SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: MFU spm. om at redegøre for den store forskel imellem den daværende regeringens vurdering og de økonomiske vismænds vurdering af effekten på reduktion af CO2e af ’Aftale om Grøn skattereform for industri m.v. af 24. juni 2022’, til skatteministeren

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

2. februar 2023

J.nr. 2023 - 276

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 5. januar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra (MFU) Mai Villadsen (EL).

Jeppe Bruus

/ Mette Kildegaard Graversen

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: MFU spm. om at redegøre for den store forskel imellem den daværende regeringens vurdering og de økonomiske vismænds vurdering af effekten på reduktion af CO2e af ’Aftale om Grøn skattereform for industri m.v. af 24. juni 2022’, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for den store forskel imellem den daværende regeringens vurde-

ring og de økonomiske vismænds vurdering af effekten på reduktion af CO

e af ’Aftale

Grøn skattereform for industri m.v. af 24. juni 2022’, hvor den daværende regering i

aftalen anslog en reduktion på 4,3 mio. t CO

e i 2030, mens de økonomiske vismænds an-

slår en reduktion på 3 mio. t CO

e i 2030, jf. rettelsesblad til Økonomi og Miljø 2022? I

forlængelse heraf bedes ministeren angive de væsentligste forudsætninger for vurderingen

af reduktionerne som følge af Aftale om Grøn skattereform for industri m.v.

Svar

Formandskabet for De Økonomiske Råd (DØRS) har udarbejdet deres årlige miljøøko-

nomiske vismandsrapport:

Økonomi og miljø 2022.

Rapportens første kapitel omhandler

bl.a.

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

af 24. juni 2022, hvor DØRS præsenterer

egne skøn for effekterne af aftalen.

Effekter i aftalen er udarbejdet i den samme model som ekspertgruppen for grøn skatte-

reforms første delrapport, men grundlaget er opdateret til Klimastatus og -fremskrivning

2022 (KF22). Den anvendte metode, forudsætninger, usikkerhed samt øvrige antagelser

bag effektberegninger til ekspertgruppens arbejde er uddybende beskrevet og dokumente-

ret i et dokumentationsnotat

–

Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og

rumvarme.

Dokumentationsnotatet er vedhæftet.

Indledningsvist bemærkes, at der stor usikkerhed forbundet med at lave så store afgifts-

ændringer, der strækker sig langt ud over erfaringsgrundlaget.

DØRS skønner, at effekterne af aftalen samlet set indebærer en reduktion på ca. 3,1 mio.

ton CO

i 2030, heraf bidrager højere CO

-afgifter med ca. 0,9 mio. ton CO

i 2030.

Af-

tale om grøn skattereform for industri mv.

skønnes at indebære en CO

-reduktion på ca. 4,3

mio. ton, hvoraf afgifter bidrager med ca. 2,5 mio. ton CO

i 2030. Der tages i besvarel-

sen udgangspunkt i de dele af aftalen, der vedrører afgifter, og som dermed er Skattemini-

steriets ressort.

Forskellene vurderes særligt være relateret til:

1. Forskellige afgiftssatser og -grundlag,

2. Forskellige effekter for særlig mineralogi

Det er dog ikke muligt på

baggrund af DØRS’ rapport og det tilhørende baggrundsnotat

at redegøre præcist for årsagerne til effektforskellene mellem DØRS’ og ekspertgruppens

regnemodeller.

Ad 1. Afgiftssatser og -grundlag

Det tyder umiddelbart på, at DØRS ikke i beregningerne anvender de samme satser og

grundlag, som der ligger til grund for aftalen. I tabel 1 er vist en sammenligning af afgifts-

satserne både før og efter aftalen.

Side 2 af 4

Særligt tyder det på, at DØRS regner på mindre afgiftsstigninger for nogle brancher, fx

alm. proces, landbrug mv., mineralogi og fiskere. Det kan betyde, at de aftalte satsforhø-

jelser og dermed CO

-effekterne undervurderes.

