SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om, hvor meget der med provenuet fra en afskaffelse af det skrå skatteloft vil kunne sænkes topskattesatsen, forhøjes topskattegrænsen og forhøjes loftet over beskæftigelsesfradraget?

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

27. september 2023

J.nr. 2023 - 6665

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 329 af 1. september 2023 (alm. del).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om, hvor meget der med provenuet fra en afskaffelse af det skrå skatteloft vil kunne sænkes topskattesatsen, forhøjes topskattegrænsen og forhøjes loftet over beskæftigelsesfradraget?

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvor meget der med provenuet fra en afskaffelse af det skrå

skatteloft vil kunne:

1. sænkes topskattesatsen

2. forhøjes topskattegrænsen

3. forhøjes loftet over beskæftigelsesfradraget?

Svaret bedes også indeholde effekten på beskæftigelse, BNP og GINI ved de enkelte

tiltag.

Svar

Det er i besvarelsen lagt til grund, at skatteloftet for personlig indkomst afskaffes, og

skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst bevares uændret. Skatteloftet for personlig

indkomst (det skrå skatteloft) udgør 52,07 pct. i 2023. I kommuner med en kommuneskat

højere end 25,01 pct. gives et nedslag i topskatten, så den samlede marginalskat højest kan

udgøre 55,9 pct.

(ekskl. kirkeskat).

Ved afskaffelse af skatteloftet for personlig indkomst vil topskatteydere med en kommu-

neskat højere end 25,01 pct. få en højere marginalskat på op til 57,09 pct.

Dette vil med-

føre forvridninger i arbejdsudbuddet, men samtidig også medføre mindre indkomstfor-

skelle. En modsatrettet skattenedsættelse via enten topskatten eller beskæftigelsesfradra-

get medfører isoleret set modsatrettede virkninger.

En afskaffelse af skatteloftet for personlig indkomst vil medføre et umiddelbart merpro-

venu på ca. 590 mio. kr. og et merprovenu på ca. 260 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf. række 1 i tabel 1.

En afskaffelse af skatteloftet for personlig indkomst vil øge marginal-

skatten for topskatteydere i kommuner med høj kommuneskat, hvilket skønnes at redu-

cere indkomstforskellene med 0,02 pct.-point målt ved Gini-koefficienten. Det skønnes

endvidere isoleret set at reducere arbejdsudbuddet med 400 personer, reducere BNP med

620 mio. kr. og at indebære et velstandstab på 220 mio. kr. målt ved den samfundsøkono-

misk virkning.

Inden for rammen af et merprovenu på 260 mio. kr. ved en afskaffelse af skatteloftet for

personlig indkomst kan topskattesatsen nedsættes med 0,35 pct.-point fra 15 pct. til 14,65

pct.,

jf. række 2 i tabel 1.

Isoleret skønnes denne ændring at øge arbejdsudbuddet med 300

fuldtidspersoner, øge Gini-koefficienten med 0,02 pct.-point, øge BNP med 520 mio. kr.

og medføre en velstandsfremgang på 190 mio. kr. målt ved den samfundsøkonomiske

virkning.

Alternativt kan topskattegrænsen forhøjes med 6.300 kr. fra 568.900 kr. til 575.200 kr.

(2023-niveau),

jf. række 3 i tabel 1.

Det skønnes isoleret at øge arbejdsudbuddet med 450

fuldtidspersoner, øge Gini-koefficienten med 0,02 pct, øge BNP med 540 mio. kr. og

Opgøres som 8+52,07*(1-0,08) = 55,9 pct.

Den højeste kommuneskat i 2023 er 26,3 pct., 8+(12,06+26,3+15)*(1-0,08)=57,09 pct.

Side 2 af 4

medføre en velstandsfremgang på 180 mio. kr. målt ved den samfundsøkonomiske virk-

ning.

Endelig kan det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjes med 900 kr. fra 44.800 kr. til

45.700 kr.,

jf. række 4 i tabel 1.

Det vil indebære en maksimal skattenedsættelse på ca. 200

kr. årligt, og det maksimale beskæftigelsesfradrag vil da opnås ved en indkomst på ca.

