

Forudsætninger om potentiale samt omkostningsspænd og afgifts-

/tilskudsbehov for CCS/BECCS

Affaldsværker og øvrig

kraftvarmeproduktion

(biogene og blandede ud-

ledninger)

Industri

(fossile udledninger)

- - kr./ton CO

(2022-priser) - -

Afgifts-/tilskudsbehov

600-1.000

175

600-1.175

600-700

750

1.350-1.450

-kvote i 2030

Samlede omkostninger

-reduktionspotentiale i alt (før afgiftsforhøjelser) 3,25

mio. ton

Anm.: 1) CO

-kvoteprisen på 175 kr. afspejler en fossil andel på ca. 20-25 pct. 2) De 3,25 mio. ton CO

er udtryk for

det reduktionspotentiale, der kan regnes med i manko’en

ift. 70-pct.

målsætningen. Dvs. der er korrigeret for effekter

som følge af CCUS-pulje og pulje afsat med FL22. Ved forhøjelse af afgifter regnes der med vigende grundlag for

CCS. I praksis er beregninger sat op efter hovedmodellerne med en afgift på 100 kr./ton for mineralogiske processer

mv., hvor potentialet reduceres til 2,8 mio. ton.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og egne beregninger.

Potentialet ligger ud over de CO

-reduktioner, der skønnes opnået via CCS/BECCS

som følge af tidligere politiske aftaler i forbindelse med

Aftale om finansloven for

2022

og CCUS-puljen aftalt med

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020.

Det

faktiske støttebehov afhænger af afgiftssatsen. Jo højere afgift, desto lavere skal det

faktisk støtteniveau være for de fossile udledninger, før CCS er rentabelt. Dette gæl-

der ikke de biogene udledninger, som vil være upåvirket af en afgiftsstigning.

Ved hovedmodel 2 i første delrapport gives fx et tilskud på op til 850 kr./ton CO

Samtidig indføres en CO

-afgift på 750 kr./ton udenfor kvotesektoren (ligesom rum-

varmeafgifterne omlægges, så CO

-afgiften har dette niveau), der indføres en afgift

indenfor kvotesektoren på 375 kr./ton og en afgift på mineralogiske processer mv.

på 100 kr./ton. Støttebehovet, og dermed tilskudssatsen, er opgjort som forskellen

mellem afgiften og det samlede opgjorte afgifts-/tilskudsbehov,

jf. tabel 8.

Støttebe-

hovet udgør således fx op til 850 kr./ton CO

for biogent affald og op til 100 kr./ton

for fossilt affald til varmeproduktion, mens der vil være et afledt afgiftstab på

750 kr./ton CO

for det fossile affald til varmeproduktion.

Det skal bemærkes, at der er tale om meget usikre skøn for både potentialer og om-

kostninger. Der kan således være værker, som ligger uden for det skønnede poten-

tiale, som vil finde det rentabelt at installere CCS/BECCS ved det skønnede støtte-

behov, ligesom der kan være værker, der vil træde ind ved en lavere støttepris. Til-

svarende kan prisen vise sig højere end forventet. Udviklingen frem mod 2030 kan

derfor have afgørende betydning for den faktiske realisering af et givent potentiale.

I forbindelse med indretning af en konkret CCS/BECCS-pulje vil der skulle foretages

yderligere analyser. Herunder bemærkes, at det kan være statsstøtteretsligt nød-

vendigt at modregne kvoter i støtten for at undgå overkompensation til enkelte virk-

somheder.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 35

Usikkerhed forbundet med fremtidig regulering

Endeligt er der usikkerhed forbundet med fremtidig regulering, herunder fremtidige

afgiftsniveauer og den fremtidige kvotepris, samt regulering forbundet med en alter-

nativ anvendelse af CO

. Hvis fremtidig regulering og/eller markedsudvikling frem-

mer et PtX-marked (fx i form af en udmøntning af puljemidler forbundet med dansk

PtX-strategi eller iblandingskrav foreslået i FF55), kan der potentielt opstå en beta-

lingsvillighed for CO

, der overstiger det støtteniveau, der opnås ved at lagre

’en. Et sådant scenarie vil reducere effekterne

af en CCS/BECCS-pulje, men

omvendt frigive tilskudsmidler til andre potentielle reduktioner.

Øvrige antagelser

Ved tilskud til CCS/BECCS til industrien er det antaget, at en afgiftsstigning (og der-

med en umiddelbar belastning) stadig vil medføre både teknisk omstilling og en

strukturel effekt. Afgiftsbetalingen fra en virksomhed, der modtager tilskud til

CCS/BECCS, kan ses som en medfinansiering, idet denne mindsker støttebehovet.

Det er desuden forudsat, at tilskud til CCS/BECCS ikke påvirker aktiviteten, der ind-

går i fremskrivningen af CO

-grundlaget anvendt i beregningerne, dvs. at en virk-

somhed, der modtager CCS/BECCS-tilskud, ikke får tilskud til en evt. øget produk-

tion.

Det er antaget, at der ved CCS/BECCS opfanges 90 pct. af en given mængde CO

udledninger fra industri-, kraftvarme- og affaldsværker, idet en andel af CO

siver ud

i processen

For omkostningsskønnene er det antaget, at anlæg for samtlige værker har en leve-

tid på 15 år, hvilket svarer til den estimerede levetid for værkerne. Der skal endvi-

dere investeres i infrastruktur til lagring (som skibe og rørledninger), og disse anta-

ges at have en levetid på 30 år. Der er taget udgangspunkt i et afkastkrav på 7 pct.

for investeringsomkostningerne.

I omkostningsskønnene indgår ikke skatter og afgifter. Blandt andet indgår ikke

rumvarmeafgift for den varme, der bruges til CC-anlægget. Det forventes ikke, at

brugen af el og varme i CC-anlæg vil påvirke forbrugerpriserne på el og varme næv-

neværdigt. Dette skyldes, at der i CC-processen forventes at blive produceret tilsva-

rende varme, som kan ledes ud i nettet. I hvilket omfang dette vil ske, afhænger dog

af reguleringen. Det vurderes, at 20 pct. af den varme, der produceres ved CC-pro-

cessen, kan sælges direkte ud i nettet, hvilket reducerer omkostningerne til fangst.

De resterende 80 pct. af varmen vil kræve opgradering via varmepumpe, før det

kan sælges, men dette er der ikke taget højde for i omkostningerne. Hvis varmen

kan sælges for mere, end det koster at opgradere den, vil dette sænke de samlede

omkostninger forbundet med fangst.

En afgift kan dog give et incitament til yderligere at forbedre CCS-anlægget og dermed nedbringe mængden af

, der siver ud i processen. Dermed kan der potentielt være en lille teknisk effekt, som ikke er medtaget i bereg-

ningerne. Denne effekt er dog begrænset, da der er begrænset mulighed for at forbedre CC-anlæggene. Det er

desuden en lille del af basen, og de tekniske effekter er en mindre andel af den samlede omstilling.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 36

3. Opgørelse af prove-

nuer, samfunds-, om-

stillings- og erhvervs-

økonomiske effekter

Ud over CO

-effekter opgøres i første delrapport virkningen på statens finanser som

følge af CO

-afgifter og tilskudspulje. Endvidere opgøres den samlede samfunds-

økonomiske omkostning, den gennemsnitlige CO

-skyggepris (dvs. den gennem-

snitlige samfundsøkonomiske omkostning pr. ton CO

-reduktion) hhv. den margi-

nale CO

-skyggepris (dvs. den marginale samfundsøkonomiske omkostning pr. ton

-reduktion), samt erhvervsøkonomiske omkostninger og omstillingseffekter på

arbejdsmarkedet fordelt på brancher.

Opgørelsen af disse effekter er illustreret med udgangspunkt i

figur 4,

som viser

-efterspørgselskurven for almindelig proces inden for kvotesektoren. CO

grundlaget (Q

) udgør 0,49 mio. ton i 2030 ved en afgift (t

) på 144 kr./ton CO

. Ved

en afgiftsforhøjelse op til fx 375 kr./ton CO

), reducerer branchen sin CO

-udled-

ning med ca. 0,1 mio. ton til (Q

Figur 4. Illustration af samfundsøkonomiske omkostninger mv. ved en forhø-

jelse af CO

-afgiften

Afgift, kr./ton CO

1.000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

Kilde: Egne beregninger.

Afgift, kr./ton CO

1.000

900

800

700

600

500

400

0,1

0,2

0,3

0,4

Tilbageværende mio. tons CO

0,5

0,6

300

200

100

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 37

Virkning på statens finanser

Virkningen på statens finanser opgøres dels som den umiddelbare provenuvirkning,

dels som provenuvirkningen efter adfærd.

Den umiddelbare provenuvirkning svarer til afgiftsbelastningen ved uændret adfærd,

og beregnes som forhøjelsen af afgiften opgjort i kr./ton CO

ganget med grundlaget

(arealet A+C+D på

figur 4).

Virksomhederne mv. ændrer deres adfærd som følge af afgiften og reducerer deres

fossile energiforbrug og dermed CO

-udledningerne. Det medfører et afledt mindre-

provenu fra energi- og CO

-afgifterne (arealet B+C+D på

figur 4,

hvor B udgør min-

dreprovenu fra eksisterende afgift, og C+D udgør mindreprovenu fra afgiftsforhøjel-

sen). Endvidere vil der være et automatisk tilbageløb, som for erhverv udgør 7,5 pct.

af den umiddelbare provenuvirkning ved forudsætning om nedvæltning af afgift i løn-

ninger. Jf.

afsnit 1.3.3

rapportens afsnit 2.4

må det i stort omfang forventes, at

en CO

-afgift på erhverv ikke kan overvæltes i virksomhedernes afsætningspriser,

men at de i stort

omfang “nedvæltes” i lønningerne.

Herud over påvirkes arbejdsud-

buddet af afgiften,

jf. rapportens afsnit 2.4,

som yderligere medfører et afledt min-

dreprovenu.

Provenuet efter tilbageløb og adfærd udgøres således af den umiddelbare provenu-

virkning fratrukket afledt mindreprovenu fra energi- og CO

-afgifterne, automatisk

tilbageløb samt arbejdsudbudseffekter.

Ved tilskud til CCS/BECCS er der endvidere en statslig udgift, svarende til tilskud-

dets størrelse og afledt mindreprovenu fra de fossile udledninger,

jf. afsnit 2.

Samfundsøkonomiske omkostninger

De samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med at hæve afgiften for en given

branche udgøres af summen af omkostninger og gevinster for branchen og staten.

Det svarer til arealet under efterspørgselskurven ved CO

-udledningen før afgiftsfor-

højelsen (Q

) og efter (Q

) (arealet B+C på

figur 4).

Først indregnes statens provenuvirkning af afgiften:

�� = +

⏟

�� + �� + ��

Umiddelbart provenu

− �� + �� + �� = �� − ��

⏟

Adfærd

Jf. ovenfor får staten et umiddelbart provenu fra afgiftsforhøjelsen og et afledt afgift-

stab via den ændrede adfærd.

