SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 310: Spm. om at beregne provenueffekten før og efter tilbageløb og adfærd af en indførelse af top-topskat, som beskrevet i regeringsgrundlaget under forudsætning af en indkomstelasticitet på hhv. 0,4 og 0,5

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

27. november 2023

J.nr. 2023 - 7673

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 310 af 23. august 2023 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 310: Spm. om at beregne provenueffekten før og efter tilbageløb og adfærd af en indførelse af top-topskat, som beskrevet i regeringsgrundlaget under forudsætning af en indkomstelasticitet på hhv. 0,4 og 0,5

Spørgsmål

Vil ministeren tilsvarende beregne provenueffekten før og efter tilbageløb og adfærd af en

indførelse af top-topskat, som beskrevet i regeringsgrundlaget under forudsætning af en

indkomstelasticitet på hhv. 0,4 og 0,5?

Svar

Der henvises indledningsvis til den

endelige besvarelse af SAU alm. del

–

spm. 309

for en gen-

nemgang af de økonomiske ministeriers nuværende regnemetoder samt fortolkningen af

de nævnte elasticiteter på hhv. 0,4 og 0,5.

Den foreslåede

ekstra topskat (”top-topskat”)

på 5 pct. af personlig indkomst over 2,3

mio. kr. (svarende til en arbejdsindkomst på 2,5 mio. kr. før arbejdsmarkedsbidrag) skøn-

nes at medføre et umiddelbart merprovenu på 1,0 mia. kr., svarende til et merprovenu ef-

ter tilbageløb på knap 0,8 mia. kr. Den ekstra topskat vil endvidere reducere arbejdsud-

buddet og dermed give anledning til en afledt dynamisk provenuvirkning, som med de

nuværende regneprincipper, herunder en lønvægtet substitutionselasticitet på 0,1

–

med meget betydelig usikkerhed

–

skønnes til godt -0,1 mia. kr. Det samlede merprovenu

efter tilbageløb og adfærd kan dermed opgøres til ca. 0,6 mia. kr.

jf. venstre søjle i tabel 1.

Tabel 1. Skønnede økonomiske konsekvenser ved at indføre den i regeringsgrundlaget foreslåede

ekstra topskat

(”top-topskat”)

ved forskellige substitutionselasticiteter

Elasticitet

Nuværende

Gennemsnitlig substitutionselasticitet

for hele populationen

Gennemsnitlig substitutionselasticitet

for topskatteydere

Provenuvirkning ved en indførsel af

den ekstra topskat (2023-niveau)

Umiddelbar provenuvirkning

Provenu efter tilbageløb

Dynamisk provenuvirkning

Provenu efter tilbageløb og adfærd

1,0

0,8

-0,1

0,6

1,0

0,8

-0,7

0,1

0,10

0,08

Model 1a

0,40

0,31

Model 1b Model 2a Model 2b

0,50

0,39

0,40

0,50

Mia. kr.

1,0

0,8

-0,9

-0,1

1,0

0,8

-0,9

-0,1

1,0

0,8

-1,1

-0,4

Anm.: På grund af afrunding summer de enkelte elementer ikke nødvendigvis til totalen.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau med

forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, marts 2023, og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.

Hvis den gennemsnitlige, lønvægtede substitutionselasticitet for hele populationen forud-

sættes at være 0,4

–

dvs. fire gange større end med den nuværende metode

–

bliver den

lønvægtede substitutionselasticitet 0,31 for topskatteydere i gennemsnit,

jf. model 1a i tabel

Der er ikke taget højde for, at der vil være personer, som i et vist omfang har mulighed for at undgå at betale (dele af) den

ekstra topskat bl.a. gennem såkaldt indkomsttransformation for visse hovedaktionærer eller gennem indkomstudjævning

over tid for selvstændige, der benytter virksomhedsordningen.

Side 2 af 3

Under denne hypotetiske forudsætning vil den foreslåede ekstra topskat reducere ar-

bejdsudbuddet betydeligt mere end med de nuværende regnemetoder, hvilket konkret

skønnes at give anledning til en dynamisk provenuvirkning på -0,7 mia. kr. Dermed redu-

ceres merprovenuet efter tilbageløb og adfærd til 0,1 mia. kr.

Hvis den gennemsnitlige, lønvægtede substitutionselasticitet for hele populationen forud-

sættes at være 0,5

–

dvs. fem gange større end med den nuværende metode

–

bliver den

lønvægtede substitutionselasticitet 0,39 for topskatteydere i gennemsnit,

jf. model 1b i tabel

Under denne forudsætning skønnes den foreslåede ekstra topskat at give anledning til

en dynamisk provenuvirkning på -0,9 mia. kr., hvilket er større end merprovenuet efter

tilbageløb. Dermed skønnes den ekstra topskat at indebære et

mindreprovenu

efter tilbage-

løb og adfærd på 0,1 mia. kr.

Hvis den lønvægtede substitutionselasticitet beregningsteknisk forudsættes at være 0,4 for

topskatteydere

i gennemsnit,

jf. model 2a i tabel 1,

skønnes den ekstra topskat at give anled-

ning til en dynamisk provenuvirkning på -0,9 mia. kr. og vil dermed indebære et

mindrepro-

venu

efter tilbageløb og adfærd på 0,1 mia. kr. (ligesom

model 1b).

Hvis den lønvægtede substitutionselasticitet beregningsteknisk forudsættes at være 0,5 for

topskatteydere

i gennemsnit,

jf. model 2b i tabel 1,

skønnes den ekstra topskat at give anled-

ning til en dynamisk provenuvirkning på -1,1 mia. kr. og vil dermed indebære et

mindrepro-

venu

efter tilbageløb og adfærd på 0,4 mia. kr.

Side 3 af 3