Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2758155_0001.png
3. oktober 2023
J.nr. 2023 - 6884
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 341 af 5. september 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 341: Spm. om, hvorfor der er krav om en fremløbstemperatur på 90 grader, for at virksomheder kan måle det ikke godtgørelsesberettigede forbrug af varmen, jf. bl.a. gasafgiftslovens §10, stk. 5, nr. 4
2758155_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor der er krav om en fremløbstemperatur på 90 grader,
for at virksomheder kan måle det ikke godtgørelsesberettigede forbrug af varmen, jf. bl.a.
gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 4?
Svar
Energiafgiften af fossile brændsler er differentieret efter anvendelse. Når brændslerne an-
vendes erhvervsmæssigt til procesformål, er afgiften lavere end ved almindelig anvendelse
som rumvarme.
Udgangspunktet er, at energiprodukter leveres med fuld afgift. Momsregistrerede virk-
somheder kan herefter søge om godtgørelse for afgiften af det forbrug, som anvendes til
erhvervsmæssige procesformål. Hovedreglen er, at det godtgørelsesberettigede forbrug til
proces måles.
Det fremgår således af forarbejderne til lov nr. 1102 af 20. december 1995 om ændring af
forskellige energiafgiftslove, at hovedreglen er, at det godtgørelsesberettigede brændsels-
forbrug skal opgøres. Virksomhederne har
herved haft en ”stærk
tilskyndelse til at holde even-
tuelle målere i drift, og tilskyndelsen til at bruge (ikke målbare) rørtab til rumopvarmning mindskes”.
Det fremgår dog også af forarbejderne, at der - for at nedbringe de administrative og øko-
nomiske omkostninger for virksomhederne - under visse forudsætninger bør gives mulig-
hed for en lempeligere måde at opgøre det godtgørelsesberettigede procesforbrug. Derfor
er særreglen indført, hvor det i stedet er rumvarmeforbruget, der måles. Dette vil specielt
være tilfældet i anlæg, der kører med høje temperaturer, typisk dampbaserede anlæg med
temperaturer på omkring 100 grader.
Nøjagtig måling af energi i dampbaserede varmeforsyningsanlæg er således kompliceret,
da måling som udgangspunkt skal ske ved egentlige dampmålere.
Er fremløbstemperaturen på vandet, som sendes ud i centralvarmesystemet, under 90
grader, vurderes der ikke at være uforholdsmæssigt store økonomiske eller administrative
vanskeligheder ved at måle det godtgørelsesberettigede procesforbrug direkte frem for at
anvende særreglen. Da der ikke vurderes at være vanskeligheder forbundet med at fore-
tage direkte måling af procesforbruget ved 90 grader eller derunder, er grænsen for an-
vendelse af særreglen fastsat hertil.
En lavere fremløbstemperatur på fx 80 grader for anvendelse af særreglen vil kunne bi-
drage til en mindre korrekt fordeling af energiforbruget efter anvendelse, uden at særlige
hensyn taler for det.
Side 2 af 2