SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 310: Spm. om at beregne provenueffekten før og efter tilbageløb og adfærd af en indførelse af top-topskat, som beskrevet i regeringsgrundlaget under forudsætning af en indkomstelasticitet på hhv. 0,4 og 0,5

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

27. november 2023

J.nr. 2023 - 7672

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 309 af 23. august 2023 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 310: Spm. om at beregne provenueffekten før og efter tilbageløb og adfærd af en indførelse af top-topskat, som beskrevet i regeringsgrundlaget under forudsætning af en indkomstelasticitet på hhv. 0,4 og 0,5

Spørgsmål

Vil ministeren beregne provenueffekten før og efter tilbageløb og adfærd af en afskaffelse

af topskatten under forudsætning af en indkomstelasticitet på hhv. 0,4 og 0,5, som findes

i studiet: “Micro vs Macro Labor Supply Elasticities: The Role of Dynamic Returns to Ef-

fort”, august 2023 (https://www.henrikkleven.com/uploads/3/7/3/1/37310663/dyna-

mic_compensation_draft_august_2023.pdf)?

Svar

De økonomiske ministeriers nuværende metoder til beregning af afledte adfærdsvirknin-

ger på arbejdsudbuddet af ændringer i skatten på arbejdsindkomst omfatter blandt andet

en forudsætning om en gennemsnitlig (lønvægtet), såkaldt

kompenseret substitutionselasticitet

timearbejdsudbuddet

(arbejdsudbudsadfærden på den såkaldte intensive margin) på 0,1, hvor

der underliggende forudsættes en substitutionselasticitet på knap 0,05 for mænd og godt

0,17 for kvinder.

Det er i besvarelsen som udgangspunkt lagt til grund, at der med spørgsmålet ønskes en

beregning, hvor den gennemsnitlige (lønvægtede) substitutionselasticitet for hele befolk-

ningen

hypotetisk

forudsættes at være hhv. 0,4 og 0,5 i stedet for 0,1 (hvilket indebærer en

proportional opjustering af substitutionselasticiteterne for de to køn)

. En sådan antagelse

indebærer (i sagens natur), at de beregnede afledte adfærdsvirkninger på arbejdsudbuddet

af en ændring i marginalskatten bliver væsentligt større end med de nuværende regneme-

toder.

Der er i besvarelsen også vist en alternativ beregning, hvor den gennemsnitlige (lønvæg-

tede) substitutionselasticitet for

topskatteydere

hypotetisk forudsættes at være hhv. 0,4 og

0,5. Baggrunden er, at de nævnte elasticiteter i det i spørgsmålet omtalte studie er estime-

ret for personer i den øverste del af indkomstfordelingen (og altså ikke for hele befolk-

ningen).

Med ministeriernes nuværende regnemetoder er den gennemsnitlige (lønvægtede) substi-

tutionselasticitet for topskatteydere knap 0,08 (dvs. lavere end den gennemsnitlige substi-

tutionselasticitet på 0,1 for hele befolkningen), hvilket primært skyldes, at en større andel

mænd end kvinder betaler topskat, og at den gennemsnitlige substitutionselasticitet for

mænd antages at være lavere end for kvinder. Den alternative beregningsforudsætning, at

substitutionselasticiteten for

topskatteydere

hypotetisk antages at være hhv. 0,4 og 0,5, inde-

bærer således en (endnu) større opjustering af elasticiteten i forhold til de nuværende reg-

nemetoder og dermed også en (endnu) større stigning i de beregnede afledte virkninger

på arbejdsudbuddet.

Indkomstfølsomheden i beregningen af timearbejdsudbuddet er fastholdt uændret i forhold til ministeriernes nuværende

regnemetoder. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at der i analyserne i det i spørgsmålet nævnte studie ikke eksplicit er estimeret

en indkomstfølsomhed.

Side 2 af 4

Afskaffelse af topskatten

Efter gældende regler beskattes personlig indkomst over 568.900 kr. (2023-niveau) og po-

sitiv nettokapitalindkomst over 48.800 kr. (det dobbelte for sambeskattede) med en top-

skat på 15 pct. Dog kan den samlede marginalskat for arbejdsindkomst ikke overstige

55,9 pct. i 2023, og den samlede marginalskat for positiv nettokapitalindkomst kan ikke

overstige 42 pct.

