Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2764372_0001.png
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 63
Offentligt
6. marts 2023
J.nr. 2023 - 1829
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 63 af 6. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 340: MFU spm. om at oplyse provenueffekten ved at hæve progressionsgrænsen på regeringens planlagte top-topskat fra 2,5 mio. kr. til 7,5 mio. kr. (inkl. pension), så den flugter med fradragsloftet over lønninger som vedtaget med lovforslag nr. L 161 (folketingsåret 2021-2022)
2764372_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange af de skatteborgere der forventes at blive omfattet af
regeringens ”top-topskat”, der har mulighed for, helt eller delvist, at erstatte lønindkomst
med udbytteudbetalinger, samt hvad det i givet fald vil have af konsekvenser for provenu-
effekterne?
Svar
De aktuelle skatteregler sikrer en omtrentlig balance mellem den højeste marginalskat på
lønindkomst på ca. 56 pct. (opgjort med gennemsnitlig kommuneskat og ekskl. kirkeskat)
og den højeste sammensatte marginalskat på aktieindkomst på knap 55 pct.
1
Det begræn-
ser muligheden for hovedaktionærer (selvstændige, der driver deres virksomhed i sel-
skabsform) for såkaldt indkomsttransformation, herunder at udbetale løn som udbytte-
indkomst
2
.
Indkomsttransformation er generelt udtryk for, at de skatteydere, der har muligheden her-
for, kan vælge at udbetale deres indkomst på den måde, der giver anledning til mindst
mulig samlet skattebetaling
dvs. sikrer den størst mulige disponible indkomst. En del af
hovedaktionærerne kan således forventes at transformere selskabsoverskud fra lønind-
komst til aktieindkomst
eller omvendt
(eller periodisere selskabsoverskud over tid) i
det omfang, det er forbundet med en skattemæssig gevinst.
Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen foreslår
som et led i en samlet per-
sonskattereform
– at indføre en ”top-topskat”
på 5 pct. af personlig indkomst over 2,5
mio. kr. før arbejdsmarkedsbidrag. Det vil forskyde balancen mellem de højeste marginal-
skatter for relativt høje indkomster, hvorved hovedaktionærernes tilskyndelse til at udbe-
tale lønindkomst som udbytteindkomst øges. Mulige virkninger heraf er ikke indregnet i
provenuskønnene.
Det skønnes, at ca. 8.600 personer vil blive berørt af den ekstra topskat,
jf. tabel 1.
Hoved-
aktionærer udgør knap en tredjedel af de berørte svarende til ca. 2.500 personer. Det er
dog ikke nødvendigvis alle berørte hovedaktionærer, som i praksis har mulighed for ind-
komsttransformation eller vil have en økonomisk fordel heraf. Fx vil en virksomhed med
flere aktionærer ikke uden videre kunne forhøje udbetalingen af udbytte uden at inddrage
de øvrige aktionærer mv.
Dertil kommer ca. 1.300 personer, som ikke er hovedaktionærer, men som har primær
status som selvstændige og dermed har indkomst fra personligt drevne virksomheder.
Virksomhedsordningen giver mulighed for, at overskud fra virksomheden opspares i virk-
somheden frem for at blive udbetalt i indkomståret mod at blive udbetalt et senere år.
1
2
Beregnes som 22 + (1-0,22)*42 =54,8 pct.
En hovedaktionær er pr. definition en person, der ejer mindst 25 pct. af aktierne (anparterne) i et aktieselskab (anpartssel-
skab). Der kan være hovedaktionærer, der ikke reelt har bestemmende indflydelse på egen aflønningsform og dermed ikke
har mulighed for indkomsttransformation. Omvendt kan der være aktionærer, der ikke er hovedaktionærer, men som har
stor indflydelse på aflønningsformen.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 340: MFU spm. om at oplyse provenueffekten ved at hæve progressionsgrænsen på regeringens planlagte top-topskat fra 2,5 mio. kr. til 7,5 mio. kr. (inkl. pension), så den flugter med fradragsloftet over lønninger som vedtaget med lovforslag nr. L 161 (folketingsåret 2021-2022)
2764372_0003.png
For disse personer er der således til en vis grad mulighed for udligning af indkomsten
over årene. Det kan fx gøres ved at udbetale virksomhedsoverskud (som beskattes som
personlig indkomst) over flere år for at begrænse hvor stor en andel af indkomsten, der i
enkelte år overstiger 2,5 mio. kr. På den måde kan ”top-topskatten” undgås helt
eller del-
vist.
Det bemærkes, at der over tid er relativ stor udskiftning i gruppen, som vil blive berørt af
at indføre en ”top-topskat”, ligesom størrelsen
af disse personers indkomster kan variere
betydeligt fra år til år.
Tabel 1. Berørte af at indføre en
”top-topskat” fordelt på hovedaktionærer og ikke hovedaktionærer
Antal
personer
8.600
6.100
4.700
1.300
2.500
1.800
800
Alle berørte
Er ikke hovedaktionær
- ikke selvstændig
- selvstændig
Er hovedaktionær
- ikke selvstændig
- selvstændig
Anm.: Tallene konsolideres. Selvstændige er defineret som personer med socioøkonomisk kode (DMSO) 110, 111, 112, 113, 114 og 120. Den
socioøkonomiske kode er udtryk for den primære status i løbet af et år.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau med forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse, august 2022, og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.
Side 3 af 3