Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2748895_0001.png
11. september 2023
J.nr. 2023 - 6611
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 320 af 30. august 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Jeppe Bruus
/ Lene Skov Henningsen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om, hvornår de danske borgere kan forvente, at udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger finder sted
2748895_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvornår de danske borgere kan forvente, at udsendelsen af de
nye ejendomsvurderinger finder sted?
Svar
Vurderingsstyrelsen er i fuld gang med at sende nye 2020-ejendomsvurderinger ud til bo-
ligejerne for første gang i 10 år.
Den første bølge af nye vurderinger omfattede ca. 150.000 ejendomme og tilbagebeta-
lingstilbud til boligejerne for ca. 0,5 mia. kr. Hen over sommeren har Vurderingsstyrelsen
udsendt yderligere ca. 300.000 vurderinger og tilbagebetalingstilbud til boligejere for ca. 2
mia. kr. Knap en halv million boligejere har dermed fået en ny vurdering, og Vurderings-
styrelsen fortsætter arbejdet med at udsende nye vurderinger i efteråret. Den samlede ud-
sendelsesplan er under konsolidering og vil blive trykprøvet af det uafhængige It-tilsyn, på
Skatteministeriets område, når den foreligger.
Alle boligejere kan fra 12. september 2023 se en foreløbig 2022-vurdering af deres ejen-
dom på Vurderingsportalen. Omlægningen til de nye boligskatteregler pr. 1. januar 2024
og beregningen af fx skatterabatten sker på disse foreløbige 2022-vurderinger. Dermed
har boligejere klarhed over grundlaget for deres ejendomsskatter i 2024
uanset om man
som boligejer har fået en ny 2020-vurdering eller ej.
Til november kan alle boligejere se ejendomsbeskatningen på baggrund af den foreløbige
vurdering på deres forskudsopgørelse for 2024. På den måde sikrer vi, at alle boligejere
kender deres beskatningsgrundlag, når de nye boligskatteregler træder i kraft fra 2024,
uanset om de har modtaget en 2020-vurdering. Det sikrer tryghed om boligejernes privat-
økonomi.
Side 2 af 2