SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om at beregne effekterne af at hæve loftet over beskæftigelsesfradraget i intervaller af 5.000 kr. indtil 100.000 kr. samt ved en fjernelse af loftet

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

31. maj 2024

J.nr. 2023 - 6695

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 322 af 30. august 2023 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF.)

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om at beregne effekterne af at hæve loftet over beskæftigelsesfradraget i intervaller af 5.000 kr. indtil 100.000 kr. samt ved en fjernelse af loftet

Spørgsmål

Kan ministeren beregne effekterne af at hæve loftet over beskæftigelsesfradraget i inter-

valler af 5.000 kr. indtil 100.000 kr. samt ved en fjernelse af loftet? Det skal lægges til

grund, at substitutionselasticiteten er på hhv. 0,2; 0,3; 0,4 og 0,5 samt med de nuværende

regneprincipper. Det bedes endvidere lagt til grund, at timeelasticiteten svarer til de nuvæ-

rende regneprincipper, og at den resterende del af elasticiteten skyldes højere produktivi-

tet. Der bedes om effekter i mia. kr. på de offentlige finanser, produktivitet, BNP, private

lønninger, offentlige lønninger og indkomstoverførsler samt på arbejdsudbud (fuldtids-

personer). Effekten på de offentlige finanser efter tilbageløb og adfærd i mia. kr. bedes

opdelt på, hvor meget der stammer fra en stigning i de offentlige lønninger (efter skat og

tilbageløb) og indkomstoverførsler (efter skat og tilbageløb).

Svar

Det er i besvarelsen lagt til grund, at der med spørgsmålet ønskes foretaget en række al-

ternative beregninger af de afledte adfærdsvirkninger af ændret personskat under anven-

delse af forudsætninger, der afviger fra ministeriernes regnemetoder.

Det bemærkes, at Skatteministeriet og Finansministeriet den 13. maj 2024 har offentlig-

gjort resultatet af et eftersyn og en opdatering af ministeriernes regneprincipper på per-

sonskatteområdet (Regneprincipper

på personskatteområdet,

Finansministeriet og Skatteministe-

riet, maj 2024). Når der i besvarelsen henvises til

ministeriernes tidligere regnemetoder,

så skyl-

des det, at svaret er udformet med udgangspunkt i de forudsætninger, der var gældende,

da spørgsmålet blev stillet.

Der er i det følgende konkret foretaget beregninger, hvor den lønvægtede substitutions-

elasticitet i timearbejdsudbuddet (arbejdsudbudseffekterne på den intensive margin) er

fastholdt på 0,1 i gennemsnit (som med de tidligere regnemetoder)

, men hvor der indreg-

nes en yderligere adfærdsændring i form af øget produktivitet

–

dvs. hvor arbejdsindkom-

sten påvirkes både gennem en ændring i antallet af arbejdstimer og en ændring i den indi-

viduelle produktivitet

–

så den samlede (lønvægtede) substitutionselasticitet svarer til de i

spørgsmålet forudsatte niveauer. Det skal understreges, at de forudsatte højere elasticite-

ter afviger markant fra ministeriernes forudsætninger, og det er vurderingen, at disse hø-

jere elasticiteter ikke udgør et middelret skøn over arbejdsudbudsvirkningerne ved hypo-

tetiske skatteændringer.

Med ministeriernes tidligere regnemetoder forudsættes virkningen på timearbejdsudbud-

det som følge af ændret personskat alene at have form af ændringer i antallet af arbejdsti-

mer. Udover virkningerne på antallet af arbejdstimer kan ændringer i det økonomiske in-

citament til at arbejde imidlertid også påvirke arbejdsudbuddet i form af ændringer i den

individuelle produktivitet. Øget individuel produktivitet kan blandt andet opstå som følge

af større arbejdsintensitet (pr. time), større geografisk eller faglig mobilitet (herunder æn-

drede karrierevalg), øget uddannelse mv., hvilket kan øge timelønnen og dermed den

Indkomstfølsomheden for timearbejdsudbuddet er ligeledes uændret i forhold til ministeriernes tidligere regnemetoder i

samtlige beregninger.

