Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2755233_0001.png
Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 624
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 318
Offentligt
12. oktober 2017
J.nr. 2017 - 6429
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 624 af 14. september 2017 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om en opdatering af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 624 (folketingsåret 2016-17)
2755233_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af svaret på SAU (2015-16) alm. del
–
spørgsmål 144 bedes ministeren frem-
sende en tabel, hvor der til bruttoindkomsten er medtaget indbetalinger til arbejdsmar-
kedspensioner og ATP samt imputeret afkast af ejerboliger samt, som skatteudgift, tilføjet
grundskyld for på den måde at få den samlede skatteprocent i forhold til den reelle ind-
komst for de forskellige indkomstgrupper. Svaret bedes opdelt på percentiler.
Svar
Svaret på SAU (2015-16) alm. del spørgsmål 144 indeholder en opgørelse, der viser den
gennemsnitlige betaling af skatter og afgifter i pct. af bruttoindkomsten fordelt på ind-
komstdeciler.
Bruttoindkomsten omfatter lønindkomst (efter fradrag af indbetalinger på arbejdsmar-
kedspensioner og eksklusiv indbetalinger til ATP), virksomhedsindkomst, udbetalinger
fra private pensionsordninger, skattefri og skattepligtig overførselsindkomst, imputeret
lejeværdi af egen bolig samt positiv og negativ nettokapitalindkomst, herunder aktieind-
komst.
Det bemærkes, at i denne beregning indgår arbejdsmarkedspensioner på udbetalingstids-
punktet og ikke på indbetalingstidspunktet. Dermed er der sammenhæng mellem pensio-
nerne og beskatningen heraf, idet beskatning af pension finder sted på udbetalingstids-
punktet. Hvis pensionsindbetalinger
–
som det ønskes i spørgsmålet
–
medregnes på ind-
betalingstidspunktet, vil de blive medregnet to gange (indbetalingstidspunktet og udbeta-
lingstidspunktet), hvorimod der kun vil blive medregnet skat én gang (udbetalingstids-
punktet). I en sådan beregning vil der ikke være sammenhæng mellem indkomst og be-
skatning, og den vil ikke give et retvisende billede af forholdet mellem indkomst og be-
skatning. I det følgende er arbejdsmarkedspensioner derfor medtaget på udbetalingstids-
punktet på samme måde som i svaret på spørgsmål 144
1
.
Det fremgår endvidere af spørgsmålet, at imputeret afkast af ejerboliger skal indgå i brut-
toindkomsten. Hertil skal bemærkes, at det var tilfældet i svaret på spørgsmål 144 og også
er det i de følgende beregninger.
I svaret på spørgsmål 144 var det beregningsteknisk lagt til grund, at fordelingsprofilen
for de samlede afgifter samlet set er tilnærmelsesvis proportional og udgør ca. 20 pct. af
den disponible indkomst. Den skønnede andel på 20 pct. var baseret på nationalregnska-
bets sektorfordeling af afgifterne. I det følgende er der anvendt en afgiftsandel på 24,5
pct., som er den anvendte tilbageløbssats i forbindelse med provenuskøn af fx ændringer i
personskatter
2
. Dermed er der også medregnet bl.a. grundskyld, idet den indgår i tilbage-
løbssatsen.
1
Bruttoindkomsten er dog før fradrag for indbetalinger til private pensionsordninger.
Jf. Provenu og metode, Skatteministeriet 2013,
http://www.skm.dk/media/138783/provenu_og_metode.pdf.
2
Side 2 af 5
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om en opdatering af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 624 (folketingsåret 2016-17)
2755233_0003.png
Herudover er beregningerne opdateret til 2015-data
3
.
Det skønnes, at de personlige indkomstskatter i 2015 i gennemsnit udgjorde ca. 32 pct. og
afgifter mv. ca. 16 pct. af bruttoindkomsten, dvs. samlet ca. 48 pct. Heraf udgjorde
grundskyld ca. 1 pct.-point,
jf. tabel 1,
der endvidere viser den ønskede fordeling på ind-
komstpercentiler.
3
Ved overgangen til 2015-data er der ændret i afgrænsningen af familieenheden, der indgår i fordelingsberegningerne. Op-
gørelsen er sket med udgangspunkt i de såkaldte E-familier mod tidligere D-familier. Forskellen består i, at personer på 25
år og derover, der bor hos forældrene, udgør deres egen E-familie, hvor de tidligere blev anset for at indgå i forældrenes
familie. Der er således flere familier med det nye familiebegreb. En tilsvarende ændring er sket i
Fordeling og Incitamenter
2017,
Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2017.
