Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2764396_0001.png
12. oktober 2023
J.nr. 2023 - 6444
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 350 af 7. september 2023 (alm. del).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om at kommentere præsentationsmaterialet anvendt ved Fanø Kommunes foretræde for udvalget den 6. september 2023, jf. SAU alm. del - bilag 232
2764396_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere præsentationsmaterialet anvendt ved Fanø Kommunes fore-
træde for udvalget den 6. september 2023, jf. SAU alm. del - bilag 232, og herunder over-
sende Skatteministeriets vurdering af Fanø Kommunes indtægter?
Svar
Fanø Kommune gør opmærksom på, at de nye skøn for kommunens grundskyld er en
forringelse af kommunens indtægtsgrundlag. Dette giver en stor budgetusikkerhed.
Hertil bemærkes
Jeg anerkender den usikkerhed, som Fanø Kommune har oplevet i forbindelse med bud-
getteringen for 2024 som følge af de ændrede skøn for kommunens grundskyldsprovenu.
Det havde naturligvis været at foretrække, hvis det havde været muligt at udsende de op-
daterede skøn tidligere i budgetprocessen.
Det følger af boligskatteforliget fra 2017, at kommunerne får udbetalt det grundskylds-
provenu, som de har budgetteret med, med henblik på at provenuet efterreguleres, når de
endelige grundskyldsindtægter kendes. De nye og mere præcise skøn har vi valgt at sende
til kommunerne, så snart det har været muligt, så de har det bedst mulige udgangspunkt
for at lægge deres budgetter. Men eftersom vi for første gang i over 10 år udsender nye
ejendomsvurderinger, er det svært helt at undgå, at der vil være ændringer i skønnene i
takt med, at vurderingerne baseres på opdaterede og bedre data.
Side 2 af 2