Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2752645_0001.png
20. september 2023
J.nr. 2023 - 6475
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 306 af 23. august 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Jeppe Bruus
/ Lene Skov Henningsen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. om at oplyse dels hvad der allerede er brugt af penge til reklamer, oplysningskampagner og andre kampagner om det nye ejendomsvurderingssystem og inden for hvilke medier – sociale medier og konventionelle medier - pengene er blevet brugt
2752645_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse dels hvad der allerede er brugt af penge til reklamer, oplysningskam-
pagner og andre kampagner om det nye ejendomsvurderingssystem og inden for
hvilke medier
sociale medier og konventionelle medier - pengene er blevet brugt og vil
ministeren oplyse, hvilke fremtidige udgifter, der forventes hertil?
Svar
Jeg tager udgangspunkt i, at der med reklamer, oplysningskampagner og andre kampagner
om det nye ejendomsvurderingssystem menes kampagner rettet mod boligejerne.
Vurderingsstyrelsen har iværksat en landsdækkende informationskampagne målrettet
både kommende og eksisterende boligejere om de foreløbige 2022-vurderinger til brug
for boligskatteomlægningen og indholdet i de nye boligskatteregler, der træder i kraft 1.
januar 2024.
Jeg har indhentet nedenstående bidrag fra Vurderingsstyrelsen, som jeg kan henholde mig
til.
”Kommunikationsindsatserne
i den landsdækkende informationskampagne består af om-
fattende vejledning, som understøttes og udbredes gennem offentlige kampagner målret-
tet henholdsvis boligejere, der har behov for at opdatere BBR-oplysninger, nye boligkø-
bere og eksisterende boligejere.
For at understøtte tilstrækkelig udbredelse vil de offentlige kampagner følge anbefalin-
gerne fra det tilknyttede kommunikations- og mediebureau om at bringe en bred vifte af
kanaler i spil, herunder bannerannoncering, annoncering på sociale medier, TV2 Play,
printannoncer i landsdækkende aviser og outdoor-plakater.
Det samlede beløb for kampagneindsatsen, der gennemføres i perioden maj til december
2023, er ca. 3,8 mio. kr., hvilket dækker såvel produktion af materialer, som medieforbrug
(herunder fx fysisk og digital annoncering) og rådgivning og sparring med eksterne bu-
reauer.”
I disse år, hvor vi er i fuld gang med at udsende nye vurderinger for første gang i 10 år, og
hvor boligejerne fra 2024 vil blive beskattet pba. nye regler, er der behov for klar og tyde-
lig kommunikation, så boligejerne bliver klædt på til at forstå og være trygge ved deres
fremtidige boligøkonomi. Vurderingsstyrelsen arbejder derfor også løbende med at ud-
bygge og forbedre kommunikations- og vejledningsindsatsen målrettet boligejerne.
Side 2 af 2