Efterfølgende regnes afgiftens effekt på den givne branche:

��ℎ�� = −

⏟

�� + �� + ��

Umiddelbart provenu

��

⏟

Omstillings-/brugergevinst

= −(�� + ��)

Det umiddelbare provenu, som er en gevinst for staten, er et tab for branchen. Virk-

somhederne i branchen ændrer imidlertid deres adfærd, fx investerer i en varme-

pumpe eller biomasseanlæg eller gennemfører energieffektiviseringer, hvilket giver

dem en gevinst ift. den umiddelbare belastning (dvs. det reducerer deres belast-

ning). Tabet for branchen/virksomhederne efter adfærd svarer dermed til provenuet

efter adfærd (A) tillagt omkostning ved at ændre adfærd (C). Denne omstillingsom-

kostning afspejler fx investeringer i en varmepumpe eller energieffektiviseringer.

Virksomhederne vil afholde udgifter til at reducere deres CO

-udledning, så længe

besparelsen på energiudgifterne inkl. afgift er større end merudgiften. Størrelsen af

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 38

omstillingsomkostningerne må for den enkelte virksomhed, som ændrer adfærd, så-

ledes forventes at udgøre mellem stort set nul og op til afgiftsforhøjelsen (for nogle

virksomheder kan det kun lige præcis betale sig at ændre adfærd ved en given af-

giftsforhøjelse, fordi tilpasningsomkostningerne stort set modsvarer afgiftsforhøjel-

sen, mens andre virksomheder ville ændre adfærd selv ved en marginal afgiftsforhø-

jelse, fordi omkostningerne herved også er marginale).

Endelig kan den samlede samfundsøkonomiske omkostning ved afgiften beregnes

ved summen af effekten på stat og branche:

��. ø��. ��. = �� + ��ℎ�� = (�� − ��) − (�� + ��) = −(�� + ��)

Den samfundsøkonomiske omkostning udgøres således af statens afledte mindre-

provenu (B) som følge af den ændrede adfærd, samt virksomhedernes omstillings-

omkostninger (C).

Den samfundsøkonomiske omkostning, som udgøres af arealet under efterspørg-

selskurven (C+B), beregnes som et integrale, der har den generelle løsning:

��. ø��. ��. =

��

��(�� ∙ ��

+ 1 − (1 + �� ∙ ��

)��

−��∙(��

−��

)

��

hvor

��

svarer til grundlaget før afgiftsforhøjelsen,

��

til grundlaget efter afgiftsforhø-

jelsen,

��

til afgiften inden forhøjelse,

��

til afgiften efter forhøjelsen og

��

til den sam-

lede semielasticitet, hvor

�� = ��

��

+ ��

��

Ved en given afgiftsforhøjelse opgøres den samfundsøkonomiske omkostning efter

ovenstående metode for hver af de omfattede brancher.

Foruden den samfundsøkonomiske omkostning, der er beskrevet ovenfor, har en

øget og udvidet CO

-afgift en effekt på arbejdsudbuddet,

jf. afsnit 2.4 i rapporten.

Den samfundsøkonomiske omkostning af ændret arbejdsudbud tillægges den sam-

fundsøkonomiske omkostning beskrevet ovenfor, og udgør dermed den samlede

samfundsøkonomiske omkostning af en CO

-afgift.

Den gennemsnitlige CO

-skyggepris, svarende til den samlede gennemsnitlige om-

kostning pr. ton CO

for alle brancher, udgøres af denne sum delt med den samlede

-reduktion.

Den marginale CO

-skyggepris afspejler skyggeprisen ved reduktionen af yderligere

et ton CO

. Ved afgiftsforhøjelser svarer den marginale CO

-skyggepris til afgiftssat-

sen pr. ton CO

efter afgiftsforhøjelse tillagt arbejdsudbudseffekt.

I modeller, hvor der gives tilskud til CCS/BECCS, vil tilskuddet isoleret set have en

samfundsøkonomisk virkning. Det antages, at tilskuddet til CCS/BECCS præcis

dækker omkostningerne til at opfange og lagre CO

. Det indebærer, at den isole-

rede samfundsøkonomiske virkning af tilskud til CCS/BECCS kan opgøres som stør-

relsen på den del af tilskudspuljen, der udmøntes. Den gennemsnitlige CO

-skygge-

pris svarer til det gennemsnitlige tilskud pr. ton CO

, mens den marginale skygge-

pris svarer til den maksimale tilskudssats.

Erhvervsøkonomiske omkostninger

De erhvervsøkonomiske omkostninger beskriver den omkostning, som de afgiftsbe-

lagte brancher påføres via forhøjelse af CO

-afgifterne. De erhvervsøkonomiske

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 39

omkostninger er beregnet efter tilpasning, så omkostningerne dels består af den

merafgiftsbetaling, brancherne skal betale, efter de har tilpasset deres produktion

og sænket deres CO

-udledninger (arealet A på

figur 4),

dels består de af de om-

kostninger, som brancherne har ved at omstille deres produktion (arealet C på

figur

4).

Dette kan alternativ formuleres som den umiddelbare afgiftsbelastning (A+C+D)

fratrukket omstillingsgevinsten (D).

I Ekspertgruppens modeller er CO

-udledningen opdelt på afgiftsbaser, mens de er-

hvervsøkonomiske omkostninger er fordelt på brancher. Til at fordele de erhvervs-

økonomiske omkostninger ud på brancheniveau anvendes 69-branchegrupperingen

fra Danmarks Statistik. For en del af afgiftsbaserne i Ekspertgruppens modeller er

der en 1-til-1mapping mellem basen og nationalregnskabsbrancherne. Det gælder

fx for fiskeri og raffinaderier, og for disse brancher vil CO

-grundlaget og afgiftssat-

serne for de relevante afgiftsbaser blot overføres til brancherne. For afgiftsbaserne

”almindelig proces (ETS)”, ”almindelig proces (ikke-ETS)” og ”mineralogiske proces-

ser mv.” skal CO

-grundlaget og afgiftssatserne dog spredes ud på flere brancher.

For at gøre dette er det antaget, at afgiftsbasen ”mineralogiske processer mv.”

stammer fra branchen

”glas- og betonindustri”. Denne

industribranche antages ikke

at betale afgifter for almindelig proces. Derudover antages det, at afgiftsbaserne for

almindelig proces stammer fra de resterende industribrancher.

Til at fordele de to afgiftsbaser for almindelig proces ud på brancherne anvendes

Danmarks Statistiks data til GrønREFORM, da det her er muligt at skelne mellem

kvoteomfattede- og ikke-kvoteomfattede CO

-udledninger fordelt på brancher.

Til at beregne belastning pr. beskæftigede og belastning ift. BVT er der anvendt

branchefordelte beskæftigelsestal og BVT fra 2019 fra Danmarks Statistik. Det er

således implicit antaget, at beskæftigelsen og BVT i 2030 er uændret fra niveauet i

2019.

Omstillingseffekter på arbejdsmarkedet

Omstillingseffekter på arbejdsmarkedet opstår, når erhvervsstrukturen ændrer sig i

industrien,

jf. rapportens afsnit 2.4.

Omstillingseffekterne på brancheniveau er i rapporten beregnet ud fra samme me-

tode, som struktureffekterne for CO

-udledning,

jf. afsnit 1.3.3.

For at tage højde for

den store heterogenitet i virksomhedernes CO

-intensitet på brancheniveau, er de

20 største kvoteregistrerede udledere i industrien taget ud af deres respektive natio-

nalregnskabsbranche, og omstillingseffekterne for disse 20 virksomheder er bereg-

net efter samme fremgangsmåde, som for brancherne. Data for beskæftigelse og

BVT i de 20 virksomheder er baseret på deres årsregnskaber for 2019.

Det Økonomiske Råds Sekretariat har også undersøgt omstillingseffekterne for af-

giftsmodel 1 til Ekspertgruppens første delrapport. Resultater og sammenligning

med resultaterne i

rapportens afsnit 2.4

kan ses i

boks 3.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 40

Boks 3

Omstillingseffekter fra Det Økonomiske Råds Sekretariat

Omstillingseffekterne af afgiftsmodel 1 er også blevet beregnet af Det Økonomiske Råds

Sekretariat (DØRS), der i forbindelse med deres 2020-rapport fra Det Miljøøkonomiske

Råd (DMØR) selv har vurderet beskæftigelseseffekter af en højere CO

-afgift. Regneme-

toden bag beregningerne kan findes i DMØR-rapporten

DØRS finder, at model 1 medfører en omstilling på ca. 2.500 personer i de berørte bran-

cher, der oplever et beskæftigelsesfald,

jf. tabel 9.

Heraf står

Landbrug og Fiskeri mv.

Mineralogiske processer mv.

for størstedelen af omstillingen, ligesom ved omstillingseffek-

terne i

rapportens afsnit 2.4.

Tabel 9. Omstillingseffekter for afgiftsmodel 1 fra DØRS

Antal

beskæftigede

Landbrug og Fiskeri mv.

Forsyning

Mineralogiske

processer mv.

Øvrig industri

Indenlandsk transport

Brancher med mindsket

beskæftigelse i alt

66.900

31.500

14.600

294.800

34.200

Ændring

Antal

-1.100

-400

-0

-2.500

Pct.

-1,6

+0,1

-2,8

-0,0

-0,4

Anm.: Beskæftigelsestallene er afrundet til nærmeste 100 personer. Brancherne med negative

omstillingseffekter summerer ikke til tallene i ”Brancher med mindsket beskæftigelse i alt”. Det skyldes,

at brancherne summerer over en række underbrancher, der både har hhv. positive og negative

omstillingseffekter. ”Brancher med mindsket beskæftigelse i alt” summerer kun over underbrancherne

med negative omstillingseffekter.

Kilde: DØRS.

Der er en del data- og metodemæssige forskelle mellem omstillingsberegningerne for

DØRS og beregningerne i rapporten, hvilket forklarer, hvorfor omstillingseffekterne afviger

fra hinanden. DØRS anvender f.eks. en generel ligevægtsmodel, mens beregningerne i

rapporten er partielle. Derudover anvendes der i rapporten generelt større struktureffekter

end DØRS, hvilket særligt er gældende for landbrug, olieraffinaderier, mineralogiske pro-

cesser mv. og almindelig proces. Det skyldes bl.a., at cement er adskilt fra øvrig minera-

logi mv. i rapportens beregninger, ligesom de mest CO

-intensive virksomheder i alminde-

lig proces også er adskilt fra de mindre CO

-intensive virksomheder fsva. opgørelsen af

omstillingseffekter. Begge disse forskelle trækker i retning af større omstillingseffekter i

rapporten.

De Økonomiske Råds Sekretariat, Økonomi og Miljø 2020.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 41

4. Beregningsprincip-

per for rumvarme

Udledningerne fra rumvarme udgør ca. 1,9 mio. tons i 2030, hvoraf udledningerne

fra individuel varme udgør ca. 71 pct.,

jf. tabel 10.

Udledningerne fra individuel

varme kommer helt overvejende fra naturgas, mens de i den kollektive varmepro-

duktion først og fremmest kommer fra fossilt affald. Udledningerne fra rumvarme er

baseret på Klimastatus og -fremskrivning 2021 og er ikke korrigeret for effekter af

en højere kvotepris.

