Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2761299_0001.png
6. oktober 2023
J.nr. 2023 - 7052
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 362 af 8. september 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 362: MFU spm., om indførelsen af top-topskatten vil føre til flere ledere i Danmarks største virksomheder, som er på forskerskatteordning
2761299_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om indførelsen af top-topskatten vil føre til flere ledere i Danmarks
største virksomheder, som er på forskerskatteordning?
Svar
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil forhøje topskattesatsen med 5 pct.-
point for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) over 2,5 mio. kr. Denne ekstra topskat
(”top-topskat”) er i regeringsgrundlaget forudsat at medføre et merprovenu på
1,0 mia.
kr. i umiddelbar virkning og ca. 0,7 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Den særlige bruttoskatteordning for forskere og nøglemedarbejdere
forskerskatteord-
ningen
kan anvendes af ansatte, der opfylder en række betingelser, herunder enten for-
skerstatus eller aflønning med mindst 72.500 kr. pr. måned (2023-niveau). Det er også et
krav, at den ansatte ikke inden for de seneste 10 år har været skattepligtig til Danmark.
Bruttoskattesatsen i ordningen udgør 27 pct. (svarende til 32,84 pct. inkl. AM-bidrag), og
ordningen kan maksimalt benyttes i en eller flere perioder af indtil syv års samlet varig-
hed.
Det antages ikke, at en ændring i de generelle beskatningsregler som fx indførslen af en
ekstra topskat, vil påvirke anvendelsen af forskerskatteordningen, idet det er den relative
forskel mellem beskatningen i hjemlandet og beskatningen via forskerskatteordningen,
der er afgørende for, om flere eller færre personer anvender forskerskatteordningen.
Ligesom indførslen af en ekstra topskat ikke vurderes at påvirke anvendelsen af brutto-
skatteordningen, er der heller ikke indregnet en effekt på ordningen af at nedsætte tops-
kattesatsen med 7,5 pct.-point for indkomster op til 750.000 kr., som også fremgår af re-
geringsgrundlaget. Det bemærkes i den sammenhæng, at langt flere borgere vil få en skat-
telempelse end en stramning med skattereformen.
Det vurderes således ikke, at indførslen af en ekstra topskat vil påvirke nettotilgangen af
hverken forskere eller nøglemedarbejdere.
Side 2 af 2