SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om at beregne effekterne af sænke topskatten fra de nuværende 15 pct. med 1 pct.-point indtil afskaffelse, hæve topskattegrænsen med 50.000 kr. indtil 1 mio. kr. samt hæve topskattesatsen med 1 pct.-point fra de nuværende 15 pct. til 20 pct.

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

31. maj 2024

J.nr. 2023 - 6696

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 323 af 30. august 2023 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om at beregne effekterne af sænke topskatten fra de nuværende 15 pct. med 1 pct.-point indtil afskaffelse, hæve topskattegrænsen med 50.000 kr. indtil 1 mio. kr. samt hæve topskattesatsen med 1 pct.-point fra de nuværende 15 pct. til 20 pct.

Spørgsmål

Kan ministeren beregne effekterne af sænke topskatten fra de nuværende 15 pct. med 1

pct.-point indtil afskaffelse, hæve topskattegrænsen med 50.000 kr. indtil 1 mio. kr. samt

hæve topskattesatsen med 1 pct.-point fra de nuværende 15 pct. til 20 pct.? Det lægges til

grund, at substitutionselasticiteten er på hhv. 0,2; 0,3; 0,4 og 0,5 samt med de nuværende

regneprincipper. Det bedes endvidere lagt til grund, at timeelasticiteten for topskatteydere

svarer til de nuværende regneprincipper, og at den resterende del af elasticiteten skyldes

højere produktivitet. Der bedes om effekter i mia. kr. på de offentlige finanser, produkti-

vitet, BNP, private lønninger, offentlige lønninger og indkomstoverførsler samt på ar-

bejdsudbud (fuldtidspersoner). Effekten på de offentlige finanser efter tilbageløb og ad-

færd i mia. kr. bedes opdelt på, hvor meget der stammer fra en stigning i de offentlige

lønninger (efter skat og tilbageløb) og indkomstoverførsler (efter skat og tilbageløb).

Svar

Det bemærkes, at Skatteministeriet og Finansministeriet den 13. maj 2024 har offentlig-

gjort resultatet af et eftersyn og en opdatering af ministeriernes regneprincipper på per-

sonområdet (Regneprincipper

på personskatteområdet,

Finansministeriet og Skatteministeriet,

maj 2024). Når der i besvarelsen henvises til

ministeriernes tidligere regnemetoder,

så skyldes

det, at svaret er udformet med udgangspunkt i de forudsætninger, der var gældende, da

spørgsmålet blev stillet.

Det er i besvarelsen lagt til grund, at der med spørgsmålet ønskes foretaget en række al-

ternative beregninger af de afledte adfærdsvirkninger af ændret personskat under anven-

delse af forudsætninger, der afviger fra ministeriernes regnemetoder. Det skal understre-

ges, at de forudsatte højere elasticiteter afviger markant fra ministeriernes forudsætninger,

og det er vurderingen, at disse højere elasticiteter ikke udgør et middelret skøn over ar-

bejdsudbudsvirkningerne ved hypotetiske skatteændringer.

For en gennemgang af fortolkningen af spørgsmålet og den konkret anvendte beregnings-

metode i besvarelsen henvises til besvarelsen af SAU alm. del

–

spm. 322 (2022-2023).

Ændringer i topskattesatsen

Efter gældende regler beskattes personlig indkomst over 568.900 kr. (2023-niveau) med

en topskat på 15 pct. Den samlede marginalskat kan dog ikke overstige 55,9 pct. i 2023

grundet skatteloftet for personlig indkomst

En afskaffelse af topskatten skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på 23,3

mia. kr., svarende til et mindreprovenu på 17,9 mia. kr. efter tilbageløb (opgjort i 2023-

niveau). Med de tidligere regnemetoder skønnes ændringen at indebære en forøgelse af

arbejdsudbuddet svarende til ca. 11.400 fuldtidspersoner og en afledt dynamisk provenu-

virkning på 4,8 mia. kr. Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes dermed til

ca. 13,1 mia. kr.,

jf. første søjle i tabel 1.