Tabel 10

Grundlag for rumvarme i 2025 og 2030

Grundlag i 2025

Grundlag i 2030

Mio. ton CO

Individuel varme

(inkl. bygas)

1,92

1,66

0,23

0,03

1,27

0,21

0,03

0,16

0,86

0,00

3,19

32,9

29,2

3,1

0,6

27,7

3,6

0,4

1,7

9,2

12,8

60,6

Mio. ton CO

1,37

1,23

0,11

0,03

0,54

0,12

0,02

0,00

0,41

0,00

1,92

23,7

21,6

1,5

0,6

18,3

2,0

0,2

0,0

4,4

11,7

42,0

- heraf gas

- heraf olie

- heraf bygas

Kollektiv varme

- heraf gas

- heraf olie

- heraf kul

- heraf fossilt affald

- heraf biogent af-

fald

Varme inkl. bygas i

alt

Anm.: Grundlaget er opgjort som CO

-udledninger, knyttet til afbrænding af fossile brændsler. Der er ikke udledninger

fra andre drivhusgasser end CO

fra fossile kilder. Der er herudover mindre udledninger fra andre drivhusgasser end

knyttet til afbrænding af biogene brændsler, som ikke er medtaget i grundlaget. I 2030 skønnes de med

Klimastatus og -fremskrivning 2021 at udgøre ca. 0,2 mio. tons CO

e. Der er usikkerhed knyttet til fordelingen af

andre drivhusgasser end CO

på fossile brændsler hhv. biogene brændsler. Al ledningsført gas er opgjort som fossilt,

da det marginale forbrug af ledningsgas påvirker det fossile ledningsgasforbrug, idet mængden af biogas i

naturgasnettet er forudat at udgøre en fast mængde. Tallene er afrundede, derfor stemmer summerne ikke

nødvendigvis til totalerne. 1) For så vidt angå fossile brændsler til kollektiv varme er det samlede grundlag for kollektiv

varme og el inkl. affald fordelt på varme hhv. el på baggrund af nuværende regler om fordeling af afgiftsgrundlag til

varme på kraftvarmeværker. Fordelingen mellem el og varme vil afhænge af konkret model.

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2021 og egne beregninger.

Energiafgiften på fossile brændsler til rumvarme er langt højere end energiafgiften

på erhvervenes fossile brændsler til proces. Der er alene lagt op til omlægninger af

energiafgiften mod CO

-afgift og ikke forhøjelser af det samlede afgiftsniveau på

rumvarme

–

dvs. en forhøjelse af CO

-afgiften modsvares af en lempelse af

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 42

energiafgiften. Idet CO

-indholdet varierer mellem de forskellige fossile brændsler,

kan der ikke kompenseres 1:1 for hvert brændsel.

Konkret er lempelsen af energiafgiften beregnet sådan, at den samlede afgift på na-

turgas (energi- og CO

-afgift) fastholdes uændret. Når afgiften på naturgas fasthol-

des uændret, vil afgiften på olie og særligt kul og fossilt affald (hvor CO

-indholdet

pr. energienhed er højest) stige. Desto mere af energiafgiften, som omlægges fra

energiafgift til CO

-afgift, desto større vil afvigelserne fra de nuværende afgiftsni-

veauer være for de øvrige brændsler end naturgas. Ved en given forhøjelse af CO

afgiften for erhverv, hvor der evt. gives et bundfradrag for kvoteomfattede virksom-

heder, er der taget udgangspunkt i, at det er den fulde forhøjelse af CO

-afgiften

som omlægges, uanset om varmen er kvoteomfattet eller ej. I

tabel 11

er vist de nu-

værende energi- og CO

-afgiftssatser samt satser ved en omlægning af CO

-afgif-

ten til 750 kr./ton.

Tabel 11

Nuværende afgiftssatser på rumvarme og satser ved en CO

-afgift på 750 kr./ton

Energiafgift

-afgift

I alt

Energiafgift

-afgift

I alt

- - Kr./ GJ (2022-priser) - -

Nuværende satser

- - Kr./ton CO

(2022-priser) - -

Naturgas

Olie

Kul

Fossilt affald

Biogent affald i blan-

dede læs

Affald gnst. (2022)

Affald gnst. (2030)

Efter omlægning

1.105

851

661

667

”uendelig”

1.482

2.471

179,2

1.284

1.031

840

846

”uendelig”

1.662

2.650

Naturgas

Olie

Kul

Fossilt affald

Biogent affald i blan-

dede læs

Affald gnst. (2022)

Affald gnst. (2030)

30,5

102

101

534

412

320

323

”uendelig”

717

1.195

750

1.284

1.162

1.070

1.073

”uendelig”

1.467

1.945

Anm.: Til omregning mellem kr./GJ og kr./ton CO

er anvendt emissionsfaktorer på 0,057 ton/GJ for naturgas, 0,074 for olie og 0,09529 ton/GJ for kul og 0,09444

ton/GJ for fossilt affald 1) Det er lagt til grund, at den fossile andel af affald opgjort i energienheder udgør 45 pct. i 2022 og 27 pct. i 2030,

jf. Klimastatus og -

fremskrivning 2021.

2) Opgjort som den gennemsnitlige CO

-afgift i blandet affald med en fossilandel på 45 pct. i 2022 og 27 pct. i 2030. 3) Da biogent affald opgøres

som CO

-neutralt, bliver energiafgiften opgjort pr. ton CO

uendeligt stor.

Kilde: Skatteministeriet, Klimastatus og -fremskrivning 2021 og egne beregninger.

Affald til forbrænding er ofte en blanding af fossilt og biogent affald. Ved sammen-

blandet affald betales samme energiafgift for den fossile og biogene del, men den

biogene del er fritaget for CO

-afgift. Ved omlægning af energiafgiften mod CO

-af-

gift, indebærer det dermed en lempelse for det biogene affald blandet med fossilt af-

fald, idet energiafgiften lempes uden en modgående effekt fra CO

-afgiften. Derfor

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 43

giver en omlægning også samlet set et umiddelbart mindreprovenu fra rumvarme i

2025 og 2030, dvs. der samlet set lempes.

Der er alene opgjort nogle adfærdseffekter ved omlægning af energiafgiften mod

-afgift på rumvarme. Der er således beregningsteknisk lagt en CO

-reduktion

ind fra det fossile affald i kollektiv varme, jf. nedenfor. For så vidt angår provenu er

det opgjort efter automatisk tilbageløb og inkl. arbejdsudbudseffekter. Der er ikke

regnet adfærdseffekter i form af skift væk fra fossile brændsler på individuel rum-

varme og alene beregningsteknisk fsva. det fossile affald.

For individuel varme, hvor det fossile energiforbrug helt overvejende udgøres af na-

turgas, hvor satsen fastholdes uændret, må adfærdseffekterne forventes at være

meget begrænsede. Der vil dog alt andet lige være en effekt på det resterende olie-

forbrug, fx i form af skift fra oliefyr til varmepumpe, via en højere afgift. Jf.

tabel 10

olieforbruget og CO

-udledningerne herfra imidlertid meget små.

For så vidt angår kollektiv varme udgøres langt det største fossile energiforbrug af

affald og i 2030 herud over af lidt naturgas og en begrænset mængde olie. Det stør-

ste energiafgiftsgrundlag udgøres imidlertid af det biogene affald,

jf. tabel 10.

En højere afgift på afbrænding af fossilt affald vurderes at tilskynde affaldsforbræn-

dingsanlæggene til at modtage mindre fossilt affald og evt. udsortere det fossile affald

i blandede affaldslæs for dermed at påvirke sammensætningen af affald, der afbræn-

des. En omlægning af afgifterne vil derved tilskynde til en reduktion i fossil CO

-ud-

ledninger fra affaldsforbrændingssektoren. Dette forstærkes yderligere af, at den af-

talte kapacitetstilpasningen

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

fra 2020 gennemføres.

En lempet belastning af det biogene affald kan øge incitamentet til afbrænding af bio-

gent affald, hvilket er i modstrid med intentionerne i

Klimaplan for en grøn affaldssek-

tor og cirkulær økonomi

samt Danmarks EU-forpligtelse til at genanvende affald frem

for at forbrænde det.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at skønne præcist over CO

-effekterne af

en omlægning af rumvarmeafgifterne på affaldsområdet. Det skyldes, at der inden for

de seneste år er vedtaget en række tiltag for at reducere udledningen af CO

inden

for affaldssektoren, som endnu ikke er trådt i kraft. Tiltagene vedrører EU-forpligtelser

for affaldssektoren, kapacitetstilpasning, import, udsortering og genanvendelsesmål.

De konkrete effekter af disse tiltag skal undersøges nærmere, herunder samspillet

med øvrig regulering. Dette vurderes umiddelbart at ligge uden for Ekspertgruppens

undersøgelsesområde.

Det er til brug for 1. delrapport lagt en beregningsteknisk reduktion ind af CO

-udled-

ningerne fra fossilt affald, som afspejler, at den højere afgift på fossilt affald tilskynder

til at modtage mindre og udsortere mere fossilt affald. Denne beregningstekniske re-

duktion er opgjort på baggrund af semielasticiteten for kollektiv rumvarme, på ca. 0,9

PJ pr. 100 mio. kr., som er anvendt ved sammenvejning af de tekniske elasticiteter til

makropriselasticiteten,

jf. tabel 6.

Konkret er anvendt en semielasticitet for fossilt af-

fald på 0,086 mio. tons CO

pr. 100 mio. kr., baseret på et CO

-indhold i fossilt affald

på 94,44 kg/GJ. Den anvendte beregningstekniske effekt fra fossilt affald, kan poten-

tielt afvige meget fra en effekt baseret på en nærmere analyse.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 44

Opgørelse af varmeprisændringer

Ændringer i varmepriserne er opgjort som en årlig prisændring inklusive moms. Der

er tale om stiliserede regneeksempler, hvor der er taget udgangspunkt i et stan-

dardhus med et varmeforbrug på 65 GJ og ændringen i afgiftssatsen pr. GJ. Der er

dermed antaget fuld overvæltning af afgiftsændringen i prisen. For et standardhus

opvarmet med oliefyr bliver den årlige varmeprisændring ved en CO

-afgift på 750

kr. fx ca. 800 kr. årligt (65 GJ x (86-76) kr./GJ x 1,25). Varmeforbruget vil i praksis

variere bl.a. med energistandard og størrelse.

For kollektiv varme betaler mange en pris baseret på kombinationen af varmekilder,

herunder fx biomassekedler og varmepumper, der ikke bliver berørt af omlægnin-

gen. Der er i rapporten regnet på nogle illustrative eksempler på sammensætning af

varmekilder.

Der er ved beregningerne ikke taget højde for evt. varmetab samt virkningsgrad.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 45

5. Følsomhedsbereg-

ninger for erhverv

Der er foretaget følsomhedsberegninger med udgangspunkt i rapportens afgiftsmo-

del 1, hvor CO

-afgiften for erhverv forhøjes til et ensartet niveau på 750 kr./ton CO

i 2030 med 50 pct. nedslag for kvoteprisen og med negativ afgift til BECCS, som

følgende:

1. De tekniske semielasticiteter hhv. reduceres og øges med 70 pct. Det afspejler

tilnærmelsesvist at den samlede anvendte makropriselasticitet på ca. -0,5 sæn-

kes til -0,2 hhv. øges til -0,9, som udgør de to pukler ift. elasticiteten på de ca. -

0,6 fra Labandeira et al. (2017),

jf. figur 2.

