Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2788159_0001.png
27. november 2023
J.nr. 2023 - 7249
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 397 af 20. september 2023 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Vermund (NB).
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om, hvorledes en skatteyder skal kunne løfte en klage over ansættelsen af grundværdien for en etageejendomme, når grundlaget for beskatningen ikke længere er relateret til en faktisk observerbar handelsprisnorm
2788159_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre udførligt for, hvorledes en skatteyder skal kunne løfte en klage
over ansættelsen af grundværdien for en etageejendom, når grundlaget for beskatningen
ikke længere er relateret til en faktisk observerbar handelsprisnorm? Ministeren bedes i
den forbindelse undlade blot at henvise til Den Juridiske Vejledning.
Svar
Med ejendomsvurderingslovens § 19 a er der indført en særlig vurderingsnorm for ejen-
domme, der anvendes eller kan anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, hvor
empiri for enfamiliehuse anvendes til at værdiansætte grunde under ejerlejligheder.
Ved at tage afsæt i empiri for enfamiliehuse baseres grundvurderinger på et velregistreret
marked og på priser, der tager afsæt i et slutbrugerperspektiv. Dermed sikres sammen-
hæng i vurderingen af ejerlejligheder og enfamiliehuse.
Normen er derfor ikke baseret på en direkte handelsprisnorm for grunde udlagt til etage-
boligbebyggelse. Klagemyndighedens prøvelse af grundværdier vil derfor heller ikke skulle
basere sig på konstaterede handler for grunde udlagt til etageboligbebyggelse.
En ejerlejlighedsejer vil dog grundlæggende kunne klage over sin vurdering på samme
måde som en parcelhusejer. Ejerlejlighedsejer vil fx kunne gøre følgende gældende over
for klagemyndigheden:
•
Datagrundlaget er fejlbehæftet (fx ejerlejlighedens boligareal eller plangrundlag).
•
Den standardiserede ejendomsværdi for ejerlejligheden er fejlberegnet på grund af
ikke sammenlignelige solgte referenceejendomme til etageejerlejligheden.
•
Ejerlejligheden eller moderejendommen har særlige beliggenhedskarakteristika, som
der ikke er taget tilstrækkeligt højde for i vurderingen af grundværdien.
•
Den planmæssigt maksimalt tilladte anvendelse og udnyttelse af grunden efter plan-
grundlaget kan ikke realiseres på grund af servitutter, beskyttelseslinjer, grundform el-
ler andre begrænsninger, hvorfor den ansatte m
2
-pris skal nedsættes.
Særligt den standardiserede ejendomsværdi er i denne sammenhæng relevant, da det er
den, der danner udgangspunkt for, hvor på grundværdikurven den endelige grundværdi
aflæses. En klage vil således kunne bygge på, at der i området findes nyere ejerlejligheder,
der er handlet til en anden pris, end det, den standardiserede ejendomsværdi er fastsat til.
Hvis boligejeren ikke mener, at ejendommene er identiske, vil boligejeren kunne gøre
dette gældende i en eventuel klage.
Side 2 af 2