Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2755362_0001.png
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 124
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. marts 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 124 (Alm. del) af 21.
februar 2023 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren angive de gennemsnitlige substitutions- og indkomstelasticiteter
med Finansministeriets regneprincipper for følgende grupper: Alle med arbejds-
indkomst, topskatteydere samt top-topskatteydere?
Svar
Den samlede arbejdsudbudsvirkning på den intensive margin (timearbejdsudbud-
det) ved en ændring i personskatterne er sammensat af to modsatrettede effekter:
en substitutionseffekt og en indkomsteffekt.
Substitutionseffekten bestemmes af den såkaldte substitutionselasticitet (også kal-
det den kompenserede elasticitet). Substitutionselasticiteten beskriver afvejningen
mellem fritid og arbejde ved en uændret indkomst.
Indkomsteffekten
altså det forhold at en højere efterskat-indkomst betyder, at
man kan opnå de samme forbrugsmuligheder ved en lavere arbejdsindsats
be-
stemmes af indkomstelasticiteten af arbejdsudbuddet. Indkomstelasticiteten ud-
trykker rent teknisk elasticiteten af arbejdsudbuddet mht. den såkaldte virtuelle
indkomst.
De økonomiske ministeriets beregninger tager udgangspunkt i en arbejdsudbuds-
funktion for hhv. mænd og kvinder, hvor parametrene i funktionen kalibreres, så
den gennemsnitlige, lønvægtede substitutionselasticitet udgør 0,1 pct.,
jf. Fordeling
og incitamenter 2002, kapitel 7, Finansministeriet juni 2002
samt
Lavere skat på arbejde
Skattekommissionens forslag til skattereform, kapitel 3 bilag 1, februar 2009.
Den gennem-
snitlige substitutionselasticitet er højere for kvinder end for mænd og aftager over-
ordnet set med arbejdstiden og dermed indirekte med størrelsen af indkomsten.
Den aftagende profil er hovedsagelig et udtryk for, at andelen af kvinder aftager
for de højere indkomstgrupper.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 332: Spm. om, hvilket empirisk og teoretisk grundlag der ligger til grund for ministeriets skøn for provenu-, beskæftigelses- og BNP-effekterne ved at indføre top-topskatten
2755362_0002.png
Side 2 af 2
Den gennemsnitlige, lønvægtede substitutionselasticitet inden for gruppen af tops-
katteydere (gældende regler) udgør ca. 0,08 pct. og er dermed mindre end det løn-
vægtede gennemsnit af de individuelle elasticiteter for alle personer med arbejds-
indkomst (her defineret som personer med positivt arbejdsmarkedsbidragsgrund-
lag) på 0,1 pct.,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Gennemsnitlige arbejdsudbudselasticiteter for personer med arbejdsindkomst
Substitutions-
elastictet
Alle med arbejdsindkomst
Personer der betaler topskat under gæl-
dende regler
Personer med indkomster (før arbejdsmar-
kedsbidrag) over 2,5 mio. kr. (2023-niveau)
1)
0,10
0,08
0,03
Indkomst-
elstasticitet
-0,02
-0,02
-0,01
Anm.: Personer med arbejdsindkomst er defineret som personer med postivt arbejdsmarkedsbidragsgrundlag.
Indkomstelasticiteten udtrykker elasticiteten af arbejdsudbuddet mht. den virtuelle indkomst.
1) Der er taget udgangspunkt i personer med et topskattegrundlag over 2,3 mio. kr. (2023-niveau), hvilket
svarer til en arbejdsindkomst før arbejdsmarkedsbidrag på 2,5 mio. kr.
Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.
Regeringen vil gennemføre en skattereform, der øger lønmodtagernes rådigheds-
beløb og gør det mere attraktivt at arbejde og yde en ekstra indsats,
jf. Ansvar for
Danmark.
Reformen indeholder bl.a. en omlægning af topskatten så topskattesat-
sen reduceres med 7,5 pct. for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) op til
750.000 kr. og samtidig forhøjes topskattesatsen med 5 pct.-point for indkomster
(før arbejdsmarkedsbidrag) over 2,5 mio. kr.
Sidstnævnte er nogle steder omtalt som en
”top-topskat”.
For personer med ind-
komster (før arbejdsmarkedsbidrag) over 2,5 mio. kr. (2023-niveau) kan der opgø-
res en gennemsnitlig en substitutionselasticitet på 0,03 pct.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister