Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2753555_0001.png
22. september 2023
J.nr. 2023 - 6579
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 313 af 25. august 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om ministeren med sikkerhed kan sige, at en top-topskat vil give et positivt provenu for statskassen, efter der er taget højde for tilbageløb, alle adfærdseffekter og eventuelle administrative omkostninger
2753555_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren med sikkerhed sige, at en top-topskat vil give et positivt provenu for
statskassen, efter der er taget højde for tilbageløb, alle adfærdseffekter og eventuelle admi-
nistrative omkostninger?
Svar
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil forhøje topskattesatsen med 5 pct.-
point for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) over 2,5 mio. kr. Denne ekstra topskat
er i regeringsgrundlaget forudsat at medføre et merprovenu på 1,0 mia. kr. i umiddelbar
virkning og ca. 0,7 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Ved provenuskønnet er der taget
udgangspunkt i ministeriernes sædvanlige regneprincipper. Der er ikke foretaget særskilte
korrektioner, fx for hovedaktionærers potentielle indkomsttransformation.
Som altid er der usikkerhed om beregningerne, og i dette tilfælde kan usikkerheden være
større end normalt, bl.a. fordi de sædvanlige regneprincipper empirisk er baseret på skat-
teændringer, der vedrører en større del af befolkningen og over et bredere indkomstinter-
val, end der er tale om med den ekstra topskat.
Side 2 af 2