Derudover tyder det på, at DØRS benytter andre afgiftsgrundlag end dem i aftalen. Fx

nævner DØRS i en tabelnote, at afgifter på kul og affald ikke medregnes som energiafgif-

ter. Der er imidlertid energiafgifter på disse, og de påvirkes af aftalen.

Tabel 1.

Sammenligning af afgiftssatser i ekspertgruppen og DØRS’ model

Afgiftssats før

omlægning

(Ekspertgruppe)

Kr./ton CO

Alm. Proces (ETS)

Alm. proces (ikke-ETS)

Landbrug mv.

Gartnerier (ETS)

Gartnerier (ikke-ETS)

Mineralogi (cement)

- heraf for energi

- heraf for procesudledninger

Mineralogi mv. (ikke-cement)

- heraf for energi

- heraf for procesudledninger

Nordsø

Olieraffinaderier

Fiskere

Indenrigssøfart

Jernbane

Fossile til elproduktion

Indenrigsflyvninger

Kilde: Skatteministeriet.

Afgiftssats før

omlægning

(DØRS)

Kr./ton CO

550

Afgiftssats

2030

(Ekspert-

gruppe)

Kr./ton CO

375

750

Afgiftssats

2030

(DØRS)

Kr./ton CO

590

144

323

264

271

179

370

375

750

740

120

140

100

125

375

750

375

390

370

750

480

420

190

Ad. 2. Forskellige effekter for særlig mineralogi

Effekterne fra hhv. DØRS og aftalen fremgår af tabel 2. Heraf fremgår det, at der særligt

er forskel på udledningerne fra mineralogi, hvor forskellen udgør ca. -1,0 mio. ton CO

En væsentlig forudsætning i ekspertgruppens model er, at cementindustrien modelleres

særskilt, så det afspejles, at disse virksomheder bliver relativt hårdt ramt af CO

e-afgiften

Side 3 af 4

sammenlignet med øvrig industri inden for samme branche. Derudover antages det, at ce-

mentproduktion er i international konkurrence. Dermed vil den højere afgift primært

medføre en produktionsnedgang og i begrænset omfang vil blive overvæltet i højere af-

sætningspriser.

I DØRS’ model er cementindustrien lagt sammen med en række andre virksomheder

branchen, der ikke udleder CO

i samme omfang. Det indebærer, at der i DØRS’ model

alt andet lige sker en mindre belastning på cementindustrien og dermed en lavere produk-

tionstilpasning end med ekspertgruppens model.

Tabel 2. Sammenligning af CO

-effekter

i ekspertgruppen og DØRS’ model

-effekt

(Ekspertgruppe)

Mio. ton CO

Alm. Proces (ETS)

Alm. proces (ikke-ETS)

Landbrug mv.

Gartnerier (ETS)

Gartnerier (ikke-ETS)

Mineralogi (cement)

Mineralogi mv. (ikke-cement)

Nordsø

Olieraffinaderier

Fiskere

Indenrigssøfart

Jernbane

Fossile til elproduktion

Indenrigsflyvninger

I alt

-0,1

-0,3

-0,1

-0,0

-1,0

-0,1

-0,2

-0,4

-0,1

-0,0

-0,1

-0,0

-2,5

-0,1

-0,0

-0,1

-0,3

-0,0

-0,1

-0,0

-0,9

-1,0

-0,2

-0,1

0,2

0,0

-0,0

0,0

-1,7

-0,2

0,1

-effekt

(DØRS)

Mio. ton CO

Difference

(Ekspertgruppe -

DØRS)

Mio. ton CO

-0,3

Omlægning af rumvarme og tilskud til CCS

Rumvarme

Tilskud til CCS

I alt

(industri + rumvarme + tilskud)

-0,1

-1,8

-4,3

-0,1

-2,2

-3,1

-0,0

0,4

-1,2

Anm.: Tabellen er justeret til at stemme overens med DØRS’ seneste estimat, hvor effekten af CCS er opjusteret med 1

mio. ton CO

Kilde: Skatteministeriet.

Side 4 af 4