430.000 kr. Dette skønnes at øge arbejdsudbuddet med 200 fuldtidspersoner, indebære

omtrent uændrede indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten, øge BNP med 180

mio. kr. samt at medføre en velstandsfremgang på 70 mio. kr. målt ved den samfunds-

økonomiske virkning.

Tabel 1. Provenu fra afskaffelse af skatteloftet for personlig indkomst til finansiering af skattened-

sættelser

Umiddelbar

provenu-

virkning

Provenu-

virkning ef-

ter tilbage-

løb og ad-

færd

Ændring i

Gini-koef-

ficient

Pct.-point

Sam-

fundsøko-

nomisk

virkning

2023-niveau

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

BNP-

virkning

Mio. kr.

-220

(1) Afskaffelse af skat-

teloftet for personlig

590

260

-400

-0,02

-620

indkomst

Skatteændringer, som kan finansieres af afskaffelse af skatteloftet for personlig indkomst

(2) Nedsættelse af

topskattesats med 0,35

pct.-point

(3) Forhøjelse af top-

skattegrænse med

6.300 kr.

(4) Forhøje maksimum

for beskæftigelsesfra-

drag med 900 kr.

-550

-260

300

0,02

520

190

-530

-260

450

0,02

540

180

-400

-260

200

0,00

180

Samlet virkning af afskaffelse af skatteloftet for personlig indkomst og alternative skatteændringer

(5) = (1)+(2) Nedsæt-

telse af topskattesats

med 0,35 pct.-point

(6) = (1)+(3) Forhøjelse

af topskattegrænse

med 6.300 kr.

(7) = (1)+(4) Forhøje

maksimum for beskæfti-

gelsesfradrag med 900

kr.

-10

-100

0,00

-110

-40

-0,01

-80

-40

190

-200

-0,02

-450

-150

Anm.: De opgjorte provenuvirkninger, BNP-virkninger og samfundsøkonomiske virkninger er afrundet til nærmeste 10 mio.

kr., og arbejdsudbudsvirkningen er afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner.

1) BNP-virkningen afspejler den isolerede effekt af den skønnede, afledte ændring i lønsummen som følge af ændringen i

arbejdsudbuddet. Det vil sige ekskl. virkningen af automatisk tilbageløb via moms og afgifter.

2) Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort i faktorpriser.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau og

2025-regler med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, marts 2023 og den mellemfristede fremskrivning fra august

2022

Side 3 af 4

De kombinerede skatteomlægninger,

jf. nederste del af tabel 1,

medfører samlet set en større

progression i skattesystemet, idet den højeste marginalskat øges som følge af afskaffelsen

af skatteloftet (også i model (5), hvor topskattesatsen nedsættes med 0,35 pct.-point). De

tre skatteomlægninger medfører alle samlet set et velstandstab for samfundet, som kan

kvantificeres ved de opgjorte (negative) samfundsøkonomiske virkninger

. Samtidig er de

samlede dynamiske provenuvirkninger negative, fordi den negative afledte dynamiske

virkning på statens finanser ved afskaffelsen skatteloftet numerisk set er større end den

modsatrettede positive virkning på statens finanser af skattenedsættelserne.

Det gør sig også gældende i model (6), hvor topskattegrænsen forhøjes med 6.300 kr. I

model (6) er den samlede arbejdsudbudsvirkning opgjort i fuldtidspersoner positiv

–

sam-

tidig med at indkomstforskellene reduceres

–

men den samlede samfundsøkonomiske

virkning og den samlede dynamiske provenuvirkning af det øgede arbejdsudbud er nega-

tiv. Det skyldes, at personer med indkomster omkring topskattegrænsen

–

som øger deres

arbejdsudbud

–

har en lavere indkomst end gennemsnittet af de topskatteydere, der redu-

cerer deres arbejdsudbud som følge af afskaffelsen af skatteloftet. Derved er også i denne

model tale om en afvejning mellem efficiens (lavere velstand) og virkningen på indkomst-

forskellene (reducerede indkomstforskelle).

Den opgjorte samfundsøkonomiske virkning afspejler teknisk set (primært), at den negative

substitutionsvirkning

ved at af-

skaffe skatteloftet for personlig indkomst er større end den tilsvarende positive virkning af at gennemføre de tre skatte-

nedsættelser. For en uddybning henvises til

Skatteøkonomisk Redegørelse 2023, afsnit 2.5.

Side 4 af 4