Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2720176_0001.png
5. juni 2023
J.nr. 2023 - 1118
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 20 af 10. januar 2023 (alm. del). Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL)
Jeppe Bruus
/ Merete Godvin Jensen
Side 1 af 4
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm., om at opgøre de forventede provenueffekter for hvert enkelt skatteinitiativ i regeringsgrundlaget opdelt på umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter adfærd og tilbageløb, til skatteministeren
2720176_0002.png
Spørgsmål
Hvor mange penge afsætter regeringsgrundlaget i alt til at sænke skatter og afgifter, og
hvordan fordeler skattelettelserne sig i kroner og ører på indkomstdeciler og percentiler?
Svar
I regeringsgrundlaget af 14. december 2022 fremgår det, at regeringens skattepolitik tager
afsæt i et skattestop, og at regeringen samlet set vil nedbringe de danske skatter og afgif-
ter. Desuden er der angivet en række ændringer af skatter og afgifter, som regeringen øn-
sker at gennemføre. Dertil har regeringen i tilknytning til regeringsgrundlaget tilkendegi-
vet et ønske om at gennemføre forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskon-
tingenter mv., fastholdelse af loft i investorfradrag og nedsættelse af bygningsafskrivnin-
gerne m.v. Regeringen har samtidig tilkendegivet et ønske om at indføre en kilometerba-
seret vejafgift for lastbiler.
Samlet indebærer de ændringer af skatter og afgifter, som er nævnt i eller i tilknytning til
regeringsgrundlaget, og hvor det på nuværende tidspunkt er muligt at kvantificere pro-
venu- og fordelingsvirkningerne, et mindreprovenu for staten på netto knap 4 mia. kr.
(2023-niveau) efter tilbageløb og adfærd i 2030,
jf. den øverste del af tabel 1.
Enkelte af de skatte- og afgiftstiltag, der er nævnt i forbindelse med regeringsgrundlaget,
herunder CO
2
e-afgift på landbrugssektoren og en ændring af spildevandsafgiften, er på
nuværende tidspunkt ikke beskrevet tilstrækkeligt konkret til, at der kan skønnes over de
afledte økonomiske konsekvenser. Disse tiltag indgår derfor ikke i opgørelserne i svaret.
En række andre tiltag, der er nævnt i regeringsgrundlaget, og hvor der er taget stilling til
den økonomiske ramme, kan i større eller mindre omfang omfatte skatte- eller afgiftsæn-
dringer, men uden at der eksplicit er taget stilling til udmøntningen. Det gælder for det
første saneringen af erhvervsstøtten med 2 mia. kr., som kan omfatte både skatter og di-
rekte støtte. Det gælder endvidere prioriteringen af 1 mia. kr. til bl.a. et forsknings- og ud-
viklingsfradrag samt prioriteringen af 300 mio. kr. til en iværksætterstrategi, der bl.a. skal
gøre det nemmere at investere i iværksættervirksomheder, som også kan omfatte skatte-
området. Disse tre tiltag indebærer samlet set et merprovenu for staten på netto ca. 0,7
mia. kr. (2023-niveau) efter tilbageløb og adfærd i 2030,
jf. den nederste del af tabel 1.
Derudover er der efter regeringens tiltrædelse fremlagt en række forslag vedrørende im-
plementeringen af EU-forordning om indtægtsloft og solidaritetsbidrag samt elementer
fra Aftale om inflationshjælp, Klimaaftale om grøn strøm og varme, Aftale om grøn skat-
tereform, forlængelsen af virkningen på ejendomsskatter af 2020-vurderingen af ejerboli-
ger samt implementeringen af (de resterende dele af) boligskatteforliget fra 2017 og kom-
pensationsaftalen fra 2020. Disse tiltag indgår ikke i opgørelserne, da de ikke er nævnt i
eller i forbindelse med regeringsgrundlaget.
Side 2 af 4
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm., om at opgøre de forventede provenueffekter for hvert enkelt skatteinitiativ i regeringsgrundlaget opdelt på umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter adfærd og tilbageløb, til skatteministeren
2720176_0003.png
Tabel 1. Provenuvirkning i 2030 af ændringer af skatter og afgifter nævnt i SVM-regeringens rege-
ringsgrundlag af 14. december 2022 og i forbindelse med præsentationen af denne
Mio. kr. (2023-niveau)
Umiddelbar
virkning
Virkning efter
tilbageløb
Virkning efter
tilbageløb og
adfærd
Skatte- og afgiftsændringer i eller i tilknytning til regeringsgrundlaget:
Forhøjet beskæftigelsesfradrag
Forhøjet beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere
Nedsættelse af topskatten (ny mellemskat og ny topskat)
”Top-topskat”
på 5 pct. af indkomst over 2,5 mio. kr.
Nedsættelse af bo- og gaveafgift (15 pct. til 10 pct.) og
ny model for værdiansættelse
1
Annullering af planlagt forhøjelse af lagerbeskatningen af
selskabers ejendomsavancer
Ændring af momsreglerne om forfattervirksomhed og
kunstnerisk aktivitet
2
Forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskon-
tingenter og ændring af fradragsret for private lønforsik-
ringer
Nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.
