Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2762559_0001.png
24. januar 2023
J.nr. 2023-239
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 5. januar 2023 (alm. del).
Jeppe Bruus
/ Nina Legaard Kristensen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 368: Spm. om en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster, til skatteministeren
2762559_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren tilsende udvalget en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatnings-
overenskomster?
Svar
Dobbeltbeskatningsoverenskomster bidrager til økonomisk udvikling, samhandel og inve-
steringer landene imellem. Dobbeltbeskatningsoverenskomster bidrager videre til at øge
samarbejdet mellem landenes skattemyndigheder og sigter mod at forhindre skatteund-
dragelse og -omgåelse.
I Skatteministeriet arbejdes der vedvarende for, at Danmarks netværk af dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster holdes opdateret i overensstemmelse med gældende internationale
standarder og aktuelle behov for borgere og virksomheder. Der arbejdes desuden løbende
for, at netværket af dobbeltbeskatningsoverenskomster løbende udvides med nye over-
enskomster med relevante lande.
Skatteministeriet deltager i en særlig DBO-taskforce sammen med Udenrigsministeriet,
Dansk Industri, Dansk Erhverv og Danske Rederier. Taskforcen fungerer som et dialog-
forum, hvor Skatteministeriet blandt andet modtager bidrag fra erhvervslivet om, hvilke
aktuelle behov virksomhederne har.
Nye dobbeltbeskatningsoverenskomster og ændringer af eksisterende dobbeltbeskatningsoverenskomster
Siden seneste opdatering af udvalget om status for arbejdet med dobbeltbeskatningsover-
enskomster den 14. oktober 2021 ved svar på SAU alm. del
spørgsmål 1 af 6. oktober
2021 er følgende dobbeltbeskatningsoverenskomster blevet opdateret:
En protokol til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
Tyskland blev undertegnet den 1. oktober 2020, hvorefter Danmark ved Folketingets
vedtagelse af lov nr. 2191 af 30. november 2021 ratificerede protokollen. Den efterføl-
gende udveksling af ratifikationsinstrumenter skete først sent i 2021og den danske lov
kunne følgelig først sættes i kraft den 14. januar 2022 ved bekendtgørelse nr. 15 af 10. ja-
nuar 2022.
En protokol til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
Ukraine blev undertegnet den 2. februar 2021, hvorefter Danmark ved Folketingets ved-
tagelse af lov nr. 2190 af 30. november 2021 ratificerede protokollen. Efter Ukraines rati-
fikation af protokollen i 2022 blev loven sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 1525 af 16. de-
cember 2022, således at protokollen fik virkning i Danmark fra 1. januar 2023.
Der er ikke trådt nye dobbeltbeskatningsoverenskomster i kraft siden seneste opdatering
af udvalget om status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Igangværende forhandlinger og forventede nye dobbeltbeskatningsoverenskomster
Forhandling af dobbeltbeskatningsoverenskomster er fortrolige, medmindre andet er af-
talt med den anden forhandlingspart. Jeg kan derfor som udgangspunkt ikke i dette svar
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 368: Spm. om en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster, til skatteministeren
2762559_0003.png
oplyse nærmere om, hvilket lande, Skatteministeriet aktuelt forhandler med. Jeg deltager
imidlertid gerne i en fortrolig orientering af Skatteudvalget om igangværende forhandlin-
ger, såfremt dette ønskes.
Jeg kan dog orientere om, at der siden seneste opdatering af udvalget den 14. oktober
2021 er indgået en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig. Dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten blev undertegnet den 4. februar 2022 og skal ratificeres efter de na-
tionale regler i begge lande, før den får virkning. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil
få virkning fra 1. januar i året efter, at det sidste land har sendt underretning til det andet
land om at have ratificeret overenskomsten. I Danmark sker ratifikation i form af Folke-
tingets tiltrædelse ved lov.
I Danmark blev der fremsat lovforslag om gennemførelse af dobbeltbeskatningsoverens-
komsten i oktober 2022. Lovforslaget bortfaldt grundet afholdelsen af folketingsvalg den
1. november 2022. Lovforslaget vil blive genfremsat snarest muligt. Frankrig har endnu
ikke, efter det for Skatteministeriet oplyste, ratificeret dobbeltbeskatningsoverenskom-
sten.
Som omtalt i svar på SAU alm. del
spørgsmål 1 af 6. oktober 2021 blev der desuden
den 30. september 2021 undertegnet en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem
Danmark og Algeriet. Det forventes, at der fremsættes lovforslag om gennemførelse af
denne overenskomst i efteråret 2023.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil få virkning fra 1. januar i året efter, at der
efter
begge landes ratifikation
er udvekslet ratifikationsinstrumenter. Algeriet har endnu ikke,
efter det for Skatteministeriet oplyste, ratificeret dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
Side 3 af 3