Øvrige forudsætninger fastholdes

uændret. Der sammenholdes dels CO

-effekter ved fastholdte afgiftssatser dels

samfundsøkonomiske effekter ved fastholdt CO

-effekt.

2. De strukturelle semielasticiteter hhv. reduceres og øges med 70 pct., svarende

til, at den anvendte elasticitet på 5 reduceres hhv. øges til ca. 1,5 hhv. 8,5. Øv-

rige forudsætninger fastholdes uændret. Der sammenholdes dels CO

-effekter

ved fastholdte afgiftssatser dels samfundsøkonomiske effekter ved fastholdt

-effekt.

3. Der anvendes effektskøn for struktureffekter for mineralogiske processer mv. og

raffinaderier baseret på en følsomhedsanalyse, som bl.a. tager udgangspunkt i

en antagelse om, at brancherne kun vil producere så længe profitten er større

end deres afkastkrav. Øvrige forudsætninger fastholdes uændret. Der er her

alene sammenholdt CO

-effekter.

Der er ved følsomhedsberegningerne set bort fra omlægning af rumvarmeafgiften,

ligesom der er set bort fra negativ afgift på BECCS. Nedenfor vises først resulta-

terne ved det centrale skøn.

5.1. Centralt skøn

En forhøjelse af CO

-afgiften for erhverv til et ensartet niveau på 750 kr./ton CO

med 50 pct. nedslag for kvoteprisen (svarende til en sats på 375 kr./ton) og negativ

afgift på BECCS, skønnes at reducere CO

-udledningerne med ca. 3,5 mio. tons i

2030, ved anvendelse af ovenstående metode og semielasticiteter. Afgiftsforhøjel-

serne på erhvervene medfører isoleret set en reduktion af CO

-udledningerne med

ca. 2,9 mio. tons,

jf. tabel 12.

I tabellen er ikke medtaget effekter fra omlægning af

rumvarmeafgiften til satsen på 750 kr./ton CO

, ligesom der er set bort fra negativ

afgift på BECCS.

Reduktionen i de samlede CO

-udledninger for erhverv er i høj grad drevet af reduk-

tioner inden for de mineralogiske processer mv., særligt cement, samt for raffinade-

rier, hvor grundlagene er store, og hvor semielasticiteterne endvidere er høje. Re-

duktionerne herfra udgør ca. 1,9 mio. tons, eller knap 70 pct. af de samlede redukti-

oner. En stor del af disse branchers reduktioner kan endvidere henføres til struktur-

effekter.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 46

Tabel 12

Model 1. Omlægning og ensretning af CO

-afgift til 750 kr./ton CO

og 50 pct. nedslag for kvoteprisen i 2030 ved

centralt skøn

Afgiftssats

før omlæg-

ning

Kr./ton

Umiddel-

bar belast-

ning

Provenu

efter ad-

færd

Heraf tek-

nisk re-

duktion

Samfunds-

økonomisk

omkostning

(faktorpri-

ser)

Mio. kr.

120

200

Afgiftssats

2030

Grundlag

effekt

Kr./ton

375

750

375

750

375

Mio. ton

0,49

0,66

0,70

0,02

0,05

1,51

Mio. kr.

100

300

475

Mio. kr.

125

200

Mio. ton

-0,1

-0,2

-0,1

0,0

-1,3

Andel

0,7

[0,7-1,0]

0,7

0,1

Alm. proces (ETS)

Alm. proces (ikke-

ETS)

Landbrug mv.

Gartnerier (ETS)

Gartnerier (ikke-

ETS)

Mineralogiske pro-

cesser mv. (cement)

Mineralogiske pro-

cesser mv. (ikke-ce-

ment)

Nordsø

Raffinaderier

Fiskere

Færger

Jernbane

Fossile til elproduk-

tion

Indenrigsflyvninger

I alt (inkl. arbejdsudbud)

144

323

264

271

[0-65]

179

375

750

375

0,75

0,99

0,81

0,25

0,60

0,06

0,28

0,16

7,33

225

325

275

175

400

100

2.825

125

250

125

250

1.400

-0,3

-0,2

-0,3

-0,1

-0,2

0,0

-2,9

0,3

0,9

0,3

0,6

1,0

0,5

0,3

930

Gennemsnitlig samfundsøkonomisk omkostning (faktorpriser) 320 kr./ton CO

Anm.: Ved modellen er det nuværende bundfradrag i CO

-afgiften afskaffet. Provenuvirkninger er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. og samfundsøkonomiske

omkostninger til nærmeste 10 mio. kr. CO

-effekt samt den tekniske reduktions andel er afrundet med 1 decimal. Totaler kan afvige fra summen af de enkelte brancher

på grund af afrundinger. Satser vises i 2022-priser, mens provenuvirkninger vises i 2022-niveau. Det er antaget, at afgifterne løbende indekseres. 1) Intervallet afspejler

den tekniske andel for landbrug mv. (ekskl. landbrugsdiesel) hhv. landbrugsdiesel. 2) Intervallet afspejler afgiften på procesudledninger fra mineralogiske processer mv.

hhv. afgiften på brændselsrelaterede udledninger. Afgiften på de brændselsrelaterede udledninger på 65 kr./ton CO

afspejler omlægningen af de 6 kr./GJ aftalt med

Grøn Skattereform til en CO

-afgift.

Kilde: Egne beregninger.

5.2. Ændret makropriselasticitet fsva. tek-

nisk effekt

I dette afsnit foretages en følsomhedsanalyse, hvor de tekniske semielasticiteter

hhv. reduceres og øges med 70 pct. Det afspejler tilnærmelsesvist, at den samlede

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 47

makropriselasticitet sænkes til -0,2 hhv. øges til -0,9, som udgør de to pukler ift. ela-

sticiteten på de ca. -0,6 fra Labandeira et al. (2017),

jf. figur 2.

Der er vist modeller, hvor CO

-effekten hhv. satsen fastholdes ift. hovedmodellen 1.

Tabel 13

giver en oversigt over modellerne og CO

-effekterne samt den gennem-

snitlige samfundsøkonomiske omkostning pr. tons CO

i 2030 ved de forskellige mo-

deller.

Tabel 13

Oversigt over modeller i følsomhedsanalysen ved ændret teknisk effekt

Fastholdt

ift. model 1

Sats

for

ikke-kvote

/kvote

-reduk-

tion i 2030

Følsomhed

teknisk ela-

stictet

Gns. sam-

fundsøko-

nomisk om-

kostning i

2030

Kr./ton CO

Model 1

(centralt

skøn)

750/375

Mio. ton CO

-2,9

Kr./ton CO

320

Model 2a

Model 2b

Model 3a

Model 3b

Samme

-effekt

Samme

-effekt

Samme

sats

Samme

sats

948/572

662/286

750/375

-2,9

-2,4

-3,4

Reduceret

70 pct.

Forhøjet

70 pct.

Reduceret

70 pct.

Forhøjet

70 pct.

410

280

330

310

Kilde: Egne beregninger.

bilag 2

er vist de detaljerede resultater af følsomhedsmodellerne.

Hvis makropriselasticiteten sænkes med 70 pct., skal satsen stige med ca. 26 pct.

uden for kvotesektoren og ca. 53 pct. inden for kvotesektoren ved fastholdt CO

-re-

duktion (model 2a). Hvis makropriselasticiteten derimod øges med 70 pct., skal sat-

sen falde med ca. 12 pct. uden for kvotesektoren og ca. 24 pct. inden for kvotesek-

toren ved fastholdt CO

-reduktion (model 2b).

Den samfundsøkonomiske omkostning på 320 kr./ton, ved det centrale skøn, stiger

til 410 kr./ton, med en reduktion af elasticiteten på 70 pct. (model 2a), mens den fal-

der til 280 kr./ton, med en forhøjelse af elasticiteten på 70 pct. (model 2b). Hvis ma-

kropriselasticiteten i absolutte termer er skønnet for høj, vil de faktiske samfunds-

økonomiske omkostninger ved at nå en given reduktion være højere end lagt til

grund. Er makropriselasticiteten derimod i absolutte termer skønnet for lav, vil de

faktiske gennemsnitlige samfundsøkonomiske omkostninger være lavere end lagt til

grund. Givet usikkerhed er den forventede gennemsnitlige samfundsøkonomiske

omkostning således større end det centrale skøn på 320 kr./ton CO

, da gennem-

snittet af de 280 kr./ton og 410 kr./ton, svarende til 350 kr./ton, er større end de 320

kr./ton. Det afspejler, at den samfundsøkonomiske omkostning ved at fordoble en

afgift mere end fordobles. Forvridningen af forbruget via højere afgift mere end for-

dobles. Herudover bidrager effekten på arbejdsudbuddet til en højere samfundsøko-

nomisk omkostning pr. ton CO

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 48

Ændringer i den samfundsøkonomiske omkostning på tværs af brancher påvirkes

dog også af, at den tekniske semielasticitet udgør en meget forskellig andel af den

samlede semielasticitet (teknisk og struktur) i de forskellige brancher (den varierer

mellem 12 og 100 pct.), hvorfor en ændring af semielasticiteten på +/-70 pct. er en

meget forskellig ændring af den samlede semielasticitet for de forskellige brancher.

For de mineralogiske processer mv., særligt for cement, og raffinaderier

–

som i høj

grad driver de samlede CO

-effekter

–

dominerer struktureffekterne. Dermed påvir-

kes den samlede elasticitet ved en ændring af den tekniske semielasticitet kun i min-

dre grad, og dermed også deres CO

-reduktioner. For andre brancher, hvor den

tekniske effekt er høj, påvirker det i højere grad deres CO

-reduktioner. Dermed på-

virkes sammensætningen af CO

-reduktionerne på brancher, og da der ikke er

samme samfundsøkonomiske omkostning pr. ton CO

i de forskellige brancher, på-

virkes den samlede gennemsnitlige samfundsøkonomiske omkostning pr. ton CO

på tværs af brancher heraf.

Fastholdes satsen på de 750/375 kr./ton hhv. uden for og inden for kvotesektoren,

indebærer en reduktion af makropriselasticiteten med 70 pct., en reduktion af CO

effekten på ca. 19 pct. (model 3a). En forhøjelse af makropriselasticiteten på 70 pct.

indebærer en forhøjelse af CO

-effekten på ca. 17 pct. (model 3b). Der er ikke sym-

metri, hvilket dels skyldes, at den funktionelle form er konstant semielastisk, dels

skyldes det ændret sammensætning af CO

-reduktionerne på tværs af brancher.

Det kan også forklare, at den samfundsøkonomiske omkostning pr. ton CO

stiger

med en reduktion af makropriselasticiteten, og falder med en stigning i makropris-

elasticiteten for en given afgiftssats. Hertil kommer, at arbejdsudbudseffekten stiger

med en reduktion af makropriselasticiteten, hvilket bidrager til en højere samfunds-

økonomisk omkostning pr. ton CO

, og omvendt ved en stigning i makropriselastici-

teten.