En hypotetisk afskaffelse af topskatten skønnes at indebære et umiddelbart mindrepro-

venu på 23,3 mia. kr., svarende til et mindreprovenu på 17,9 mia. kr. efter tilbageløb (op-

gjort i 2023-niveau). En afskaffelse af topskatten vil endvidere øge arbejdsudbuddet og

dermed give anledning til en afledt dynamisk provenuvirkning, som med de

nuværende reg-

neprincipper,

herunder en lønvægtet substitutionselasticitet på 0,1

–

og med meget betydelig

usikkerhed

–

skønnes til ca. 4,8 mia. kr. Det samlede mindreprovenu efter tilbageløb og

adfærd kan dermed opgøres til 13,1 mia.kr.

jf. venstre søjle i tabel 1.

Tabel 1. Skønnede økonomiske konsekvenser ved en hypotetisk afskaffelse af topskatten ved for-

skellige forudsatte substitutionselasticiteter

Elasticitet

Nuværende

Gennemsnitlig substitutionselasticitet

for hele populationen

Gennemsnitlig substitutionselasticitet

for topskatteydere

Provenuvirkning ved en afskaffelse

af topskatten (2023-niveau)

Umiddelbar provenuvirkning

Provenu efter tilbageløb

Dynamisk provenuvirkning

Provenu efter tilbageløb og adfærd

-23,3

-17,9

4,8

-13,1

-23,3

-17,9

20,9

3,0

0,10

0,08

Model 1a

0,40

0,31

Model 1b Model 2a Model 2b

0,50

0,39

0,40

0,50

Mia. kr.

-23,3

-17,9

26,3

8,4

-23,3

-17,9

26,9

9,0

-23,3

-17,9

34,8

16,9

Anm.: Ved ændringer i den høje sats for positiv nettokapitalindkomst forudsættes en selvfinansieringsgrad på 25 pct. ved

de nuværende regneprincipper.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau med

forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, marts 2023, og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.

Hvis den gennemsnitlige, lønvægtede substitutionselasticitet for hele populationen forud-

sættes at være 0,4

–

dvs. fire gange større end med den nuværende metode

–

bliver den

lønvægtede substitutionselasticitet 0,31 for topskatteydere i gennemsnit,

jf. model 1a i tabel

Under denne hypotetiske forudsætning skønnes en afskaffelse af topskatten at øge ar-

bejdsudbuddet svarende til en dynamisk provenuvirkning på 20,9 mia. kr.

–

hvilket

Det bemærkes, at den usikkerhed, der er knyttet til adfærdsændringerne, stiger med ændringens størrelse, og at de dynami-

ske virkninger ved store ændringer af marginalskatten er forbundet med betydelig usikkerhed. Det bemærkes endvidere, at

en afskaffelse af topskatten vil øge hovedaktionærers tilskyndelse til at udbetale virksomhedsoverskud som lønindkomst

fremfor som udbytteindkomst. De økonomiske ministerier har dog ikke et metodegrundlag, der kan anvendes til at kvan-

tificere denne adfærdseffekt.

Side 3 af 4

indebærer, at en afskaffelse af topskatten dermed bliver mere end selvfinansierende, sva-

rende til et

merprovenu

efter tilbageløb og adfærd på 3,0 mia. kr.

Hvis den gennemsnitlige, lønvægtede substitutionselasticitet for hele populationen forud-

sættes at være 0,5

–

dvs. fem gange større end med den nuværende metode

–

bliver den

lønvægtede substitutionselasticitet 0,39 for topskatteydere i gennemsnit,

jf. model 1b i tabel

Under denne forudsætning skønnes en hypotetisk afskaffelse af topskatten at give an-

ledning til en dynamisk provenuvirkning på 26,3 mia. kr. og vil dermed indebære et mer-

provenu efter tilbageløb og adfærd på 8,4 mia. kr.

Hvis den lønvægtede substitutionselasticitet beregningsteknisk forudsættes at være 0,4 for

topskatteydere

i gennemsnit,

jf. model 2a i tabel 1,

skønnes en hypotetisk afskaffelse af top-

skatten at give anledning til en dynamisk provenuvirkning på 26,9 mia. kr. og vil dermed

indebære et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på 9,0 mia. kr.

Hvis den lønvægtede substitutionselasticitet beregningsteknisk forudsættes at være 0,5 for

topskatteydere

i gennemsnit,

jf. model 2b i tabel 1,

skønnes en hypotetisk afskaffelse af top-

skatten at give anledning til en dynamisk provenuvirkning på 34,8 mia. kr. og vil dermed

indebære et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på 16,9 mia. kr.

Side 4 af 4