Side 2 af 7

samlede indkomst

–

fx gennem jobskifte, forfremmelser og tillæg mv.

–

uden at det nød-

vendigvis afspejler en forøgelse af det målte antal arbejdstimer.

Sådanne produktivitetseffekter kvantificeres ikke i ministeriernes konsekvensvurderinger

af de afledte virkninger af skatteændringer, der med de tidligere regnemetoder som nævnt

forudsættes alene at have form af ændringer i antallet af arbejdstimer.

Ved beregning af de afledte virkninger på de offentlige finanser af ændringerne i arbejds-

udbuddet

–

de såkaldte dynamiske provenuvirkninger

–

lægges det med ministeriernes

regnemetoder til grund, at arbejdsudbudseffekter af ændringer i skattesystemet ikke i sig

selv skal forudsættes at give anledning til ændringer i det offentlige serviceniveau. En for-

øgelse af timearbejdsudbuddet blandt beskæftigede i den offentlige sektor forudsættes

derfor modsvaret af færre offentligt ansatte, så det samlede antal arbejdstimer i den of-

fentlige sektor er uændret. Ved uændret timeløn indebærer det, at udgifterne til offentlig

lønsum forudsættes at være uændrede.

Denne grundlæggende præmis forudsættes også at gælde, hvis en arbejdsudbudseffekt

kommer til udtryk som en stigning i den individuelle produktivitet (for både privat og of-

fentligt ansatte), jf. spørgsmålet. I det omfang de i spørgsmålet omtalte skatteændringer

fører til højere individuel produktivitet blandt offentligt ansatte

–

og dermed alt andet lige

øger de individuelle lønninger i den offentlige sektor og øger den offentlige produktion

–

forudsættes dette ligeledes modsvaret af en tilsvarende reduktion af antallet af offentligt

ansatte således, at den offentlige produktion og lønsummen i den offentlige sektor er

uændret.

Den dynamiske provenuvirkning fra skatteindtægterne af den afledte stigning i arbejds-

indkomsterne som følge af øget arbejdsudbud er som udgangspunkt (ligeledes) uafhængig

af, om ændringen i arbejdsindkomsten afspejler flere arbejdstimer eller højere individuel

produktivitet.

Med de i spørgsmålet konkret forudsatte adfærdsvirkninger på den individuelle produkti-

vitet (og dermed på timelønnen) bør der dog tages højde for, at en stigning i de timeløn-

ninger (i den private sektor), der indgår i beregningen af den årlige satsreguleringsprocent,

vil kunne øge reguleringen dels af beløbsgrænserne i skattelovgivningen (via den såkaldte

§20-regulering), dels af de satsregulerede indkomstoverførsler, jf. henvisningen til disse

effekter i spørgsmålet. Det vil alt andet lige isoleret set medføre henholdsvis reducerede

skatteindtægter og øgede udgifter til indkomstoverførsler og dermed isoleret set reducere

den dynamiske provenuvirkning af en skattenedsættelse, som reducerer marginalskatten

og øger arbejdsindsatsen på den intensive margin.

Det er i besvarelsen beregningsteknisk antaget, at de forudsatte forøgelser af den indivi-

duelle produktivitet slår fuldt igennem på timelønnen for de berørte personer, og at de

øgede timelønninger har fuldt gennemslag på reguleringen af beløbsgrænserne og ind-

komstoverførslerne. Dvs. at en stigning i produktivitet og timeløn på fx 1 pct. forudsættes

Side 3 af 7

at øge beløbsgrænser og indkomstoverførsler med 1 pct. Dette udgør dog et overkants-

skøn for størrelsen af den isolerede dynamiske provenuvirkning via denne mekanisme.

Samlet set vil der med de anvendte forudsætninger gælde, at en stigning i timearbejdsud-

buddet skønnes at give anledning til en positiv dynamisk provenuvirkning, også hvis æn-

dringen i arbejdsudbuddet har form af stigning i den individuelle produktivitet.

