SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 349: Spm. om at redegøre for effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb samt provenu efter tilbageløb og adfærd) af at hhv. nedsætte og forhøje arbejdsmarkedsbidraget med hhv. 1,2,3,4,5,6,7 og 8 point

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

22. november 2023

J.nr. 2023 - 7374

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 349 af 6. september 2023 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 349: Spm. om at redegøre for effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb samt provenu efter tilbageløb og adfærd) af at hhv. nedsætte og forhøje arbejdsmarkedsbidraget med hhv. 1,2,3,4,5,6,7 og 8 point

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser

(umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb samt provenu efter tilbageløb og adfærd)

af at hhv. nedsætte og forhøje arbejdsmarkedsbidraget med hhv. 1,2,3,4,5,6,7 og 8 point?

Det bedes lagt til grund, at beløbsgrænser i skattesystemet reguleres, mens indkomstover-

førsler fastholdes uændret.

Svar

Satsen for arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 pct., og skattegrundlaget er al erhvervsind-

komst uden bundfradrag (dvs. al lønindkomst inkl. indbetalinger til arbejdsmarkedspen-

sion og den del af overskud af egen virksomhed, der ikke er kapitalindkomst).

En nedsættelse af satsen for arbejdsmarkedsbidraget reducerer umiddelbart marginalskat-

ten på arbejdsindkomst og påvirker samtidig ad flere kanaler provenuet af de øvrige ind-

komstskatter samt reguleringen af overførselsindkomsterne.

Arbejdsmarkedsbidraget udgør således et fradrag i grundlaget for de øvrige indkomstskat-

ter, dvs. en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget øger isoleret set provenuet af de øvrige

skatter. Samtidig forudsættes en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget normalt at inde-

bære en forøgelse både af reguleringstallet i § 20-reguleringen (dvs. højere beløbsgrænser i

skattelovgivningen) og af satsreguleringstallet (dvs. højere indkomstoverførsler).

Stigningen i hhv. § 20-reguleringen og satsreguleringen skyldes, at begge reguleringstal be-

regnes med udgangspunkt i stigningen i årslønnen opgjort efter arbejdsmarkedsbidrag. En

reduktion af arbejdsmarkedsbidraget vil derfor isoleret set føre til en (engangs)forøgelse

af reguleringstallene, svarende til en diskretionær stigning i beløbsgrænserne i skattesyste-

met samt i niveauet for de indkomstoverførsler, der satsreguleres. En nedsættelse af ar-

bejdsmarkedsbidragssatsen berører dermed som udgangspunkt stort set alle skattepligtige

personer.

En forhøjelse af arbejdsmarkedsbidraget medfører de samme, men modsatrettede virk-

ninger.

Både en nedsættelse og en forhøjelse af arbejdsmarkedsbidraget vil med gældende regler

medføre omtrent uændrede indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten, idet de dispo-

nible indkomster for stort set alle

–

både beskæftigede og ikke beskæftigede

–

relativt set

ændres omtrent lige meget (dvs. med omtrent samme procentsats).

Dermed vil også den såkaldte

nettokompensationsgrad

(dvs. den relative forskel mellem ind-

komsten hhv. ved ledighed og ved beskæftigelse) være omtrent uændret. Det indebærer,

at en ændring af arbejdsmarkedsbidraget stort set ikke har nogen virkning på arbejdsud-

buddet via den såkaldte deltagelseseffekt, men alene via den såkaldte timeeffekt.

I den aktuelle besvarelse er det, jf. spørgsmålet, forudsat, at § 20-reguleringen og dermed

beløbsgrænserne i skattelovgivningen reguleres ved en ændring af

Side 2 af 4

arbejdsmarkedsbidraget, mens der ses bort fra den afledte virkning af ændringer i arbejds-

markedsbidraget på satsreguleringen. Dvs. det forudsættes beregningsmæssigt, at satsre-

gulerede indkomstoverførsler ikke ændres. Dermed vil en ændring af arbejdsmarkedsbi-

draget

–

modsat hvad der er tilfældet med gældende regler

–

have en virkning på ind-

komstforskellene samt en arbejdsudbudsvirkning via deltagelseseffekten, idet nettokom-

pensationsgraderne vil blive påvirket.

Med disse forudsætninger skønnes en

reduktion

af arbejdsmarkedsbidraget med 1 pct.-po-

int at medføre et umiddelbart mindreprovenu på 11,1 mia. kr. og et mindreprovenu efter

tilbageløb og adfærd på 7,8 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Arbejdsudbuddet skønnes øget med 2.900

fuldtidspersoner, hvoraf ca. 1.100 kan tilskrives deltagelseseffekten, mens indkomstfor-

skellene øges med 0,07 pct.-point målt ved Gini-koefficienten

. Velstanden målt ved den

samfundsøkonomiske virkning skønnes øget med 1,3 mia. kr., mens BNP skønnes øget

med 2,6 mia. kr.

forhøjelse

af arbejdsmarkedsbidraget med 1 pct.-point

–

hvor beløbsgrænserne automa-

tisk nedjusteres, mens indkomstoverførsler fastholdes uændret, jf. spørgsmålet

–

medfø-

rer et umiddelbart merprovenu på 11,1 mia. kr. og et merprovenu efter tilbageløb og ad-

færd på 7,8 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Arbejdsudbuddet skønnes reduceret med 2.900 fuldtidsper-

soner, mens indkomstforskellene reduceres med 0,07 pct.-point målt ved Gini-koefficien-

ten. Velstanden målt ved den samfundsøkonomiske virkning skønnes reduceret med 1,3

mia. kr., mens BNP skønnes reduceret med 2,6 mia. kr.

