Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2657634_0001.png
7. februar 2023
J.nr. 2023 - 915
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 34 af 16. januar 2023 (alm. del).
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om det skattefrie beløb på 500 kr. pr. dag for dommeraktivitet hæves i takt med, at taksterne for dommersalær i 11-mandskampe i DBU-regi stiger fra 1. januar 2023, til skatteministeren
2657634_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren bedes redegøre for, om det skattefrie beløb på 500 kr. pr. dag for dommer-
aktivitet hæves i takt med, at taksterne for dommersalær i 11-mandskampe i DBU-regi sti-
ger fra 1. januar 2023, således at en dommer fra årsskiftet modtager 253 kr. for en kamp,
hvorved dommere dermed ikke vil kunne dømme to kampe på en dag skattefrit?
Svar
Idrætslivet skaber livskvalitet og fællesskab for rigtig mange danskere. Jeg har derfor stor
respekt for de mange personer, som på frivillig basis er med til at skabe rammerne for
det.
Det skattefri beløb på 250 kr. pr. kamp eller 500 kr. pr. dag for bl.a. fodbolddommere ud-
gør en administrativ enkel mulighed for at dække udgifter, som modtageren afholder på
foreningens vegne, herunder til befordring, fortæring, vedligeholdelse af særlig beklæd-
ning og lignende.
Hvis man har udgifter, som overstiger dette beløb, er det derudover muligt at få refunde-
ret de faktiske afholdte udgifter i stedet for at benytte standardsatserne. Det kræver dog,
at udgifterne dokumenteres.
Det er Skatterådet, der fastsætter de maksimale satser for det skattefrie beløb for dom-
mere - ligesom fx satserne for befordringsfradrag og skattefri kørselsgodtgørelse. Satserne
reguleres almindeligvis hvert 3. år og forventeligt næste gang pr. den 1. januar 2025.
Jeg vil sørge for, at Skatterådet bliver gjort bekendt med den problemstilling, som rejses i
spørgsmålet.
Side 2 af 2