Dette resultat må ikke forveksles med den velkendte antagelse, at

generelle

produktivitets-

stigninger i den private sektor har en omtrent neutral virkning på de offentlige finanser.

Det skyldes, at produktivitetsstigninger i den private sektor (fx som følge af teknologiske

fremskridt eller højere investeringsniveau) forudsættes at føre til en omtrent parallel for-

øgelse af de offentlige indtægter og de offentlige udgifter, idet skatteindtægterne fra øgede

indkomster omtrent vil blive modsvaret af øgede offentlige udgifter til indkomstoverførs-

ler via satsreguleringsmekanismen (hvilket isoleret set også indebærer lavere skatteindtæg-

ter som følge af øgede progressionsgrænser) samt øgede udgifter til offentlige lønninger

via reguleringsordningen, der sikrer, at offentlige lønninger følger de private lønninger.

Det bemærkes i øvrigt, at der alene beregnes arbejdsudbudsvirkninger af de omtalte skat-

teændringer, men ikke såkaldte 2. ordens effekter på arbejdsudbuddet af de heraf afledte

ændringer i beløbsgrænser og indkomstoverførsler, selvom disse ændringer isoleret set

også påvirker de økonomiske incitamenter til beskæftigelse.

Forøgelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

Beskæftigelsesfradraget udgør ved gældende regler 10,65 pct. af arbejdsindkomst (herun-

der selvstændiges udbetalte virksomhedsoverskud) inkl. indbetalinger på arbejdsgiverad-

ministrerede pensionsordninger og kan maksimalt udgøre 45.600 kr. i 2023. Det maksi-

male beskæftigelsesfradrag opnås ved en årlig arbejdsindkomst inkl. pensionsindbetalinger

på godt 428.000 kr.

En forøgelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag med 5.000 kr. skønnes at medføre et

umiddelbart mindreprovenu på 2,1 mia. kr. svarende til et mindreprovenu efter tilbageløb

på 1,6 mia. kr. Med de tidligere regnemetoder skønnes ændringen at indebære en for-

øgelse af arbejdsudbuddet svarende til ca. 1.200 fuldtidspersoner og en afledt dynamisk

provenuvirkning på 0,3 mia. kr. Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes der-

med til ca. 1,3 mia. kr.,

jf. første søjle i tabel 1.

Side 4 af 7

Tabel 1. Skønnede økonomiske konsekvenser af en hypotetisk forøgelse af maksimum for beskæfti-

gelsesfradraget med 5.000 kr. ved forskellige forudsætninger om substitutionselasticiteten

Forudsat substitutionselasticitet

0,1 (tidl.

regne-

metoder)

0,2

0,3

0,4

1. Umiddelbar provenuvirkning

2. Provenuvirkning efter tilbageløb

3. Dynamisk provenuvirkning

3.1 Heraf via ændret arbejdsindkomst

3.2 Heraf virkning via beløbsgrænser

3.3 Heraf virkning af indkomstoverførsler

4. (=2.+3.) Provenuvirkning efter tilbageløb

og adfærd

5. Ændring i arbejdsudbud

(fuldtidspersoner)

6. Ændring i privat lønsum (før skat)

7. Ændring i offentlig lønsum

8. Ændringer i indkomstoverførsler

(før skat)

9. Gns. produktivitetsvækst (pct.)

-2,1

-1,6

0,3

-1,3

1.200

0,5

0,0

Mia. kr. (2023-niveau)

-2,1

-1,6

0,5

0,6

0,0

-0,1

-1,1

1.200

1,0

0,0

0,1

0,04

-1,6

0,7

0,9

0,0

-0,1

-0,9

1.200

1,6

0,0

0,3

0,08

-1,6

1,0

1,2

0,0

-0,2

-0,6

1.200

2,2

0,0

0,4

0,12

0,5

-2,1

-1,6

1,1

1,5

-0,2

-0,5

1.200

2,7

0,0

0,5

0,16

1) Den dynamiske virkning indeholder både den isolerede virkning af forøgede lønindtægter samt afledte provenueffekter af

ændringer i beløbsgrænser og overførsler.