En fuld afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget skønnes at medføre et mindreprovenu efter

tilbageløb og adfærd på ca. 63 mia. kr., et øget arbejdsudbud på 22.000 fuldtidspersoner

og øgede indkomstforskelle på 0,57 pct.-point opgjort ved Gini-koefficienten. Afskaffel-

sen skønnes at øge BNP med knap 19,8 mia. kr. og øge velstanden målt ved den sam-

fundsøkonomiske virkning med ca. 9,5 mia. kr.

Øvrige ændringer af arbejdsmarkedsbidraget med 1 pct.-point op til 16 pct. hhv. ned til

en fuld afskaffelse fremgår af

tabel 1.

Inkl. den med gældende regler afledte virkning på satsreguleringen og dermed på størrelsen af de satsregulerede indkomst-

overførsler ville en reduktion af satsen for arbejdsmarkedsbidraget med 1 pct.-point indebære et umiddelbart mindrepro-

venu på ca. 13,1 mia. kr. Endvidere ville indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten være omtrent uændrede og virk-

ningen på arbejdsudbuddet ville alene omfatte en timeeffekt, dvs. være væsentligt lavere.

Side 3 af 4

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser ved en ændring af arbejdsmarkedsbidraget, hvor indkomstover-

førsler fastholdes uændret, 2023-niveau

Arbejdsmar-

kedsbidrags-

ændring

Umiddelbart

mindrepro-

venu

Provenu efter

tilbageløb

Mia. kr.

Nedsættelse

-8 pct.-point

-7 pct.-point

-6 pct.-point

-5 pct.-point

-4 pct.-point

-3 pct.-point

-2 pct.-point

-1 pct.-point

Forhøjelse

+1 pct.-point

+2 pct.-point

+3 pct.-point

+4 pct.-point

+5 pct.-point

+6 pct.-point

+7 pct.-point

+8 pct.-point

11,1

22,3

33,4

44,6

55,7

66,9

78,1

89,3

8,6

17,2

25,7

34,3

42,9

51,5

60,1

68,7

7,8

15,6

23,3

31,0

38,8

46,5

54,1

61,8

-2.900

-5.900

-8.900

-11.900

-15.000

-18.100

-21.300

-24.500

-0,07

-0,14

-0,21

-0,28

-0,34

-0,41

-0,47

-0,54

-2,6

-5,3

-8,0

-10,7

-13,5

-16,3

-19,2

-22,0

-1,3

-2,7

-4,1

-5,6

-7,0

-8,6

-10,1

-11,7

-88,9

-77,8

-66,7

-55,6

-44,5

-33,4

-22,3

-11,1

-68,5

-59,9

-51,4

-42,8

-34,3

-25,7

-17,1

-8,6

-63,0

-55,0

-47,1

-39,2

-31,4

-23,5

-15,6

-7,8

22.000

19.300

16.700

14.000

11.300

8.500

5.700

2.900

0,57

0,50

0,43

0,36

0,28

0,21

0,14

0,07

19,8

17,5

15,1

12,6

10,2

7,7

5,2

2,6

9,5

8,5

7,3

6,2

5,0

3,8

2,6

1,3

Provenu efter

tilbageløb og

adfærd

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

Gini-koef-

ficienten

Pct.-point

Velstand

(samfunds-

økonomisk

virkning)

Mia. kr.

BNP

Anm.: Samfundsøkonomisk virkning er opgjort i faktorpriser. Virkningen på BNP afspejler den isolerede virkning af de skøn-

nede, afledte ændringer i lønsummen som følge af ændringer i arbejdsudbuddet (ekskl. virkningen af automatisk tilbageløb

fra moms og afgifter).

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau og

2025-regler med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, marts 2023 og den mellemfristede fremskrivning fra august

2022.

Det bemærkes, at en ændring af arbejdsmarkedsbidraget har en relativt større virkning på

BNP end på velstanden målt ved den samfundsøkonomiske virkning. Det skyldes bl.a., at

BNP er opgjort med udgangspunkt i den samlede ændring af lønsummen som følge af

ændringen i arbejdsudbuddet, mens den samfundsøkonomiske virkning afspejler ændrin-

gen i samfundets/borgernes ændrede velstand,

jf. kapitel 2 i Skatteøkonomisk Redegørelse

2023.

Virkningen på samfundsøkonomien afspejler, om de markedsmæssige forvridninger

ændres som følge af en given politikændring, dvs. om ressourcerne allokeres mere eller

mindre

efficient

end inden politikændringen.

Side 4 af 4