5.3. Ændret elasticitet fsva. struktureffekt

I dette afsnit foretages en følsomhedsanalyse, hvor de strukturelle semielasticiteter

hhv. reduceres og øges med 70 pct., omtrent svarende til en elasticitet på 1,5 hhv.

8,5 ift. det centrale skøn på 5 ift. produktionsværdi (2 pct ift. BFI). Følsomheden er

også anvendt for de brancher, hvor der ikke anvendes metoden med en elasticitet

på 2 pct. ift. BFI, da usikkerheden omkring de strukturelle effekter også for disse er

betydelig.

Der er, som for de tekniske effekter, vist modeller, hvor CO

-effekten hhv. satsen

fastholdes ift. hovedmodellen 1.

Tabel 14

giver en oversigt over modellerne og CO

-effekterne samt den gennem-

snitlige samfundsøkonomiske omkostning pr. tons CO

i 2030 ved de forskellige mo-

deller.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 49

Tabel 14

Oversigt over modeller i følsomhedsanalysen ved ændret struktureffekt

Fastholdt

ift. model 1

Sats

for

ikke-kvote

/kvote

-reduk-

tion i 2030

Følsomhed

strukturel

semiela-

stictet

Gns. sam-

fundsøko-

nomisk om-

kostning i

2030

Kr./ton CO

Model 1

(centralt

skøn)

750/375

Mio. ton CO

Kr./ton CO

-2,9

320

Model 4a

Model 4b

Model 5a

Model 5b

Samme

-effekt

Samme

-effekt

Samme sats

1.023/647

645/269

750/375

-2,9

-2,0

-3,5

Reduceret

70 pct.

Forhøjet

70 pct.

Reduceret

70 pct.

Forhøjet

70 pct.

520

250

410

290

Anm.: 1) I model 4a overstiger afgiften indenfor kvotesektoren 600 kr./ton, hvor bagstopperen for cement sætter

ind. Der er ikke taget højde for denne bagstopper i følsomhedsberegningen.

Kilde: Egne beregninger.

bilag 3

er vist de detaljerede resultater af følsomhedsmodellerne.

Det ses igen, som ved følsomhedsberegningerne vedrørende de tekniske effekter,

at givet usikkerheden om effekternes størrelse, vil den gennemsnitlige samfunds-

økonomiske omkostning være højere end det centrale skøn på 320 kr./ton, idet gen-

nemsnittet af den samfundsøkonomiske omkostning ved modellerne 4a og 4b, hvor

-effekten fastholdes ved en ændring af semielasticiteten med -/+ 70 pct. er 390

kr./ton.

Fastholdes satsen på de 750/375 kr./ton hhv. uden for og inden for kvotesektoren,

indebærer en reduktion af semielasticiteten med 70 pct., en reduktion af CO

-effek-

ten på ca. 32 pct. (model 5a). En forhøjelse af semielasticiteten på 70 pct. indebæ-

rer en forhøjelse af CO

-effekten på ca. 18 pct. (model 3b). En forhøjelse af den

strukturelle semielasticitet med 70 pct. har stort set samme effekt på CO

-udlednin-

gen som en forhøjelse af den tekniske semielasticitet med 70 pct., hvorimod en re-

duktion af den strukturelle semielasticitet med 70 pct. har langt større effekt. En æn-

dring af den strukturelle semielasticitet har, jf. tidligere, stor betydning for CO

-effek-

ten fra mineralogiske processer mv. (særligt cement) samt for raffinaderierne og

dermed for de samlede CO

-effekter.

Som ved ændring af de tekniske semielasticiteter påvirkes sammensætningen af

-reduktionerne og dermed den samfundsøkonomiske omkostning pr. ton CO

på tværs af brancher med ændringer af de strukturelle semielasticieter. På tilsva-

rende vis påvirker arbejdsudbudseffekten den samfundsøkonomiske omkostning pr.

ton CO

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 50

5.4. Ændrede struktureffekter for mineralo-

giske processer mv. og raffinaderierne

De samlede struktureffekter/erhvervsforskydninger drives i høj grad af effekterne for

de mineralogiske processer mv., særligt cement, og raffinaderier, hvor grundlaget er

stort, og hvor de erhvervsstrukturelle semielasticiteter er høje, jf. ovenfor. For de mi-

neralogiske processer mv. og raffinaderier er der derfor lavet en yderligere følsom-

hedsanalyse af disse branchers struktureffekter, hvor struktureffekterne baseres på

branchernes nationalregnskab, enkeltvirksomheders regnskabstal og en antagelse

om, at brancherne kun vil producere så længe profitten er større end deres afkast-

krav. Metoden gennemgås mere detaljeret i

bilag 4.

I denne følsomhedsanalyse vurderes mineralogiske processer mv. i mindre grad at

kunne skalere deres produktion (grundet store kapacitetsomkostninger) og i højere

grad at ville træffe en binær beslutning om at lukke eller fortsætte. Dette indebærer,

at den funktionelle form i følsomhedsanalysen er S-formet frem for konveks (som i

den anvendte metode med konstant semielasticitet). For raffinaderierne er den funk-

tionelle form i følsomhedsanalysen konkav frem for konveks. I begge tilfælde træk-

ker det i retning af lavere struktureffekter ved lavere afgiftsniveauer og større effek-

ter ved højere afgiftsniveauer ift. den anvendte metode. For raffinaderierne er struk-

tureffekterne ved følsomhedsanalysen dog generelt lavere end ved den anvendte

metode, medmindre der er tale om afgiftsniveauer som ligger et godt stykke ud over

hvad der er set på i første delrapport,

jf. bilag 4.

Anvendes struktureffekterne fra følsomhedsanalysen her ses det, at det især er

-effekten fra mineralogiske processer mv. som påvirkes, samt at forskellene i

struktureffekterne fra mineralogiske processer mv. bliver større, jo mindre afgiftsfor-

højelser, der ses på,

jf. tabel 15 og 16.

tabel 15

er vist forskelle i CO

-effekter ved

afgiftsforhøjelsen på 750 kr. uden for kvotesektoren og 375 kr./ton inden for kvote-

sektoren, svarende til 50 pct. kvotenedslag, ligesom for de øvrige følsomhedsanaly-

ser, mens forskellen er vist i

tabel 16

ved en forhøjelse af CO

-afgiften til 100 kr./ton

(uden at nogen afgifter lempes).

Samlet set vil anvendelsen af struktureffekterne fra følsomhedsanalysen føre til en

yderligere CO

-effekt ved afgiftsmodellen på 750/375 kr./ton på 0,1 mio. tons i

2030. Den isolerede forskel for de mineralogiske processer mv. udgør en yderligere

-reduktion på 0,2 mio. tons, da sandsynligheden for nedlukning af cementpro-

duktion vurderes at være større ud fra antagelserne i følsomhedsanalysen, end ved

den anvendte metode i første delrapport. Ved afgiftsmodellen på 100 kr./ton vil an-

vendelse af struktureffekterne fra følsomhedsanalysen derimod reducere CO

-effek-

ten med 0,4 mio. tons i 2030. Heraf står forskellene fra mineralogiske processer mv.

for 0,3 mio. tons. Den lavere effekt fra mineralogiske processer mv. skyldes, at

sandsynligheden for nedlukning af cementproduktion er mindre i følsomhedsanaly-

sen end ved den anvendte metode.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 51

Tabel 15

Model 6. Omlægning og ensretning af CO

-afgift til 750 kr./ton CO

og 50 pct.

nedslag for kvoteprisen i 2030. Centralt skøn bortset fra ændrede

struktureffekter for mineralogiske processer mv. og raffinaderier

Afgiftssats

efter omlæg-

ning 2030

Forhøjelse

i 2030

-effekt

Centralt

skøn

Case-

studier

Forskel

- - Kr./ton CO

- -

Mineralogiske processer

mv. (cement og ikke-ce-

ment)

Raffinaderier

Øvrige brancher, cen-

tralt skøn

I alt

375

[375-750]

[310-375]

375

[375-750]

-1,6

-0,3

-1,0

-2,9

- - Mio. ton CO

- -

-1,8

-0,2

-1,0

-3,0

-0,2

0,1

0,0

-0,1

Anm.: Ved modellen er det nuværende bundfradrag i CO

-afgiften afskaffet. Totaler kan afvige fra summen af de

enkelte brancher på grund af afrundinger.

Kilde: Egne beregninger.

Tabel 16

Model 7. Omlægning og ensretning af CO

-afgift til 100 kr./ton CO

i 2030, hvor

ingen nedsættes. Centralt skøn bortset fra ændrede struktureffekter for minera-

logiske processer mv. og raffinaderier

Afgiftssats

efter omlæg-

ning 2030

Forhøjelse

i 2030

-effekt

Centralt

skøn

Case-

studier

Forskel

- - Kr./ton CO

- -

Mineralogiske processer

mv. (cement og ikke-ce-

ment)

Raffinaderier

Øvrige brancher, cen-

tralt skøn

I alt

100

[100-323]

[35-100]

100

[0-100]

-0,6

-0,1

-0,8

- - Mio. ton CO

- -

-0,3

-0,0

-0,1

-0,4

0,3

0,1

0,0

0,4

Anm.: Ved modellen er det nuværende bundfradrag i CO

-afgiften afskaffet. Totaler kan afvige fra summen af de

enkelte brancher på grund af afrundinger.

Kilde. Egne beregninger.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 52

6. Overvejelser frem

mod den endelige af-

rapportering

I det ovenstående er beskrevet beregningsprincipperne i den første delrapport. I

den endelige afrapportering vil der yderligere gennemgås beregningsprincipper for

områderne, som ikke er omfattet af første delrapport.

Der pågår et tværministerielt arbejde med at færdigudvikle den generelle ligevægts-

model GrønREFORM. Frem mod den endelige afrapportering vil der arbejdes videre

med at færdigudvikle modellen, og den vil blive anvendt i Ekspertgruppens endelige

afrapportering, i det omfang det er muligt. Modellen forventes både at kunne anven-

des på de områder, som er omfattet af første delrapport, samt nye områder som

landbrugets ikke-energirelaterede udledninger. Derudover vil modellen direkte

kunne tage højde for generelle ligevægtseffekter og bl.a. tage højde for samspilsef-

fekter mellem afgiftsomlægningerne på de forskellige brancher. GrønREFORM er

kort beskrevet i

boks 4.

Boks 4

Kort beskrivelse af GrønREFORM

GrønREFORM er en generel miljø- og klimaøkonomisk ligevægtsmodel, som kan vurdere

miljø- og klimaeffekter af den økonomiske aktivitet, samt økonomiske effekter af miljø- og kli-

mapolitiske tiltag. Modellen udvikles af modelgruppen DREAM i samarbejde med forskere fra

Københavns og Aarhus Universitet samt DTU.

GrønREFORM består af en hovedmodel og en række delmodeller, der beskriver særligt bety-

dende sektorer for klima og miljø. Hovedmodellen er en generel ligevægtsmodel, der beskri-

ver den samlede økonomiske aktivitet i Danmark, og samler resultater fra delmodellerne. Der

udvikles delmodeller for energisektoren, transportsektoren, landbruget og affaldssektoren.