Herudover indgår positiv nettokapitalindkomst udover en grænse på 46.800 kr. (2023-niveau, det dobbelte for ægtefæller)

i topskattegrundlaget. Der er et skatteloft på kapitalindkomst på 42 pct.

Side 2 af 6

Hvis der beregningsteknisk forudsættes en samlet substitutionselasticitet på 0,5

–

hvoraf

0,1 tilskrives øget arbejdstid, mens resten tilskrives øget individuel produktivitet

–

øges

den samlede dynamiske provenuvirkning til 19,5 mia. kr., hvilket indebærer et

merprovenu

efter tilbageløb og adfærd på ca. 1,5 mia. kr.,

jf. sidste søjle i tabel 1.

Den afledte dynamiske

provenuvirkning via øget arbejdsindkomst øges isoleret set til 26,3 mia. kr., men i modsat

retning trækker de afledte mindreindtægter (på ca. 2,7 mia. kr.) som følge af øgede be-

løbsgrænser i skattesystemet og den afledte merudgift (på ca. 4,1 mia. kr. efter skat) til

indkomstoverførsler,

jf. punkt 3 i tabel 1.

Tabel 1. Skønnede økonomiske konsekvenser ved en hypotetisk afskaffelse af topskatten ved for-

skellige forudsætninger om substitutionselasticiteten

Forudsat substitutionselasticitet

0,1 (tidl.

regne-

metoder)

0,2

0,3

0,4

Mia. kr. (2023-niveau)

1. Umiddelbar provenuvirkning

2. Provenuvirkning efter tilbageløb

3. Dynamisk provenuvirkning

3.1 Heraf via ændret arbejdsindkomst

3.2 Heraf virkning via beløbsgrænser

3.3 Heraf virkning af indkomstoverførsler

4. (=2.+3.) Provenuvirkning efter tilbageløb

og adfærd

5. Ændring i arbejdsudbud

(fuldtidspersoner)

6. Ændring i privat lønsum (før skat)

7. Ændring i offentlig lønsum

8. Ændringer i indkomstoverførsler

(før skat)

9. Gns. produktivitetsvækst (pct.)

-23,3

-17,9

4,8

-13,1

11.400

8,3

0,0

0,00

-23,3

-17,9

8,6

10,1

-0,6

-1,0

-9,4

11.400

17,8

0,0

2,1

0,67

-23,3

-17,9

12,2

15,5

-1,3

-2,0

-5,8

11.400

27,3

0,0

4,3

1,38

-23,3

-17,9

15,8

20,9

-2,0

-3,1

-2,2

11.400

36,8

0,0

6,5

2,09

-23,3

-17,9

19,5

26,3

-2,7

-4,1

1,5

11.400

46,3

0,0

8,7

2,81

0,5

1) Den dynamiske virkning indeholder både den isolerede virkning af forøgede lønindtægter samt afledte provenueffekter af

ændringer i beløbsgrænser og overførsler.

2) Angiver ændringen i den gennemsnitlige lønvægtede timeløn som følge af forudsat ændret individuel produktivitet.

Anm: Beløb er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. Produktiviteten er bestemt som den gennemsnitlige procentvise ændring i

timeløn. Topskat af positiv nettokapitalindkomst er ligeledes afskaffet og forudsættes at have en selvfinansieringsgrad på

25 pct. Effekterne af at afskaffe topskat på positiv nettokapitalindkomst indgår kun i de samlede provenuvirkninger.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau med

forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, marts 2023, og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.

Ved en forudsat substitutionselasticitet på 0,5 (hvoraf 0,4 antages at skyldes øget indivi-

duel produktivitet) skønnes den gennemsnitlige produktivitet at stige med 2,81 pct., hvil-

ket afspejler ændringen i den gennemsnitlige timeløn. Det er samtidig den faktor, som

indkomstoverførsler og beløbsgrænser reguleres med i den pågældende beregning.

