Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2755363_0001.png
22. september 2023
J.nr. 2023 - 6579
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 314 af 25. august 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 332: Spm. om, hvilket empirisk og teoretisk grundlag der ligger til grund for ministeriets skøn for provenu-, beskæftigelses- og BNP-effekterne ved at indføre top-topskatten
2755363_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om der er foretaget beregninger i Skatteministeriet, som viser, at
provenuet af en top-topskat er væsentligt mindre end det, som fremgår af besvarelsen af
SAU alm. del - spørgsmål 19?
Svar
Regeringen har i regeringsgrundlaget foreslået en personskattereform, som indebærer en
forhøjelse af beskæftigelsesfradraget samt en omlægning af topskatten, herunder en ekstra
topskat på
5 pct. (”top-topskatten”) på indkomster over 2,5 mio. kr. før arbejdsmarkeds-
bidrag.
Den foreslåede ekstra topskat vil forskyde balancen mellem de højeste marginalskatter for
relativt høje indkomster, hvorved hovedaktionærernes tilskyndelse til at udbetale lønind-
komst som udbytteindkomst øges,
jf. svar på SAU (alm. del)
–
spørgsmål nr. 63 af 6. februar
2023.
Det bemærkes, at den viste fordeling i svar på SAU (alm. del.)
–
spørgsmål nr. 63
ikke
er
et udtryk for, hvor mange personer, der i givet fald ville få en økonomisk gevinst ud af at
indkomsttransformere. Det er heller ikke nødvendigvis alle berørte hovedaktionærer, som
i praksis har mulighed for indkomsttransformation.
Selvstændige har allerede i dag mulighed for at udjævne evt. svingende indkomst over tid,
så de kan undgå topskatten. Der er de samme
–
og dermed ikke nye
–
muligheder for
denne gruppe ift. den ekstra topskat.
Der er ikke foretaget beregninger, som inddrager effekten af den øgede tilskyndelse til
indkomsttransformation mellem lønindkomst og udbytteindkomst for hovedaktionærer
eller selvstændiges mulige, yderligere indkomstudjævning over tid, da der p.t. ikke er
grundlag for at foretage et sådant skøn.
Det bemærkes afslutningsvist, at de økonomiske konsekvensberegninger følger de sæd-
vanlige regneprincipper, som anvendes af de økonomiske ministerier.
Side 2 af 2