Modellen består af 59 brancher, der hver især anvender input i form af bygningskapital, ma-

skinkapital, arbejdskraft, materialer og forskellige typer af energigoder, samt af husholdninger

som får nytte af forbrug og fritid. Der eksisterer 27 energigoder i modellen, og branchernes og

husholdningernes energirelaterede udledninger kobles direkte til anvendelsen af energigo-

derne. De ikke-energirelaterede udledningerne knyttes til anvendelsen af de input, som giver

anledning til udledningerne. Der eksisterer 14 typer af drivhusgasudledninger og der skelnes

mellem territorielle udledninger og udledninger fra international transport.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 53

Bilag 1. Udledning af

ligninger vedr. struk-

tureffekter

Overvæltningsgrad og ændring i indenlandsk produktion

Der ses på en indenlandsk eksportbranche, som i konkurrence med udenlandske

producenter sælger sine varer på verdensmarkedet. For at forenkle fremstillingen

ses der på en afgift

på dansk produktion.

Ligevægt på

”verdensmarkedet” indebærer:

(1)

��(�� − ��) + ��(��) = ��(��)

Dansk produktion kaldes

mens udenlandsk produktion betegnes

og efter-

spørgslen på verdensmarkedet (dvs. fra såvel indland som resten af verden) kaldes

Verdensmarkedsprisen er

Virksomhederne forudsættes at være pristagere.

Når der indføres en (lille) afgift på

må der da gælde, at:

(2)

��′(�� − ��) + ��′�� = ��′��

Ligning (2) kan benyttes til at udlede et udtryk for afgiftens overvæltningsgrad

altså den stigning i verdensmarkedsprisen, som den indenlandske afgift udløser. Det

giver:

(3)

�� ≡

��

+ {(1 − ��)

��

+ }

��

hvor elasticiteten af indlandets udbud med hensyn til nettoprisen

p-t

er:

(4)

��

≡

�� − ��

��(�� − ��) ��

mens udbudselasticiteten for udenlandske procenter er:

(5)

��

≡

��

og den (numeriske) elasticitet af efterspørgslen på verdensmarkedet med hensyn til

verdensmarkedsprisen er:

��

mens

betegner de indenlandske virksomheders andel af det globale marked, dvs.:

(6)

��

≡ −

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 54

(7)

�� ≡

��

Udtrykket i den krøllede parentes i nævneren i (3) kan forstås som elasticiteten i ef-

terspørgslen efter indenlandsk produktion ved en stigning i verdensmarkedsprisen.

Denne effekt vil afspejle, at øget verdensmarkedspris dels fører til mindre global ef-

terspørgsel, dels øget udenlandsk produktion. Hvis

er lille

–

dvs. hvis indlandets

produktion kun udgør en lille del af det globale marked

–

så vil denne elasticitet

være numerisk (potentielt meget) stor.

Det skal understreges, at det må forventes, at såvel priselasticiteter som inden-

landsk markedsandel varierer fra branche til branche.

Ændringen i indenlandsk produktion bliver:

(8)

��

′

(�� − ��) = ��

′

(�� − 1)�� = − ��

��

(1 − �� )��

��

=−

��

)

��

(1 − ��) +

��

I det tilfælde hvor udlandets nettoefterspørgsel er meget prisfølsom

–

fx fordi indlan-

det er ganske lille i forhold til verdensmarkedet

–

vil sidste led i nævneren i udtrykket

længst til højre være lille. I det tilfælde vil virkningen på den indenlandske produktion

overvejende bestemmes af priselasticiteten af det indenlandske udbud.

Udtrykkene (3) og (8) er anvendt i

afsnit 1.3.3.

Produktionsværdi, faktorindkomst og udbudselasticitet

Der findes så vidt vides ikke empirisk viden om danske virksomheders udbudselasti-

citet, dvs. parameteren

��

. I stedet kan der opstilles nogle regneeksempler, som

kan bruges til at identificere mulige helt grove størrelsesordener under nogle nær-

mere forudsætninger.

Som bud på to ”polære” forudsætninger, er der taget udgangspunkt i en lineær ud-

budsfunktion og en udbudsfunktion med konstant priselasticitet.

Hvis det forudsættes, at udbuddet

lineært

i prisen

kan udbudsfunktionen skri-

ves som

(9)

�� = (1 − ��

��

)��

+ ��

��

hvor parametrene i den lineære funktion er valgt således, at den konventionelt defi-

nerede priselasticitet udgør

��

når der ved prisen

��

produceres mængden

��

Producenternes bruttooverskud fra driften (dvs. bruttorestindkomsten) i udgangs-

punktet bliver da:

(10)

��

− 1

1 ��

��

= (��

−

��

) ��

��

2 ��

��

Som kan bruges til at udlede den værdi af udbudselasticiteten som er konsistent

med (1) forudsætningen om lineært udbud og (2) nationalregnskabsdata for

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 55

produktionsværdi

��

og bruttorestindkomst

��

. Det giver:

(11)

��

1 ��

��

2 ��

Ved konstant elasticitet er udbudsfunktionen:

��

(12)

�� = (��)

��

eller svarende til marginalomkostningsfunktionen:

(13)

�� = (��)

��

hvorved de totale variable omkostninger kan beregnes som:

��

(14)

�� = ∫

(��)

��

(��

)

1+��

��

1 + ��

��

Herefter kan bruttooverskuddet skrives som:

(15)

��

= ��

��

− TVC =

��

(��

)

1+��

��

1 + ��

��

1 + ��

��

der endelig kan bruges til at isolere udbudselasticiteten:

(16)

��

−1

��

Udtrykkene (11) og (16) er anvendt i

afsnit 1.3.3.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 56

Bilag 2. Resultater af

følsomhedsmodellerne

for teknisk semielasti-

citet

Tabel 2.1

Model 2a. Omlægning og ensretning af CO

-afgift til 948 kr./ton CO

og 50 pct. nedslag for kvoteprisen i 2030 ved

reduktion af tekniske semielasticiteter med 70 pct. ved fastholdt CO

-reduktion

Afgiftssats

før omlæg-

ning

Afgiftssats

2030

Umiddelbar

belastning

Provenu

efter ad-

færd

effekt

Heraf tek-

nisk reduk-

tion

Samfundsøko-

nomisk om-

kostning (fak-

torpriser)

Kr./ton CO

Alm. proces (ETS)

Alm. proces (ikke-ETS)

Landbrug mv.

Gartnerier (ETS)

Gartnerier (ikke-ETS)

Mineralogiske processer

mv. (cement)

Mineralogiske processer

mv. mv. (ikke-cement)

Nordsø

Raffinaderier

Fiskere

Færger

Jernbane

Fossile til elproduktion

Indenrigsflyvninger

I alt (inkl. arbejdsudbud)

144

323

264

271

[0-65]

179

Kr./ton CO

572

948

572

948

572

948

572

Mio. kr.

200

425

750

350

500

425

225

500

150

4.125

Mio. kr.

125

250

325

-25

175

400

175

100

350

100

2.150

Mio. ton CO

-0,1

-0,2

-0,1

0,0

-1,4

-0,3

-0,1

-0,4

-0,1

0,0

-2,9

Andel

0,4

[0,4-1,0]

0,4

0,0

0,1

0,7

0,1

0,3

1,0

0,2

Mio. kr.

110

270

100

1.190

Gennemsnitlig samfundsøkonomisk omkostning (faktorpriser)

410 kr./ton CO

Anm.: Ved modellen er det nuværende bundfradrag i CO

-afgiften afskaffet. Provenuvirkninger er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. og samfundsøkonomiske

omkostninger til nærmeste 10 mio. kr. CO

-effekt samt den tekniske reduktions andel er afrundet med 1 decimal. Totaler kan afvige fra summen af de enkelte brancher

på grund af afrundinger. Satser vises i 2022-priser, mens provenuvirkninger vises i 2022-niveau. Det er antaget, at afgifterne løbende indekseres. 1) Intervallet afspejler

den tekniske andel for landbrug mv. (ekskl. landbrugsdiesel) hhv. landbrugsdiesel. 2) Intervallet afspejler afgiften på procesudledninger fra mineralogiske processer mv.

hhv. afgiften på brændselsrelaterede udledninger. Afgiften på de brændselsrelaterede udledninger på 65 kr./ton CO

afspejler omlægningen af de 6 kr./GJ aftalt med

Grøn Skattereform til en CO

-afgift.

Kilde: Egne beregninger.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 57

Tabel 2.2

Model 2b. Omlægning og ensretning af CO

-afgift til 662 kr./ton CO

og 50 pct. nedslag for kvoteprisen i 2030 ved

forhøjelse af tekniske semielasticiteter med 70 pct. ved fastholdt CO

-reduktion

Afgiftssats

før omlæg-

ning

Afgiftssats

2030

Umiddelbar

belastning

Provenu ef-

ter adfærd

effekt

Heraf tek-

nisk reduk-

tion

Samfundsøko-

nomisk om-

kostning (fak-

torpriser)

Kr./ton CO

Alm. proces (ETS)

Alm. proces (ikke-ETS)

Landbrug mv.

Gartnerier (ETS)

Gartnerier (ikke-ETS)

Mineralogiske processer

mv. (cement)

Mineralogiske processer

mv. mv. (ikke-cement)

Nordsø

Raffinaderier

Fiskere

Færger

Jernbane

Fossile til elproduktion

Indenrigsflyvninger

I alt (inkl. arbejdsudbud)

144

323

264

271

[0-65]

179

Kr./ton CO

286

662

286

662

286

662

286

Mio. kr.

250

350

175

250

200

150

350

2.250

Mio. kr.

150

100

175

100

200

1.075

Mio. ton

-0,1

-0,3

-0,1

0,0

-1,2

-0,2

-0,3

-0,1

-0,2

0,0

-2,9

Andel

0,8

[0,8-1,0]

0,8

0,2

0,4

0,9

0,4

0,5

0,7

1,0

0,6

0,5

Mio. kr.

130

150

810

Gennemsnitlig samfundsøkonomisk omkostning (faktorpriser) 280 kr./ton CO

Anm.: Ved modellen er det nuværende bundfradrag i CO

-afgiften afskaffet. Provenuvirkninger er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. og samfundsøkonomiske

omkostninger til nærmeste 10 mio. kr. CO

-effekt samt den tekniske reduktions andel er afrundet med 1 decimal. Totaler kan afvige fra summen af de enkelte brancher

på grund af afrundinger. Satser vises i 2022-priser, mens provenuvirkninger vises i 2022-niveau. Det er antaget, at afgifterne løbende indekseres. 1) Intervallet afspejler

den tekniske andel for landbrug mv. (ekskl. landbrugsdiesel) hhv. landbrugsdiesel. 2) Intervallet afspejler afgiften på procesudledninger fra mineralogiske processer mv.

hhv. afgiften på brændselsrelaterede udledninger. Afgiften på de brændselsrelaterede udledninger på 65 kr./ton CO

afspejler omlægningen af de 6 kr./GJ aftalt med

Grøn Skattereform til en CO

-afgift.

Kilde: Egne beregninger.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 58

Tabel 2.3

Model 3a. Omlægning og ensretning af CO

-afgift til 750 kr./ton CO

og 50 pct. nedslag for kvoteprisen i 2030 ved

reduktion af tekniske semielasticiteter med 70 pct.

