Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2766741_0001.png
17. oktober 2023
J.nr. 2023 - 7302
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 388 af 19. september 2023 (alm. del).
Jeppe Bruus
/ Kristina Ellegaard Rasmussen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om at redegøre for multinationale koncerners klageadgang under spor 1
2766741_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang den 14. september 2023 rede-
gøre for de danske myndigheders mulighed for at klage over omfordelingen af beskat-
ningsretten til overskud til markedslandene, i det tilfælde at de danske myndigheder ikke
mener, at Danmark er blevet tildelt tilstrækkeligt?
Svar
Forhandlingerne om konventionen om delvis omfordeling af beskatningsret fra hjemlan-
det til markedslandet for de største og mest profitable globale koncerner er ikke endeligt
afsluttet. Svaret er derfor udarbejdet på baggrund af det foreliggende udkast til konventio-
nen, som er offentliggjort den 11. oktober 2023.
Det følger af udkastet til konventionen, at skattemyndighederne vil have adgang til at fo-
retage kontrol af fordelingen, og at en sådan kontrol vil kunne foretages i samarbejde med
en eller flere skattemyndigheder. Hvis kontrollen viser, at den af koncernen indsamlede
information, som ligger til grund for fordelingen af beskatningsretten, ikke har den for-
nødne pålidelighed og kan tilsidesættes, vil fordelingen skulle ske på baggrund af nærmere
fastsatte fordelingsnøgler i konventionen. Det er således ikke op til skattemyndighederne
at indlede forhandlinger om en anden fordeling af beskatningsretten.
Hvad angår konventionens regler, som fastlægger rammerne for, hvordan fordelingen af
beskatningsretten vil ske, henvises der til svaret på SAU alm. del
spørgsmål 391.
En koncern vil have mulighed for at anmode om bedømmelse af dens anvendelse af de
regler, der er fastsat på baggrund af konventionen. Der vil være tale om en fælles bedøm-
melse, som involverer alle relevante skattemyndigheder, og som i visse tilfælde bedst vil
kunne sammenlignes med et bindende svar. Formålet hermed er bl.a. at skabe sikkerhed
om fordelingen af beskatningen i forbindelse med koncernernes angivelser til skattemyn-
dighederne. Herved vil koncernerne og de enkelte landes skattemyndigheder ikke skulle
risikere at forholde sig til langvarige forløb om fastsættelse af fordelingen. Anmodninger
om sådanne bedømmelser vil desuden suspendere skattemyndighedernes adgang til at fo-
retage kontrol af fordelingen.
De danske skattemyndigheder vil
på lige fod med alle andre relevante skattemyndighe-
der
have mulighed for at deltage i disse fælles bedømmelser. Processen for bedømmel-
serne vil være styret af en ledende skattemyndighed, hvilket som udgangspunkt vil være
skattemyndigheden fra den jurisdiktion, hvori koncernens ultimative moderselskab er
hjemmehørende. Den ledende skattemyndighed vil således have en central rolle i forhold
til gennemførelsen af sådanne bedømmelsesprocesser. Andre skattemyndigheders indfly-
delse på bedømmelsen vil være direkte eller indirekte, afhængig af hvorvidt skattemyndig-
heder har plads i bedømmelsespanelerne eller har mulighed for at kommentere bedøm-
melsespanelernes udfald.
Der henvises til svaret på SAU alm. del
spørgsmål 389 for en gennemgang af bedøm-
melsespanelerne under konventionen.
Side 2 af 2