For beregninger af flere hypotetiske ændringer i reglerne for topskattesatsen og topskatte-

grænsen henvises til

tabel 2-6 nedenfor.

Side 3 af 6

Tabel 2. Skønnede økonomiske konsekvenser ved en hypotetisk forøgelse af topskattesatsen til 20

pct. ved forskellige forudsætninger om substitutionselasticiteten

Forudsat substitutionselasticitet

0,1 (tidl.

regneme-

toder)

0,2

0,3

0,4

Mia. kr. (2023-niveau)

1. Umiddelbar provenuvirkning

2. Provenuvirkning efter tilbageløb

3. Dynamisk provenuvirkning

3.1 Heraf virkning af indkomstover-

førsler

4. (=2.+3.) Provenuvirkning efter

tilbageløb og adfærd

5. Ændring i arbejdsudbud

(fuldtidspersoner)

6. Ændring i privat lønsum (før skat)

7. Ændring i offentlig lønsum

8. Ændringer i indkomstoverførsler

(før skat)

9. Gns. produktivitetsvækst (pct.)

7,9

6,1

-2,6

3,5

-5.000

-3,7

0,0

7,9

6,1

-4,6

-0,5

1,5

-5.000

-8,0

0,0

-0,9

-0,30

7,9

6,1

-6,7

-0,9

-0,6

-5.000

-12,3

0,0

-1,9

-0,62

7,9

6,1

-8,7

-1,4

-2,6

-5.000

-16,5

0,0

-2,9

-0,94

7,9

6,1

-10,8

-1,9

-4,7

-5.000

-20,8

0,0

-3,9

-1,27

0,5

Anm: Se tabel 1.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau med

forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, marts 2023, og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.

Side 4 af 6

Tabel 3. Skønnede økonomiske konsekvenser ved en hypotetisk nedsættelse af topskattesatsen til

10 pct. ved forskellige forudsætninger om substitutionselasticiteten

Forudsat substitutionselasticitet

0,1 (tidl.

regneme-

toder)

0,2

0,3

0,4

1. Umiddelbar provenuvirkning

2. Provenuvirkning efter tilbageløb

3. Dynamisk provenuvirkning

3.1 Heraf virkning af indkomstover-

førsler

4. (=2.+3.) Provenuvirkning efter

tilbageløb og adfærd

5. Ændring i arbejdsudbud

(fuldtidspersoner)

6. Ændring i privat lønsum (før skat)

7. Ændring i offentlig lønsum

8. Ændringer i indkomstoverførsler (før

skat)

9. Gns. produktivitetsvækst (pct.)

-7,9

-6,1

2,0

-4,0

4.300

3,2

0,0

Mia. kr. (2023-niveau)

-7,9

-6,1

3,7

-0,4

-2,4

4.300

6,9

0,0

0,8

0,26

-6,1

5,3

-0,8

-0,7

4.300

10,5

0,0

1,6

0,53

-6,1

6,8

-1,2

0,7

4.300

14,2

0,0

2,5

0,81

0,5

-7,9

-6,1

8,4

-1,6

2,3

4.300

17,9

0,0

3,3

1,08

Anm: Se tabel 1.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau med

forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, marts 2023, og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.

Tabel 4. Skønnede økonomiske konsekvenser ved en hypotetisk forøgelse af topskattegrænsen til

600.000 kr. (2023-niveau) ved forskellige forudsætninger om substitutionselasticiteten

Forudsat substitutionselasticitet

0,1 (tidl.

regneme-

toder)

0,2

0,3

0,4

Mia. kr. (2023-niveau)

1. Umiddelbar provenuvirkning

2. Provenuvirkning efter tilbageløb

3. Dynamisk provenuvirkning

3.1 Heraf virkning af indkomstover-

førsler

4. (=2.+3.) Provenuvirkning efter

tilbageløb og adfærd

5. Ændring i arbejdsudbud

(fuldtidspersoner)