Afgiftssats

før omlæg-

ning

Afgiftssats

2030

Umiddelbar

belastning

Provenu ef-

ter adfærd

effekt

Heraf tek-

nisk reduk-

tion

Samfundsøko-

nomisk om-

kostning (fak-

torpriser)

Kr./ton CO

Alm. proces (ETS)

Alm. proces (ikke-ETS)

Landbrug mv.

Gartnerier (ETS)

Gartnerier (ikke-ETS)

Mineralogiske processer

mv. (cement)

Mineralogiske processer

mv. mv. (ikke-cement)

Nordsø

Raffinaderier

Fiskere

Færger

Jernbane

Fossile til elproduktion

Indenrigsflyvninger

I alt (inkl. arbejdsudbud)

144

323

264

271

[0-65]

179

Kr./ton CO

375

750

375

750

375

750

375

Mio. kr.

100

300

475

225

325

275

175

400

100

2.825

Mio. kr.

200

250

125

275

150

100

275

1.675

Mio. ton

-0,1

0,0

-1,3

-0,2

-0,1

-0,3

-0,1

0,0

-2,4

Andel

0,4

[0,4-1,0]

0,4

0,0

0,1

0,7

0,1

0,3

1,0

0,2

0,1

Mio. kr.

200

780

Gennemsnitlig samfundsøkonomisk omkostning (faktorpriser)

330 kr./ton CO

Anm.: Ved modellen er det nuværende bundfradrag i CO

-afgiften afskaffet. Provenuvirkninger er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. og samfundsøkonomiske

omkostninger til nærmeste 10 mio. kr. CO

-effekt samt den tekniske reduktions andel er afrundet med 1 decimal. Totaler kan afvige fra summen af de enkelte brancher

på grund af afrundinger. Satser vises i 2022-priser, mens provenuvirkninger vises i 2022-niveau. Det er antaget, at afgifterne løbende indekseres. 1) Intervallet afspejler

den tekniske andel for landbrug mv. (ekskl. landbrugsdiesel) hhv. landbrugsdiesel. 2) Intervallet afspejler afgiften på procesudledninger fra mineralogiske processer mv.

hhv. afgiften på brændselsrelaterede udledninger. Afgiften på de brændselsrelaterede udledninger på 65 kr./ton CO

afspejler omlægningen af de 6 kr./GJ aftalt med

Grøn Skattereform til en CO

-afgift.

Kilde: Egne beregninger.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 59

Tabel 2.4

Model 3b. Omlægning og ensretning af CO

-afgift til 750 kr./ton CO

og 50 pct. nedslag for kvoteprisen i 2030 ved

forhøjelse af tekniske semielasticiteter med 70 pct.

Afgiftssats

før omlæg-

ning

Afgiftssats

2030

Umiddelbar

belastning

Provenu ef-

ter adfærd

effekt

Heraf tek-

nisk reduk-

tion

Samfundsøko-

nomisk om-

kostning (fak-

torpriser)

Kr./ton CO

Alm. proces (ETS)

Alm. proces (ikke-ETS)

Landbrug mv.

Gartnerier (ETS)

Gartnerier (ikke-ETS)

Mineralogiske processer

mv. (cement)

Mineralogiske processer

mv. mv. (ikke-cement)

Nordsø

Raffinaderier

Fiskere

Færger

Jernbane

Fossile til elproduktion

Indenrigsflyvninger

I alt (inkl. arbejdsudbud)

144

323

264

271

[0-65]

179

Kr./ton CO

375

750

375

750

375

750

375

Mio. kr.

100

300

475

225

325

275

175

400

100

2.825

Mio. kr.

175

100

225

125

200

1.175

Mio. ton

-0,1

-0,3

-0,2

0,0

-1,3

-0,3

-0,2

-0,4

-0,1

-0,2

0,0

-0,1

0,0

-3,4

Andel

0,8

[0,8-1,0]

0,8

0,2

0,4

0,9

0,4

0,5

0,7

1,0

0,6

0,5

Mio. kr.

160

200

1.050

Gennemsnitlig samfundsøkonomisk omkostning (faktorpriser)

310 kr./ton CO

Anm.: Ved modellen er det nuværende bundfradrag i CO

-afgiften afskaffet. Provenuvirkninger er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. og samfundsøkonomiske

omkostninger til nærmeste 10 mio. kr. CO

-effekt samt den tekniske reduktions andel er afrundet med 1 decimal. Totaler kan afvige fra summen af de enkelte brancher

på grund af afrundinger. Satser vises i 2022-priser, mens provenuvirkninger vises i 2022-niveau. Det er antaget, at afgifterne løbende indekseres. 1) Intervallet afspejler

den tekniske andel for landbrug mv. (ekskl. landbrugsdiesel) hhv. landbrugsdiesel. 2) Intervallet afspejler afgiften på procesudledninger fra mineralogiske processer mv.

hhv. afgiften på brændselsrelaterede udledninger. Afgiften på de brændselsrelate-rede udledninger på 65 kr./ton CO

afspejler omlægningen af de 6 kr./GJ aftalt med

Grøn Skattereform til en CO

-afgift.

Kilde: Egne beregninger.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 60

Bilag 3. Resultater af

følsomhedsmodellerne

for strukturel semiela-

sticitet

Tabel 3.1

Model 4a. Omlægning og ensretning af CO

-afgift til 1.023 kr./ton CO

og 50 pct. nedslag for kvoteprisen i 2030

ved reduktion af strukturelle semielasticiteter med 70 pct. ved fastholdt CO

-reduktion

Afgiftssats

før omlæg-

ning

Kr./ton CO

Alm. proces (ETS)

Alm. proces (ikke-ETS)

Landbrug mv.

Gartnerier (ETS)

Gartnerier (ikke-ETS)

Mineralogiske processer

mv. (cement)

Mineralogiske processer

mv. mv. (ikke-cement)

Nordsø

Raffinaderier

Fiskere

Færger

Jernbane

Fossile til elproduktion

Indenrigsflyvninger

I alt (inkl. arbejdsudbud)

144

323

264

271

[0-65]

179

Afgiftssats

2030

Kr./ton CO

647

1.023

647

1.023

647

1.023

647

Umiddelbar

belastning

Mio. kr.

225

475

850

400

575

475

225

550

150

100

4.625

Provenu

efter ad-

færd

Mio. kr.

100

175

300

150

225

375

250

125

325

125

2.325

effekt

Mio. ton CO

-0,2

-0,3

-0,1

0,0

-1,1

-0,2

-0,3

-0,1

-0,2

0,0

-2,9

Heraf tek-

nisk reduk-

tion

Andel

0,9

[0,9-1,0]

0,9

0,3

0,6

1,0

0,6

0,8

1,0

0,8

0,6

Samfundsøko-

nomisk omkost-

ning (faktorpri-

ser)

Mio. kr.

180

310

1.510

Gennemsnitlig samfundsøkonomisk omkostning (faktorpriser)

520 kr./ton CO

Anm.: Ved modellen er det nuværende bundfradrag i CO

-afgiften afskaffet. Provenuvirkninger er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. og samfundsøkonomiske

omkostninger til nærmeste 10 mio. kr. CO

-effekt samt den tekniske reduktions andel er afrundet med 1 decimal. Totaler kan afvige fra summen af de enkelte brancher

på grund af afrundinger. Satser vises i 2022-priser, mens provenuvirkninger vises i 2022-niveau. Det er antaget, at afgifterne løbende indekseres. 1) Intervallet afspejler

den tekniske andel for landbrug mv. (ekskl. landbrugsdiesel) hhv. landbrugsdiesel. 2) Intervallet afspejler afgiften på procesudledninger fra mineralogiske processer mv.

hhv. afgiften på brændselsrelaterede udledninger. Afgiften på de brændselsrelaterede udledninger på 65 kr./ton CO

afspejler omlægningen af de 6 kr./GJ aftalt med

Grøn Skattereform til en CO

-afgift.) 3) Afgiften indenfor kvotesektoren overstiger 600 kr./ton, hvor bagstopperen for cement sætter ind. Der er ikke taget højde for

denne bagstopper i følsomhedsberegningen her.

Kilde: Egne beregninger.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 61

Tabel 3.2

Model 4b. Omlægning og ensretning af CO

-afgift til 645 kr./ton CO

og 50 pct. nedslag for kvoteprisen i 2030 ved

forhøjelse af strukturelle semielasticiteter med 70 pct. ved fastholdt CO

-reduktion

Afgiftssats

før omlæg-

ning

Afgiftssats

2030

Umiddelbar

belastning

Provenu ef-

ter adfærd

effekt

Heraf tek-

nisk reduk-

tion

Samfundsøko-

nomisk om-

kostning (fak-

torpriser)

Kr./ton CO

Alm. proces (ETS)

Alm. proces (ikke-ETS)

Landbrug mv.

Gartnerier (ETS)

Gartnerier (ikke-ETS)

Mineralogiske processer

mv. (cement)

Mineralogiske processer

mv. mv. (ikke-cement)

Nordsø

Raffinaderier

Fiskere

Færger

Jernbane

Fossile til elproduktion

Indenrigsflyvninger

I alt (inkl. arbejdsudbud)

144

323

264

271

[0-65]

179

Kr./ton CO

269

645

269

645

269

645

269

Mio. kr.

250

325

150

250

200

150

350

2.125

Mio. kr.

100

150

-25

175

100

200

1.050

Mio. ton

-0,1

-0,2

-0,1

0,0

-1,4

-0,3

-0,1

-0,4

-0,1

-0,2

0,0

-2,9

Andel

0,6

[0,6-1,0]

0,6

0,1

0,2

0,8

0,2

0,5

1,0

0,4

0,3

Mio. kr.

100

150

720

Gennemsnitlig samfundsøkonomisk omkostning (faktorpriser)

250 kr./ton CO

Anm.: Ved modellen er det nuværende bundfradrag i CO

-afgiften afskaffet. Provenuvirkninger er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. og samfundsøkonomiske

omkostninger til nærmeste 10 mio. kr. CO

-effekt samt den tekniske reduktions andel er afrundet med 1 decimal. Totaler kan afvige fra summen af de enkelte brancher

på grund af afrundinger. Satser vises i 2022-priser, mens provenuvirkninger vises i 2022-niveau. Det er antaget, at afgifterne løbende indekseres. 1) Intervallet afspejler

den tekniske andel for landbrug mv. (ekskl. landbrugsdiesel) hhv. landbrugsdiesel. 2) Intervallet afspejler afgiften på procesudledninger fra mineralogiske processer mv.

hhv. afgiften på brændselsrelaterede udledninger. Afgiften på de brændselsrelaterede udledninger på 65 kr./ton CO

afspejler omlægningen af de 6 kr./GJ aftalt med

Grøn Skattereform til en CO

-afgift.

Kilde: Egne beregninger.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 62

Tabel 3.3

Model 5a. Omlægning og ensretning af CO

-afgift til 750 kr./ton CO

og 50 pct. nedslag for kvoteprisen i 2030 ved

reduktion af strukturelle semielasticiteter med 70 pct.