2) Angiver ændringen i den gennemsnitlige, lønvægtede timeløn som følge af forudsat ændret individuel produktivitet.

Anm: Beløb er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. Produktiviteten er bestemt som den gennemsnitlige ændring i timeløn.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau med

forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, marts 2023, og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.

Hvis der beregningsteknisk forudsættes en samlet substitutionselasticitet på 0,5

–

hvoraf

0,1 tilskrives øget arbejdstid, mens resten tilskrives øget individuel produktivitet

–

øges

den samlede dynamiske provenuvirkning til 1,1 mia. kr., og mindreprovenuet efter tilba-

geløb og adfærd reduceres dermed til ca. 0,5 mia. kr.,

jf. sidste søjle i tabel 1.

Den afledte dy-

namiske provenuvirkning via øget arbejdsindkomst øges isoleret set til 1,5 mia. kr., men i

modsat retning trækker de afledte mindreindtægter (på ca. 0,2 mia. kr.) som følge af øgede

beløbsgrænser i skattesystemet og den afledte merudgift (på ca. 0,2 mia. kr. efter skat) til

indkomstoverførsler,

jf. punkt 3 i tabel 1.

Ved en forudsat substitutionselasticitet på 0,5 (hvoraf 0,4 antages at skyldes øget indivi-

duel produktivitet) skønnes den gennemsnitlige produktivitet at stige med 0,16 pct., hvil-

ket afspejler ændringen i den gennemsnitlige timeløn. Det er samtidig den faktor, som

indkomstoverførsler og beløbsgrænser reguleres med i den pågældende beregning.

En hypotetisk

afskaffelse af maksimum for beskæftigelsesfradraget

vurderes at medføre et umid-

delbart mindreprovenu på 12,9 mia. kr. og skønnes med de tidligere regnemetoder at in-

debære en afledt dynamisk provenuvirkning som følge af øget arbejdsudbud på 2,7 mia.

kr. og dermed et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 7,3 mia. kr.,

jf. tabel 2.

Side 5 af 7

Hvis der beregningsteknisk forudsættes en samlet substitutionselasticitet på 0,5, øges den

samlede dynamiske provenuvirkning til 11 mia. kr., og provenuvirkningen efter tilbageløb

og adfærd skønnes at udgøre et

merprovenu

på 1 mia. kr.,

jf. sidste søjle i tabel 2.

Den afledte

dynamiske provenuvirkning via øget arbejdsindkomst øges isoleret set til 15,1 mia. kr., men

i modsat retning trækker de afledte mindreindtægter (på ca. 1,8 mia. kr.) som følge af øgede

beløbsgrænser i skattesystemet og den afledte merudgift (på ca. 2,3 mia. kr. efter skat) til

indkomstoverførsler,

jf. punkt 3 i tabel 2.

Tabel 2. Skønnede økonomiske konsekvenser af en hypotetisk afskaffelse af maksimum for be-

skæftigelsesfradraget ved forskellige forudsætninger om substitutionselasticiteten

Forudsat substitutionselasticitet

0,1 (tidl.

regne-

metoder)

0,2

0,3

0,4

Mia. kr. (2023-niveau)

1. Umiddelbar provenuvirkning

2. Provenuvirkning efter tilbageløb

3. Dynamisk provenuvirkning

3.1 Heraf via ændret arbejdsindkomst

3.2 Heraf virkning via beløbsgrænser

3.3 Heraf virkning af indkomstoverførsler

4. (=2.+3.) Provenuvirkning efter tilbageløb

og adfærd

5. Ændring i arbejdsudbud

(fuldtidspersoner)

6. Ændring i privat lønsum (før skat)

7. Ændring i offentlig lønsum

8. Ændringer i indkomstoverførsler

(før skat)