Fastholdelse af loft i investorfradraget
3
Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler
4
Passagerafgift på flyrejser på gennemsnitligt 100 kr.
5
Skatter og afgifter i alt (netto)
-5.600
-400
-3.100
1.000
-1.300
-1.600
300
-120
640
20
3.100
1.350
-5.700
-4.300
-300
-2.400
800
-1.000
-1.400
230
-100
540
20
2.400
1.250
-4.250
-4.000
-300
-1.400
700
-1.000
-1.200
230
-130
480
20
1.500
1.150
-3.950
Initiativer i regeringsgrundlaget, der kan omfatte skatte- og afgiftsændringer:
Sanering af erhvervsstøtten
6
Lempelse af bl.a. F&U-fradraget
7
Iværksætterstrategi
8
Øvrige initiativer i alt (netto)
-
-
-
-
-
-
-
-
2.000
-1.000
-300
700
Anm.: De opgjorte provenuvirkninger af ændringerne af personskatterne samt bo- og gaveafgift, lagerbeskatning og aftale om kilometerbaseret
vejafgift er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. Passagerafgiften på flyrejser er afrundet til nærmeste 50 mio. kr. For øvrige tiltag er afrundet til
nærmeste 10 mio. kr. Virkningerne konsolideres.
1) Provenuvirkningen medregner �½ mia. kr., som jf. regeringsgrundlaget afsættes til en ny model for værdiansættelsen ved opgørelse af beskat-
ningsgrundlaget for bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder, da dette vil medføre en reduktion af skattegrundlaget og
dermed beskatningen.
2)
Tallet angiver det merprovenu,
som indgår som finansiering af Aftale om Kriminalforsorgens økonomi fra december 2021.
3) Tallet angiver provenuvirkningen (og ikke finansieringsbidraget) ved fastholdelse af loftet i investorfradraget, jf. L 4 (2022-23) af 19. december
2022.
4) Omfatter indførelsen af en kilometerbaseret vejafgift for lastbiler samt afskaffelsen af eurovignetten.
5) Der er endnu ikke taget stilling til den konkrete udformning af afgiften. Beregningsteknisk er det forudsat, at der indføres en ensartet afgift på
100 kr. i 2025-priser, samt at afgiftssatsen efterfølgende reguleres med nettoprisudviklingen. Afgrænsningen af hvilke passagerer, der er omfat-
tet af afgiftes, forudsættes at svare til den forhenværende danske flypassagerafgift, der blev afskaffet fra 2007.”
6) Sanering af erhvervsstøtten forventes både at indeholde ordninger, som udgør skatter eller afgifter, og ordninger som er tilskud.
7) Det er forudsat, at hele det allokerede beløb anvendes til et F&U-fradrag, og derfor til skattelempelser.
8) Det er forudsat, at hele det allokerede beløb anvendes til skatte- og afgiftslempelser.
Kilde: Skatteministeriet.
Fordelingsvirkningerne på indkomstdeciler og -percentiler af de øverst i
tabel 1
angivne
ændringer af skatter og afgifter i eller i tilknytning til regeringsgrundlaget, svarende til et
umiddelbart mindreprovenu på i alt ca. 5,7 mia. kr., fremgår af
tabel 2.
De i
tabel 2
viste initiativer (hvor man ser bort fra de initiativer, hvor det aktuelt ikke er
muligt at kvantificere fordelingsvirkningerne) skønnes som udgangspunkt
–
i gennemsnit
–
at indebære en samlet fremgang i den reale disponible indkomst i alle 10 indkomstdeci-
ler.
Side 3 af 4
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm., om at opgøre de forventede provenueffekter for hvert enkelt skatteinitiativ i regeringsgrundlaget opdelt på umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter adfærd og tilbageløb, til skatteministeren
2720176_0004.png
Tabel 2. Gennemsnitlig fordelingsvirkning af ændringer af skatter og afgifter nævnt i SVM-regeringens rege-
ringsgrundlag af 14. december 2022 og i forbindelse med præsentationen af denne
Indkomstdecil
Kr. (2023-niveau)
Forhøjet beskæftigelsesfra-
drag
Forhøjet beskæftigelsesfra-
drag for enlige forsørgere
Nedsættelse af topskatten (ny
mellemskat og ny topskat)
”Top-topskat”
på 5 pct. af ind-
komst over 2,5 mio. kr.
Nedsættelse af bo- og gaveaf-
gift (15 pct. til 10 pct.) og ny
model for værdiansættelse
1
Annullering af planlagt forhø-
jelse af lagerbeskatningen
2
Ændring af momsreglerne om
forfattervirksomhed og kunst-
nerisk aktivitet
Forhøjelse af det maksimale
fradrag for fagforeningskontin-
genter og ændring af fra-
dragsret for private lønforsik-
ringer
Nedsættelse af afskrivnings-
satsen for bygninger m.v.
2
Fastholdelse af loft i investor-
fradraget
Aftale om kilometerbaseret
vejafgift for lastbiler
3
Passagerafgift på flyrejser
5
1.
200
0
0
0
100
100
-100
2.