Afgiftssats

før omlæg-

ning

Afgiftssats

2030

Umiddelbar

belastning

Provenu ef-

ter adfærd

effekt

Heraf tek-

nisk reduk-

tion

Samfundsøko-

nomisk om-

kostning (fak-

torpriser)

Kr./ton CO

Alm. proces (ETS)

Alm. proces (ikke-ETS)

Landbrug mv.

Gartnerier (ETS)

Gartnerier (ikke-ETS)

Mineralogiske processer

mv. (cement)

Mineralogiske processer

mv. mv. (ikke-cement)

Nordsø

Raffinaderier

Fiskere

Færger

Jernbane

Fossile til elproduktion

Indenrigsflyvninger

I alt (inkl. arbejdsudbud)

144

323

264

271

[0-65]

179

Kr./ton CO

375

750

375

750

375

750

375

Mio. kr.

100

300

475

225

325

275

175

400

100

2.825

Mio. kr.

150

200

150

250

175

100

275

1.750

Mio. ton

-0,1

-0,2

-0,1

0,0

-0,8

-0,1

-0,2

-0,1

0,0

-2,0

Andel

0,9

[0,9-1,0]

0,9

0,3

0,6

1,0

0,6

0,8

1,0

0,8

0,6

Mio. kr.

100

150

800

Gennemsnitlig samfundsøkonomisk omkostning (faktorpriser)

410 kr./ton CO

Anm.: Ved modellen er det nuværende bundfradrag i CO

-afgiften afskaffet. Provenuvirkninger er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. og samfundsøkonomiske

omkostninger til nærmeste 10 mio. kr. CO

-effekt samt den tekniske reduktions andel er afrundet med 1 decimal. Totaler kan afvige fra summen af de enkelte brancher

på grund af afrundinger. Satser vises i 2022-priser, mens provenuvirkninger vises i 2022-niveau. Det er antaget, at afgifterne løbende indekseres. 1) Intervallet afspejler

den tekniske andel for landbrug mv. (ekskl. landbrugsdiesel) hhv. landbrugsdiesel. 2) Intervallet afspejler afgiften på procesudledninger fra mineralogiske processer mv.

hhv. afgiften på brændselsrelaterede udledninger. Afgiften på de brændselsrelaterede udledninger på 65 kr./ton CO

afspejler omlægningen af de 6 kr./GJ aftalt med

Grøn Skattereform til en CO

-afgift.

Kilde: Egne beregninger.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 63

Tabel 3.4

Model 5b. Omlægning og ensretning af CO

-afgift til 750 kr./ton CO

og 50 pct. nedslag for kvoteprisen i 2030 ved

forhøjelse af strukturelle semielasticiteter med 70 pct.

Afgiftssats

før omlæg-

ning

Afgiftssats

2030

Umiddel-

bar belast-

ning

Provenu

efter ad-

færd

effekt

Heraf

teknisk

reduktion

Samfunds-

økonomisk

omkostning

(faktorpriser)

Kr./ton CO

Alm. proces (ETS)

Alm. proces (ikke-ETS)

Landbrug mv.

Gartnerier (ETS)

Gartnerier (ikke-ETS)

Mineralogiske processer

mv. (cement)

Mineralogiske processer

mv. mv. (ikke-cement)

Nordsø

Raffinaderier

Fiskere

Færger

Jernbane

Fossile til elproduktion

Indenrigsflyvninger

I alt (inkl. arbejdsudbud)

144

323

264

271

[0-65]

179

Kr./ton CO

375

750

375

750

375

750

375

Mio. kr.

100

300

475

225

325

275

175

400

100

2.825

Mio. kr.

125

200

-25

100

250

100

225

1.200

Mio. ton

-0,1

-0,3

-0,1

0,0

-1,5

-0,4

-0,2

-0,4

-0,2

0,0

-0,1

0,0

-3,5

Andel

0,6

[0,6-1,0]

0,6

0,1

0,2

0,8

0,2

0,5

1,0

0,4

0,3

Mio. kr.

140

180

980

Gennemsnitlig samfundsøkonomisk omkostning (faktorpriser)

290 kr./ton CO

Anm.: Ved modellen er det nuværende bundfradrag i CO

-afgiften afskaffet. Provenuvirkninger er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. og samfundsøkonomiske

omkostninger til nærmeste 10 mio. kr. CO

-effekt samt den tekniske reduktions andel er afrundet med 1 decimal. Totaler kan afvige fra summen af de enkelte brancher

på grund af afrundinger. Satser vises i 2022-priser, mens provenuvirkninger vises i 2022-niveau. Det er antaget, at afgifterne løbende indekseres. 1) Intervallet afspejler

den tekniske andel for landbrug mv. (ekskl. landbrugsdiesel) hhv. landbrugsdiesel. 2) Intervallet afspejler afgiften på procesudledninger fra mineralogiske processer mv.

hhv. afgiften på brændselsrelaterede udledninger. Afgiften på de brændselsrelaterede udledninger på 65 kr./ton CO

afspejler omlægningen af de 6 kr./GJ aftalt med

Grøn Skattereform til en CO

-afgift.

Kilde: Egne beregninger.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 64

Bilag 4. Følsomheds-

analyse for mineralogi-

ske processer mv. og

raffinaderier

Dette bilag beskriver den følsomhedsanalyse, der er lavet for mineralogiske proces-

ser mv. og raffinaderierne mhp. at kvantificere, hvor store struktureffekter disse vil

have ved forskellige CO

-afgiftsniveauer. Med følsomhedsanalysen antages en an-

den funktionel form for struktureffekterne end den funktionelle form med konstant

semielasticitet, som er anvendt i første delrapport. Følsomhedsanalysen understre-

ger, at der er stor usikkerhed omkring struktureffekterne for disse brancher.

I første delrapport er struktureffekterne baseret på makroøkonomiske elasticiteter,

jf.

afsnit 1.3.3.

I følsomhedsanalysen er den strukturelle beslutning om at producere el-

ler lukke ned i stedet afhængig af, om en branches strukturelle profit er højere end

dens afkastkrav.

Den strukturelle profit er for raffinaderierne estimeret som bruttofaktorindkomst fra-

trukket aflønning af ansatte og baseres på nationalregnskabsdata fra Danmarks

Statistik. For mineralogiske processer mv. er den strukturelle profit baseret på års-

rapporter hos virksomheder i cementproduktionen, mens struktureffekterne for ikke-

cement er baseret på de makroøkonomiske elasticiteter. Derudover er der også

brugt årsrapporter for udvalgte virksomheder til at kvantificere fordelingen mellem

fysiske og immaterielle aktiver og mellem produktions- og salgsomkostninger i bran-

cherne.

Branchernes afkastkrav er beregnet som branchernes aktiver ganget med en gen-

nemsnitlig afkastkravsprocent, som er baseret på det gennemsnitlige realiserede af-

kast i pct., som brancherne har haft de sidste 10 år.

Når den strukturelle profit og afkastkrav kendes, benyttes herefter en normalforde-

ling for differencen mellem den strukturelle profit og afkastkravet med standardafvi-

gelse i den strukturelle profit-margin baseret på 2015-2020

og med en middel-

værdi på 0. Det antages dermed, at brancherne vil lukke med 50 pct. sandsynlig-

hed, når den strukturelle profit er lig med afkastkravet.

I følsomhedsanalysen skelnes der i brancherne mellem profit relateret til produktion

og profit relateret til salg og distribution. For at lave denne sondring er det antaget,

at den andel af branchernes profit, som kan relateres til salg og distribution, er lig

den andel, som omkostningerne til salg og distribution udgør af de samlede

For raffinaderierne er 2018 ekskluderet pga. usædvanlige lav værditilvækst

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 65

omkostninger i brancherne.

For brancherne er der i følsomhedsanalysen regnet på to scenarier, hvor salgs- og

distributionsdelen hhv. lukker og overlever, når branchernes produktion forsvinder

ved høje CO

-afgifter.

Derudover er der beregnet et ”centralt” scenarie, som er et

gennemsnit af de to scenarier. Til at approksimere afkastkravet fra hhv. brancher-

nes produktionsdel og salgs- og distributionsdel tilskrives alle fysiske aktiver til pro-

duktionen, mens de immaterielle aktiver tilskrives salg og distribution. Afkastkravs-

procenten antages at være ens for produktionsdelen og salgs- og distributionsde-

len.

I følsomhedsberegningerne vil brancherne have en vis sandsynlighed for at ophøre

med produktion i Danmark, selv uden at de pålægges CO

-afgifter. For at sikre, at

struktureffekterne kun tillægges afgiftsbelastningerne og ikke den generelle økono-

miske usikkerhed i brancherne, er der valgt at anvende bayesianske sandsynlighe-

der for nedlukning ud over status quo (beregnet som (��ℎℎ

��

−��

��

1−��

��

hvor

��

er sandsynligheden for at lukke ved et højere givet afgiftsniveau og

��

er sandsynligheden for at lukke i udgangspunktet uden afgiftsændrin-

ger).

figur 4.1 og 4.2

er struktureffekterne for både den anvendte metode i første delrap-

port og følsomhedsanalysen præsenteret ved sandsynlighedskurver. En strukturef-

fekt på fx 10 pct. skal således ikke fortolkes som, at produktionen falder med 10

pct., men snarere, at der er 10 pct. sandsynlighed for, at produktionen ophører.

Følsomhedsanalysen peger på, at den funktionelle form på sandsynlighedskurven

for mineralogiske processer mv. er S-formet, mens den for raffinaderierne er kon-

kav,

jf. figur 4.1 og 4.2.

Dette er i kontrast til den anvendte metode, hvor der tages

udgangspunkt i kurver med konstant semielasticitet (konvekse kurver). I begge til-

fælde trækker følsomhedsanalysen i retning af lavere struktureffekter ved lavere af-

giftsniveauer og større effekter ved højere afgiftsniveauer ift. den anvendte metode.

For raffinaderierne er struktureffekterne ved følsomhedsanalysen dog generelt la-

vere end ved den anvendte metode, medmindre der er tale om afgiftsniveauer som

ligger et godt stykke ud over hvad der er set på i første delrapport.

Det er generelt behæftet med meget stor usikkerhed ved hvilket afgiftsniveau, at mi-

neralogiske processer mv. og raffinaderierne flytter produktionen til udlandet og fort-

sat distribuerer i Danmark. Overstående analyse skal ses i sammenhæng hermed.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 66

Figur 4.1

Struktureffekter ved den anvendte metode i første delraport hhv. ved følsom-

hedsanalysen for mineralogiske processer mv. ved forskellige afgiftsstigninger

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Mineralogi mv.

Centralt skøn

Mineralogi mv. (ekskl. service)

Anvendt metode

Anm.: Det centrale skøn ved følsomhedsanalysen er et simpelt gennemsnit af de to andre kurver.

Kilde: Egne beregninger.

Figur 4.2

Struktureffekter ved den anvendte metode i første delrapport hhv. ved følsom-

hedsanalysen for raffinaderierne ved forskellige afgiftsstigninger

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Raffinaderier

Centralt skøn

Raffinaderier (ekskl. service)

Anvendt metode

Anm.:Det centrale skøn ved følsomhedsanalysen er et simpelt gennemsnit af de to andre kurver.

Kilde: Egne beregninger.

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme

Side 67

Ekspertgruppen for en

grøn skattereform