Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2764374_0001.png
12. oktober 2023
J.nr. 2023 - 7160
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 385 af 15. september 2023 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kristian Bøgsted (DD).
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 385: MFU spm. om ministeren har et estimat på, hvor mange boligejere der de facto vil blive stavnsbundne ved de nye ejendomsvurderinger
2764374_0002.png
Spørgsmål
Har ministeren et estimat på, hvor mange boligejere der de facto vil blive stavnsbundne
ved de nye ejendomsvurderinger? Vil ministeren yderligere forklare, hvad det kommer til
at betyde for udbud og efterspørgsel på det generelle boligmarked?
Svar
Jeg antager, at spørger henviser til de foreløbige 2022-ejendomsvurderinger.
Jeg mener ikke, at de foreløbige 2022-vurderinger stavnsbinder boligejere til deres hjem.
Som det fremgår af lov nr. 679 af 3. juni 2023 (L 114) vil ejendomsværdiskatten og grund-
skylden for boligejerne i praksis ikke stige ved overgangen til beskatning efter den nye
ejendomsskattelov den 1. januar 2024. Det skyldes, at de nye boligskatteregler bl.a. med-
fører lavere satser for både grundskyld og ejendomsværdiskat. Det indebærer ca. 10 mia.
kr. i skattelettelser, og at 8 ud af 10 boligejere vil opleve, at deres boligskat falder i 2024 -
de resterende boligejere vil som udgangspunkt blive omfattet af en skatterabat.
Der vil dog kunne være tilfælde, hvor en foreløbig vurdering, der afviger væsentligt fra
den (endnu ikke foreliggende) almindelige vurdering, vil kunne have økonomisk betyd-
ning for ejendomsejeren. Derfor er der også med lov nr. 679 af 3. juni 2023 indført en
række særlige regler herfor. Jeg skal for en gennemgang heraf henvise til mit svar på
spørgsmål nr. 371 af 14. september 2023, idet jeg særskilt vil fremhæve, at en borger ved
henvendelse til Vurderingsstyrelsen vil kunne få sin foreløbige ejendomsværdi ændret til
udbudsprisen, omregnet til 2022-niveau, hvis borgeren står over for et salg af sin bolig.
Jeg mener således ikke, at boligejere de facto vil blive stavnsbundne på grund af de nye
foreløbige ejendomsvurderinger.
Side 2 af 2