Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2756657_0001.png
29. september 2023
J.nr. 2023 - 6586
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 311 af 25. august 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Jeppe Bruus
/ Lene Skov Henningsen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 312: MFU spm. om de 30.000 danskere, der tilbage i januar ventede på at modtage klagestartsbrevet nu har modtaget brevet
2756657_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvor mange borgere, der endnu mangler at modtage det klage-
startsbrev, der er en forudsætning for at skattemyndighederne vil behandle en klage om
ejendomsvurdering?
Svar
Jeg har bedt om Vurderingsstyrelsens bemærkninger til spørgsmålet. Vurderingsstyrelsen
har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Vurderingsstyrelsen
udsendte i løbet af 2021 og 2022 de første ca. 150.000 nye ejen-
domsvurderinger. Ud af disse er der ca. 30.000 ejendomme, hvor ejerne desværre endnu
ikke har modtaget deres klagestartsbrev, da der er særlige forhold omkring deres ejendom.
Vurderingsstyrelsen har derfor i februar 2023 sendt et brev til de berørte ejendomsejere
om, at deres tilbagebetalingstilbud og klagestartsbrev desværre trækker ud til medio 2023.
Vurderingsstyrelsen forventer på nuværende tidspunkt først at have it-funktionaliteten til
at udsende tilbagebetalingstilbud og klagestartstilbud til samtlige berørte ejere i 4. kvartal
2023. Det er meget beklageligt.
Vurderingsstyrelsen har fra april 2023 påbegyndt udsendelsen af nye ejendomsvurderin-
ger til yderligere ca. 320.000 ejendomme. Vurderingsstyrelsen har fra og med denne ud-
sendelsesbølge it-funktionaliteten til at kunne udsende klagestartsbrev og tilbagebetalings-
tilbud umiddelbart efter selve vurderingsmeddelelsen. Den ventetid, visse ejendomsejere
tidligere har oplevet, forventes derfor ikke at ske ved fremtidige udsendelser af vurderin-
ger.”
Det er fremgået af de statusorienteringer for marts og april, som jeg har oversendt til Fol-
ketinget, at der udestår udsendelse af klagestartsbrev og tilbagebetalingstilbud til ejerne af
ca. 30.000 ejendomme med komplicerede forhold. Det er ligeledes oplyst forligskredsen
på forligskredsmøde i april 2023. Det fremgik af disse orienteringer, at det forventedes, at
der kunne udsendes klagestartsbrev og tilbagebetalingstilbud til de pågældende i løbet af
sommeren 2023. Forskydninger i visse it-leverancer, som jeg også har oplyst om, har
imidlertid konsekvenser for udsendelse af klagestartsbrev og tilbagebetalingstilbud til
ejerne de 30.000 ejendomme, jf. således også Vurderingsstyrelsens beskrivelse ovenfor.
Jeg vil desuden tilføje, at den samlede udsendelsesplan er under konsolidering. It-tilsynet
vil trykprøve tidsplanerne for it-udvikling og udsendelse i perioden fra oktober 2023 til
januar 2024.
Side 2 af 2