500
200
0
0
100
200
-100
3.
500
200
0
0
100
200
-100
4.
900
200
0
0
100
200
-100
5.
1.200
100
100
0
100
300
-100
6.
1.400
100
200
0
100
300
-100
7.
1.600
100
400
0
200
400
-100
8.
1.700
0
700
0
200
400
-100
9.
1.800
0
1.600
0
300
500
-100
10.
1.900
0
3.500
-2.000
600
700
-100
Hele
befolkn.
1.200
100
700
-200
200
300
-100
0
0
0
0
0
0
100
100
100
0
0
0
0
-200
0
-100
0
-400
-100
-100
0
-400
-100
-100
0
-500
-100
-100
0
-600
-100
-100
0
-600
-100
-100
0
-700
-100
-200
0
-800
-100
-200
0
-900
-200
-300
0
-1.300
-300
-100
0
-700
-100
10. decil
i alt
1.900
0
3.500
-2.000
600
700
-100
Indkomstpercentil
Kr.
Forhøjet beskæftigelsesfra-
drag
Forhøjet beskæftigelsesfra-
drag for enlige forsørgere
Nedsættelse af topskatten (ny
mellemskat og ny topskat)
”Top-topskat”
på 5 pct. af ind-
komst over 2,5 mio. kr.
Nedsættelse af bo- og gaveaf-
gift (15 pct. til 10 pct.) og ny
model for værdiansættelse
1
Annullering af planlagt forhø-
jelse af lagerbeskatningen
2
Ændring af momsreglerne om
forfattervirksomhed og kunst-
nerisk aktivitet
4
Forhøjelse af det maksimale
fradrag for fagforeningskontin-
genter og ændring af fra-
dragsret for private lønforsik-
ringer
Nedsættelse af afskrivnings-
satsen for bygninger m.v.
2
Fastholdelse af loft i investor-
fradraget
Aftale om kilometerbaseret
vejafgift for lastbiler
3
Passagerafgift på flyrejser
5
91.
1.900
0
2.600
0
300
500
-
92.
1.900
0
2.500
0
500
500
-
93.
1.900
0
2.900
0
400
600
-
94.
1.900
0
3.300
0
400
600
-
95.
1.900
0
3.600
0
500
600
-
96.
1.900
0
3.900
0
500
600
-
97.
1.900
0
4.600
0
600
700
-
98.
1.800
0
4.800
-400
700
700
-
99.
1.800
0
4.800
-500
800
800
-
100.
1.700
0
2.000
-19.200
1.100
1.200
-
100
100
100
100
0
0
0
0
0
0
0
-200
0
-1.000
-200
-200
0
-1.000
-200
-200
0
-1.100
-200
-200
0
-1.100
-200
-200
0
-1.200
-200
-200
0
-1.200
-200
-300
0
-1.300
-200
-300
0
-1.400
-300
-300
0
-1.500
-300
-500
-300
-2.300
-500
-300
0
-1.300
-300
Anm.: Virkningen i kr. er beregnet pr. voksen i familien og afrundet til nærmeste 100 kr.
1) Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder tager udgangspunkt i fordelingsvirkningen ved en generel lempelse af
afgiften fra 15 til 10 pct. Skønnet tager ikke højde for, at indkomstfordelingen for arvinger af erhvervsvirksomheder kan afvige fra fordelingen for alle arvinger.
2) Det er forudsat, at initiativet nedvæltes i lønningerne.
3) Det er forudsat, at initiativet overvæltes i det generelle prisniveau.
4) Da metoden for beregning af fordelingsvirkninger blandt andet bygger på en spørgeskemabaseret datakilde med relativt få respondenter i bunden af ind-
komstskalaen samt stor spredning i indkomsten blandt respondenterne i toppen af indkomstskalaen, er den beregningsmæssige usikkerhed særdeles stor for
det første og tiende indkomstdecil. Det er derfor ikke muligt at opgøre fordelingsvirkningerne for det tiende indkomstdecil på percentilniveau.
5) Passagerafgiften forudsættes at udgøre 100 kr. i gennemsnit pr. flyrejse. I fordelingsberegningerne er beregningsteknisk forudsat en flad afgift.
Kilde: Skatteministeriet.
Side 4 af 4
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm., om at opgøre de forventede provenueffekter for hvert enkelt skatteinitiativ i regeringsgrundlaget opdelt på umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter adfærd og tilbageløb, til skatteministeren
2720176_0005.png
Regeringens forslag til en personskattereform vil isoleret set indebære en skattenedsæt-
telse for alle personer i arbejde som følge af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget samt
det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere. Hertil kommer, at den foreslåede
nedsættelse af topskattesatsen fra 15 pct. til 7,5 pct. for indkomster i intervallet fra ca.
618.400-750.000 kr. (før arbejdsmarkedsbidrag) vil indebære omtrent en halvering af
topskatten for ca. 250.000 topskatteydere. Forslaget om en ekstra topskat 5 pct. for ind-
komster over 2,5 mio. kr. (før arbejdsmarkedsbidrag) vil dog isoleret set øge skatten for
knap 9.000 personer.
Side 2 af 4