Side 3 af 5
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om en opdatering af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 624 (folketingsåret 2016-17)
2755233_0004.png
Tabel 1. Fordeling af personlige indkomstskatter samt husholdningernes afgiftsbetaling på
indkomstpercentiler, pct. af bruttoindkomst
1
(2015)
Person-
lige ind-
komst-
skatter
2
-
10
15
18
20
21
21
21
22
22
23
23
23
24
24
24
25
25
25
25
25
25
25
25
25
Heraf
grund-
skyld af
ejerboli- Per-
ger
centil
-
0,5
0,3
0,3
0,3
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,3
0,3
0,4
0,4
0,5
0,5
0,5
0,5
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
Person-
lige ind-
komst-
skatter
2
26
26
26
26
26
26
27
27
27
27
27
28
28
28
28
29
29
29
29
29
29
29
29
30
30
Heraf
grund-
skyld af
ejerboli-
ger
0,6
0,6
0,6
0,7
0,7
0,7
0,7
0,8
0,8
0,8
0,8
0,8
0,8
0,9
0,9
0,9
0,9
0,9
0,9
0,9
0,9
1,0
1,0
1,0
1,0
fortsættes
Per-
centil
1
3
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
Afgifter
mv.
-
22
21
20
20
19
19
19
19
19
19
19
19
19
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
Samlet
-
31
35
38
39
40
40
40
41
41
41
42
42
42
43
43
43
43
43
43
43
43
43
44
44
Afgifter
mv.
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
Samlet
44
44
44
44
44
44
45
45
45
45
45
45
45
46
46
46
46
46
46
46
46
46
47
47
47
Side 4 af 5
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om en opdatering af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 624 (folketingsåret 2016-17)
2755233_0005.png
Tabel 2. Fordeling af personlige indkomstskatter samt husholdningernes afgiftsbetaling på
indkomstpercentiler, pct. af bruttoindkomst
1
(2015)
Person-
lige ind-
komst-
skatter
2
30
30
30
30
30
30
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
32
32
32
32
32
32
32
32
Heraf
grund-
skyld af
ejerboli- Per-
ger
centil
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,1
1,1
1,0
1,0
1,1
1,1
1,1
1,1
1,1
1,1
1,1
1,2
1,2
1,1
1,2
1,2
1,2
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
Alle
Person-
lige ind-
komst-
skatter
2
32
32
32
33
33
33
33
33
33
33
33
34
34
34
34
34
35
35
35
35
36
36
37
38
42
32
Heraf
grund-
skyld af
ejerboli-
ger
1,2
1,2
1,2
1,2
1,2
1,2
1,2
1,2
1,2
1,3
1,3
1,3
1,3
1,3
1,3
1,3
1,4
1,4
1,4
1,4
1,4
1,5
1,5
1,4
0,7
1,0
Per-
centil
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
Afgifter
mv.
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
16
16
16
16
16
Samlet
47
47
47
47
47
47
47
47
47
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
Afgifter
mv.
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
15
15
15
15
15
14
16
Samlet
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
50
50
50
50
50
50
50
51
51
51
52
52
53
56
48
Anm: Alle familier er inddelt i indkomstpercentiler efter deres ækvivalerede disponible indkomst. Indkomsten er opgjort på
familieniveau. Ved ækvivalering opgøres indkomsten på familieniveau og korrigeres for stordriftsfordele ved at være flere i
en familie, hvorefter alle i familien tildeles samme andel af den korrigerede familieindkomst. Dermed bliver det muligt at
sammenligne disponible indkomster for familier med forskellig størrelse.
1: Bruttoindkomsten omfatter lønindkomst (efter fradrag af indbetalinger på arbejdsmarkedspensioner og ekskl. indbetalin-
ger til ATP), virksomhedsindkomst, udbetalinger fra private pensionsordninger, skattefri og skattepligtig overførselsind-
komst, imputeret lejeværdi af egen bolig samt positiv og negativ nettokapitalindkomst (herunder aktieindkomst).
2: De personlige indkomstskatter omfatter arbejdsmarkedsbidrag (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiverbetalte pen-
sionsordninger), kommuneskat, sundhedsbidrag, kirkeskat, bundskat, topskat, udligningsskat, aktieindkomstskat, ejen-
domsværdiskat, forskerskat, udenlandsk skat, kontrollovstillæg og grøn check.
3: I første indkomstpercentil er den gennemsnitlige bruttoindkomst og den gennemsnitlige disponible indkomst negativ, og
skatternes og afgifternes andel kan ikke meningsfuldt opgøres.
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. Data fra 2015.
Side 5 af 5