6. Ændring i privat lønsum (før skat)

7. Ændring i offentlig lønsum

8. Ændringer i indkomstoverførsler

(før skat)

9. Gns. produktivitetsvækst (pct.)

-2,4

-1,8

0,7

-1,2

2.000

1,1

0,0

-2,4

-1,8

1,3

-0,1

-0,5

2.000

2,4

0,0

0,3

0,09

-2,4

-1,8

1,7

-0,3

-0,1

2.000

3,7

0,0

0,6

0,19

-2,4

-1,8

2,3

-0,4

0,5

2.000

5,0

0,0

0,9

0,28

-2,4

-1,8

2,8

-0,6

0,9

2.000

6,2

0,0

1,2

0,38

0,5

Anm: Se tabel 1.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau med

forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, marts 2023, og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.

Side 5 af 6

Tabel 5. Skønnede økonomiske konsekvenser ved en hypotetisk forøgelse af topskattegrænsen til

750.000 kr. (2023-niveau) ved forskellige forudsætninger om substitutionselasticiteten

Forudsat substitutionselasticitet

0,1 (tidl.

regneme-

toder)

0,2

0,3

0,4

1. Umiddelbar provenuvirkning

2. Provenuvirkning efter tilbageløb

3. Dynamisk provenuvirkning

3.1 Heraf virkning af indkomstover-

førsler

4. (=2.+3.) Provenuvirkning efter

tilbageløb og adfærd

5. Ændring i arbejdsudbud

(fuldtidspersoner)

6. Ændring i privat lønsum (før skat)

7. Ændring i offentlig lønsum

8. Ændringer i indkomstoverførsler

(før skat)

9. Gns. produktivitetsvækst (pct.)

-9,5

-7.300

2,4

-4,9

7.100

4,3

0,0

Mia. kr. (2023-niveau)

-9,5

-7.300

4,5

-0,5

-2,9

7.100

9,2

0,0

1,1

0,35

-7.300

6,3

-1,1

-1,0

7.100

14,1

0,0

2,2

0,71

-7.300

8,2

-1,6

0,8

7.100

18,9

0,0

3,4

1,08

0,5

-9,5

-7.300

10,1

-2,1

2,7

7.100

23,8

0,0

4,5

1,44

Anm: Se tabel 1.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau med

forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, marts 2023, og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.

Tabel 6. Skønnede økonomiske konsekvenser ved en hypotetisk forøgelse af topskattegrænsen til 1

mio. kr. (2023-niveau) ved forskellige forudsætninger for substitutionselasticiteten

Forudsat substitutionselasticitet

0,1 (tidl.

regneme-

toder)

0,2

0,3

0,4

Mia. kr. (2023-niveau)

1. Umiddelbar provenuvirkning

2. Provenuvirkning efter tilbageløb

3. Samlet dynamisk virkning

3.1 Heraf virkning af indkomstover-

førsler

4. (=2.+3.) Provenuvirkning efter

tilbageløb og adfærd

5. Ændring i arbejdsudbud

(fuldtidspersoner)

6. Ændring i privat lønsum (før skat)

7. Ændring i offentlig lønsum

8. Ændringer i indkomstoverførsler

(før skat)

9. Produktivitetsvækst (pct.)

-14,8

-11,4

3,6

-7,8

9.700

6,4

0,0

-14,8

-11,4

6,5

-0,8

-4,9

9.700

13,5

0,0

1,6

0,51

-14,8

-11,4

9,1

-1,5

-2,2

9.700

20,7

0,0

3,2

1,05

-14,8

-11,4

12,0

-2,3

0,6

9.700

27,9

0,0

4,9

1,59

-14,8

-11,4

14,7

-3,1

3,3

9.700

35,1

0,0

6,6

2,13

0,5

Anm: Se tabel 1.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau med

forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, marts 2023, og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.

Side 6 af 6