9. Gns. produktivitetsvækst (pct.)

-12,9

-9,9

2,7

-7,3

7.900

4,4

0,0

-12,9

-9,9

4,9

5,7

-0,3

-0,5

-5,0

7.900

9,6

0,0

1,1

0,36

-12,9

-9,9

7,0

8,8

-0,8

-1,1

-3,0

7.900

14,8

0,0

2,3

0,75

-12,9

-9,9

8,9

12,0

-1,3

-1,7

-1,0

7.900

20,0

0,0

3,5

1,14

-12,9

-9,9

11,0

15,1

-1,8

-2,3

1,0

7.900

25,3

0,0

4,7

1,53

0,5

Anm.: Se tabel 1

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau med

forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, marts 2023, og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.

For beregninger af hypotetiske forhøjelser af det maksimale beskæftigelsesfradrag med

henholdsvis 25.000 kr. og 100.000 kr. henvises til

tabel 3

tabel 4

nedenfor.

Side 6 af 7

Tabel 3. Skønnede økonomiske konsekvenser af en hypotetisk forøgelse af maksimum for beskæfti-

gelsesfradraget med 25.000 kr. ved forskellige forudsætninger om substitutionselasticiteten

Forudsat substitutionselasticitet

0,1 (tidl.

regne-

metoder)

0,2

0,3

0,4

1. Umiddelbar provenuvirkning

2. Provenuvirkning efter tilbageløb

3. Dynamisk provenuvirkning

3.1 Heraf virkning af indkomstover-

førsler

4. (=2.+3.) Provenuvirkning efter

tilbageløb og adfærd

5. Ændring i arbejdsudbud

(fuldtidspersoner)

6. Ændring i privat lønsum (før skat)

7. Ændring i offentlig lønsum

8. Ændringer i indkomstoverførsler (før

skat)

9. Gns. produktivitetsvækst (pct.)

-7,2

-5,6

1,1

-4,4

4.700

2,1

0,0

Mia. kr. (2023-niveau)

-7,2

-5,6

2,0

-0,3

-3,5

4.700

4,6

0,0

0,5

0,17

-5,6

3,1

-0,5

-2,5

4.700

7,1

0,0

1,1

0,35

-5,6

3,7

-0,8

-1,8

4.700

9,6

0,0

1,7

0,54

0,5

-7,2

-5,6

4,7

-1,1

-0,8

4.700

12,1

0,0

2,3

0,73

Anm.: Se tabel 1

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau med

forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, marts 2023, og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.

Tabel 4. Skønnede økonomiske konsekvenser ved en hypotetisk forøgelse af det maksimale be-

skæftigelsesfradrag med 100.000 kr. ved forskellige forudsætninger om substitutionselasticiteten

Forudsat substitutionselasticitet

0,1 (tidl.

regne-

metoder)

0,2

0,3

0,4

Mia. kr. (2023-niveau)

1. Umiddelbar provenuvirkning

2. Provenuvirkning efter tilbageløb

3. Dynamisk provenuvirkning

3.1 Heraf virkning af indkomstover-

førsler

4. (=2.+3.) Provenuvirkning efter

tilbageløb og adfærd

5. Ændring i arbejdsudbud

(fuldtidspersoner)

6. Ændring i privat lønsum (før skat)

7. Ændring i offentlig lønsum

8. Ændringer i indkomstoverførsler (før

skat)

9. Gns. produktivitetsvækst (pct.)

-11,4

-8,8

2,4

-6,4

7.600

4,0

0,0

-11,4

-8,8

4,4

-0,5

-4,4

7.600

8,8

0,0

1,0

0,33

-11,4

-8,8

6,2

-1,0

-2,6

7.600

13,5

0,0

2,1

0,68

-11,4

-8,8

7,9

-1,5

-0,8

7.600

18,2

0,0

3,2

1,03

-11,4

-8,8

9,9

-2,1

1,1

7.600

22,9

0,0

4,3

1,39

0,5

Anm.: Se tabel 1

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau med

forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, marts 2023, og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.

Side 7 af 7