Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2778876_0001.png
10. november 2023
J.nr. 2023 - 6753
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 345 af 6. september 2023 (alm. del).
Jeppe Bruus
/ Matilde Roi Fischer
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om kommentar til Tobaksproducenternes foretræde den 6. september 2023 om illegal handel med tobaks- og nikotinprodukter og grænsehandel
2778876_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere præsentationen fra Tobaksproducenternes foretræde den
6. september 2023 om illegal handel med tobaks- og nikotinprodukter og grænsehandel,
jf. SAU alm. del
bilag 230.
Svar
Af materialet fra Tobaksproducenternes foretræde for Skatteudvalget den 6. september
2023 om grænsehandel og illegal handel med tobaks- og nikotinprodukter fremgår uddrag
fra
Skatteøkonomisk Redegørelse 2023
om udviklingen i grænsehandlen. Derudover fremgår
tal vedrørende den illegale handel i Danmark baseret på indsamling af tomme cigaretpak-
ker. Afslutningsvist fremfører Tobaksproducenterne deres forslag til, hvordan man kan
forhindre, at børn og unge får adgang til tobaks- og nikotinprodukter.
Hertil bemærkes
Skatteudvalget har stillet hhv. SAU alm. del
spm. 336 og SAU alm. del
spm. 345 i for-
bindelse med Tobaksproducenternes foretræde for Skatteudvalget den 6. september 2023.
For så vidt angår den del af præsentationen, der vedrører udviklingen i grænsehandlen,
henvises til endeligt svar på SAU alm. del
spm. 336.
Tobaksproducenterne præsenterer tal fra en undersøgelse af udviklingen i den illegale
handel med cigaretter baseret på indsamling af tomme cigaretpakker. Undersøgelsen viser
den illegale handel som andel af forbruget i hvert kvartal fra andet kvartal 2017 til andet
kvartal 2023, og på baggrund heraf ses en betydelig stigning i andelen af forbruget af ciga-
retter, der kommer fra det illegale marked fra 2019 til 2023. Skatteministeriet skønner ikke
eksplicit over omfanget af den illegale handel med tobaksprodukter, men det indgår som
en del af det samlede skøn for grænsehandel. Store afgiftsforhøjelser indebærer en øget
tilskyndelse til illegal handel, hvorfor en stigning i forbruget af cigaretter, der kommer fra
det illegale marked, er forventeligt.
KPMG’s rapport om illegal handel med cigaretter, som er offentliggjort
den 28. juni
2023, viser, at Danmark i 2022 stadig er ét af 13 europæiske lande (EU inkl. Norge,
Schweiz, Storbritannien, Moldova og Ukraine), hvor den illegale handel udgjorde 0-5 pct.
af forbruget. På den baggrund formodes den illegale handel med cigaretter på nuværende
tidspunkt stadig at være begrænset.
Tobaksproducenterne præsenterer derudover eksempler på andre aspekter af den illegale
handel med nikotin- og tobaksprodukter, herunder fx ulovlige cigaretfabrikker og salg af
ulovlige puff bars, og efterspørger en styrket håndhævelse af eksisterende regler på områ-
det. For bemærkninger om Skatteforvaltningens kontrol med afgiftspligtige tobaks- og ni-
kotinprodukter henvises til endeligt svar på SAU alm. del
spm. 336.
Side 2 af 2