SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 361: MFU spm. om, hvordan top-topskatten vil påvirke realløn og bruttoløn hos de berørte, og om der er en effekt af, at nogle vil kræve at blive kompenseret for den højere skat

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

6. oktober 2023

J.nr. 2023 - 7052

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 361 af 8. september 2023 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).

Jeppe Bruus

/ Uffe Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 361: MFU spm. om, hvordan top-topskatten vil påvirke realløn og bruttoløn hos de berørte, og om der er en effekt af, at nogle vil kræve at blive kompenseret for den højere skat

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvordan top-topskatten vil påvirke realløn og bruttoløn hos de be-

rørte, og om der er en effekt af, at nogle vil kræve at blive kompenseret for den højere

skat?

Svar

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil forhøje topskattesatsen med 5 pct.-

point for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) over 2,5 mio. kr. Denne ekstra topskat

er i regeringsgrundlaget forudsat at medføre et merprovenu på 1,0 mia. kr. i umiddelbar

virkning og ca. 0,7 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Ved provenuskønnet er der taget udgangspunkt i ministeriernes sædvanlige regneprincip-

per. Disse indebærer isoleret set en negativ virkning på arbejdsudbuddet som følge af, at

marginalskatten forhøjes. For den enkelte kan der således komme en virkning på brutto-

lønnen, men som et resultat af ændret arbejdsudbud

–

ikke som følge af, at den ekstra

topskat nedvæltes i en højere bruttoløn.

Generelt antages, at virksomhederne er i en konkurrencesituation, hvor den enkelte virk-

somheds omkostninger

–

herunder lønomkostningerne

–

har et niveau, så virksomheden

er konkurrencedygtig og samtidig kan opnå en normal profit. Virksomheden har således

ikke mulighed for at øge lønomkostningerne uden at tabe konkurrenceevne. En medar-

bejder, fx en topdirektør, kan således ikke uden videre kræve kompensation for en skatte-

forhøjelse.

Der er således ikke grund til at antage, at en skatteforhøjelse medfører højere bruttoløn-

ninger, ligesom det ikke antages, at fx en nedsættelse af topskatten medfører lavere brut-

tolønninger.

Med uændret bruttoløn og ændret beskatning vil der for de berørte ske en påvirkning af

lønnen efter skat. Størrelsen heraf skal ses i sammenhæng med skattereformens øvrige

elementer, der indebærer en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, en forhøjelse af beskæf-

tigelsesfradraget for enlige forsørgere samt en reduktion af topskatten for indkomster op

til 750.000 kr. (før arbejdsmarkedsbidrag). For nogle, der berøres af den ekstra topskat, vil

der samlet være tale om en skattelempelse, for andre en skattestigning.

Side 2 af 2